Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2024/25
|
|
Institution
|
Skanderborg Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Filosofi C
|
|
Lærer(e)
|
Klaus Holleufer
|
|
Hold
|
2024 fi/3g-1 (3g fi-1)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Intro-forløb
Et kort introduktionsforløb, hvor vi prøver at blive lidt klogere på, hvad filosofifaget er for noget + et lille lynkursus i logik- og argumentation
Faglige mål:
̶ udvise elementært kendskab til argumentationsteori
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Kernestof:
̶ elementære argumentationsteoretiske begreber
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
4 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Hvordan ved du det?
Et forløb om klassisk erkendelsesteori og om videnskabsteori.
I fokus har været spørgsmålet om, hvad viden er og forskellige filosofisk bud på, hvordan man opnår viden (epistemologi) og hvad det er vi opnår viden om (ontologi).
Faglige mål:
̶ identificere og redegøre for filosofiske problemstillinger, cases og løsningsforslag af klassisk eller hverdagsagtig karakter
̶ indgå i en fagligt funderet diskussion om filosofiske positioner og teorier
̶ forstå og anvende filosofiske begreber og distinktioner
̶ demonstrere et elementært kendskab til filosofiske problemers, begrebers og teoriers idéhistoriske og systematiske
sammenhæng og udvikling
̶ skelne mellem forskellige vidensformer, sådan som de gør sig gældende på tværs af og inden for de forskellige fag og
videnskabsområder
Kernestof:
̶ væsentlige problemstillinger og temaer inden for teoretisk og praktisk filosofi
̶ centrale filosofiske begreber og positioner
̶ en elementær filosofi- og idéhistorisk oversigt over væsentlige perioder, herunder antikken, oplysningstid og moderne tid.
Tænkere og temaer:
- Hvad er viden (standarddefinitionen)
- Platons ontologi og epistemologi
- Skepticisme og relativisme
- Descartes rationalisme og omverdensproblemet
- Francis Bacon - empirisme og videnskabelig metode
- David Hume: empirisme og tilbage til skepticisme
- Moderne videnskabsteori: Positivisme (kort), Karl Poppers videnskabsteori, Thomas Kuhn og socialkonstruktivisme
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
13 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Etik til tiden
Forløbet har taget udgangspunkt i klassiske etiske positioner: nytteetik og pligtetik. Derudover har vi koblet etik og natursyn i spørgsmålet om, hvorvidt vi har et etisk ansvar over for naturen og klimaet - og i så fald hvorfor og hvordan?
Faglige mål:
̶ genkende og redegøre for samt vurdere etiske problemstillinger
̶ identificere og redegøre for filosofiske problemstillinger, cases og løsningsforslag af klassisk eller hverdagsagtig karakter
̶ indgå i en fagligt funderet diskussion om filosofiske positioner og teorier
̶ demonstrere viden og kundskaber om filosofiske problemstillinger og teorier vedrørende fundamentale opfattelser af
menneske, samfund, teknologi og natur inden for praktisk filosofi
̶ forstå og anvende filosofiske begreber og distinktioner
Kernestof:
̶ væsentlige problemstillinger og temaer inden for teoretisk og praktisk filosofi
̶ grundlæggende filosofiske diskussioner, der knytter sig til opfattelser af menneske, samfund, teknologi og natur
̶ centrale filosofiske begreber og positioner
Tænkere og temaer:
Hvad er etik og hvad vil det sige at handle etisk og at kunne holdes etisk ansvarlig?
Klassiske etiske positioner
Konsekventialisme
- Nytteetik
- Nytteetiske problemer
- J. Bentham og lidt J.S. Mill
Pligtetik/sindelagsetik
- I. Kants etik + lidt generelt om Kants tænkning
Natursyn og etik
- Fyrtårnsbilledet
- Moralske cirkler
- Etiske agenter, etiske subjekter og etiske objekter
- Intrinsisk værdi vs. instrumentel værdi
- Det moralske ansvars udstrækning i tid og rum
- Naturens etiske statuts og det klassisk natursyn
Nyere etiske positioner
- Antropocentrisk etik vs. biocentrisk og økocentrisk etik
- Mickey Gjerris
- Dybdeøkologi
- Hans Jonas og behovet for et nyt kategorisk imperativ
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
15 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Eksistensfilosofi
Forløbet har handlet om eksistensfilosofiske tilgange. Primært eksistentialisme, men også inddragelse af K. E. Løgstrups filosofi.
Faglige mål
̶ identificere og redegøre for filosofiske problemstillinger, cases og løsningsforslag af klassisk eller hverdagsagtig karakter
̶ demonstrere viden og kundskaber om filosofiske problemstillinger og teorier vedrørende fundamentale opfattelser af
menneske inden for såvel praktisk filosofi
̶ forstå og anvende filosofiske begreber og distinktioner
̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag
Kernestof
̶ væsentlige problemstillinger og temaer inden for teoretisk og praktisk filosofi
̶ grundlæggende filosofiske diskussioner, der knytter sig til opfattelser af mennesket
̶ centrale filosofiske begreber og positioner
Tænkere og temaer:
Søren Kierkegaards stadier/typologi
Friedrich Nietzsches menneske- og eksistenssyn
- Kulturkritik (europæiske kulturarv – Platon og kristendommen)
- Vilje til magt, slavemoral, herremoral
- Guds død
- Nihilisme vs. livsduelig filosofi
- Overmennesket
Jean-Paul Sartre
- Eksistens før essens
- Frihed, valg og ansvar
- Dømt til frihed
- Angst
- Ond tro og uegentlighed
- Den ubeslutsomme kvinde – på date med Sartre
Løgstrup
- Kritik af eksistentialismen
- Interdependens
- Kredsende vs. udadvendte følelser
- Suveræne livsytringer
- Tillid
- Den etiske fordring
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
13 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Hvem bestemmer?
Fokus på politisk filosofi og herunder hvordan begrunder vi magt? Hvad er magt?
Faglige mål
- indgå i en fagligt funderet diskussion om filosofiske positioner og teorier
̶ demonstrere viden og kundskaber om filosofiske problemstillinger og teorier vedrørende fundamentale opfattelser af
menneske og samfund inden for praktisk filosofi
- demonstrere et elementært kendskab til filosofiske problemers, begrebers og teoriers idéhistoriske og systematiske
sammenhæng og udvikling
̶ forstå og anvende filosofiske begreber og distinktioner
̶ identificere og redegøre for filosofiske problemstillinger, cases og løsningsforslag af klassisk eller hverdagsagtig karakter
Kernestof
̶ væsentlige problemstillinger og temaer inden for teoretisk og praktisk filosofi
̶ grundlæggende filosofiske diskussioner, der knytter sig til opfattelser af menneske, samfund, teknologi og natur
̶ centrale filosofiske begreber og positioner
Tænkere og temaer:
Hvad er politisk filosofi?
- Magt
- Retfærdighed
Platon
- Samfundets lag
- Sammenhæng mellem ontologi, epistemologi og politisk filosofi hos Platon
- Hulebileddet
- Bl.a. fortællingen med skibet og kaptajnen
Alf Ross
- Kritik af Platon
- Forskellen på ekspertviden og politiske beslutninger
- Repræsentativt demokrati (og menneskesyn)
Kontakttænkning
- T. Hobbes: Naturtilstand, Kontrakt, samfundsdannelse og suverænens magt
- J. Locke: En lidt anden naturtilstand
- Kort perspektiverende inddragelse af overvågning
Og lidt mere om overvågning
- Overvågning og rettigheder
- Panoptikon og panoptisme
- Foucault, magtbegrebet og panoptisme.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/249/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d63731486294",
"T": "/lectio/249/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d63731486294",
"H": "/lectio/249/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d63731486294"
}