Holdet 2023 BI/c - Undervisningsbeskrivelse
menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2024/25
Institution Skanderborg Gymnasium
Fag og niveau Biologi A
Lærer(e) Søren Bystrup Jacobsen
Hold 2023 BI/c (1c BI, 1c BI øv1, 1c BI øv2, 2c BI, 2c BI øv1, 2c BI øv2)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Hos lægen
Titel 2 Uskyldig dømt
Titel 3 Liv i havet? Del 1: Havet som økosystem
Titel 4 Liv i havet? Del 2: Kampen for et bedre havmiljø
Titel 5 Evolution i mælkeglasset
Titel 6 Mikroorganismer og enzymer i menneskets tjeneste
Titel 7 Energi til arbejdet
Titel 8 Når kroppen bliver træt
Titel 9 Har 2.c god smag?

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Hos lægen

Tematisk forløb med fokus på sundhedsfaglige problemstillinger. Det faglige indhold tog afsæt i mikrobiologien og i pro- og eukaryote celler. Vi arbejdede med forskellige mikroorganismer herunder bakterier, arkæer, virus og svampe - opbygning, slægtskab og eksempler på anvendelse i hverdagen. I forlængelse heraf undersøgte vi tilstedeværelsen af bakterier forskellige steder på skolen samt hvilken effekt hygiejne har på mikroorganismers vækst. I forbindelse med hygiejne diskuterede vi god laboratoriepraksis og eleverne undersøgte deres egen blodtype. Ud fra blodtyperne diskuterede vi forligelighed fx i forbindelse med operationer og blodtransfusioner. Forløbets fokus var herefter på patogene bakterier samt antibiotika og resistens. Eleverne undersøgte hvordan antibiotika påvirker forskellige bakterier samt opstillede og testede hypoteser for forskellige andre selvvalgte antibakterielle midler. Dette blev afslutningsvis relateret til det stigende problem med mangel på antibiotika og udvikling af mulitresistente bakterier.

Kernestof mv.
•  cellebiologi: opbygning af pro- og eucaryote celler, eucaryote celletyper
• mikrobiologi: infektionsbiologi og resistens
• virus: opbygning
• eksperimentelle metoder: celledyrkning
• Nedarvning kort berørt (blodtyper)
• Immunsystem light (antistoffer og antigener v/blodtyper)


Eksperimentelt arbejde
E Kimfald og hygiejne
E Bloddonor
E Mikroskopering
E Hæmning af bakterievækst
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 290,00 moduler
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Uskyldig dømt

Forløbet tog udgangspunkt i casen med den australske kvinde Kathleen Folbigg, som har været fængslet for at myrde hendes 4 børn. Igennem forløbet arbejdede vi med fagligt indhold relateret til casen. Ud fra den faglige viden og diverse materiale fra casen skulle klassen i sidste ende kunne argumentere for Folbiggs uskyld og retfærdiggøre, at hun netop er blevet løsladt. Mutationen i CALM2-genet blev desuden relateret til andre genetiske sygdomme med forskellige nedarvningsmønstre. Det faglige indhold vi arbejdedet med igennem forløbet var proteiners opbygning, strukturniveauer og funktion (eksemplificeret ved calmodulin), nedarvningsprincipper for et gen, gentests (PCR, RFLP), proteinsyntese, replikation, mutationer og genregulering.

Kernestof mv.
• Proteinsyntese
• Nukleinsyrer og proteinstruktur og funktion og specifikke egenskaber
• Nedarvning (monogen), genregulering, replikation, mutation, mitose, meiose
• Genteknologi (PCR, gelelektroforese og restriktionsenzymer)
• Membranprocesser (ionkanaler kort berørt)

Eksperimentelt arbejde i forløbet:
E CALM2-muationen (gelelektroforese)
E Måling af EKG
E Isolering af DNA i hindbær
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Bioaflevering 1: Antibiotika og sygdom 11-02-2024
Omfang Estimeret: 25,00 moduler
Dækker over: 25 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Liv i havet? Del 1: Havet som økosystem

Forløbet tog udgangspunkt i vores 3 dages ekskursion til Fåborg, hvor vi arbejdede med forskellige biologiske feltundersøgelser - herunder en dag ved havet i Fåborg. Her undersøgte vi havet som økosystem og målte abiotiske og biotiske faktorer. Desuden undersøgte vi tilpasninger til livet i havet hos en blåmuslinger. Formålet med undersøgelserne var at undersøge i hvilken grad økosystemet var påvirket af eutrofiering, som var det overordnede tema for del to af forløbet.

Eksperimentelt arbejde
E Fangst-genfangst (ekskursion)
E Blåmuslingers filtration og anatomi (ekskursion)
E Vurdering af naturkvalitet (ekskursion)
E Biotopundersøgelse af det kystnære hav (ekskursion)
E Præferencer hos melbillelarver
E Fotosyntese og respiration i planter
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Liv i havet? Del 2: Kampen for et bedre havmiljø

Forløbet byggede videre på del 1 af forløbet fra 1. g, og tog således udgangspunkt i nogle af de udfordringer eutrofiering og global opvarmning skaber for livet i havet. Vi undersøgte eksperimentelt, hvordan fødekædeeffektivitet kan variere pga. organismers stofskifte - i den forbindelse undersøgte vi også iltforbruget has melbillelarver. Afslutningsvis arbejdede vi med mere bæredygtige kostalternativer til kød som en måde at forebygge global opvarmning herunder plantebaseret kød og dyrkning af tang.

Eksperimentelt arbejde
E Melbillelarves iltforbrug
E Fødekædeeffektivitet

Kernestof mv. (for del 1+2)
• økologi: samspil mellem arter og mellem arter og deres omgivende miljø, energistrømme, biodiversitet
• C, N og P-kredsløb
• Respiration og fotosyntese
• Eksperimentelle metoder: Bestemmelse af populationsstørrelse og BPP og NPP
• "Regne med enheder"
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Evolution i mælkeglasset

Forløbet var et projektbaseret forløb, hvor vi arbejdede med en konkret problemstilling fra Arla, hvor der skulle produceres laktosefri mælk uden at tilsætte enzymer direkte til mælken. Først arbejdede vi med grundlæggende teori om fordøjelse, enzymer og energigivende næringsstoffer herunder også membranprocesser. Herefter blev "historien om laktase-genet" introduceret, hvor fokus var på den evolutonære udvikling af laktosetolerans, og klassen arbejdede herefter med forsøget laktosefri mælk, hvor de ud fra grundforsøget skulle anvende deres faglige viden til at optimere forsøget og løse problemstillingen så vidt muligt. Afslutningsvist blev forløbet evalueret med en postersession, hvor eleverne præsenterede og diskuterede anvendelsen af deres resultater fra projektet.

Kernestof:
• Organsystem (Fordøjelsessystemets opbygning)
• Opbygning og funktion af kulhydrater, fedt og protein (fokus kulhydrat)
• Enzymers opbygning, funktion og faktorer der påvirker enzymaktiviteten
• Repetition af proteinstrukturer
• Eksempel på evolutionsmekanisme
• Membranprocsesser (diffusion, faciliteret diffusion, osmose)
' Middelværdi og spredning

Eksperimentelt arbejde
E Fordøjelse af kulhydrat
E Påvirkning af enzymaktiviteten
E Diffusion
E Laktosefri mælk (eksperimentelt projekt - 4 lektioner)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Bioaflevering 3 - skriftlige opgaver 29-09-2024
Bioaflevering 4 - skriftlige opgaver 03-11-2024
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Mikroorganismer og enzymer i menneskets tjeneste

I forløbet undersøgte vi enzymers og mikroorganismers rolle i forskellige processer med fokus på hvordan vi mennesker udnytter dem i forskellige sammenhænge. Forløbet startede med et OFN-foredrag på AU om ølbrygning, men ellers spillede eksperimenter en central rolle, hvor klassen bl.a. producerede deres egen øl, ost og yoghurt. Desuden blev der også arbejdet med medicinsk brug af enzymer i forbindelse med forebyggelse og behandling af sygdomme. Teoretisk arbejdede vi med opbygning, funktion af enzymer samt faktorer, der påvirker aktiviteten af enzymer. Enzymernes funktion blev koblet til mikroorganismers vækst og faktorer der kan påvirke denne - herunder blev bakterievækst beskrevet matematisk med eksponentialfunktioner samt begreber som vækstrate og fordoblingstid.

Kernestof:
- enzymer: opbygning, funktion, enzymatiske hovedklasser og faktorer, der påvirker enzymaktiviteten
- mikrobiologi: vækst og vækstfaktorer
- Spektrofotometri
- Bioteknologi
- Celledyrkning
- Eksponentiel regression og logistisk vækst


Eksperimentelt arbejde:

E Yoghurtproduktion
E Vækstforsøg med gær
E Ølbrygning (hel dag - tværfagligt samarbejde med kemi)
E Produktion af ost
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Energi til arbejdet

Hvorfor kan nogle mennesker løbe længere og hurtigere end andre?
En del af svaret skal findes i kroppens evne til at producere energi: Forløbet byggede videre på viden om fordøjelsen, idet vi arbejdede med kulhydraters vej fra blodet og ind i cellerne, hvilket blev undersøgt eksperimentelt vha. blodsukkermålinger, hvor fokus var på, hvordan næringsstoffernes opbygning påvirker det Glykæmiske Index samt hvilke næringsstoffer der er hensigtsmæssige at indtage i forbindelse med sport. Udover cellernes forsyning med næringsstoffer arbejdede vi med forsyningen af ilt vha. blod og lunger inden fokus skiftede til, hvordan kroppen kan producere energi vha. primært kulhydrater under såvel aerobe som anaerobe forhold, hvor de 3 delprocesser glykolyse, citronsyrecyklus og elektrontransportkæden blev inddraget. Fokus var her på, hvordan arbejdsintensitet op- og nedregulerer de 3 processer. I den forbindelse undersøgte vi også, hvordan cykling med stigende intensitet påvirkede vores egen puls og laktatproduktion.

Kernestof:
Respiration og gæring, herunder carbohydraternes intermediære stofskifte
Blodkredsløb og lunger
Arbejdsfysiologi
Energibalance
Makronæringsstoffer (repetition)
Hormonel regulering -> blodsukkerregulering
Lineær- og eksponentiel regression


Eksperimentelt arbejde
E Måling af laktattærskel
E Hæmatokrit og vitalkapacitet
E GI og fysisk aktivitet
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Når kroppen bliver træt

Forløbet byggede videre på viden fra forrige forløb om energistofskiftet. Fokus i dette forløb var på, hvordan muskler og nerver omsætter energien i form af ATP til bevægelse. Indledningsvist var fokus på nervesystemets opbygning og funktion, og på hvordan vores sanser fungerer og hjælper os i vores hverdag. I anden del af forløbet var fokus på muskler, arbejdsfysiologi og muskeltræthed og klassen byggede egne dynamiske muskelmodeller til at illustrere detaljerede molekylære interaktioner, og modellerne blev sat i relation til muskeltræthed, hvor viden om nervesystem såvel som muskelfunktion var i spil. Klassen undersøgte desuden eksperimentelt, hvordan opvarmning kan påvirke præstationsevnen samt hvordan centrale og perifære faktorer påvirker musklen under 30 sekunders maksimalt arbejde. Desuden arbejdede vi med forskellige muskelfibertyper og hvordan de påvirker Rate of Force development (RFD). Forløbet blev afsluttet med forskellige perspektiver på muskeltræthed/træthed herunder træning, kost (D-vitamin), kaffe som stimulans og alder.

Kernestof:
Muskler
Nerver
Arbejdsfysiologi
Arbejdsfysiologiske målemetoder
Membranprocesser

Eksperimentelt arbejde
E Muskeltræthed og EMG
E Småforsøg m/ nerver
E Opvarmning og præstationsevne
E RFD og muskelfibertype
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Har 2.c god smag?

Opsamlende miniforløb om smagssansen, hvor klassen eksperimentelt undersøgte deres egen fænotype i forhold til at smage forskellige bitre stoffer. Resultaterne blev sammenlignet med Danmarks befolkning og testet via chi-i-anden-test. Forløbet blev afsluttet med ølsmagning, hvor klassens egne øl fra et tidligere forløb i en beskrivende ølsmagning blev sammenlignet med professionelt bryggede øl.

Vi kunne konstatere at 2.c havde god smag - i hvert fald var fordelingen af "smagere" og "ikke smagere" ikke signifikant forskellig fra resten Danmarks befolkning... Øllene smagte også rigtig fint, var vi enige om...

Kernestof mv.
Nervesystem/sanseceller (smags- og lugtesans)
Membranprocesser (kanaler, receptorer)
Chi-i-anden-test

Eksperimentelt arbejde
E Smagning af bitterstof
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer