Holdet 3u DA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2024/25
Institution Skanderborg Gymnasium
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Emma Kusk, Jesper Strøm
Hold 2023 DA/u (1u DA, 2u DA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 #1: Krimi
Titel 2 #2: Skrivefaget 1
Titel 3 #3: Novelle (Værklæsning 2)
Titel 4 #4: Klimalitteratur
Titel 5 #5: Oplysningstiden
Titel 6 #6: Retorik og argumentation
Titel 7 #7: Den debatterende artikel
Titel 8 #8: De redaktionelle medier
Titel 9 #9: Dokumentarfilm
Titel 10 #10: Det moderne gennembrud

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 #1: Krimi

Forløbet har krimigenren som omdrejningspunkt. Eleverne skal i forløbet stifte bekendtskab med krimilitteraturens forskelligartede udtryk– fra krimigenrens spæde start (Edgar Allan Poe ”Mordene i Rue Morgue” (1844)) til kriminovellen, som den ser ud i dag (Pia Juul: ”En flinker fyr”). I forløbet er det mediemæssige perspektiv stærkt repræsenteret, hvor eleverne vil blive fortrolige med analyse og fortolkning af såvel det populære lydmedie, Podcasten, True-crime i serieformat samt mord på film. Særlig vægt vil filmatiseringen af Jussi Adler Olsens ”Journal 64” (2018) have, hvor analyse af de filmiske virkemidler vil være det teoretiske afsæt. Sidst vil eleverne med udgangspunkt i den etiske læsemåde vurdere True Crime-genrens etiske forpligtigelse på virkeligheden og virkelige personer (ofre/gerningsmænd). Forløbet afsluttes med aflevering af en analyserende artikel.
Eleverne vil i forløbet arbejde i grupper, skulle formulere sine pointer i klassedialogen samt formidle sit faglige arbejde mundtligt for klassen.

Faglige mål:
• Få kendskab til og forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag.
• Blive fortrolige med medieanalyse og -fortolkning, herunder de basale filmiske virkemidler.
• Lære at analyse og vurdere mediers funktion i deres sociale, kulturelle og historiske sammenhænge.
• Styrke sin mundtlige og skriftlige udtryksfærdighed
• Styrke sin kritisk-analytiske sans, herunder deres evne til at håndtere og forholde sig kritisk til informationer.

Kernestof:
- 1. Værklæsning: Jussi Adler Olsen: "Journal 64" (2018).
- Tekster fra 2000-tallet herunder sidste 5 år:
   *Pia Juul: "En blinker fyr" (2005)
   *Anders Bodelsen: "Stjernerne vil lyse" (2011).
   *Klaus Rifbjerg: "Gentagelsen" (2011).

Tekster læst i forløbet:
Pernille Fjalland. 2007. ”Hvorfor læser vi krimier” i Kristeligt Dagblad d. 09.06.07.
Sofie Esmann, Høst og Søn. 2010. ”Krimiromanens ti bud” i Genstart. Rosinante & Co. København.
Edgar Allen Poe. (1844) 2019.. ”Mordene i Rue Morgue” i Udvalgte fortællinger. Hans-Jørgen Birkmose (red.). Forlaget Klim. Aarhus.
Klaus Rifbjerg: ”Gentagelsen” (2011).
Pia Juul: ”En flinker fyr” (2005).
Camilla Bjerregaard Aurvig og Kristine Sofie Bugbee: "Mørkeland episode 81" (Podcast)
Annegerd Lerche Kristiansen. 2016. ”Forskere: ’Making a Murderer’, ’Serial’ og andre krimi-hitserier har uetisk slagside”. DR.DK. 15.01.16.
Mette Clausen. 2011. ”Det etiske fokus” i At læse Karen Blixen. Systime. (E-bog)
Uddrag af True Crime-serien: “I am A Killer”. ”A Mothers Love”
Episode 2, Sæson 4. Netflix. 2022.
”Film-X / Håndbog i filmiske virkemidler”. Det Danske Filminstitut. 2003.  s. 2-11
Jussi Adler Olsen: "Journal 64" (2018) (Værk)

Samlet omfang: 150 sider.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 #2: Skrivefaget 1

Formål med Skrivefaget er at introducere og træne eleverne i en række almene, generelle faktorer i skriftlig fremstilling. Skrivning skal betragtes som et håndværk, som alle kan lære. Skrivefaget giver eleverne en række redskaber, der skal bidrage til denne proces.

Skrivefaget 1: Skriveproces og Struktur
I forløbet får eleverne kendskab til skriveprocessen og dennes forskellige faser (før, under og efter skrivningen). Andre mål er, at eleverne lærer:
at udvælge relevante analyseværktøjer.
at strukturere deres afsnit, så hvert afsnit har ét analytisk fokus.
at opbygge afsnit korrekt med emnesætning, støttesætninger og afrunding.
at skabe sammenhæng i opgaven, fx mellem indledning og konklusion.

Faglige mål:
- have kendskab til skriveprocessens forskellige faser
- have en bevidsthed om, hvordan man skaber sproglig sammenhæng i tekst og anvender sammenhængsskabende
elementer i egen tekst
- kunne producere tekst med meningsfuld afsnitsinddeling og med brug af emnesætning og støttesætninger


Læreplanens krav
Produktivt og refleksivt arbejde med elevernes udtryksfærdighed i dansk og andre fag, herunder forløb med særligt fokus på skriftlighed i 1.g.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 #3: Novelle (Værklæsning 2)

I dette forløb ser vi nærmere på novellen og vi bevæger os således inden for det litterære perspektiv.
Eleverne får kendskab til novellen som genre, herunder den klassiske og moderne novelles karakteristika.
Forløbets omdrejningspunkt er værklæsningen af digtsamlingen ”tyverier” (2019) af Thomas Korsgaard.

Formål:
I forløbet er der særligt fokus på det systematiske og metodiske arbejde med fiktive tekster gennem forskellige kreative arbejdsprocesser såvel i grupper som individuelt. Dette skal understøtte det analytiske arbejde  samt give eleverne nye vinkler på teksterne. Eleverne opnår kendskab og færdigheder i grundlæggende værktøjer til analyse og fortolkning af fiktive tekster, herunder begreberne: motiv, tema, komposition, fremstillingsform, fortæller, synsvinkel, person- og miljøkarakteristik samt fortolkning.

Forløbet afsluttes med elevpræsentationer,  der har til formål at styrke elevernes udtryksfærdigheder og formidlingsbevidsthed. Her udvælger eleverne selv, hvilken novelle de vil arbejde med samt hvilken vinkel, de vil anlægge på teksten. Øvelsen skal styrke eleverne i det selvstændige arbejde med litterære tekster samt deres evne til at samle konkrete analytiske iagttagelser til en samlet fortolkning.

Faglige mål:
”udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multi- modalt
”analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier.”
”demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder


Kernestof:
- Tekster fra 2000-tallet, herunder fra de seneste fem år
   * 2. Værklæsning: Thomas Korsgaard: "Tyverier" (2019) Lindhardt og Ringhof. (140 s)


Tekster læst i forløbet:
Thomas Korsgaard: "Tyverier" (2019) Lindhardt og Ringhof. (140 s)
”Håndbog til Dansk” s. 42-49, 54-60, 71-73 + 79 (ca. 16 sider)

Samlet omfang ca. 156


Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Test_Analyse og fortolkning af Novelle 07-02-2024
Den analyserende artikel_2 25-02-2024
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 #4: Klimalitteratur

I forløbet har den nordiske klimalitteratur været omdrejningspunktet samt det sproglige perspektiv stærkt repræsenteret.
Eleverne har i forløbet arbejdet med taler, kampagnevideoer, digte, tegneserier og multimodale tekster og herigennem fået kendskab til, hvorledes klimakrisen behandles i meget forskelligartede genrer.
Forløbets teoretiske afsæt og ramme har været klimalitteraturens fire kendetegn, som de er formuleret ved Thor Gustafsson i værket "Klimalitteratur" (2020).

Klimalitteraturens 4 kendetegn:
1. Et nyt forhold mellem natur og menneske
2. Mennesket mellem magt og afmagt
3. Det globale krydser det lokale
4. Forsøg på at finde et nyt sprog

Disse fire kendetegn har været forløbets teoretiske ramme og har været gennemgående temaer, som eleverne har skulle vurdere og forholde sig til. Ligeledes har eleverne i forløbet blevet fortrolige med:
Semantik: Denotation/konnotation
Retorik: Ciceros Pentagram (Overfladisk), De tre talegenrer, Appelformer.
Argumentation: Toulmins argumentationsmodel
Digtanalyse: Brugslyrik/centrallyrik/interaktionslyrik. Traditionel/moderne digt, Episk/lyrisk, Lyrisk jeg, Billedsprog samt stilistiske figurer.

Arbejdsformer:

Individuelt arbejde med fokus på:
at understøtte eleverne sikkerhed i faglig begrebsbrug ved. Således har de i timerne løbende har skulle udfylde et overbliksark med begreber relaterende sig til klimalitteraturens 4. kendetegn.
Styrke elevernes udtryksfærdigheder og personlige stemme gennem det kreative arbejde med produktion af egne klimataler.
Forløbet blev endvidere afsluttet med aflevering af en analyserende artikel, hvor en klimadigtet af Theis Ørntoft: "Det er forvirrede tider" var i centrum

Gruppearbejde:
Eleverne har i forløbet arbejdet med medieproduktion over to moduler, hvor de har skulle udfærdige en multimodal kampagnevideo målrettet en bestemt målgruppe. I denne forbindelse har de altså afprøvet produktion og formidling af en multimodalt tekst

Faglige mål:
- Dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
- Anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed
- Sproglig analyse af litterære tekster
- Sproglig analyse af argumenterende tekster: Argumentation
- Sproglig analyse af taler: Appelformer

Kernestof:
Tekster fra 2000-tallet, herunder fra de seneste fem år

Tekster læst i forløbet:

Marianne Haahr: ”Klimaforandringer er falsk varebetegnelse”. Information. https://www.information.dk/debat/2014/03/klimaforandringer-falsk-varebetegnelse
Ole Schultz Larsen. ”Håndbog til dansk – litteratur, sprog, medier. 2017. Systime. s. 150-159, 80-81, 287-288
Anders Hedegaard Kristiansen. "Klimalitteratur" (2022), Systime. Anders Hedegaard Kristiansen (red.) (Sammenskriv) ca. 18 sider.
Karl Ove Knausgård: ”Fienden er følelsen av maktesløshet”(2017). Tale ved klimamarch i Oslo d. 2 September, 2017.
Theis Ørntoft: ”Det er forvirrede tider” (2014)
Christina Hagen: ”Vi taler hele tiden om at redde planeten”. 2018 i Helsingør Kommunes Bibliotek og Catch.
Anders Morgenthaler: ”Klimaidiot”. I Klimahistorier. 2022. (Nielsen, Caspar Colling, Sofia Jama, Anders Morgenthaler m.fl. (red). Politikens forlag.
Mads Rangvid og Mimi Sørensen (2018): "Perspektiver i dansk", Dansklærerforeningens forlag. s. 121-122, 126-128, 176-179.  

Kampagnevideoer:
”Julia Robert is Mother Nature”. Kilde: https://www.youtube.com/watch?v=WmVLcj-XKnM
"Harrison Ford is The Ocean”. Kilde: https://www.youtube.com/watch?v=rM6txLtoaoc
"Penelope Cruz is The Water". Kilde: https://www.youtube.com/watch?v=fwV9OYeGN88
"Shailene Woodley is The Forrest” Kilde:

Omfang i sider: 130 s.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Den analyserende artikel_3 12-05-2024
Klimalitteraturens kendetegn 21-05-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 #5: Oplysningstiden

Periodelæsningsforløb som fokuserer på ideerne bag den moderne verdens fremkomst: Borgerlig offentlighed, liberalisme, rationalisme, menneskerettigheder, demokrati og ytringsfrihed. Der er fokus på Holbergs essays og drama, men nyere fremstillinger af perioden læses også – som fx uddrag af P.O. Enquists roman Livlægens besøg.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 #6: Retorik og argumentation

Sprogligt forløbet som har et dobbelt fokus: Dels at lære at lave en retorisk analyse af argumenterende tekster med danskfaglige begreber. Og dels lære at debattere og at argumenter for et synspunkt – både mundtligt af skriftligt. Der er et gennemgående fælles tema i forløbet om klimaforandringer.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 8 #8: De redaktionelle medier

Medieforløb med fokus på massemediernes rolle i samfundet, samt hvordan virkeligheden medieres i forskellige nyhedsgenrer i hhv. avisen og TV. Der følges senere op med et forløb om Relationelle Medier
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 #9: Dokumentarfilm

Medieforløb om dokumentarfilmgenren. Der fokuseres på dokumentarfilmens rolle i forhold til virkeligheden og der kredses om begreberne autenticitet og iscenesættelse. Der er fokuseres på 4 forskellige undergenrer: Den autoritative, den observerende, den deltagende og den poetiske dokumentar og deres forskellige brug af filmiske virkemidler. Der læses teori, ses eksempler, produceres film og forløbet afsluttes med en værklæsning hvor også etiske problemstillinger diskuteres.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 #10: Det moderne gennembrud

Periodeforløb som tager tråden op fra oplysningstidens samfundsdebatterende litteratur. Der tages udgangspunkt i Brandes program for en litteratur der skal debattere samfundsproblemer omkring emnerne Kirke, Klasse og Køn. Der læses litteraturhistorisk baggrundsstof og litteratur som på forskellig vis behandler de tre K’er
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer