Holdet 2x Fy (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Skanderborg Gymnasium
Fag og niveau Fysik B
Lærer(e) Lars Erik Siegfried
Hold 2024 Fy/x (1x Fy, 1x Fy øv1, 1x Fy øv2)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 CSI
Titel 2 Bæredygtighed
Titel 3 Hvornår er kartoflerne klar?
Titel 4 Kan atomer lyse?
Titel 5 Er bananer og mælk radioaktive?
Titel 6 Årsprøveforberedelse

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 CSI

NV arbejder med to temaer:
CSI – kriminaltekniske undersøgelser og Bæredygtighed. NV involverer de fire fag biologi, biotek, fysik og kemi, som hver ser på en række cases med kriminalteknisk indhold og hver ser på et aspekt af bæredygtighed.

Materiale: NV-hæfte skrevet af SG-lærere i de fire fag.

BIOTEKNOLOGI
CSI: Find gerningsmanden

Indhold:
Introduktion til genetik, krydsningsskema og stamtræer
Opbygning af DNA, kobling til princip og udførelse af gelelektroforese
Introduktion til grundstoffers opbygning og bindinger (kovalente- og hydrogenbindinger)

Eksperimentelt arbejde:
7.2 Gelelektroforese af DNA-spor

BIOLOGI

CSI: Eleven i kassen

Indhold: Gennemgang af begrebet Biologisk variation, lungernes opbygning og respiration.

Eksperimentelt arbejde:
4.1 Biologisk variation
4.2 Hold vejret
4.3 Eleven i kassen


KEMI

CSI: Det røde spor - hvem skrev beskeden
Introduktion til farver og spektrofotometri. Sammenhæng mellem spektre, absorption, reflektion, farvecirklen og komplementærfarver.

Eksperimentelt arbejde
E Farvestoffer
E Hvem skrev beskeden


FYSIK

CSI: Romerlys

Introduktion:
Forløbet omhandler kinetisk, potentiel og mekanisk energi.

Fysikfaglige mål:
Forstå begreberne potentiel, kinetisk og mekanisk energi.
Kunne forstå hvordan energien omdannes fra potentiel til kinetisk energi, og omvendt.
Kunne beregne potentiel, kinetisk og mekanisk energi.
Kunne anvende bevarelsen af den mekaniske energi, til at beregne hastighed, eller højde.
Kunne tegne grafer i et relevant vindue, og lave databehandling i Graphical Analysis.
Kunne lave en videodata-behandling i Graphical Analysis.
Kunne lave en beregnet kolonne

Nv-faglige mål
Variable
Variabelkontrol
Dobbeltbestemmelse
Kontrolforsøg

Didaktik
Fælles oplevelser, der giver fælles udgangspunkt til det videre arbejde.
Der laves mange små forsøg, der giver de oplevelser.


Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Bæredygtighed

NV arbejder med to temaer:
CSI – kriminaltekniske undersøgelser og Bæredygtighed. NV involverer de fire fag biologi, biotek, fysik og kemi, som hver ser på en række cases med kriminalteknisk indhold og hver ser på et aspekt af bæredygtighed.

Materiale: NV-hæfte skrevet af SG-lærere i de fire fag.

BIOLOGI


Bæredygtighed: Insekter i stedet for bøffer

Indhold: Næringsstofferne proteiner og kulhydraters opbygning og funktion, fødeudnyttelse i organismer koblet til fødekædeeffektivitet.

Eksperimentelt arbejde:
4.4 Varmefrigivelse fra melbillelarver
4.5 Respiration i melbillelarver
4.6 Melbillelarvers fødekædeeffektivitet

KEMI

Bæredygtighed: Din gamle mobil er guld værd
Grundstoffernes periodiske system, grundstoffernes forekomst og tilgængelighed, atomers opbygning og dannelse af ioner.
Spektrofotometri og koncentration

Eksperimentelt arbejde
E Kobberindhold i en mobiltelefon

FYSIK


Bæredygtighed: Gå glad i bad

Introduktion:
Forløbet omhandler kernestoffet energi, effekt, energiomdannelse, energibevarelse (energisætningen), nyttevirkning, enhederne Joule og kWh.

Fysikfaglige mål:
Forstå begreberne effekt, energiomdannelse energibevarelse og varmefylde.
Kunne anvende bevarelsen af energi til opstille en ligning og anvende teori i praksis.
Kunne tegne grafer i et relevant vindue, og lave databehandling i Graphical Analysis.

Nv-faglige mål
Variabelkontrol
Kontrolforsøg

Didaktik
Fælles oplevelser, der giver fælles udgangspunkt til det videre arbejde.
Der laves mange små forsøg, der giver de oplevelser.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Hvornår er kartoflerne klar?

Forløbet byggede videre på NV, hvor der blev introduceret  de forskellige energiformer og begreberne energikæder og energikvalitet, samt begrebet effekt.

Efterfølgende blev der arbejdet med faser, temperatur og temperaturskala, varmeenergi, specifik varmekapacitet, og faseovergange herunder smelte- og fordampningsvarme og vi talte om sammenhængen mellem molekylebevægelse og temperatur, samt faseovergange.

Der blev også lavet et lille projekt hvor eleverne skulle finde ud af at bestemme varmefylde for en kartoffel, og måle på afkølingen af på kartoflen. De blev også introduceret til simulering i Python, og hvordan simuleringen af kartoflens temperatur kunne foregå.


Øvelser

Bestemmelse af varmefylde J

Smelte og fordampningsvarme J


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 28 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Projektarbejde

Titel 4 Kan atomer lyse?

Orbit B Siderne 110-121, 268-272, 274-276, 176-185, 298-312.

Forløbet startede med bølger og bølgeegenskaber, hvorefter der blev talt om elektromagnetisk stråling og fotoner.

Derefter blev det optiske gitter præsenteret, samt gitterligningen.


Bohrs postulater blev behandlet, samt absorption og emission, ligeledes blev eleverne introduceret til emissions og absorptionsspektre.

Der blev også talt om hydrogenatomet og dets energiniveauer og de forskellige serier som Balmer, Lyman og Paschen.


Eksperimentelt arbejde
Laserlysets bølgelængde
Hydrogenatomet
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Er bananer og mælk radioaktive?

Et forløb der dækker den grundlæggende kernefysik.
I forløbet bleve der behandlet, hvad atomer og kerne er opbygget af, hvilke henfaldstyper der er, hvad der sker i atomkernen under dem og hvilke love de skal respektere. Herunder blev begreberne moderkerne, datterkerne, aktivitet og henfaldskloven behandlet.
Herefter talte vi om hvor meget energi der kommer ud af en kernereaktion, jf. Einsteins masse- og energirelation.
Herunder talte vi om massedefekt, bindingsenergi samt Q-værdien som et mål for om reaktionen er spontan, samt ændringen i den kinetiske energi.
Vi arbejde med halveringstiden for K-40, idet både bananer og mælk inderholder en del Kalium, og dermed er radioaktive.


Eksperimentelt arbejde
Eleverne målte  halveringstiden for 40K og 137Ba.(rapport)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Projektarbejde
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
Væsentligste arbejdsformer
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde