Holdet 3u SA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse - Lectio

Holdet 3u SA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2023/24 - 2024/25
Institution	Skanderborg Gymnasium
Fag og niveau	Samfundsfag A
Lærer(e)	Eva Rix, Line Jaedicke Bloch Nielsen
Hold	2023 SA/u (1u SA, 2u SA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1	Grundforløb - Ulighed
Titel 2	ØKONOMI: Velfærdsstaten
Titel 3	POLITIK: Hvordan skabes en medborger?
Titel 4	KRIMINALITET
Titel 5	ØKONOMI: Styring af økonomien
Titel 6	POLITIK: Valg i USA
Titel 7	KLIMA
Titel 8	POLITIK: Adfærd i politik
Titel 9	IP: Udenrigspolitik
Titel 10	UNDERVISNINGSMATERIALE

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1	Grundforløb - Ulighed Tematisk samfundsfagligt forløb i grundforløbet. Fokus har været på ulighed i Danmark. Dette er blevet belyst ud fra forskellige samfundsfaglige discipliner: sociologi, politik og økonomi. Der er lavet punktvise metodiske nedslag i form af tabel og figurlæsning samt udførelse af beregninger og konstruktion af diagrammer i regneark. Forløbet er afsluttet med gruppefremlæggelser af eksamens-lignende opgaver/bilagssæt. INDHOLD: POINTER, TEORIER OG BEGREBER SOCIOLOGI: - Social differentiering - Social arv – værdier, normer og adfærd - Social mobilitet og social reproduktion - Pierre Bourdieus begreber: habitus + de tre kapiteler: kulturel kapital, social kapital, økonomisk kapital - Mønsterbrud og Push- og pull-faktorer - Giddens: øget refleksivitet, aftraditionalisering, valgfrihed - Ziehe: kulturel frisættelse og formbarhed POLITIK - Hvad er Politik (Easton og Rasmussen) - De tre hovedideologier: Liberalisme, Konservatisme, Socialisme - Partiernes holdning til ulighed - Fordelingspolitik/gammel politik og Venstreorienteret og højreorienteret på fordelingspolitikken ØKONOMI - Hvad er økonomi og hvad er velfærd? - Velfærdstrekanten og de tre velfærdsstatstyper: Den Universelle, Den Residuale, Den Korporative - Den danske velfærdsstat sammenlignet med andre typer velfærdsstat - Hvordan forsøger man med velfærdsstaten at gøre noget ved ulighed? - Økonomiske mål: primært social omfordeling og vækst - Økonomiske prioriteringsproblemer: Free rider problemet, Samspilsproblemer, Incitamentsfælder, Social sammenhængskraft - Mål for ulighed: Gini-koefficient, Chanceulighed, Uddannelsesmobilitet, Social mobilitet - kort introduktion til arbejdsmarkedspolitik som en løsning på velfærdsstatens udfordringer Kernestof: Sociologi: - identitetsdannelse og socialisering - sociale (og kulturelle) forskelle Politik: - politiske partier i Danmark og politiske ideologier - Rettigheder i forbindelse med velfærdsstaten - socialt medborgerskab Økonomi: - velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund - økonomiske mål (kort intro - mest fokus på målet om lighed) Kvantitativ og kvalitativ metode Faglige mål: ̶anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå - anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer - undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre - undersøge konkrete prioriteringsproblemer i velfærdssamfundet - demonstrere viden om fagets identitet og metoder - formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber - formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
Indhold
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2	ØKONOMI: Velfærdsstaten Hvordan har vi indrette velfærdsstaten i Danmark? Hvilke udfordringer og trusler står vi overfor? Hvordan vi kan opretholde eller reformere velfærdsstaten? I dette forløb har vi undersøgt velfærd, mere specifikt velfærd i Danmark. Det har vi gjort ved at inddrage relevante begreber og modeller til at danne et større overblik over velfærden i Danmark. I første del af forløbet blev der undersøgt velfærd helt generelt, hvor vi fandt ud af hvad en velfærdsstat var, vi undersøgte forskellige velfærdsmodeller, herunder Den skandinaviske velfærdsmodel (også kaldet den universelle), Den centraleuropæiske velfærdsmodel (også kaldet den kontinentale model eller forsikringsmodellen) og den liberale velfærdsmodel (også kaldet den residuale). Med disse velfærdsmodeller undersøgte vi Danmarks velfærdsmodel, og Danmarks i forhold til andre landes. Derudover brugte vi velfærdstrekanten til at undersøge sammenhængen mellem civilsamfundet, stat og marked. Vi undersøgte også det danske velfærds systems styrker og svagheder, hvor vi arbejdede med forsørgerbyrden og skattepresset. Vi har også undersøgt eksterne trusler til det danske velfærdssystem hvor vi bl.a. lærte om konkurrencestaten. Til sidst har vi lært om begreberne systemverden og livsverden, og systemverdens kolonisering af livsverden som en konsekvens af velfærdsstaten. Faglige mål: - anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå - anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser - undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå - demonstrere viden om fagets identitet og metoder - analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi - på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog. Kernestof: - velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf - makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt (forløbet undervist af vikar)
Indhold	Kernestof: PolitikNU - Hvad er en velfærdsstat? ØkonomiNU: Velfærdsmodeller ØkonomiNU: Den skandinaviske velfærdsmodel ØkonomiNU: Kritik af den danske velfærdsmodel ØkonomiNU: Den centraleuropæiske velfærdsmodel ØkonomiNU: Den liberale velfærdsmodel SamfC: 10.2 Det økonomiske kredsløb SamfNUB: 9.1.1 Økonomiske mål og målkonflikter SamfNUB: 7.3.1 Den danske velfærdsmodels styrker SamfNUB: 7.3.2 Den danske velfærdsmodels svagheder SamfNUB: 7.2.1 Krise og pres på den danske velfærdsmodel SamfNUB: 7.2.2 Den sociale kontrakt ØkonomiNU: Konkurrencestaten ØkonomiNU: Konkurrencestat kontra velfærdsstat Video, Habermas - systemverdenen, livsverdenen og kolonisering, https://www.youtube.com/watch?v=ID9UkSbY3ro
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3	POLITIK: Hvordan skabes en medborger? Et forløb med udgangspunkt i at danne medborgere i samfundet Emnemæssigt har vi arbejdet med - Medborgerskabets rettigheder, pligter og tilhørsforhold og forskellige deltagelsesformer - Demokrati og demokratiidealer - Det danske parlamentariske system - Det politiske system - Ideologerne og deres forgreninger - Politiske skillelinjer - Partierne i dansk politik, herunder partityper og partiadfærd - Vælgerne, vælgerprofiler og vælgeradfærdsteori - Politiske beslutningsprocesser og hvordan og hvem der kan påvirke lovgivningsprocessen Arbejdsformer og materialer Jf. forløbets udgangspunkt har forløbet i høj grad handlet om at få eleverne til at diskutere, reflektere og tage stilling til det samfund de er en del af. Derfor har vi bl.a. diskuteret adgang til statsborgerskab (og dermed stemmeret), hvordan man effektivt kan deltage politisk, diskussion af demokratiidealer, hvilke vælgeradfærdsteorier der passer bedst til egen holdninger samt diskussion af stærke og svage interesseorganisationers muligheder for at påvirke lovgivningsprocessen Derudover har vi undersøgt medborgerskab med udgangspunkt i Balladen i Kolonihaven, lavet en mindre komparativ undersøgelse af demokrati i forskellige lande (freedomhouse), undersøgt den parlamentariske situation i Danmark (artikel), analyseret klimaloven med Eastons model, undersøgt placeringen af vælgerne på den fordelingspolitiske skillelinje med udgangspunkt i surveybankes data og beregninger, undersøgt de danske partier ift mærkesager, ideologi, parlamentariske situationer osv, lavet analyser af partiadfærd med udgangspunkt i Molins model, udarbejdet vælgerprofiler til partierne med udgangspunkt i kvantitativ data, analyseret vælgeradfærd med udgangspunkt i henholdsvis vælgercases, artikel og statistik materiale, udarbejdet et nyhedsindslag om lovgivningsprocessen samt lavet en simulation af en høring for at illustrere forskellen på stærke og svage interesser Undervejs har vi øvet hypoteser, procentvise andele og konfidensinterval Kernestof Politik: - politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd - magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene - politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU. Metode - komparativ metode og casestudier - statistiske mål, herunder lineær regression og statistisk usikkerhed. Faglige mål - anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser - forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre - demonstrere viden om fagets identitet og metoder - formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere - påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler - på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog. Omfang: ca. 50 sider
Indhold	Kernestof: PolitikA: 1. Medborgerskab MEDBORGERSKAB 01 - Rettigheder og Pligter, https://www.youtube.com/watch?v=6I5t7bFmrWc Politik A: 1.2 Politisk deltagelse Politik A: 2.1 Direkte og indirekte demokrati Politik A: 2.2 Demokratiidealer Politik A: 3.3 Parlamentarisme Video - Dit Demokrati \| Regeringen SamfNU C: 4. Politiske beslutningsprocesser Politik A: 4.1 Liberalisme Politik A: 4.2 Socialisme Politik A: 4.3. Konservatisme Politik A: 5.1. Politiske skillelinjer Politik A: 5.2. Fordelingspolitik Politik A: 5.3. Værdipolitik Politik A: 8. Partiadfærd Politik A: 8.1 Typer af partier Politik A: 8.2 Teorier om partiadfærd Politik A: 7.1 Klassestemmen Politik A: 7.2 Rational choice – Anthony Downs model Politik A: 7.3 Issue voting Politik A: 7.4 Andre forklaringer Lovgivningsprocessen.mp4 Lovgivningsprocessen.pptx description PolitikA: 9.2 Hvem kan få indflydelse i lovgivningsprocessen? Supplerende stof: DRTV - Statsministerens nytårstale Her er reaktionerne på statsministerens nytårstale
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4	KRIMINALITET Et forløb om kriminalitet. Hvorfor bliver man kriminel? Hvorfor straffer vi? Hvad mener politikerne? Hvorfor er noget kriminelt? Derudover har det været et fokus på, at eleverne selv har skulle tage stilling til vores retssamfund Emnemæssigt har vi arbejdet med: - Kriminalitetsstatisk - Krimialitetsteorier: Biologi, socialisering, konformitet, kompensation, rationelt valg, Honneth anerkendelsesteori, Bourdieus teori om habitus og kapitaler - Straf: Det retfærdige straf vs. den nyttige straf og typer af straf - Retsfølelse - den umiddelbare og den informerede - Retspolitik - Kriminaliseringsprincipper: Skadesprincippet, retslig paternalisme og retslig moralisme - Retsprincipper - Domstolene og aktørerne i retsprocessen Arbejdsformer og materialer: Vi har undersøgt den kriminelles karakteristika på baggrund af kvantitativt materiale. Kriminalitetsteorierne er anvendt til at undersøge den kriminelle adfærd i en række cases (kvantitativt og kvalitativt) samt i dokumentaren: født til fængsel. Ift synet på straf har eleverne diskuteret bl.a. hvordan hensynet ml. offer og nytte skal vejes. Derudover har de overvejet hvilken straf der er "passende" ift deres retsfølelse(umiddelbare og informerede) herunder en diskussion af skærpende og formildende omstændigheder. Med afsæt i det er danskernes generelle holdning til straf undersøgt med kvantitativt materiale. Partiernes retspolitik er blevet undersøgt og analyseret ift. deres syn på straf og ideologisk udgangspunkt og den kriminelle lavalder er blevet debatteret. Med udgangspunkt i kriminaliseringsprincipperne har eleverne undersøgt enten prostitution eller cannabis i henholdsvis Danmark og Holland (jf. studietur til Amsterdam) og diskuteret fordele og ulemper ved fuld legalisering (arbejdet på de taksonomiske niveauer) og arbejdet er fremlagt for klassen Uskyldsformodningen er diskuteret og med udgangspunkt i dokumentaren: De mistænkte er den lange varetægtsfængslingerne ligeledes blevet debatteret. Eleverne har desuden fået kendskab til de forskellige domstole og aktørerne i retsprocessen og har lært disse bedre at kende via et rollespil og et besøg i retten (i 2.g) Undervejs har vi øvet hypoteser, procentvise andele og procentvis vækst Kernestof: Sociologi - identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark - samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur. Politik - politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd Metode - komparativ metode og casestudier Faglige mål: - anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå - anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser - undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold - forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre - demonstrere viden om fagets identitet og metoder - formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere - forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser - påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler - analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi - på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog. Omfang: ca. 50 sider
Indhold	Kernestof: Ret og Rimelighed - 2.3 Hvordan måles kriminalitet? Kriminalitetsteorier - Katalog.docx STRAFFENS FORMÅL \| forbrydelse-og-straf Samfundsfag B: Retspolitik Lektion 7 - Kriminaliseringsprincipper.mp4 Kriminalitet og Straf: Strafferettens principper Ret og Rimelighed: 4.2 Betingelser for varetægtsfængsling Danmarks Domstole https://gymnasie.kenddinret.dk/tema-3/ Supplerende stof: Instruktion gruppe 1, Retssag .docx Instruktion til gruppe 2, Retssag.docx Instruktion gruppe 3, Retssag.docx Instruktion gruppe 4, Retssag.docx Instruktion gruppe 5, Retssag.docx Instruktion gruppe 6, Retssag.docx Instruktion gruppe 7, Retssag.docx
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5

ØKONOMI: Styring af økonomien

Forløbet har fokuseret på de klassiske økonomiske sammenhæng, politikker og skoler.

Vi har arbejdet med følgende begreber:
Det økonomiske kredsløb
Prisdannelse: Udbud og efterspørgselskurver, markedsmekanismen, ligevægtsprisen
De økonomiske mål og målkonflikt
Konjunktursvingninger
Lempelig og stram finanspolitik, finanspolitiske instrumenter, multiplikatoreffekt
Lempelig og stram pengepolitik
Strukturpolitik: Arbejdsmarkedspolitik (passiv og aktiv), mismatch og flaskehalsproblemer, arbejdsmarkedspolitiske instrumenter, flexicurity, demografisk udfordring i velfærdsstaten
Økonomiske skoler: Merkantilismen, Den klassiske økonomiske liberalisme, keynesianisme, Den neoliberale skole og monetarismen, nykeynesianisme

Flere af de økonomiske sammenhænge og politikker er blevet illustreret gennem forskellige simulationsøvelser for at tydeliggøre sammenhæng og konsekvenser ved forskellige tiltag osv.
I arbejdet med begreberne har eleverne bl.a. undersøgt, hvordan det står til med dansk økonomi via de økonomiske nøgletal. Eleverne har selv fundet nøgletallene med udgangspunkt i forskellige økonomiske selvfundne redegørelser. Derudover har de arbejdet med velfærdsstatens demografiske udfordring og arbejdsmarkedspolitikker (dagpengenes funktion) med udgangspunkt i øvelser fra ØkonomiNU. Som et eksempel på de forskellige økonomiske skolers syn på økonomien har vi arbejdet med coronakrisen, bl.a. med uddrag fra artiklerne: Poul Thøis Madsen i Medium: "Coronakrisen er for vigtig til at overlade til økonomer" februar 2021, CEVEA: "Sådan løser vi corona- og klimakrisen retfærdigt, marts 2021, CEPOS: "CEPOS-kommentar til vismandsrapport foråret 2021", juni 2021 samt kvantitativt materiale fra Danmarks statistik (BNP i Danmark, EU og USA, indekseret til før coronakrisen og Personer med lønmodtagerjob, 2008-2021).
Til slut i forløbet har eleverne øvet beregninger (procentvis vækst og indekstal) på de økonomiske nøgletal BNP og beskæftigelse.

FAGLIGE MÅL:
anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige
problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare
og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå
demonstrere viden om fagets identitet og metoder
formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget
materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer
og modeller med brug af digitale hjælpemidler

KERNESTOF:
velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning
heraf
makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt.

Ca. antal sider: 50 sider

Indhold

Kernestof:

Skriftligt arbejde:

Titel	Afleveringsdato
#1 Hypotese + Udled med tabel	26-08-2024
#2 Hypoteser + Udled med lineær regression	23-09-2024

Omfang

Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17

Særlige fokuspunkter

Væsentligste arbejdsformer

Titel 6	POLITIK: Valg i USA I forløbet om det Amerikanske valg har vi fokuseret på følgende overskrifter USA-NOT SO UNITED STATES OF AMERICA - Værdier: immigrantforestillinger, religiøse og moralske forestillinger og The Frontier - Splittet nation og uhomogent - Sikre stater og svingstater - Polarisering: Politisk og affektiv FØDERALE INSTITUTIONER - Delstatsniveau vs. føderalt niveau - Magtens tredeling: Checks and balances ○ Lovgivende - Kongressen: Senatet og Repræsentanternes Hus ○ Udøvende magt - Præsidenten: Commander in Chief ○ Dømmende magt - Højesteret VALG - Valgsystem: Flertalsvalg i enkeltmandskredse ○ Winner takes it all ○ Valgmænd ○ Garry mandering - Emner(issues) på dagsordenen: eks. Økonomi, immigration, abort PARTIERNE - Demokratiske parti - Republikanske parti - Partiadfærd ○ Catch-all parti ○ Downs partiadfærd: Stemmemaksimering (medianvælger) - Negative campaigning VÆLGERNE - Bibelbæltet - Vælgergrupper ○ Republikanerne: § Stålsatte konservative § Nationalkonservative § Skeptiske markedsrepublikanere § De erhvervsorienterede ○ Demokraterne § Utilfredse demokrater § Moderate og liberale demokrater § Stålsatte liberale § De dedikerede og varierede - Marginalvælgere (svingvælgere) vs. kernevælgere - Vælgeradfærd ○ Issue-voter ○ Downs: Pocketbook-voting (retrospekt) ○ Michiganmodellen: Langtids- og korttidsfaktorer ○ Negative partisanship - Turn out MEDIER OG POLITISK KOMMUNIKATION - Klassiske medier vs. sociale medier - Pippa Norris: Mediernes roller ○ Vagthund, informator, debatformidler - Befolkningens tillid til medier - Fake News ○ Misinformation, desinformation, malinformation ○ Ekkokammer og algoritmer SUPPLERENDE MATERIALE Eleverne har hørt et foredrag med Steffen Kretz om det amerikanske valg. Kvalitativt empiri - Horisont - Jackson stak sin far - https://www.dr.dk/nyheder/webfeature/harris-vs-trump-2024 - https://www.dr.dk/nyheder/udland/valg-i-usa/dr-moedte-tre-vaelgere-til-early-voting-i-tennessee-et-emne-overskygger - Valgvideoer fra Harris & Trump - Disse emner kan afgøre det amerikanske valg, Hvilke vælgertyper kan vi identificere i amerikansk politik, og hvad har betydning for vælgerne? - https://www.channel4.com/news/how-trump-campaign-targets-millions-of-white-voters-and-activates-fears-over-rioting Kvantitativt empiri: Stor mængde kvantitativ data fra Pew Research derudover: - https://news.gallup.com/poll/403166/americans-trust-media-remains-near-record-low.aspx - https://today.yougov.com/politics/articles/49552-trust-in-media-2024-which-news-outlets-americans-trust - https://www.nytimes.com/2018/07/30/opinion/urban-rural-united-states-regions-midterms.html Derudover har eleverne lavet deres eget casestudie med selvfundet materiale på en svingstat og forsøgt at klarlægge og undersøge, hvorfor Trump vandt netop deres svingstat Samspil med engelsk, som samtidig også har arbejdet med det amerikanske valg FAGLIGE MÅL - anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå - anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser - behandle problemstillinger i samspil med andre fag - demonstrere viden om fagets identitet og metoder - formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere - forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser - på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog. KERNESTOF Sociologi - identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark - politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier Politik - politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd - magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene Metode - komparativ metode og casestudier Omfang: ca. 50-100 sider
Indhold	Kernestof: DRTV - Horisont: Jackson stak sin far for at redde USA USA. Historie, samfund, religion - 2.2 Hvad er United States of America? USA. Historie, samfund, religion - 2.7 Magt i amerikansk politik Læs også underkapitlerne: Præsidentens magt, Kongressens magt, Lovgivningsprocessen og Højesterets magt USAs Udfordringer: 3. Demokraterne og Republikanerne.docx USA – politik, økonomi og samfund: 7.4 Religion i USA og 7.6 Race og afstamning USAS udfordringer: 5 Partiadfærd og vælgeradfærd.docx Demokrati i krise: Polarisering i USA.docx https://medierogspin.systime.dk/?id=144 5. Fake news \| Medier og spin Supplerende stof: Kristeligt Dagblad, 24 juli 2024: 6 Disse emner kan afgøre det amerikanske valg.docx Gør jeres præsentation af jeres svingstat færdig. Husk at præsentationen skal afslutte med et bud på: Hvorfor vandt Trump jeres stat? Gerrymandering: Last Week Tonight with John Oliver (HBO)
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7	KLIMA INDHOLD Forløbet af tværdiciplinært og har undersøgt klima ud fra henholdsvis en international, økonomisk, politisk og sociologisk vinkel. Derudover har eleverne udført deres egen kvalitative dataindsamling og kodet deres interviews. I forløbet har vi fokuseret på følgende begreber og teori: International politik: - FN og Parisaftalen - USA’s rolle ØKONOMI • Eksternaliteter og markedsfejl • Klimaafgifter • Økonomiske mål og målkonflikter • Nulvækst vs. grøn vækst • Den grønne omstilling POLITIK • Den danske klimalov • Hockeystaven • Eastons model • Den Grønne Trepartsaftale • Molins model • Top-down vs- Bottom-up • Fordelingspolitik og værdipolitik • Interesseorganisationer: 4 strategier og Lobbyisme • Græsrodsorganisation • Politisk forbruger • Civil ulydighed SOCIOLOGI • Forbrug • Forklaringer på klimaadfærd: Rationelle forklaringer, Habituelle forklaringer, Værdimæssige forklaringer, Strukturelle forklaringer, Interpersonelle forklaringer • Klimaaktivisme • Neostammer: Identitets- og fællesskabsprojekt • Risikosamfund: Generaliseret usikkerhed, farefællesskaber KVALITATIV METODE • Operationalisering • Semi-strukturerede interviews • Spørgeguide • Transskribering • Kodning • Display • Konklusionsdisplay • Fordele og ulemper ved den kvalitative metode ARBEJDSFORMER - Redegørelse for teori, begreber og bilags synspunkter - Undersøgelse af synspunkter, fænomener, begreber med udgangspunkt i både kvantitativt og kvalitativt materiale og teori, begreber og modeller - Diskussion af problemstillinger og synspunkter - Skuespil til illustration af forskellige teorier/forklaringer - Design af undersøgelse: Årsagen bag andres klimahandlinger – kvalitativ metode - Kodning og displays FAGLIGE MÅL - anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå - anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser - undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold - forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre - forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed - behandle problemstillinger i samspil med andre fag (dansk har ligeledes arbejdet med klima) - demonstrere viden om fagets identitet og metoder - formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere - forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser - påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler - analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi - på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog. KERNESTOF - politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier - samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur. - politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd - politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU. - makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt - kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data Udover det som er givet for i lectio og som fremgår af undervisningsbeskrivelsen er yderligere kernestof anvendt: - https://baeredygtighed.systime.dk/?id=167&L=10: Top-down. Det grønne politiske landskab i Danmark - https://klimaforandringer.systime.dk/?id=177: Politisk forbrug - https://baeredygtighed.systime.dk/?id=172&L=10: Bottum-up. Civilsamfundets påvirkning af det grønne politiske landskab - https://baeredygtighed.systime.dk/?id=175&L=10: Klimaaktivisme – folkebevægelse, civil ulydighed og borgerforslag - SUPPLERENDE MATERIALE - President Donald Trump On Paris Climate Accord Withdrawal (Full) \| The New York Times - Europæsike råd: Hvad EU gør - Tekstuddrag til diskussion grøn vækst vs. nulvækst: Dansk Industri ”Økonomisk vækst bør ikke underordnes klimahensyn” (information, 15. maj 2018), Mette Frederiksen ”Klima og miljø skal være danske prioriteter” (Politikken 28. april 2018) og 301 danske forskere ”Klimaopråb: Politikernes spiller hasard med vores fremtid” (Politiken, 11. maj 2018) - Figur: Er det nødvendigt at ændre levevis eller kan teknologi løse klimaudfordringer, Kilde. Concito, Klimabarometeret 2020 - DR Debatten – Håb for klimaet? (0.00-30.00) - Klimaloven - https://www.dr.dk/nyheder/viden/klima/explainer-kan-regeringen-redde-klimaet-med-en-hockeystav - https://www.dr.dk/nyheder/viden/klima/klimaafgift-har-virket-i-industrien-men-landbruget-staar-til-slippe-billigere - https://lf.dk/aktuelt/artikler/2024/lf-treparten-er-samlet-set-en-sejr/ - https://landbrugsavisen.dk/landbrug-fodevarer-er-med-i-114-statslige-udvalg - https://magtelite.dk/wp-content/uploads/2024/06/Hvem-er-Landbrug-Fodevarer-1.pdf - https://danwatch.dk/landbrugets-skjulte-magt/ - Figurer: Danskernes forbrug og Danskernes forbrug på hhv. mad og fritid 1909, 1955, 2015. Begge fra Danmarks statistik - Hver dansker udleder 19 tons CO2 om året, Kilde. Concito 2017 - Personlige CO2-kvoter: https://www.zetland.dk/historie/sJL2ZA7c-mOKVlq07-ff01f - Dokumentar: Beck og de ekstreme aktivister - Uddrag fra: Forskere opfordrer til civil ulydighed for at redde kloden fra klimakatastrofe, omnibus.au.dk, 24. maj 2019
Indhold	Kernestof: 1. Klima og Bæredygtighed_3.1. Hvad karakteriserer FN_s klimapolitik.docx Den globale markedsøkonomi \| Bæredygtighed – en samfundsfaglig temabog om verdensmålene 3. Økonomibogen_6.7 Diskussion, Er der en modsætning mellem økonomisk vækst og bæredygtighed.docx Hvad er den grønne omstilling? \| Samfundsfag på tværs Interesseorganisationer \| PolitikNU Danskernes forbrug – fra overlevelse til oplevelse \| Bæredygtighed – en samfundsfaglig temabog om verdensmålene Cirkulær økonomi \| Bæredygtighed – en samfundsfaglig temabog om verdensmålene Politisk forbrug \| Klimaforandringer - politik, økonomi, sociologi 10. Klima og Bæredygtighed_2.1.3. Hvorfor ændrer vi (ikke) klimaadfærd.docx 11. Metodebogen_Interviews.docx FridaysForFuture \| Klimaforandringer - politik, økonomi, sociologi 14. Metodebogen_Transskribering, kodning og display.docx Supplerende stof: En ambitiøs og bindende klimalov Zetland: Guld for grønne skove. Den grønne trepart er på plads Gå ind på CFu og se dokumentaren: Beck og de ekstreme aktivister (2)
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 27 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8	POLITIK: Adfærd i politik INDHOLD Forløbet har handlet om adfærd i politik fordelt på henholdsvis partiers adfærd, vælgernes adfærd og politisk kommunikation. En del af forløbet (vælgeradfærd) har været en del af SRO sammen med matematik, hvor fokus har været på vælgervandringer og statistisk usikkerhed i forbindelse med meningsmålinger I forløbet har vi fokuseret på følgende begreber og teori: PARTIERNES ADFÆRD - Partitype: Klasseparti, catch-all, markedsparti og personparti - Principfaste ideologiparti vs. pragmatisk magtparti - Molins Model - Kaare Strøm: Office-, Vote-, og Policy-seeking - Downs: Stemmemaksimering og Medianvælger - Populisme VÆLGERNES ADFÆRD - Vælgertype: Kernevælger, Class-voter, Marginalvælger, Issue-voter - Vælgervandringer - Skillelinjer: Definition (empirisk, normativt, organisatorisk), fordelingspolitik, værdipolitik, arbejdernes krydspres, skillelinje ml. land og by - Columbiaskolen: Køn, alder, ansættelse, indkomst, uddannelse, geografi, livsstile (Minervamodel) - Michiganmodellen - Rationelle teorier: Retospektiv stemmeadværd, pocketbook-voting, egotropisk og sociotropisk vælger, issue-voting (saliens, positionsissue, valensissue) - Personfaktor: Rally-around-the-flag KOMMUNKAITON I POLITIK - Mediernes rolle: Vagthund (4. statsmagt), jagthund, hyrdehund, redningshund - Traditionelle medier: Gatekeepers, Medieetik, Medietilpassede politikere vs. utilpassede politikere - Sociale medier: Risiko for fake news (ingen medietik) og ekkokamre (algoritmer), Selvicenesættelse - Politisk dagsorden, - Framing (Diskurser, hegemonisk diskurs) og Priming - Spin: Defensivt, offensivt, proaktivt, reaktivt - Politisk kampagne ARBEJDSFORMER - Redegørelse for teori, begreber og bilags synspunkter - Undersøgelse af synspunkter, fænomener, begreber med udgangspunkt i både kvantitativt, kvalitativt materiale og små cases og teori, begreber og modeller - Diskussion af problemstillinger og synspunkter - Opstille tabeller med surveybanken - SRO: Opstille og undersøge egen problemformulering og underspørgsmål. Finde empirisk materiale osv. FAGLIGE MÅL - anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå - anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser - forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre - behandle problemstillinger i samspil med andre fag (SRO med matematik) - demonstrere viden om fagets identitet og metoder - formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere - forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser - påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler - analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi - på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog. KERNESTOF - identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark - politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier - samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur. - politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd - statistiske mål, herunder lineær regression og statistisk usikkerhed. Udover det som er givet for i lectio og som fremgår af undervisningsbeskrivelsen er yderligere kernestof anvendt: - Molins model, forskellige vælgertyper, politiske skillelinjer, Downs og Fiorina, Issue-voting, Personfaktoren, Medier, politisk kommunikation og politisk spin og politiske kampagner fra Politikbogen - Politiske skillelinjer, Columbiaskolen, Michiganmodellen, Issue-voting, fra Politikkens kernestof - Michiganmodellen fra Vælgeradfærd og statistik - Traditionelle medier: https://medierogspin.systime.dk/?id=136&L=10 - Sociale medier: https://medierogspin.systime.dk/?id=135&L=10 - Effekten af politisk kommunikation: https://politikbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=331 SUPPLERENDE MATERIALE Eleverne har i høj grad fundet empirisk materiale selv som en træning til SRO’en. Nedenstående er materiale, som vi har arbejdet med sammen - Figur: Mandatfordeling ved valget i 2022 og 2019, DR.dk - Tabeller: Vælgervandringer fra 2019-2022 (hvor gik vælgerne hen? Og hvor kom vælgerne fra?), Surveybanken - Figur: Hvornår besluttede vælgerne sig for hvem de ville stemme på, DK 1971-2019, Det danske valgprojekt 2020 - Figur: Alfordindeks for klassestemmer, 1964-2015, Valgundersøgelsen 2017 - Tabel: Perosnlig indkomst og holdning til beskatning af høje indtægter, 2022, Surveybanken - Figur: Nuværende stilling og holdning til omfordeling, 2019, Surveybanken - Personlig indkomst og holdning til indvandring, 2022, Surveybanken - Uddannelsesniveau og holdning til indvandring, 2022, Surveybanken - https://www.dr.dk/nyheder/indland/tema/land-og-vokser-skaevt - Zetland Helikopter, 23. juni 2022. Støjberg vil tale til vælgerne uden for København. Her er den nye skillelinje i dansk politik. https://www.zetland.dk/historie/sO0VANVW-a8RVB0BV-b24c6 - https://www.information.dk/indland/2022/10/information-gaar-valg-forklarer-hvorfor-konflikten-mellem-land-by-saa-eksplosiv-dansk-politik - https://kantargallup.dk/Kompas2020.php - Figur: Forskel ml. socialistiske partiers stemmeandel blandt kvinder og mænd, 1964-2001 - Figur: Andel socialistiske stemmer i 2007 efter fødselsår - Figur: Stemmer på socialistisk parti blandt offentligt og privat ansatte lønmodtagere, 1971-2019 - Tabel: Ansættelse og holdning til offentlig sektor, 2022, Surveybanken - Tabel: Ansættelser og holdning til børnehaver og vuggestuer, 2022, Surveybanken - Figur: Partiidentifikation i Danmark. Andel af vælgere, som er tilhængere af et politisk parti 1971-2019 - Tabel: Partiidentifikation og alder - https://www.dr.dk/lyd/special-radio/genstart/genstart-2022/genstart-de-utro-vaelgere-11802200199 - AI-generede cases til brug i forbindelse med de rationalle vælgeradfærdsteorier
Indhold	Kernestof: 1.3.3. Kaare Strøms model \| SamfundsFAQ Populisme \| Samfundsfag C 8. Populismens opblomstring \| Demokrati i krise? Se under Valg og Vælgere i OneNote. Læs teksten til punkt 3 (Forskellige vælgertyper) og udfyld skemaet Læs om Politiske Skillelinjer i OneNote (punkt 2) og svar på Læs om Columbiaskolen i OneNote og svar på Læs om Medier i OneNote og svar på Læs om Framing og priming i OneNote Læs om spin og politiske kampagner i OneNote
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9	IP: Udenrigspolitik INDHOLD Forløbet er et kort forløb om Danmarks udenrigspolitik med fokus på Danmarks mål og muligheder i et internationalt system hvor Danmark er en småtat. I forløbet har vi fokuseret på følgende begreber og teori: - Statstyper: Supermagt, stormagt, mellemstore stater, småstater - Determinanter, kapabilitet, instrumenter - Unilateral, Bilateral, multilateral udenrigspolitik - MÅL: Generelle: Taktisk og strategisk udenrigspolitik og Specifikke: Sikkerhedspolitiske mål, Udenrigsøkonomiske mål og Idepolitiske mål - MIDLER: Instrumenter, Hårde magtmidler, bløde magtmidler, smart power, virtuel magt - Internationale organisationer; Overstatsligt samarbejde og Mellemstatsligt samarbejde - 4 arenaer: Globalt, atlantisk, regionalt, nordisk - Udenrigspolitik: Danmarks handlerum: Sum af magtressourcer X Pres udefra - Tilpasning --> Aktivisme: Aktiv internationalisme, International aktivisme, Balanceret aktivisme ARBEJDSFORMER - Redegørelse for teori, begreber og bilags synspunkter - Undersøgelse af synspunkter, fænomener, begreber med udgangspunkt i både kvantitativt, kvalitativt materiale og små cases og teori, begreber og modeller - Diskussion af problemstillinger og synspunkter - SWOT-analyse af dansk udenrigspolitik - Illustration/tegning - Individuel skriveøvelse om dansk udenrigspolitik FAGLIGE MÅL - anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå - anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser - undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold - forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i - forbindelse hermed - demonstrere viden om fagets identitet og metoder - formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere - forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser - påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler - analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi - på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog. KERNESTOF - mål og muligheder i Danmarks udenrigspolitik Udover det som er givet for i lectio og som fremgår af undervisningsbeskrivelsen er yderligere kernestof anvendt: - Danmarks multilaterale udenrigs- og sikkerhedspolitik: https://udenrigspolitik.systime.dk/?id=149 - Model fra International Politisk Kernestof: Figur 9.2. Udenrigspolitiske adfærdsformer for Danmark (og USA) før og efter 1991 - Det udenrigs- og sikkerhedspolitiske kompas: https://udenrigspolitik.systime.dk/?id=202 - Småstaten Danmark: https://udenrigspolitik.systime.dk/?id=138 SUPPLERENDE MATERIALE - https://um.dk/udenrigspolitik - Tabel: Danmarks og nabolandenes fysiske magtressourcer i starten af 2020’erne - Dokumentar: Diplomaterne – Exit Kabul - https://um.dk/udenrigspolitik/aktuelle-emner/udenrigs-og-sikkerhedspolitisk-strategi-2023 - https://nyheder.tv2.dk/live/politik/2025-02-19-regeringen-praesenterer-investeringer-i-forsvaret/koeb-koeb-koeb?entry=061a876b-0331-467f-9a5d-37399f1da1ee - https://kvinfo.dk/2022/05/31/stor-bevilling-til-arbejde-med-koen-og-ligestilling-i-nordafrika-og-mellemoesten/ - https://www.dr.dk/nyheder/seneste/50-millioner-kroner-fra-danmark-skal-gaa-til-humanitaere-indsatser-i-syrien - https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/14364028/ny-handelsaftale-med-kina-baner-vej-for-oget-eksport-af-dansk-maltbyg?lang=da - https://www.dr.dk/nyheder/udland/eu/dan-joergensen-vil-af-med-skamfuld-afhaengighed-vil-forbyde-russisk-gas-inden - Det Udenrigspolitisk Nævns side på Folketingets hjemmeside
Indhold	Kernestof: Statstyper i det internationale politiske system \| Udenrigspolitik – Danmark i verden 14.4 Hvordan fører man udenrigspolitik? \| International PolitikNU – magtbalance, værdier og samarbejde Udenrigspolitikkens muligheder og begrænsninger \| Udenrigspolitik – Danmark i verden Staternes magtmidler \| Udenrigspolitik – Danmark i verden 14.3 Hvordan træffer Danmark udenrigspolitiske beslutninger? \| International PolitikNU – magtbalance, værdier og samarbejde 14.6 Tilpasning og aktivisme i dansk udenrigspolitik \| International PolitikNU – magtbalance, værdier og samarbejde Supplerende stof: Gå ind på udenrigsministeriets hjemmeside og find minimum 2 eksempler på hver af de 3 specifikke mål: Sikkerhedspolitisk, udenrigsøkonomisk og idépolitisk
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10	UNDERVISNINGSMATERIALE TILLADTE MATERIALER - 2023u_SA notesbogen i OneNote. Herunder PP, lærebogsuddrag, øvelser, dokumenter, links osv. som ligger i Indholdsbiblioteket i notesbogen (enkelte undtagelser - se nedenfor under IKKE-tilladte materialer) - Egne noter, f.eks. i OneNote. Gælder både egen og fælles notesbog TILLADTE MATERIALER FRA SYSTIME Politik - PolitikA: https://politika.systime.dk - PolitikNU: https://politik-nu.systime.dk - Medier og spin: https://medierogspin.systime.dk Økonomi - ØkonomiNU: https://oekonominu.systime.dk IP - Udenrigspolitik: https://udenrigspolitik.systime.dk - IP NU: https://ip-nu.systime.dk Metode - MetodeNU: https://metodenu.systime.dk Skriftlighed - Knæk koden: https://knaekkoden.systime.dk - Samf Kogebogen: https://samf-kogebogen.systime.dk Grundbøger - SamfC: https://samfc.systime.dk - Samfundsfag C: https://samfundsfag-c.systime.dk - SamfNU B: https://samfnub.systime.dk - Samfundsfag Bhttps://samfundsfagb.systime.dk - Samfundsfag på tværs: https://samfundsfagpaatvaers.systime.dk - SamfundsFAQ: https://samfundsfaq.systime.dk Tema-bøger - Ret og Rimeligt: https://ret.systime.dk - Kriminalitet og straf: https://kriminalitetogstraf.systime.dk - USA. Historie, samfund, religion: https://usahistoriesamfundreligion.systime.dk - USAs udfordringer: https://usasudfordringer.ibog.forlagetcolumbus.dk/?loopRedirect=1 - Klimaforandringer: https://klimaforandringer.systime.dk - Demokrati i kriste: https://demokratiikrise.systime.dk IKKE TILLADTE MATERIALER - Enkelte links i vores fælles OneNote må IKKE benyttes det gælder: Surveybanken, statistikbanken, infomedia og lignende søgemaskiner, interaktive hjemmesider (eks. Hofstedes kulturdimension. Alle steder, hvor I selv kan gå ind og ændre data ved at trykke og klikke er ikke tilladt) - Informedia - Google - AI - Studienet og lignende - Links til artikler/hjemmesider I selv har fundet (også i forbindelse med timerne/afleveringer/SRO)
Indhold
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb