Holdet 2023 SA/e - Undervisningsbeskrivelse
menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2024/25
Institution Skanderborg Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Jens Nielsen, Søren Rasmussen
Hold 2023 SA/e (1e SA, 2e SA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Grundforløb: Ulighed
Titel 2 ideologi og ligestilling
Titel 3 Klimaet og økonomien
Titel 4 Socialisering i det senmoderne samfund (1)
Titel 5 Metodeværksted
Titel 6 Danmarks økonomi i en globaliseret verden (1)
Titel 7 Politik i Danmark (1)
Titel 8 Socialisering i det senmoderne samfund (2)
Titel 9 Politik i Danmark (2)
Titel 10 Danmarks økonomi i en globaliseret verden (2)

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Grundforløb: Ulighed

Tematisk samfundsfagligt forløb i grundforløbet. Fokus har været på ulighed i Danmark. Dette er blevet belyst ud fra forskellige samfundsfaglige discipliner: sociologi, politik og økonomi. Der er lavet punktvise metodiske nedslag i form af tabel og figurlæsning samt udførelse af beregninger og konstruktion af diagrammer i regneark. Forløbet er afsluttet med gruppefremlæggelser af eksamens-lignende opgaver/bilagssæt.

Kernestof:
Sociologi:
- identitetsdannelse og socialisering
- sociale (og kulturelle) forskelle

Politik:
- politiske partier i Danmark og politiske ideologier
- Rettigheder i forbindelse med velfærdsstaten - socialt medborgerskab

Økonomi:
- velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund
- økonomiske mål (kort intro - mest fokus på målet om lighed)

Kvantitativ og kvalitativ metode

Faglige mål:
̶anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
- undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre
- undersøge konkrete prioriteringsproblemer i velfærdssamfundet
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
- formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler

INDHOLD:
POINTER, TEORIER OG BEGREBER
SOCIOLOGI:
- Social differentiering
- Social arv – værdier, normer og adfærd
- Social mobilitet og social reproduktion
- Pierre Bourdieus begreber: habitus + de tre kapiteler: kulturel kapital, social kapital, økonomisk kapital
- Mønsterbrud og Push- og pull-faktorer
- Giddens: øget refleksivitet, aftraditionalisering, valgfrihed
- Ziehe: kulturel frisættelse og formbarhed?
POLITIK
- Hvad er Politik (Easton og Rasmussen)
- De tre hovedideologier: Liberalisme, Konservatisme, Socialisme
- Partiernes holdning til ulighed
- Fordelingspolitik/gammel politik og Venstreorienteret og højreorienteret på fordelingspolitikken
ØKONOMI
- Hvad er økonomi og hvad er velfærd?
- Velfærdstrekanten og de tre velfærdsstatstyper: Den Universelle, Den Residuale, Den Korporative
- Den danske velfærdsstat sammenlignet med andre typer velfærdsstat
- Hvordan forsøger man med velfærdsstaten at gøre noget ved ulighed?
- Økonomiske mål: primært social omfordeling og vækst
- Økonomiske prioriteringsproblemer: Free rider problemet, Samspilsproblemer, Incitamentsfælder, Social sammenhængskraft
- Mål for ulighed: Gini-koefficient, Chanceulighed, Uddannelsesmobilitet, Social mobilitet
- kort introduktion til arbejdsmarkedspolitik som en løsning på velfærdsstatens udfordringer
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 ideologi og ligestilling

Ideologi og ligestilling

Indhold og fokus:

I dette forløb har det primære fokus været forskellige ideologiske orienteringer, med særlig opmærksomhed på socialismen, konservatismen og liberalismen, samt et mere overfladisk arbejde med diverse ideologiske forgreninger. Der er også blevet arbejdet med demokratityper såsom forskellen mellem direkte og repræsentativt demokrati, samt konkurrencedemokrati og deltagelsesdemokrati.

Den centrale problemstilling har været, hvordan ideologi præger borgernes stillingtagen til aktuelle samfundsdebatter, herunder at ideologi tilsyneladende farver den måde, man tolker diverse empiriske mål for ligestilling.

Faglige mål:

- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå

- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer

- formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber

- argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog


Kernestof:

- Politiske partier i Danmark og politiske ideologier
- Politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene


Arbejdsformer:

Foruden almindelig klasseundervisning har eleverne igennem forløbet ved flere lejligheder arbejdet med diverse diskussionsøvelser, hvor de dels skulle påtage sig en fagligt begrundet ideologisk holdning eller argumentere som dem selv. Emnerne til disse har været #metoo, ligestilling og identitetspolitik. Klassen har også delt i tredjedele skulle forberede besvarelsen af et givet opgavesæt, som de efterfølgende mundtligt skulle forsvare. Formatet lignede en mundtlig eksamenssituation, men med 8-9 elever ad gangen.

Ca. omfang 50 sider.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Klimaet og økonomien

Forløbets indhold og fokus:

Eleverne arbejder i forløbet med en af samtidens store aktuelle problemstillinger: Klimakrisen. Igennem forløbet diskuteres det, hvad henholdsvis borgere og politikere kan gøre for at løse dette problem, og hvem der ultimativt bærer ansvaret. Forløbet vil have et fokus på økonomiske kernebegreber, da økonomiske hensyn kan betragtes som den største barriere for den grønne omstilling. Forløbet vil dog også arbejde den lovgivningsprocessen i Danmark samt forbrugsvaner i relation til klimaet.

Centrale begreber:

De samfundsøkonomiske mål
Det økonomiske kredsløb
Planøkonomi
Markedsøkonomi
Målkonflikter
Eksternaliteter
Grøn vækst
Post vækst
Svend Brinkmann og forbrugersamfundet
Lovgivningsprocessen, klimaloven


Faglige mål:

- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå

- undersøge aktuelle politiske beslutninger

- undersøge konkrete prioriteringsproblemer i velfærdssamfundet

- formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber

- argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.



Kernestof:

- det økonomiske kredsløb, økonomiske mål og økonomiske styringsinstrumenter.

- velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund

- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng


Materiale:


”Samfundsfag C”
https://samfundsfag-c.systime.dk/?id=1#c2296
- Kapitel 12 og 13

”Samfundsfag på tværs”
https://samfundsfagpaatvaers.systime.dk/?id=200
- Uddrag fra kapitel 4 ”Klimakrisen og Danmark”

Supplerende stof

Materiale fra Folketinget, om lovgivningsprocessen og klimaloven:
https://www.youtube.com/watch?v=glMv32HV0-o

https://www.ft.dk/da/folkestyret/folketinget/lovgivningsprocessen-i-folketinget#3EF78F98A58B458298E9AEFDF96449E0

https://www.ft.dk/samling/20191/lovforslag/L117/BEH1-110/forhandling.htm


Kraka undersøgelse, ”De unges klimabekymringer sætter sig ikke i forbruget”: https://kraka.dk/analyse_small_great_nation/de_unges_klimabekymringer_saetter_sig_ikke_i_forbruget

Omfang ca. 50 sider.


Arbejdsformer:

Foruden ordinær klasseundervisning afsætter forløbet også tid til læse- og noteteknik i undervisningen. Forløbet afsluttes med en 'samtaleøvelse', som blandt andet skal evaluere elevernes faglige udbytte. Klassen bliver her delt i tredjedele og får ca. 50 minutter til at forberede deres besvarelse af et givet opgavesæt. Formatet ligner en mundtlig eksamenssituation, men er mindre formelt og med 8-9 elever ad gangen.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Socialisering i det senmoderne samfund (1)

Forløbets indhold og fokus:

I forløbet arbejdes der med indvandring, som er en aktuel og betydningsfuld samfundsudvikling. Gennem forløbet vil der være fokus på identitetsdannelse på forskellige niveauer samt de samfundsmæssige problemer og muligheder forbundet med indvandring. Herunder diskuteres det også i hvilket omfang henholdsvis majoritet og minoritet bærer ansvaret for succesfuld integration. Forløbet inddrager primært sociologisk teori.

Begreber og teorier:

- Integrationsformer: Assimilation, segregation, pluralistisk integration
- Thomas Hylland Eriksens identitetsformer: Den rene, bindestreg, kreolsk
- Medborgerskab
- Aydin Soei: Modborgerskab, gebyrer
- Norbert Elias: Os og dem tænkning, moralsk differentiering
- Axel Honneth: Anerkendelse
- Koopman: Islam som hindring for integration


Faglige mål:


-anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer

-undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre

-formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber

-argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.


Kernestof:

-identitetsdannelse og socialisering
-sociale og kulturelle forskelle.


Anvendt materiale:

”Samfundsfag på tværs”, systime, kapitel 3.1 + 3.2
https://samfundsfagpaatvaers.systime.dk/?id=1#c248

Supplerende materiale:

Indfødsretsprøven 2023:
https://nyheder.tv2.dk/samfund/2023-11-29-test-dig-selv-kan-du-bestaa-den-nye-indfoedsretstest

TV2 artikel, ” Video af norsk elev, der nægter at give sin skoleleder hånden, går viralt” https://nyheder.tv2.dk/samfund/2023-06-27-video-af-norsk-elev-der-naegter-at-give-sin-skoleleder-haanden-gaar-viralt

TV2 artikel, ” Derfor er der forskel på flygtninge fra Ukraine og Syrien, forklarer Olsen Dyhr”
https://nyheder.tv2.dk/udland/2022-03-23-derfor-er-der-forskel-paa-flygtninge-fra-ukraine-og-syrien-forklarer-olsen-dyhr  

Omfang ca. 50 sider


Arbejdsformer:

Forløbet vægter diskussionsøvelser, hvor eleverne med baggrund i konstruerede udsagn eller relevant empiri, skal tage stilling til debatten om indvandring. Forløbet afsluttes med en 'samtaleøvelse', som blandt andet skal evaluere elevernes faglige udbytte. Klassen bliver her delt i tredjedele og får ca. 50 minutter til at forberede deres besvarelse af et givet opgavesæt. Formatet ligner en mundtlig eksamenssituation, men er mindre formelt og med 8-9 elever ad gangen.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Metodeværksted

Forløbets indhold og fokus:

Forløb med fokus på samfundsfaglig metode. Igennem forløbet arbejder eleverne med selvstændigt at indhente og tolke data og modeller.  

Begreber og emner:

Kvalitativ og kvantitativ metode
Uafhængige og afhængige variable
Hypoteser
Lineær regression
Induktiv og deduktiv metode
Korrelation og kausalitet

Arbejde med ”surveybanken.aau.dk”. Indhentning af empirisk materiale. Opsætning of tolkning af krydstabeller. Senere også lineær regression.   


Faglige mål:

-undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre

-demonstrere viden om fagets identitet og metoder

-formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere
faglige sammenhænge

-formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler


Kernestof:

- kvantitativ og kvalitativ metode.
- statistiske mål, herunder lineær regression og statistisk usikkerhed.


Anvendt materiale:

www.Suveybanken.aau.dk, spørgeskemaundersøgelser.

”Metodebogen”, Columbus, kapitel 1.4 +1.5
https://metodebogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=356

Om lineær regression og R2, Columbus
https://samfundsfag.dk/skriftlig-samfundsfag/skriftlig-studentereksamen/lineaer-regression-og-r2/

Skriveskabelon til hypoteser i samfundsfag
https://www.gymnasiet.dk/media/1714/ssa14.pdf

”Sådan tolker man lineære regressionsmodeller”, dokument vedhæftet lektion


Arbejdsformer:

Igennem forløbet arbejdes der med metodeopgaver på tre faglige niveauer, alle med udgangspunkt i surveybanken.aau.dk. Når eleverne har opnået nødvendige tekniske kompetencer fra niveau 1 og 2, vil de igennem flere lektioner arbejde med den samme niveau 3 opgave. Med udgangspunkt i denne opgave øver eleverne sig i at formulere hypoteser, tolke empirisk data og foretage lineær regression. Eleverne forbereder også et oplæg, hvor de præsenterer deres hypoteser og resultatet af deres undersøgelse.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Danmarks økonomi i en globaliseret verden (1)

I forløbet har vi arbejdet med...

Økonomiske mål:
Vækst i BNP
Arbejdsløshed og beskæftigelse
Inflation
Offentlig saldo
Betalingsbalancen
Fordeling af velstanden
Bæredygtig udvikling

Økonomiske sammenhænge:
Det økonomiske kredsløb
Målkonflikter
Den automatiske budgetvirkning

Økonomisk politik:
Finanspolitik
Finanspolitiske instrumenter
Lempelig og stram

Empirisk viden:
Undersøgelse af udviklingen i Danmarks økonomi i perioden 2014-2024.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Samf 1 13-10-2024
Samf-test 1 22-10-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Politik i Danmark (1)

Forløbet tager udgangspunkt i det amerikanske præsidentvalg og fokuserer på at forstå demokrati og politiske systemer. Politiske systemer i USA, DK og EU er blevet sammenlignet.

- direkte og indirekte demokrati
- konkurrence- vs. deltagelsdemokrati
- demokratiidealer
- magtens tredeling
- parlamentarisme vs. præsidentialisme
- valgsystemer
- føderalisme vs. enhedsstat
- institutioner i EU: ministerråd, Europaparlamentet, EU-kommissionen
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Socialisering i det senmoderne samfund (2)

Et forløb med fokus på at undersøge og forklare udviklingen i unges (mis-)trivsel og mentale helbred.

Giddens: senmodernitet, aftraditionalisering, individualisering, øget refleksivitet, formbare identiteter
Anders Petersen: Præstationssamfundet (og Botton: statusangst)
Giddens: Kroppen som et refleksivt projekt
Featherstone: Den medieeksponerede plastiske krop
Thomas Ziehe: Reaktionsmønstre – subjektivisering, ontologisering og potensering
Christopher Lasch: Individualisering og narcissisme
Niels Ulrik Sørensen: Anerkendelseskultur
Giddens vs. de Botton: Selvrealisering gennem medierne
Christopher Lasch: narcissisme, selvtillid og selvværd
Erving Goffman: frontstage, backstage og sociale medier
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Politik i Danmark (2)

Et forløb om dansk politik med særligt fokus på at undersøge, forstå og forklare de udfordringer, Venstre står med.

I forløbet har vi anvendt viden om:
- ideologier (liberalisme, socialisme og konservatisme)
- partier, partityper (klassepartier, catch all-partier / principfast ideologipolitik vs. pragmatisk magtpolitik) og partiadfærd (Downs og Molin)
- vælgeradfærd: Michigan-modellen (partiidentifikation), issue voting (saliens, nærheds- og retningsmodellerne), politiske skillelinjer (fordelings- og værdipolitik)
- konfidensintervaller
- lineær regression
- hypoteser
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Samf 4 12-03-2025
Samf-test 3 27-03-2025
Samf 6 22-05-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 34 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Danmarks økonomi i en globaliseret verden (2)

Forløbet tager udgangspunkt i den handelskrig, som blev indledt med Trumps offensive toldpolitik i foråret 2025.

Faglig viden:
- handelsteorier: merkantilisme vs. klassisk, liberale handelsteorier (Smith og Ricardo)
- markedsøkonomi, planøkonomi og blandingsøkonomi
- globalisering
- økonomiske mål: vækst, betalingsbalance, arbejdsløshed (typer: konjunktur- vs. strukturarbejdsløshed)
- arbejdsmarked og Flexicurity
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer