Holdet 3f SA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2024/25
Institution Skanderborg Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Jesper Sejr Helleberg
Hold 2023 SA/f (1f SA, 2f SA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Politik: Demokrati og det politiske system
Titel 2 Sociologi: Kriminalitet
Titel 3 Økonomi: Opsamling på velfærdsmodeller
Titel 4 Politik: Valg i EU
Titel 5 Økonomi 2 - styr på økonomien
Titel 6 Præsidentvalg USA
Titel 7 Klimapolitik og klimaafgift
Titel 8 Sociologi: Køn, ligestilling og medborgerskab
Titel 9 Politik (SRO): Vælgeradfærd

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Politik: Demokrati og det politiske system

I første del af forløbet om demokrati, politik og partier har vi beskæftiget os med en overordnet introduktion til demokrati og det politiske system. Det har vi gjort ved i første omgang at arbejde med forskellen på direkte og repræsentativt demokrati, demokrati ifølge grundloven og magtens tredeling. Derudover har vi undersøgt Folketinget og Regeringen – herunder, hvorfor der er relativt mange partier i Folkeringet (forholdstalsvalg og spærregrænse), forskellen på mindretals- og flertalsregeringer, forskellen på regeringsparti, støtteparti og oppositionsparti, ministrene og begrebet (negativ) parlamentarisme. Vi har desuden arbejdet med Eastons politiske system og lovgivningsprocessen.

I den anden del af forløbet har holdet arbejdet med ideologier. Herunder ideologiernes er, bør og hvordan. De 3 grundlæggende ideologier er blevet gennemgået med fokus på menneskesyn, statens rolle, slogans, syn på ulighed, vigtigste begreber osv. De tre ideologier er desuden blevet genfundet i empiriske eksempler i bl.a. partiprogram og valgvideoer.
Derudover har vi arbejdet med nyere former af ideologierne. Primært socialliberalisme, socialkonservatisme og socialdemokratisme.

I den sidste del har holdet arbejdet med partier som fænomen og primært arbejdet med den udvikling partierne i Danmark og været igennem. Fra 4-parti system til flerpartisystem, fra klasseparti til catch-all parti. Derudover har vi arbejdet med partiernes placering i koordinatsystemet med fordelingspolitik og værdipolitik. Derudover har vi arbejdet med Downs medianvælgerteori, Kaare Strøms teori (office-, vote- og policy-seeking) og Molins model.


Forløbet er afsluttet med et mini-projekt, hvor eleverne har arbejdet med et at producere pressemøder for de forskellige partier. I mindre grupper har eleverne optaget pressemøder for et parti, der både skulle indeholde en præsentation af partiets historie, mærkesager, nuværende rolle, og svar på kritiske spørgsmål fra journalister.

Se materiale under kernestof
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Sociologi: Kriminalitet

Forløbet dækker kernestof fra politik og sociologi

I den første del af forløbet er der lagt vægt på tabellæsning og eleverne lærer at tage forbehold overfor såkaldte mørketal i forhold til kriminalitet. Eleverne skal kunne forklare forskellen på begreberne ”sigtelse”, ”anholdelse”, ”varetægtsfængsling”, ”tiltale” og ”tiltalefrafald”.


I forløbets anden del arbejdes der med årsagerne til kriminalitet. Blandt andet i gennem en række kriminalitetsteorier:
Her inddrages kriminalitetsteorier såsom Lombrosos forbrydertyper, psykologiske teorier herunder Freuds personlighedsteori, sociologiske teorier herunder Sutherlands teori om kriminalitet som indlært adfærd, teorien om relativ deprivation, Mertons anomiteori, Cohens teori om ungdomskriminalitet, den interaktionistiske kriminalitetsteori, den økologiske teori om kriminalitet og rational choice-teorier.


I forløbets tredje del arbejdes der med hvordan vi straffer. Herunder indrages motiver og teorier om straf såsom hævn/ repression, individualprævention, generalprævention, resocialisering, beskyttelse af borgere/ forvaring og syndebukke motivet. Vi diskuterer også på klassen, hvorfor den danske befolkning, sammenlignet med erfaringer fra bl.a. Tyskland og Sverige, ønsker højere straffe, når al erfaring og teori siger, at fængselserfaringer forstærker recidivprocenten, mens f.eks. anvendelsen af fodlænker virker kriminalitetsdæmpende.
I denne del af forløbet arbejdes der også med mediernes rolle i forhold til at påvirke forskellige typer at kriminalitetsager.

Eleverne arbejder projektorienteret med partiernes syn på kriminalitet og straf. Målet har været at identificere, hvilken betydning ideologi har for holdning til kriminalitet og straf

Herudover trænes beregninger med særligt fokus på omregning fra absolutte tal til indekstal. Vi undersøger vha. forskellige tekster og dokumentarer, som ses på klassen, hvem der begår kriminalitet og hvem der er ofre.

Forløbet afsluttes med en ekskursion til Horsens Byret, hvor eleverne overværer en domsmandssag.

Til forløbet er der blevet brugt forskelligt materiale.
A. Okkels, Kriminalitet og straf
H. Hansen, Kriminaliet - Forbrydelse og straf
+ forskelligt i-bogsmatariale fra Systime
Materialet er nærmere angivet under kernestof
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 25 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Økonomi: Opsamling på velfærdsmodeller

Arbejde med velfærdsmodeller. Fokus på de tre typer af velfærdsmodeller.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Politik: Valg i EU

Gennemgang af EU opbygning som et politisk system. Fokus på EU' udvikling og udfordringer over tid.
Forståelse af EU's institutioner; EU domstolen, Europaparlamentet, Kommisionen, Ministerrådet og Rådet.
Forløbet har desuden haft fokus på demokratiske udfordringer i EU og fungeret som optakt til Europaparlamentsvalget.

Se kernestof under materialet.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Økonomi 2 - styr på økonomien

Hvad er status på dansk økonomi? Hvordan skal en ansvarlig politiker agere i den nuværende økonomiske situation?
Hvad er forudsætningerne for at forstå makroøkonomi? Hvilke værktøjer har politikerne til at påvirke de økonomiske konjunkturer? Hvilke skoler/tankegange ligger bag de forskellige opfattelser af “god” nationaløkonomisk udvikling?

Forløbet har haft et særligt fokus på betydningen af og mulighederne for at bekæmpe økonomiske konjunkturer.

Vi kommer rundt om det økonomiske kredsløb, udbud- og efterspørgselskurven, mål for en god økonomi, målkonflikter, finans-, penge- (vi har særligt beskæftiget os med bankernes mulighed for at ændre på udviklingen med høj inflation) og arbejdsmarkedspolitik samt EUs rolle, økonomiske styringsredskaber. Vi arbejder med multiplikatorvirkningens betydning for økonomisk politik.
Der arbejdes også med de økonomiske skoler, herunder Smith, Keynes og monetaristerne. Der sættes fokus på nøgletal for dansk økonomi 2024, hvor eleverne analyserer data ud fra forløbets indhold.

Forløbets materiale tager udgangspunkt i ØkonomiNU fra Systime, detaljeret oversigt findes under kernestof.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Præsidentvalg USA

Vi skal i dette forløb arbejde med den det amerikanske præsidentvalg. Vi vil løbende arbejde komparativt med det danske politiske system. Vi vil arbejde med det dansk valgsystem og sammenholder det med det amerikanske. Desuden skal vi arbejde med forskellige teorier og vælger- og partiadfærd i USA. Vi undersøger desuden hvilke skillelinjer og emner, der gør sig gældende i den amerikanske valgkamp.

Efter valget vender vi os mod udfordringer for demokratiet og mediernes rolle i USA.

Fokuspunkter:
- Meningsmålinger og statistisk usikkerhed
- Politiske skillelinjer i valgkampen: centrum-periferi, land-by, fordelings- og værdipolitik
- Ideologier
- Valgsystemer: forholdstalsvalg og flertalsvalg i enkeltmandskredse
- Partiadfærd: Molin, Downs og Strøm
- Vælgertyper
- Vælgeradfærd: den klassiske sociologiske teori, Michigan-modellen, RC-teorier, personfaktoren.
- Checks and Balances
- Parlamentarisme og præsidentialisme
- Føderalisme, delstater og svingstater.
- Demokratityper og opfattelser
- Mediernes rolle i et demokrati
Polarisering

Kernestof:
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
- magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund.
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.
- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering.
- kvalitativ og kvantitativ metode
- komparativ metode og casestudier
- statistiske mål, herunder statistisk usikkerhed.


Grundbog: USA. Historie, samfund, religion
USAa udfrodringer
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Klimapolitik og klimaafgift

INDHOLD
Forløbet af tværdiciplinært og har undersøgt klima ud fra henholdsvis en international, økonomisk, politisk og sociologisk vinkel. Derudover har eleverne udført deres egen kvalitative dataindsamling og kodet deres interviews.

I forløbet har vi fokuseret på følgende begreber og teori:
International politik:
- FN og Parisaftalen
- USA’s rolle

ØKONOMI
• Eksternaliteter og markedsfejl
• Klimaafgifter
• Økonomiske mål og målkonflikter
• Nulvækst vs. grøn vækst
• Den grønne omstilling

POLITIK
• Den danske klimalov
• Hockeystaven
• Eastons model
• Den Grønne Trepartsaftale
• Molins model
• Top-down vs- Bottom-up
• Fordelingspolitik og værdipolitik
• Interesseorganisationer: 4 strategier og Lobbyisme
• Græsrodsorganisation
• Politisk forbruger
• Civil ulydighed

SOCIOLOGI
• Forbrug
• Forklaringer på klimaadfærd: Rationelle forklaringer, Habituelle forklaringer, Værdimæssige forklaringer, Strukturelle forklaringer, Interpersonelle forklaringer
• Klimaaktivisme
• Neostammer: Identitets- og fællesskabsprojekt
• Risikosamfund: Generaliseret usikkerhed, farefællesskaber

KVALITATIV METODE
• Operationalisering
• Semi-strukturerede interviews
• Spørgeguide
• Transskribering
• Kodning
• Display
• Konklusionsdisplay
• Fordele og ulemper ved den kvalitative metode



Udover det som er givet for i lectio og som fremgår af undervisningsbeskrivelsen er yderligere kernestof anvendt:
- https://baeredygtighed.systime.dk/?id=167&L=10: Top-down. Det grønne politiske landskab i Danmark
- https://klimaforandringer.systime.dk/?id=177: Politisk forbrug
- https://baeredygtighed.systime.dk/?id=172&L=10: Bottum-up. Civilsamfundets påvirkning af det grønne politiske landskab
- https://baeredygtighed.systime.dk/?id=175&L=10: Klimaaktivisme – folkebevægelse, civil ulydighed og borgerforslag
-
SUPPLERENDE MATERIALE
- President Donald Trump On Paris Climate Accord Withdrawal (Full) | The New York Times
- Europæsike råd: Hvad EU gør
- Tekstuddrag til diskussion grøn vækst vs. nulvækst: Dansk Industri ”Økonomisk vækst bør ikke underordnes klimahensyn” (information, 15. maj 2018), Mette Frederiksen ”Klima og miljø skal være danske prioriteter” (Politikken 28. april 2018) og 301 danske forskere ”Klimaopråb: Politikernes spiller hasard med vores fremtid” (Politiken, 11. maj 2018)
- Figur: Er det nødvendigt at ændre levevis eller kan teknologi løse klimaudfordringer, Kilde. Concito, Klimabarometeret 2020
- DR Debatten – Håb for klimaet? (0.00-30.00)
- Klimaloven
- https://www.dr.dk/nyheder/viden/klima/explainer-kan-regeringen-redde-klimaet-med-en-hockeystav  
- https://www.dr.dk/nyheder/viden/klima/klimaafgift-har-virket-i-industrien-men-landbruget-staar-til-slippe-billigere  
- https://lf.dk/aktuelt/artikler/2024/lf-treparten-er-samlet-set-en-sejr/  
- https://landbrugsavisen.dk/landbrug-fodevarer-er-med-i-114-statslige-udvalg  
- https://magtelite.dk/wp-content/uploads/2024/06/Hvem-er-Landbrug-Fodevarer-1.pdf
- https://danwatch.dk/landbrugets-skjulte-magt/  
- Figurer: Danskernes forbrug og Danskernes forbrug på hhv. mad og fritid 1909, 1955, 2015. Begge fra Danmarks statistik
- Hver dansker udleder 19 tons CO2 om året, Kilde. Concito 2017
- Personlige CO2-kvoter: https://www.zetland.dk/historie/sJL2ZA7c-mOKVlq07-ff01f
- Dokumentar: Beck og de ekstreme aktivister
- Uddrag fra: Forskere opfordrer til civil ulydighed for at redde kloden fra klimakatastrofe, omnibus.au.dk, 24. maj 2019
Særlige fokuspunkter:
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 30 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Sociologi: Køn, ligestilling og medborgerskab

Formålet med forløbet har været at anvende faglig viden på at opnå en større forståelse og forklaring på aktuelle diskussioner om demokrati, medborgerskab og ligestilling. Forløbet har altså fokuseret på medborgerskab, ligestilling og kønsdebat.


Fagligt er hele struktur-aktør debatten behandlet. Demokratiopfattelser, magtopfattelser og socialisering er ligeledes behandlet. Konkret er følgende begreber og teorier anvendt:

Demokrati: Hal Koch vs. Alf Ross (konkurrencedemokati vs. deltagelse), statsborgerskab og Robert Dahls demokratikriterier.

Medborgerskab: Tre dimensioner -Rettigheder og pligter-Deltagelse-Identitet og tilhørsforhold. T.H. Marshalls definition på medborgerskab


Magt: Robert Dahl definition på magt. Magtformer: Direkte, Indirekte og Strukturel magt (Institutionel og diskursiv magt)

Køn: Aktør-struktur forklaringer. Tre opfattelser: Biologisk, Socialt og Seksuelt. Socialkonstruktivisme og Judith Butler. Social reproduktion. Habitus. Symbolsk vold
Simone de Beauvoir: køn som social konstruktion
Identitetsdannelse og formbarhed.

Se materialer under kernestof
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Politik (SRO): Vælgeradfærd

SRO forløbe med vælgeradfærd og konfidensintervaller

Første del har taget udgangspunkt i Folketingsvalgene 2019 og 2012, hvor vi undersøger de overordnede tendenser ved valgene og vælgervandringer. Senere har eleverne også stiftet bekendtsskab med begrebet volatilitet

Herefter har vi beskæftiget os med politiske skillelinjer.
- Bartolini og Maris definition (empirisk, normativt og organisatorisk element)
- Lipset og Rokkans 4 klassiske skillelinjer ift. Danmark (2 repræsenteret i 4 parti-systemet)
- Mindre af den klassiske class-voting efter 1960'erne
- Fordelingspolitiske og værdipolitiske skillelinje og den magtpolitiske skillelinje

I forhold til forskellige vælgeradfærdsteorier har vi arbejdet med følgende
- Den sociologiske teori om vælgeradfærd herunder hvordan vælgermønstrene har ændret sig
- Michigan-modellen (partiidentifikation)
- Rationelle vælgeradfærdsteorier: Nyttemaksimering, retrospektiv stemmeadfærd, pocketbook voting, egotropisk og sociotropisk vælger, issue-voting, valens og positions issues, nærheds- og retningsmodellen
- Personfaktoren


Som et ekstra element har eleverne arbejdet med begreber omkring hvordan vælgerne påvirkes af meningsmålinger. Her har holdet arbejdet med begreberne bandwagoning samt underdog.

Eleverne har arbejdet med beregning af konfidensintervaller på meningsmålinger og tolkning af resultater.

Materiale
SamfNU stx B (Systime)
PolitikNU (Systime)
Politikbogen 2017 (Columbus): s. 77-90 og 120-141
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer