Holdet 2024 fi/3g-2 - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Skanderborg Gymnasium
Fag og niveau Filosofi C
Lærer(e) Jesper Moldaschl
Hold 2024 fi/3g-2 (3g fi-2)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Argumentation  og logik
Titel 2 Etik
Titel 3 Erkendelse og teknologi
Titel 4 Politisk filosofi
Titel 5 Menneske - hvem er du? Eksistensfilosofi

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Argumentation og logik

Introduktion til argumentationsteori og elementær logik.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Etik

Med udgangspunkt i hovedspørgsmålet: "Hvad bør jeg gøre?" foretager vi nedslag i etiske grundpositioner og problemstillinger fra Aristoteles' dydsetik til Nietzsche vitalistiske position med hovedvægt på den klassiske strid ml pligtetik (Kant) og konsekvensetik/utilitarisme (Bentham).

Materialer:
1. Aristoteles i Zander-Hagen 'Eksistens og ansvar', Gyldendal (2000) s. 31-34
2. Bentham: uddrag af 'En indføring i principerne for moral og lovgivning' (Kap 1.) i Troelsen, B. 'Moralens og dens begrundelse', Systime (1995) + 3. Sekundærlitteratur om dele af kap 4 i ibogen: Bækgaard, B.H. et al; Livsideer, Systime, 2013.
3. Kant: uddrag af 'Sædernes metafysik' i Troelsen, B. 'Moralens og dens begrundelse', Systime (1995)
Larsen, K og Boserup Skov, C: 'Mennesket i verden' (s. 15 - 19), Systime (2013)
4. Nietzsche: uddrag af 'Afgudernes Ragnarok' og 'Moralens genealogi'  i Troelsen, B. 'Moralens og dens begrundelse', Systime (1995)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Erkendelse og teknologi

Med udgangspunkt i forløbets hovedspørgsmål: "Hvordan får jeg fat i verden?" tager vi på strejftog gennem filosofihistorien og går i dialog med nogle af de  klassiske erkendelsesfilosofiske problemstillinger. Platons erkendelsesteori er udgangspunktet, og herefter ser vi på, hvordan skepticismen hos Montaigne spiller en afgørende rolle for Descartes måde at tænke sikker viden på. Herefter vender vi os mod Heideggers opgør med subjekt-objekt-tænkningen. Med Heidegger berører vi også spørgsmålet om teknologiens rolle i menneskets omgang med verden.
Til sidst perspektiveres til den canadiske tænker Don Ihdes videreudvikling af de teknologifilosofiske ansatser hos Heidegger.

Materialer:
Platons hulelignelse, sollignelsen og linjebilledet: fra Sløk, J. De store tænkere: Platon s. 220-225
Solvej Balle: Lyrefugl
Montagnes scepticisme: fra Zander Hagen (s. 116-119)
Descartes: Meditation I + II (uddrag fra De Store Tænkere)
Heidegger: Introduktion til Heideggers tænkning og begrebsapparat fra egen specialeafhandling (uddrag fra kap. 3. *Uhygge og angst - et eksistensfilosofisk perspektiv") + introduktion til Heideggers berømte 'hammer-eksempel' fra Stanford Encyclopedia of Philosophy.
Don Ihde: introduktion til Ihdes postfænomenologi fra Anders Albrechtslund; ”Kroppen og teknologien: En anmeldelse af Don Ihdes Bodies in Technology”,  (www.filosofi.net)
Uddrag af P.P. Verbeeks 'Don Ihde - The Technological Lifeworld' i Achterhuis, H: 'American Philosophy of Technology'
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Politisk filosofi

Forløbet i politisk filosofi tager udgangspunkt i hovedspørgsmålet "Hvad er forholdet mellem lovgivning,
magt og retfærdighed?" og kredser om forskellige tænkeres brydetag med begreberne 'lovgivning', 'magt' og 'retfærdighed' op gennem den politiske tænknings historie.

Vi tager udgangspunkt i Platons 'Statsmanden', der også viser, hvorledes Platons politiske tænkning er vævet sammen med hans ontologi og erkendelsesteori. Således knytter forløbet an til det tidligere erkendelsesteoretiske forløb, hvor eleverne beskæftigede sig med Platons ontologiske idealisme via hulelignelsen, solbilledet og linjebilledet. Videre beskæftiger vi os med Machiavellis 'Fyrsten' med inddragelse casediskussioner, samt kontraktteorien hos Hobbes og Locke.

Tekster:
Platon:
Intro til Platon s. 22-23 i  B. Rensch: "Ret og Magt"
Statsmanden (2,5 ns) (uddrag) i Rensch: "Ret og Magt" s. 27-30

Machiavelli:
Intro til Machiavelli i Rensch: "Ret og Magt" s. 49
Fyrsten (uddrag fra kap. 15+18) i Rensch: "Ret og Magt" s. 49-51.

Hobbes:
Intro til Hobbes i Rensch: "Ret og Magt" s. 52.
Leviathan (uddrag fra kap. 13+14+17) i Rensch: "Ret og Magt" s. 52-55

Locke:
Intro til Locke i Rensch: "Ret og Magt" s. 56.
To afhandlinger om regering (uddrag fra 2. afhandling) i Rensch: "Ret og Magt" s. 56-59


Andet materiale:
- "Hvis Aristoteles kunne vidne", Uddrag af kronik bragt i Weekendavisen d. 17.12.2020
- Uddrag fra USAs uafhængighedserklæring
- Diverse casearbejde til at diskutere de forskellige politiske tænkeres vægtning af retfærdighed, magt og lovgivning.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Menneske - hvem er du? Eksistensfilosofi

Vi tager brydetag med forskellige filosoffer indenfor eksistensfilosofien under stadig hensyntagen til grundspørgsmålet: "Menneske, hvem er du?"
Kierkegaards stadielære danner klangbund for de øvrige tænkere. Det bemærkes, at 'det religiøse stadie' ikke indtager nogen fremtrædende rolle i gennemgangen af Kierkegaard.
Foruden Kierkegaard-teksten 'Vælg' inddrages tekster af/om Heidegger og Sartre.
Forløbet inddrager desuden skønlitterære tekster, filmcitater og musik.

Tekster:
Karl Jaspers: Filosofiens grundbegreber
Villy Sørensen: Hjorte og Hinder
Will Eisner: Livskraft (uddrag)
Søren Kierkegaard: Vælg!
Jean-Paul Sartre: Eksistentialisme er humanisme (uddrag)
K. Eskestad: Om den franske eksistentialisme (uddrag)
Heidegger: Introduktion til Heideggers tænkning og begrebsapparat fra egen specialeafhandling (uddrag fra kap. 3. *Uhygge og angst - et eksistensfilosofisk perspektiv")
Jean-Paul Sartre: Angst som eksistentielt grundvilkår
Jean-Paul Sartre: Selvbedraget/Den ubeslutsomme kvinde


Film:
Lost Highway (David Lynch, 1997)
NB: Forløbet afbrydes i ugerne 14+15 af elevernes SRP-arbejde.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer