Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er)
|
2024/25
|
Institution
|
Skanderborg Gymnasium
|
Fag og niveau
|
Fysik C
|
Lærer(e)
|
Jens Jacob Thomsen, Signe Thorning Bjørn
|
Hold
|
2024 fy/e (1e fy, 1e fy øv1, 1e fy øv2)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel
1
|
1_Energi
Repetition af energikæder, effekt og mekanisk energi fra nv-forløbene.
Fokus på elektrisk og termisk energi med anvendelse af begreber som varmefylde og effekt, samt nyttevirkning. Desuden repetition af potentiel og kinetisk energi og deres anvendelser i vindmøller og vandkraftværker.
Eksperimenter
- elkedel, varmeplade og induktionsplade fordeles mellem grupperne som dermed bestemmer nyttevirkningen ved opvarmningen af vand med brug af ét af apparaterne, men skal også vurdere nyttevirkningen for alle apparaterne.
- undersøge den mekaniske energi for en bold i et lodret kast vha. videoanalyse.
Journaler:
E Nyttevirkning (aflevering)
E Mekanisk energi (under 7_Repetition og fordybelse)
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
Titel |
Afleveringsdato |
Fysikaflevering #1: Nyttevirkning
|
21-11-2024
|
|
Omfang
|
Estimeret:
7,00 moduler
Dækker over:
6 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
2
|
2_Bølger
Introduktion til forskellige typer af bølger, herunder forskellen på længde- og tværbølger samt mekaniske og elektromagnetiske bølger.
Grundlæggende beskrivelse af bølger, herunder bølgeegenskaber som bølgelængde, frekvens, fart og amplitude.
Derudover introduceres til diffraktion og interferens.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
3,00 moduler
Dækker over:
3 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
3
|
3_Lys fra stjernerne
Gitterligningen og dens anvendelse til at bestemme bølgelængderne for spektrallinierne i hydrogenspektret, samt Bohrs atommodel som forklaring på spektrallinierne for hydrogen.
Eksperimenter:
- Ved hjælp af et optisk gitter laves målinger til at beregne bølgelængden af en laser, ved hjælp af gitterligningen. Desuden skal mønsteret kunne forklares ud fra diffraktion og interferens.
- bestemme bølgelængderne i hvidt lys ved hjælp af gitterligningen. Desuden perspektiveres kort til solens spektrum, linjespektrum kontra absorptionsspektrum.
- bølgelængderne af lyset udsendt fra en hydrogenlampe måles ved at måle afbøjningsvinklerne gennem et optisk gitter. Resultaterne vurderes ud fra Bohrs atommodel.
Journaler:
E Bølgelængde af lys fra laser
E Farverne i hvidt lys
E Lys fra stjernerne
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
12 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
4
|
4_Vores solsystem
Beskrivelse af opbygning af vores solsystem som forklaringsmodel for årstider, sol- og måneformørkelse samt månens faser. Ud fra filmen "Den bevægede jord" kende den historiske udvikling i solsystemets opbygning. Gennemgang af Keplers 3 love.
Eksperimentelt arbejde:
E Årstiderne, døgnet og Månens faser (videoaflevering).
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
Titel |
Afleveringsdato |
E Månen
|
22-01-2025
|
Fysikaflevering #2: Solen, Jorden og Månen
|
06-02-2025
|
|
Omfang
|
Estimeret:
6,00 moduler
Dækker over:
7 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
5
|
5_Universet
Stjerners levetid og afstandsbestemmelse i Universet ved hjælp af parallaksemetoden. Størrelsesklasser anvendes også til afstandsbestemmelse. Vi så på, at rødforskydning af lys fra en fjern galakse kan bruges til bestemmelse af galaksens hastighed i forhold til os. Da galaksers lys generelt er rødforskudt, så ser vi, at Universet udvider sig. Universets udvidelse beskrivelse mere præcist af Hubbles lov. Vi så på resultater der understøtter Big Bang-teorien.
Eksperimentelt arbejde:
E Parallaksemetoden
(A Hubble-udvidelsen – modelforsøg på papir)
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
7,00 moduler
Dækker over:
9 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
6
|
6_Lyd som bølger
Lyd som bølger i luftpartikler. Forskellen på længdebølger og tværbølger. Forskellen på mekaniske bølger og elektromagnetiske bølger (EM-bølger). Lydens fart i luft og hvordan den afhænger af temperaturen. Interferens og dannelse af stående bølger – herunder konstruktiv og destruktiv interferens samt knudepunkter og svingningsbuge. Teoretiske formler for grundtonens frekvens samt frekvensen af n'te partialtone. Frekvensspektrum for lyd og hvad det fortæller om lydens klang på baggrund af grundtone og overtoner.
Eksperimentelt arbejde:
E Måling af bølgeudbredelse i slinkyfjeder
(E Klasseforsøg: Lydens hastighed i luft)
E Snorbølger (videoaflevering)
E Projekt: Ukulelen
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
11 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
7
|
7_Repetition og eksamen
Eksamensorientering og det første arbejde med dispositioner
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
4,00 moduler
Dækker over:
8 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/249/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d63731505289",
"T": "/lectio/249/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d63731505289",
"H": "/lectio/249/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d63731505289"
}