Holdet 3u MA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2024/25
Institution Skanderborg Gymnasium
Fag og niveau Matematik A
Lærer(e) Lars Erik Siegfried, Tine Østergaard Rossel
Hold 2023 MA/u (1u MA, 2u MA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Forløb#1_Tal, brøker, algebra
Titel 2 Forløb#2_procentregning og annuiteter
Titel 3 Forløb#3_funktioner
Titel 4 Forløb#4_trigonometri
Titel 5 Forløb#5_Kombinatorik og Sandsynlighed
Titel 6 Forløb#6_Differentialregning
Titel 7 Forløb#7_Vektorer i planen
Titel 8 Forløb#8_Integralregning

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Forløb#1_Tal, brøker, algebra

I det første forløb handler det om tal og grundlæggende regneregler. En del stof er allerede kendt fra grundskolen og grundforløbet. Vi gennemgår:
• Intervaller
• Mængder: fællesmængden og foreningsmængden
• Parenteser
• Afstand og numerisk værdi
• Kvadratsætningerne
• Potens- og potensregneregler
• Regning med brøker
• Nulreglen ved ligningsløsning
• To ligninger med to ubekendte
• Andengradsligningen
Vi går i dybden med andengradsligningen og beviser løsningsformeln for andengradsligningen, svarende til formel (83) i formelsamlingen.

Formål: håndtere formler, herunder kunne oversætte mellem symbolholdigt og naturligt sprog, og selvstændigt kunne anvende symbolholdigt sprog til at beskrive variabelsammenhænge og til at løse problemer med matematisk indhold

Kernestof: overslagsregning, regningsarternes hierarki, symbolmanipulation, ligefrem og omvendt
proportionalitet, det udvidede potensbegreb, ligningsløsning med algebraiske og grafiske metoder
samt numeriske metoder med brug af matematiske værktøjsprogrammer.

Materiale: Lærebog i Matematik B1, 1. udgave, Systime, (Brydenholt og Ebbesen), s. 9-26+s.29-32+s.38-45.

Indhold


Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
#1_repetition Grundforløb 17-11-2023
#2_tal, brøker, algebra 08-12-2023
#3 20-12-2023
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Forløb#2_procentregning og annuiteter

Materiale:
Lærebog i Matematik B1 (Systime) - s 9-53
Tillæg - Kap. 2.5 - Annuiteter (udleveret i pdf).

Emner: kapitalfremskrivning, gennemsnitlig rente, annuitetsopsparing m.m.

Kernestof: absolut værdi, procent- og rentesregning, absolut og relativ ændring, renteformel

Supplerende stof: indekstal annuitetsberegninger.

Gennemgåede emner:

- Procentregning inkl. indekstal
- Kapitalfremskrivningsformlen
- Gennemsnitlig rente
- Fra lang til kort rente
- Opsparingsannuitet og gældsannuitet
- Amortiseringsplan
- Absolut og relativ vækst.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Forløb#3_funktioner

Materiale:

Lærebog i Matematik B1 (Systime) - s 127-185.
PDF: Samensat funktion
PDF: Fra renteformlen til eksponentiel funktion

Maplefiler:
- oversigt (om forskelle og ligheder mellem lineære, eksponentiel og potens-funktion)

- andengradspolynomier

- polynomielregression_elev




Det generelle funktionsbegreb behandles.
Herunder berører vi funktionsværdi, definitionsmængde, værdimængde,  invers (omvendt) funktion og sammensat funktion. Forskellige funktionsklasser behandles,

lineær funktion
Karakteristiske egenskaber ved følgende elementære funktioner og deres grafiske forløb: lineære
funktioner (behandlet i grundforløbet), polynomier, eksponential-, potens- og logaritmefunktioner.

Anvendelse af lineær, eksponentiel, potens- og polynomiel regression, herunder usikkerhedsbetragtninger og residualplot.

Forskrift
Forskrift, definitionsmængde, værdimængde, graf, skæring med akser, monotoni, asymptoter, omvendt funktion, sammensat funktion.

Polynomier:
Emner: Grad, andengradspolynomium, forskrift, koefficienter, højestegradsled, konstantled, parabel, rødder, diskriminant, betydning af a, b, c og d, toppunkt, symmetri, faktorisering,
tredjegradspolynomium kort om polynomier af højere grad, polynomiel regression.

Eksponentialfunktionen m.m.
Emner: Forskrift, koefficienter, graf, betydning af a og b, topunktsformel, definitionsmængde, værdimængde, monotoniforhold, vækst, eksponentiel regression, fordoblings- og
halveringskonstanter.

Logaritmefunktioner
Emner: Titalslogaritme, den naturlige logaritme, logaritmeregneregler.

Potensfunktioner m.m.
Emner: Forskrift, graf, betydning af a og b, topunktsformel, vækst, potentiel regression

Indhold


Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 33 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Forløb#4_trigonometri

Materiale:
Lærebogen Matematik B1 (Systime) s. 71-94

PDF: Deduktiv matematik_Euklid_historisk
PDF: Deduktiv_Matematik2

Forløbet er ment som optakt til forløb om vektorer i to dimensioner samt arbejde med historisk matematik og deduktive metoder.

Emner: vinkler, topvinkler, trekantsberegning af ensvinklede trekanter, retvinklede trekanter, Pythagoras' sætning, cosinus-relationerne, sinus-relationerne, cos(v), sin(v) og tan(v).

Cosi(v) og sin(v) er blevet introduceret som koordinater til P, retningspunktet for v i enhedsciklen. Begrebet vektorer samt enhedsvektor er blevet nævnt men ikke bearbejdet yderligere.
tan (v) er blevet defineret både som sin(v)/cos(v) samt grafisk.
Vi har desuden gennemgået overgangsformler for cos og sin.

Derudover har vi arbejdet med Euklids Elementer. Vi har set på de 5 aksiomer+ slutningssætninger, samt beviset for sætning 1+2 samt selv bevist sætning 15 (historisk matematik + deduktiv metode).

Indhold


Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Forløb#5_Kombinatorik og Sandsynlighed

Forløbet omhandlede kombinatorik, herunder multiplikations- og additionsprincippet, fakultet, og binomialkoefficienter og deres betydning i forhold til valg.
Herefter kom vi ind på et endeligt sandsynlighedsfelt, beregning af sandsynligheder, og specielt for et uniformt sandsylighhedstelt, at p(H)=antal gunstige/antal mulige.


Efterfølgende blev binomialfordelingen behandlet, og vi så på sandsynlighederne, hvilket udfald der er mest sandsynligt og hvilke der er exceptionelle. Desuden har vi arbejdet med binomialtest (dobbeltsidet) og konfidensinterval for andel, hvor intervallet blev udledt.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Forløb#6_Differentialregning


Forløbet består af 2 dele.
1. Del omhandler det begrebsmæssige herunder en introduktion af differentialregning, dvs. sekanter, tangenter, differentialkvotient og den aflededefunktion, samt hvordan de hænger sammen. Det regnetekniske, hvordan regner vi med differentialregning og hvad kan det bruges til. Dvs. differentiation af simple funktioner,regneregler for differentiation, bestemmelse af monotoniforhold, optimering, funktionsundersøgelse, væksthastighed og marginalbetragtninger.
2. Del. Omhandler det formelle, kontinuitet, grænseværdi, definitionen af differentialitet i et punkt, samt beviser på udvalgte sætninger. Denne del er et mundtlighedsforløb.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 31 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Formidling
  • Almene (tværfaglige)
  • Kommunikative færdigheder
  • Overskue og strukturere
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
  • Projektarbejde

Titel 7 Forløb#7_Vektorer i planen

I forløbet blev det grundlæggende om vektorer præsenteret, herunder hvad en vektor er, stedvektor, forbindelsesvektor, hvordan man adderer og subtraherer vektorer (både ved konstruktion og ved beregning), længde af en vektor, afstanden mellem to punkter, regneregler og enhedsvektor.

Endvidere blev enhedscirklen introduceret og sinus og cosinus blev defineret ud fra den.

Vi indførte også skalarproduktet og determinanten, og så på hvad de kunne anvendes til i form at beregne vinkler og arealer. Slutteligt så vi på linjens ligning, linjens parameterfremstilling og cirklens ligning. Vi var også inde over skæring mellem disse, vinkler mellem linjer og tangenter til cirklen. Undervejs så vi bl.a. på to ligninger med to ubekendte, da disse skulle bruget til at bestemme skæring mellem linjer.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Forløb#8_Integralregning

Forløb om integralregning.
Vi startede med at indfører begrebet stanfunktion, og så derefter på det ubestemte integral. Derefter blev det bestemte integral indført, vi så på sammenhængen mellem stamfunktion og areal, og mere udførligt på arealet mellem to grafer.

I 3. g kommer vi ind på rumfang af omdrejningslegemer,  integration ved substitution, længden af en graf og integration af sammensattefunktioner.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer