Holdet 2024 fy/a - Undervisningsbeskrivelse - Lectio

Holdet 2024 fy/a - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2024/25
Institution	Skanderborg Gymnasium
Fag og niveau	Fysik C
Lærer(e)	Niels Ove Hornshøj
Hold	2024 fy/a (1a fy, 1a fy øv1, 1a fy øv2)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1	Astronomi (NÆR)
Titel 2	Bølger (lyd, og dermed også musik)
Titel 3	Bølger, lys
Titel 4	Energi (mekanisk)
Titel 5	Energi (varme)
Titel 6	Atomet og den fjerne astronomi

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1	Astronomi (NÆR) Vi lægger ud med at få styr på dag/nat, årstider, Månen og dens faser, formørkelser. De har lavet korte videoer med Månens faser. Der er arbejdet med Tellurium, hvor der igen har været fokus på Månens faser, og desuden nu også kig på dagslængde (og jævndøgn) samt hvordan Solen bevæger N/S for ækvator afhængigt af årstiden. Vi har set "Den bevægede Jord" Eksp: Produktion af videoer med månefaser (1/2 lektion) Arbejde med Tellurium (1/2 lektion)
Indhold	Kernestof: Orbit C; sider: 76-77, 218-227, 229-232 Bemærk, at nogle af jer er indkaldt til studietid i 3. lektion. Moon Calendar: 2024 Moon Phases Explained (Animations and Timelapse) Vi mødes i A16. Vi går derefter i salen og leger Jorden, Månen og Solen. Der skal illlustreres månefaser. I lektionen skal I arbejde med den model af Jorden, Månen og Solen, jeg viste jer i mandags. Jeg vil gerne have at I lægger jeres måsefase-video i jeres fysik-Onenote. Skriv, hvem I lavede den sammen med. 1afy 2425 Spørgsmål til den bevægede jord.docx Vi starter nyt forløb om BØLGER. Bølger bruges til at beskrive fx både lys og lyd - og dermed også musik. Sidstnævnte vil vi prøve at gøre en del ud af, men vi starter med at få det fundamentale om bølger på plads. Besvar resten af spørgsmålene til "Den bevægede Jord" (ligger på mandagslektionen)
Omfang	Estimeret: 7,00 moduler Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2	Bølger (lyd, og dermed også musik) Da klassen er en musik-klasse, har vi i første omgang fokus på bølger i form af LYD. Eksp: Snorbølger (delt) Analyse af rørinstrumenter Analyse af klang (stemmer) (delt)
Indhold	Kernestof: Vi starter nyt forløb om BØLGER. Bølger bruges til at beskrive fx både lys og lyd - og dermed også musik. Sidstnævnte vil vi prøve at gøre en del ud af, men vi starter med at få det fundamentale om bølger på plads. Orbit C; sider: 76-80, 85-88, 100-107, 111-114, 118-122, 124-127 Besvar resten af spørgsmålene til "Den bevægede Jord" (ligger på mandagslektionen) Højfrekvente lyde skræmmer amerikanske teenagere væk fra legepladser \| Ingeniøren Hearing Test - Online Tone Generator - Free, Quick, No Sign Up Required. Lyd + lyd = ? Inden vi går i gang med at snakke om LYD, skal vi liiige have ordnet et par fænomener, som er generelle for bølger. Så læs venligst afsnittet om DIFFRAKTION og INTERFERENS. Brug tid på at forstå figurer, fotos og grafer. Skriv lige "TJEK", i elevfee Vi slutter af med yderligere intro til onsdagens eksperiment. Vi arbejder videre med stående bølger på snore/strenge og forbereder onsdagens eksperiment. Vi vil dog også først regne lidt på almindelige forekomster af lyd. 1afy 2425 Stående snorbølger v.1.docx Vejledning udleveres i lektionen. Forbered jeg på at skulle undersøge sammenhængen mellem alle de frekvenser der på én gang laver stående bølger (resonans) på fx en guitarstreng. I kommer til at finde dem én ad gangen. Der skal også undersøges det, d 1afy 2425 Stående snorbølger v.2.docx Sid klar i videomødet i Teams 08:05 - påklædt, på en stol, og med kamera tændt! Afsnit 1afy 2425 Frekvensanalyse af rør-instrumenter (og stemmer) med LoggerPro (1).docx Regn opgaverne fra seneste lektion færdig. Husk at tænke på betingelserne for stående bølger i de to typer rør, husk bølgeligningen, og husk lydens fart kan sættes til 340 m/s. Vi skal have færdiggjort teorien for de åbne og halvåbne rør, så læs (genlæs) de to afsnit i bogen. Få styr på betingelserne for resonans i de to typer, samt hvorfor de kaldes hhv halv- og kvartbølgeresonatorer. Giv en tommelfinger i elevfeedback, nå Vi gentager lektie fra mandagslektionen, så vi kan få alle med. Breaking Glass with Sound Tacoma Bridge Collapse: The Wobbliest Bridge in the World? (1940) \| British Pathé 1afy 2425 Klang - vokaler.docx Efterbehandling af data fra sidste uges vokallyde. I får den første halve time til at (forhåbentlig) færdiggøre aflevering til fredag. Derefter starter vi på ny forløb om LYS.
Omfang	Estimeret: 20,00 moduler Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3	Bølger, lys Eksp: Brydningsloven Gitterligningen (bestemmelse af bølgelængde og hårtykkelser)
Indhold	Kernestof: I får den første halve time til at (forhåbentlig) færdiggøre aflevering til fredag. Derefter starter vi på ny forløb om LYS. 1afy 2425 Stemmen fra en anden verden.docx Jeg får lige i 2. lektion lavet de sidste målinger på Take On Me, så I kan relatere disse til målingerne på egne stemmer. Så får I lige 10 minutter til at få rettet til i jeres afleveringer, og så kigger vi videre på brydning af lys. Så læs venligst Orbit C; sider: 89-92, 134-136 1afy 2425 Radianer til grader loggerpro.docx Snells law of Refraction 1afy 2425 Brydningsloven.docx Vi kigger på forskellige konsekvenser af fænomenet brydning; flere af dem er jo kendt fra dagligdagen (data-fibre, regnbuer, diamanter). Fire in Gems What Is Fire & Dispersion In Diamonds? Færdiggør efterbehandlingen af mandagens brydnings-eksperiment. 1afy 2425 Bølgelængder og hårtykkelser.docx 1afy 2425 Opgave til onsdag den 19.docx Læs vejledning lagt på onsdags-lektionen 1afy 2425 Gitterligning databehandling.cmbl 1afy 2425 Gitterligning tykt hår databehandling.cmbl 1afy 2425 Gitterligning tyndt hår databehandling.cmbl Vis udregning af hårtykkelser fra de to LoggerPro-dukumenter. Argumentér for, at hældningen kan bruges til dette. Lav tilsvarende databehandling for egne målinger på gitre. Brug dette til at udregne bølgelængden. Her kan LoggerPro-dokumentet også bruges. Bliv færdig med efterbehandling af data fra gitter-målingerne. Det handler jo om (for begge gitre) at udregne bølgelængden af laserlyset. Gitterkonstanten d kendes jo for begge gitre. Bølgelængden skal gerne være den samme for de to gitre (det er jo 1afy 2425 Gitter-opgaver.docx Vær klar til opgaveregning i gitterligningen, så få læst op dette emne.
Omfang	Estimeret: 10,00 moduler Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4	Energi (mekanisk) I lab filmes fald af forskellige objekter. Der regnes på energierne. Vi har talt en del om luftmodstand, så der er fokus på dette i databehandlingen. Eksp: Mekanisk energi i lodret fald (div bolde, muffinforme)
Indhold	Kernestof: I har i nv-noterne side 66-68 "lært" om kinetisk og potentiel energi. Det er også ca. dækket af siderne 64-70 i OrbitC. Vi starter med at regne nogle opgaver, som I forhåbentlig kan gå i gang med direkte. Ellers kan I om ganske kort tid. Og med lidt 1afy 2425 Indledende opgaver i kinetisk og potentiel energi.docx 1afy 2425 Luftmodstand opgave.docx Brian Cox visits the world's biggest vacuum \| Human Universe - BBC 1afy 2425 Note om Emek.docx VIDEO Se det danske rekordspring 1afy 2425 Vedr tyngdeacceleration.docx Vi gør snakken om luftmodstand færdig (sådan ca.) og ser frem til næste uges eksperiment, hvor I skal måle/filme og analysere forskellige boldes fald. 1afy 2425 Mekanisk energi i lodret bevægelse.docx I morgen kl. 11:01 er det forårsjævndøgn. Læs lige op i bogen, hvad dette betyder. Efterbehandling af data fra mandag. Få tegnet grafer for Ekin, Epot og Emek for de fem forskellige faldende objekter Da alle nu har data fra de forskellige fald/hop, vil vi runde af med at kommentere de forskellige grafer. Overvej, om Emek er bevaret; hvis ikke, hvorfor mon? Vi fortsætter med at snakke om energi og varme. Dem, der var der onsdag kan godt forberede en ganske lille forklaring på, hvordan man kan kan demonstrere den fysiske forskel på koldt og varmt vand. Skriv den ganske kort til mig her i elevfeedback.
Omfang	Estimeret: 6,00 moduler Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5	Energi (varme) Fokus på varme som bevægelse og dermed mikroskopisk kinetisk energi. Eksp: Nyttevirkning og fordampningsvarme (delt)
Indhold	Kernestof: I morgen kl. 11:01 er det forårsjævndøgn. Læs lige op i bogen, hvad dette betyder. Efterbehandling af data fra mandag. Få tegnet grafer for Ekin, Epot og Emek for de fem forskellige faldende objekter Da alle nu har data fra de forskellige fald/hop, vil vi runde af med at kommentere de forskellige grafer. Overvej, om Emek er bevaret; hvis ikke, hvorfor mon? Vi fortsætter med at snakke om energi og varme. Dem, der var der onsdag kan godt forberede en ganske lille forklaring på, hvordan man kan kan demonstrere den fysiske forskel på koldt og varmt vand. Skriv den ganske kort til mig her i elevfeedback. Vi startede onsdag 19/3 på at tale om termisk energi (varme), da I ikke var klar til at færdiggøre databehandling fra fald-forsøget. Det færdiggjorde vi så fredag, og nu fortsætter vi så med det indledende om ENERGI OG EFFEKT, som I har hørt om i nv- Orbit C; sider: 28-55, 70 Vi færdiggør omtale af varmeTRANSPORT, og vi kigger kort på ISOLERING, inden vi går i gang med OPVARMNING/AFKØLING og VARMEFYLDE. 1afy 2425 Nyttevirkning og Fordampningsvarme.docx Ingen lektier. Bare mød frem. 1afy 2425 Nyttevirkning og Fordampningsvarme v2.docx
Omfang	Estimeret: 6,00 moduler Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6	Atomet og den fjerne astronomi Vi kigger på atomet som forklaring på meget af vores verden, herunder modtaget lys fra verdensrummet og hvordan vi kobler det til lys, vi kan observere i laboratoriet. I den forbindelse kigger vi tilbage på lydbølger og ser på Doppler-effekten, der minder om det , vi observerer for modtaget lys fra verdensrummet. Eksperiment: Atomernes fingeraftryk.
Indhold	Kernestof: Lav efterbehandling (nyttevirkning og fordampningsvarme) helt færdig. Orbit C; sider: 54-55, 70, 128-129, 172-176, 179-185, 238-242, 248-260 Husk at medbringe OrbitC! Vi nåede ikke sidste gang at regne på mikrobølgeovns-bølgerne, men I bedes så udregne deres bølgelængde, når I får at vide, at deres frekvens er 2,45 GHz (G=giga). Vis udregning i elevfeedback. Vi regner opgaver i atomfysik, så sørg for at have læst/genlæst siderne 179-185. Prøv desuden hjemmefra at løse opgave 607, hvor der først skal udregnes energierne E7 og E2, hvorefter frekvensen kan udregnes, da E7-E2=h*f. Angiv svar i elevfeedback. 1afy 2425 Opgave i Doppler-effekt.docx Vi kigger på spektrallinjer. 1afy 2425 ArbejdSelv-program onsdag 30. april.docx 1afy 2425 Parallaksemetoden.docx Læs vejledning om parallakse-metoden, som I regnede med fredag. Nu skal I lave eksperiment, hvor metoden anvendes. Læs/genlæs siderne i bogen om parallakse-metoden. Lav efterbehandling til mandagens parallakse-eksperiment. Markér med TJEK i elevfeedback, når du er færdig. Hvis der er noget, du ikke kan finde ud af, skal du i elevfeedback forklare mig, hvad det er. Afsnit Vi samler op på arbejdet fra seneste lektion, og så læser vi sammen lidt nyt.
Omfang	Estimeret: 10,00 moduler Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb