Holdet 2024 ng/2b - Undervisningsbeskrivelse - Lectio

Holdet 2024 ng/2b - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2024/25
Institution	Skanderborg Gymnasium
Fag og niveau	Naturgeografi C
Lærer(e)	Jacob Skjoldå
Hold	2024 ng/2b (2b ng)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1	Intro til faget + KORT
Titel 2	GEOLOGI (2425-2b ng)
Titel 3	KLIMATOLOGI og ENERGI (2425-2b ng)
Titel 4	VANDRESSOURCEN og LANDSKABET (2425-2b ng)
Titel 5	HJÆLPEMIDLER naturgeografi C (JS)

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1	Intro til faget + KORT PENSUM: Witzke et al.: Naturgeografiportalen (iBog, Systime) Herfra: 4. Kortanalyse https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=136 4.1 Topografiske kort https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=168 4.2 Tematiske kort https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=169 *** EKSPERIMENTELT ARBEJDE: - Gruppearbejde og -præsentation af et udvalg af forskellige, mærkelige, oplysende, perspektiverende kort
Indhold	Kernestof: Titel Læs i jeres iBog "Naturgeografiportalen" Kapitel 4 + 4.1 om Topografiske kort https://naturgeografiportalen.systime.dk/kernestof?L=0 LEKTIE: Vi skal i gang med det nye emne :-) Geologi: Læs derfor kapitel 1 - 1.1, 1.1.1, 1.1.2 og 1.1.3 LEKTIE: Genlæs kapitlerne til forrige time (1.1, 1.1.1, 1.1.2 og 1.1.3) og se JS-videoen om Jordens opbygning: https://www.youtube.com/watch?v=Ls4QOnlQBIM Dermed kan du svare på spørgsmålet: Lav en skitse af Jordens indre (/Jordens opbygning) med angivelse af, hvad lagene hedder, og hvor tykke de er. Hvilke lag er faste? Flydende?
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2	GEOLOGI (2425-2b ng) Forløbet dækker følgende kernestofpunkter: Jordens og landskabernes processer - Jordens udvikling, herunder den pladetektoniske model, jordskælv og vulkaner - Geologiske processer og kredsløb og menneskers anvendelse af ressourcer Kernebegreberne er bla. (jf. afsluttende Quiz&Byt): • Jordens opbygning (”Kerne/Kappe/Skorpe”) • Jordens opbygning (”Asthenosfære/Lithosfære”) • Wegener • Densitet • Pladerande – (destruktive/konstruktive/bevarende) - også konkrete lokaliteter • Subduktionszone - Spredningszone • Vulkaner ift pladegrænser • Jordskælv ift pladegrænser • Tsunami • Isostatisk ligevægt • Bjergartstyper: sedimentære (klastisk, biogen, kemisk) • Bjergartstyper: metamorfe • Bjergartstyper: magmatiske (dybbjergart, dagbjergart) • Vulkantyper (især Strato-/Skjold-/Hotspot-) • Udbrudsprodukter fra vulkaner • Viskositet (særligt koblet til Si) • Magmakammeret (placering, udfældning, gasdannelse) PENSUM: Naturgeografiportalen (iBog), afsnittene: 1. Jordens og landskabernes processer https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=133 1.1 Jordens dannelse https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=137 1.1.1 Big Bang https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=199 1.1.2 Livets opståen https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=200 1.1.3 Jordens opbygning https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=201 ******************************************************************************** 1.2 Den pladetektoniske model https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=138 1.2.1 Wegeners teori https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=202 1.2.2 Den pladetektoniske model i dag https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=203 1.2.3 Pladerandene https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=204 1.2.4 Bjergkædedannelse https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=205 ****************************************************************************** 1.3 Den geologiske cyklus https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=139 1.3.1 Grundstoffer, mineraler og bjergarter https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=206 ****************************************************************************** 1.4 Jordskælv og tsunamier https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=140 1.4.1 Hvad er et jordskælv? https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=298 1.4.2 Jordskælvsstyrke https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=299 1.4.3 Tsunami https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=300 ****************************************************************************** 1.5 Vulkaner https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=141 1.5.1 Vulkanisme https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=301 1.5.2 Forskellige vulkantyper https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=302 ****************************************************************************** Gruppearbejde omkring en tildelt vulkan (lokalisering, typebestemmelse, historik mm) og afsluttende præsentation for klassen ****************************************************************************** FILM og andet supplerende materiale: JS-video omkring Jordens opbygning fra inderst til yderst: JS-GEOGRAFI (GEOLOGI) - Jordens opbygning https://www.youtube.com/watch?v=Ls4QOnlQBIM JS-video omkring fænomenet Hævning og Isostatisk ligevægt: JS-GEOGRAFI Isostatisk ligevægt - Isostasi - Hævning https://www.youtube.com/watch?v=4bnpxC-k0Gc Fra Tromsø Universitets hjemmeside (Kåre Kullerud): ----- (om mineraler): https://www.nbvm.no/dk/rocks1_dk.html ----- (om bjergarter) https://www.nbvm.no/dk/rocks1_dk.html ----- (om jordskælv) https://www.nbvm.no/dk/earthquakes_dk.html * (om tsunamien i Japan 2011): https://www.youtube.com/watch?v=noq8FYvRqgs&list=PLuvVa2gAquc7vw7L0z2L-XVOHKq3tnPZY&index=5 * (om tsunamier): How tsunamis work: https://www.youtube.com/watch?v=Wx9vPv-T51I *** (om tsunamier): Wie entsteht Stau: https://www.youtube.com/watch?v=ns-K0V6v_2E FILM: * Klodens Kræfter - Den enestående Jord (via MitCFU) (51 min) Udgiver: DR1 Udgivelsesår: 2009 Udsendelsesdato: Sunday den 16. August 2009 kl. 20:00 * Verdens værste naturkatastrofer - Jordskælv (via MitCFU) Udgiver: DR1 Udgivelsesår: 2009 Udsendelsesdato: Monday den 14. September 2009 kl. 20:00 * Pompejis sidste timer (51 min) Udgiver: DR1 Udgivelsesår: 2004 Udsendelsesdato: Wednesday den 7. April 2004 kl. 20:05 * Vulkaner (de 10 største trusler i forbindelse med vulkanudbrud)(Discovery Channel: Sci-Trek 30.01.2010 via MitCFU) ********************************************************************************** EKSPERIMENTELT ARBEJDE o.l.: Densitet (08-tor 2024-09-12[EKSP. Densitet]) Øvelse i Bjergarter og mineraler (identificering af stenprøver - de 3 forskellige bjergartstyper m. underinddelinger) (10-tor 2024-09-19 [EKSP. Øvelse i Bjergarter og mineraler]) Lokalisering af aktuelle jordskælv (11-tir 2024-10-01 [EKSP. Lokalisering af aktuelle jordskælv] 2425-2b ng) Tværprofiler af vulkaner 18-tir 2024-11-12 [EKSP: Tværprofilmåling] 2425-2b ng Triangulering (finde et jordskælvs epicenter vha tre forskellige målestationers data) 13-tor 2024-10-24 [EKSP. Triangulering] 2425-2b ng Tsunami 14-tir 2024-10-29 [EKSP: TSUNAMIER] 2425-2b ng
Indhold	Kernestof: LEKTIE: Læs 1.2.1 (Wegeners teori) og 1.2.2 (Den pladetektoniske model i dag) og 1.2.3 (Pladerandene). se JS-videoen om Jordens opbygning (evt. kan du nøjes med repetitionen fra ca. 7 minutter og frem): https://www.youtube.com/watch?v=Ls4QOnlQBIM Download Google Earth Pro LEKTIE: Genlæs Læs de forrige afsnit 1.2.1, 1.2.3, 1.2.3 Samt læs 1.2.4 Bjergkædedannelse Besvar Arbejdsspørgsmålene 1.2.5 færdig, dvs. d-e-f-g-h (Pladerandene) LEKTIE: Genlæs det forrige afsnit 1.2.4 om Bjergkædedannelse (inkl. at se Videoerne undervejs mindst 2 gange ( "Isostasi" (4:27) og "Bjergkædedannelse" (3:21)). Lav desuden arbejdsspørgsmål 1.2.5 (kun i-j-k) LEKTIE: Læs 1.3 og 1.3.1 om de 3 bjergartstyper. LEKTIE: Genlæs 1.3 og 1.3.1 om de 3 bjergartstyper. Samt hav arbejdsspørgsmålene fra sidste time lavet færdig. Desuden skal du bruge ca. 10 minutter til at orientere dig (og klikke dig igennem) dette website, som har en masse gode forklaringer til "alt det med bjerge og bjergarter" :-): LEKTIE: Vi laver en quiz og byt i geologistoffet indtil nu. Du skal derfor (gen-)læse (afsnit 1.3 og 1.3.1) om begreberne: LEKTIE: Vi skal i gang med næste emne. Læs i iBogen om Jordskælv 1.4, 1.4.1, 1.4.2 (Desuden: gentagelse af sidst times lektie) Repeter på de 10 quiz&byt-spørgsmål i geologistoffet indtil nu): EMSC - European-Mediterranean Seismological Centre Titel LEKTIE: Genlæs afsnittene om jordskælv 1.4. - 1.4.1 - 1.4.2 og besvar arbejdsspørgsmålene 1.4.4 (kun a-b-c-d-e-f) LEKTIE: Repeter på arbejdsspørgsmålene om jordskælv (a-f), og læs det lille afsnit om Tsunamier 1.4.3 inkl. animationen. LEKTIE: Genlæs det lille afsnit om Tsunamier 1.4.3 inkl. animationen. Besvar følgende tre forståelsesspørgsmål til lektien : LEKTIE: Læs 1.5 og 1.5.1 samt 1.5.2 om vulkantyper (husk de gode animationsfilm i teksten). Desuden: Hav svarene på de tre forståelsesspørgsmål om Tsunamier klar LEKTIE: Genlæs 1.5 og 1.5.1 samt 1.5.2 om vulkantyper (husk de gode animationsfilm i teksten). Lave arbejdsspørgsmålene under 1.5.3 (kun a-b-c-d). LEKTIE: Timen bliver justeret lidt ift, at der kommer elever fra Aubagne med - Derfor skal vi se en film om Pompeij og Vesuv, men inden da skal vi lige have repeteret to ting, jf. sidste times arbejdsspørgsmål. Prøv derfor at besvare følgende inden t LEKTIE: Besvar som repetition arbejdsspørgsmål 1.5.3 - F Samt forbered dig på en Quiz&Byt omkring det sidste af geologistoffet: LEKTIE: I løbet af ugen har jeg sammensat fremlæggelsesgrupper omkring en tildelt vulkan (på baggrund af bla. jeres ønsker). Jeres opgave er inden timen at læse vedhæftede opgavebeskrivelse grundigt. Desuden skal I alle genopfriske vulkanstoffet i bo
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3	KLIMATOLOGI og ENERGI (2425-2b ng) I dette forløb fokuseres i første omgang på de grundlæggende forudsætninger for Jordens klima: Først og fremmest samspillet mellem Jorden og Solen som grundlag for årstider, globale klimaforskelle mm. Herefter fokuseres på de mekanismer, som driver udvekslingen af energi mellem Jordens forskellige lokaliteter, herunder de globale vindsystemer og havstrømme. Næste aspekt af klimatologien er nedbørsdannelsen og de fysiske mekanismer bag. Samlet set forklarer denne viden forskellene i livsvilkår for planter og dyreliv forskellige steder på Jorden. Herefter rettes blikket mod klimaforandringerne, særligt den del af kulstofkredsløbet, som handler om udnyttelsen af fossile brændstoffer og effekten heraf. Dette leder videre til undersøgelsen af alternative ikke-fossile energikilder. Forløbet dækker følgende kernestofpunkter: Klima og vejrs betydning for menneskets livsvilkår: - Det globale vindsystem og klimasystemet herunder klimazoner og plantebælter - Klimaets betydning for produktion og menneskers grundlæggende livsvilkår - Klimaændringer og samfundsudviklingens klimapåvirkning Jordens og landskabernes processer: - Det globale kulstofkredsløb i geofaglige sammenhænge Innovation, bæredygtighed og ressourceforvaltning - Bæredygtig udvikling under forskellige natur- og samfundsforhold, herunder forbrugs- og produktionsmønstre - Teknologiudvikling under forskellige natur- og samfundsforhold - Jordens energiressourcer herunder energistrømme, energiteknologier og energiforbrug - FN’s Verdensmål for bæredygtig udvikling. Kernebegreberne er bla. (jf.bl.a. Quiz&Byt): • Opbygning af atmosfæren (Især Troposfæren og Stratosfæren og særlige kendetegn ved dem) • Jordens placering i forhold til Solen (rotation mm) • Indstrålingsvinkel • Albedo • Strålingstyper (Kortbølget og Langbølget) • Strålingsbalancen • Lufttryk • Densitet • Varmekapacitet – forskel mellem land og hav • Sø- og landbrise (på- og fralandsvind) • Hadley-cellen • Lavtryksbæltet rundt om Ækvator / ITK-zonen • Coriolis-effekten • Højtryksbæltet rundt om 30 grader (ca. omkring Sahara og rundt) • Passatvindene • Vanddamp • Dugpunktskurven / Mætningskurven • Luftfugtighed (absolut og relativ) • Mættet/umættet luft • Fortætning/kondensation (vanddamp / skydråber) • Stigningsregn • Konvektionsregn • Konvergensregn • Føhnvind • Nedbørstyper (regn/sne/slud/isslag/hagl) • Klimazoner • Kulstofskredsløbet • CO2-besparende energikilder PENSUM: Naturgeografiportalen (iBog), afsnittene: ********************************************************** 1.6.1 Kulstofkredsløbet https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=303 ******************************************************** 2. Klima og vejrs betydning for menneskets livsvilkår https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=134 2.1 Atmosfæren https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=148 2.1.1 Om atmosfæren https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=325 2.1.2 Atmosfærens opbygning https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=326 2.1.3 Ozonhullet https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=327 ******************************************************** 2.2 Atmosfærisk cirkulation https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=149 2.2.1 Lufttryk https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=328 2.2.2 Lufttrykkets variation https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=329 2.2.3 Termiske tryk https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=330 2.2.4 Cirkulationsmodellen (kun afsnittene om Hadleycellen, Det Subtropiske Højtryk og Passatvinden) https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=331 ******************************************************** 2.3 Energibalancen https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=150 2.3.1 Strålingsbalancen https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=332 2.3.2 Breddegradens betydning https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=333 2.3.3 Skyernes bidrag til strålingsbalancen https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=334 2.3.4 Overfladens betydning https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=335 2.3.5 Jordens albedo https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=336 2.3.6 Den termohaline cirkulation https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=337 ******************************************************** 2.4 Drivhuseffekten https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=151 2.4.1 Udvikling i den globale temperatur https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=338 2.4.2 Drivhuset omkring Jorden https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=339 ******************************************************** 2.5 Nedbør, fugtighed, skyer og fronter https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=152 2.5.1 Fugtighed https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=340 2.5.2 Skyer https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=341 2.5.3 Nedbør https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=342 ******************************************************** 2.6 Tropisk vejr https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=153 2.6.1 Den intertropiske konvergenszone (ITK) https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=347 2.6.2 Monsunsystemet https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=348 ******************************************************** 2.7 Klima- og plantebælter https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=154 2.7.1 Klimasystemer og klimazoner https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=350 ******************************************************** Naturgeografi - Vores verden (Kap. 15. Energi (udd.)): s. 279-284 om ENERGI, KULSTOFKREDSLØBET og hhv. FORNYBARE og IKKE-FORNYBARE energikilder ********************************************************** SUPPLERENDE FIGURER MM: [UDLEVEREDE SUPPLERENDE FIGURER: ekstraslides fra Nat.Geo.-Vores Verden (Strålingsbalancen og Solens-Jordens bølger).pdf = (Bølgelængder og absorbtion for hhv. Solens indstråling og Jordens udstråling (I: Mangelsen et al: Naturgeografi – Vores Verden (Geografforbundet 2011): kap. 13: Vejr og klima, fig. 13.3, s. 241)) =(Strålingsbalancen ved forskelige breddegrader på forskellige tider af året (I: Mangelsen et al: Naturgeografi – Vores Verden (Geografforbundet 2011): kap. 13: Vejr og klima, fig. 13.7, s. 243)) ANIMATIONER og FILM: (Om Jorden i forhold til Solen): http://www.youtube.com/watch?v=qSArB41IsJk (Om Coriolis-effekten): http://www.youtube.com/watch?v=HNq12ahA4eU&feature=plcp (Om Coriolis-effekten): JS-GEOGRAFI (Coriolis-effekten forklaret) https://www.youtube.com/watch?v=aVz1yKExNo0 (Om Søbrise/Landbrise): JS-GEOGRAFI: Forklaring af Termisk Lavtryk AKA SøBrisen (14:10) https://www.youtube.com/watch?v=qutR1qi1cJk (Om vejret omkring Ækvator og ved det Subtr.Højtryk): JS-GEOGRAFI (Hvorfor regner det ikke over Saharaørkenen? ....ITK, Ækvatoriale L, Subtropiske H mm) https://www.youtube.com/watch?v=sSzxTpW24c0 (Om ITK-zonen): http://www.youtube.com/watch?v=qh011eAYjAA&feature=related (om Grønlandspumpen / Golfstrømmen): https://www.youtube.com/watch?v=UuGrBhK2c7U (Om forskellige nedbørstyper): Jesper Theilgaard: https://www.youtube.com/watch?v=my7AyChqzLA *********************************************************** EKSPERIMENTELT ARBEJDE o.l.: Indspilning af Jord-Sol-systemet mhp. hands-on forståelse af fænomener som årstider, solens bane, jævndøgn, solhverv, midnatssol mm. 22-tir 2024-11-26 [EKSP. Jorden og Solen] 2425-2b ng Grønlandspumpen (Den termohaline cirkulation) 25-tor 2024-12-05 [ EKSP: Grønlandspumpen] 2425-2b ng Måling af Albedo 27-tor 2024-12-12 [EKSP. ALBEDO] 2425-2b ng Isens smeltning fra hhv gletschere på land og fra isbjerge i havvand 28-tir 2024-12-17 [EKSP. Isen smelter] 2425-2b ng Drivhuseffekten 29-tor 2024-12-19 [EKSP. Drivhusgasser] 2425-2b ng Øvelse med Dugpunktet 31-tir 2025-01-14 [EKSP. Dugpunktskurven] 2425-2b ng Skydannelse 33-tor 2025-01-23 [EKSP. Skydannelse] 2425-2b ng Beregning af Føhnvind-fænomenet 33-tor 2025-01-23 [EKSP. Føhnvind] 2425-2b ng
Indhold	Kernestof: LEKTIE: Arbejde videre med jeres oplæg - derfor aftale hjemmeforberedelse i gruppen, således at I i løbet af denne time har jeres oplæg klart - i slutningen af timen skal I aflevere et talepapir til JS - i følgende time tager vi oplæggene LEKTIE: I denne time er der fremlæggelser.... LEKTIE: Læs afsnit 2 + 2,1 + 2,1,1 + 2,1,2 + 2,1,3, som indleder vores klimatologiforløb. Vi kommer til at bruge af disse kapitler de næste par gange. LEKTIE: Lav arbejdsspørgsmål i 2.1.4 (kun a-b-c-d), som vedrører tirsdagstimens lektie. Læs desuden om Energibalancen mellem Solens input og Jordens Output - afsnit 2.3, 2.3.1, 2.3.2, 2.3.3, 2.3.4 LEKTIE: Genlæs afsnit 2.3, 2.3.1, 2.3.2, 2.3.3, 2.3.4 LEKTIE: Genlæs lektien fra sidst (2.3, 2.3.1, 2.3.2, 2.3.3, 2.3.4) samt nyt stof: omkring begreberne 2.3.5 om Albedo og 2.3.6 om Den Termohaline Cirkulation LEKTIE: Besvar Arbejdsspørgsmål 2.3.7 (kun spørgsmål e-f-g-h-i-j) og læg svarene ind på "Elevfeedback" LEKTIE: Læs nyt stof om Drivhuseffekten (afsnit 2.4 - 2.4.1, 2.4.2) samt vedhæftede forsøgsvejledning (NB! Du skal installere en app, der kan måle LUX på din telefon inden timen) Albedo-øvelse (JS 2024ff).docx LEKTIE: Lav arbejdsspørgsmålene 2.4.3, som sammenfatter stoffet om Drivhuseffekten (jf. afsnit 2.4 - 2.4.1, 2.4.2)Begynd desuden på at læse om det næste delemne, skyer og regn :-) - (afsnit 2.5 og 2.5.1 om Nedbør og fugtighed samt 2.5.2 om Skyer). LEKTIE: Repeter afsnit 2.5 og 2.5.1 om Nedbør og fugtighed samt 2.5.2 om Skyer. Lav arbejdsspørgsmål 2.5.8 (kun a-b-c-d) og opload til "Elevfeedback" til denne time (inden timens start) LEKTIE: repeter afsnittene om nedbør fra sidst. Se desuden denne film: Sådan bliver skyerne til - https://youtu.be/dkgEcUCvamM LEKTIE: Læs kapitel 2.5.3 om Nedbørstyper.Se desuden denne lille video om de forskellige typer af nedbør: https://www.youtube.com/watch?v=my7AyChqzLA Repeter afsnit 2.5 og 2.5.1 om Nedbør og fugtighed samt 2.5.2 om Skyer. LEKTIE: Læs afsnit 2.2 + 2.2.1 + 2.2.2 om luftens tryk. Repeter kapitel 2.5.3 om Nedbørstyper (bogen er MEGET detaljeret omkring "hagl" - det behøver vi ikke at være) LEKTIE: Læs afsnit 2.2.3 om termiske tryk. Genlæs afsnit 2.2 + 2.2.1 + 2.2.2 om luftens tryk. Desuden: se JS-forklaring om en central mekanisme ude i den virkelige verden: Søbrise (13:49) https://www.youtube.com/watch?v=a_yOGIcPjjY LEKTIE: Genlæs 2.2.1-2-3 og besvar arbejdsspørgsmål 2.2.5 (KUN a-c-d-f)Læs 2.2.4 (indtil det afsnit der hedder "Vestenvindsbæltet")Hvis du har tid, så gense JS-videoen om SØBRISEN https://www.youtube.com/watch?v=a_yOGIcPjjYse LEKTIE: Repeter gennemgangen af SØBRISEN - jf. mandagstimen, så du kan forklare den, blot vha et stykke papir og en blyant. Vi skal i timen have "forstørret" Søbrisen op til en global skala, og en vigtig komponent er her CORIOLIS-effekten - Se derfor
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4	VANDRESSOURCEN og LANDSKABET (2425-2b ng) I dette forløb fokuseres på drikkevandressourcen, både globalt men især også i Danmark. Udover de grundlæggende principper omkring vandets kredsløb, herunder grundvandsdannelse foretages en kobling til de forskellige forureningsproblematikker (fra især landbruget), der er i forskellige dele af Danmark. Herved kan viden om Danmarks geomorfologiske udvikling, især gletscheraktivitet og afledte følger heraf, inddrages meningsfuldt. Temaet opfylder følgende af læreplanens krav: Innovation, bæredygtighed og ressourceforvaltning -Bæredygtig udvikling under forskellige natur- og samfundsforhold, herunder forbrugs- og produktionsmønstre -Teknologiudvikling under forskellige natur- og samfundsforhold Jordens og landskabernes processer -Natur- og menneskeskabte landskabers dannelse, udvikling og betydning for produktion og samfund Kernebegreberne er bla. (jf.bl.a. Quiz&Byt): • Den geomorfologiske trekant • Det aktualistiske princip • Istider (hvordan og hvor tit opstår de?) • Weichsel-istiden (tidspunkt ca. og udbredelse) • Gletschere (Næring/Tæring – bevægelsesmønster – Transportevne) • Istidslandskaber i DK: Især Smeltevandssletter, Bakkeøer samt (bund)morænelandskab. • Det Hjulstrømske Diagram (sedimenttransport i vand) • Isostasi (Landhævning) – Eustasi (Vandstandsstigning), bla efter sidste istid • Fordelingen af H2O-ressourcen globalt – ferskvand/saltvand • Vandets kredsløb (kort – langt - længst) • Vandbalanceligningen • Fordampningstyper (Evaporation-Transpiration, Potentiel og aktuel fordampning) • Overfladisk afstrømning (Ao) • Topografisk Opland <> Topografisk Vandskel • Underjordisk afstrømning (Au) • Umættet zone / Mættet zone / grundvandsspejl • Porøsitet – Permeabilitet (definition og sammenhæng) • Grundvandsopland <> Grundvandsskel • Nettonedbør • Nedbørsvariation i DK • Landbrugets rolle ift drikkevandsressourcen • Grundvandsressourcen i DK (standarder, grænseværdier, geografiske forskelle i DK) • Grundvandsforurening (punkt- og fladeforurening, cocktaileffekten) • Klimaforandringer <> Nedbørsmønster i DK <> Grundvandsdannelse i DK PENSUM: (Om Danmarks Landskab (geomorfologien)): Naturgeografiportalen (iBog), afsnittene: 1.7 Geomorfologi https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=143 1.7.1 Geomorfologi og det danske landskab https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=304 1.7.2 Glacialmorfologi og istidslandskaber https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=305 1.7.3 Danmark isdækket https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=306 1.7.4 Den glaciale landskabsserie https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=307 1.7.5 Isostasi og eustasi https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=308 1.8 Jordbundsforhold https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=144 1.8.1 Danmarks jordbund https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=310 (Om Vandets Kredsløb mm): 2.8 Vand i bevægelse https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=155 2.8.1 Vandets kredsløb https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=351 2.9 Vandbalance https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=156 2.9.1 Vandbalanceligningen og dens faktorer https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=353 2.9.2 Overfladisk og underjordisk afstrømning https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=354 2.9.3 Jordvand og grundvand (kun afsnittet om mættet+umættet) samt afsnittet Underjordiske vandmagasiner https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=355 (Mangelsen et al: Naturgeografi – Vores Verden (Geografforbundet 2011): kap. 14 Vand - forudsætningen for liv, s. 268-269 (om Permeabilitet og Porøsitet)) (Om Vandets kredsløb (fokus Danmarks grundvand)): 5.11.1 Danmarks vand https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=217 5.11.1.1 Vandets Kredsløb i Danmark https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=521 5.11.1.2 Kilder til forurening af Danmarks grundvand og tiltag til dets beskyttelse https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=521 5.11.3.2 Vandets kredsløb: En naturlig balance https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=532 (Om landbruget som forureningskilde): 5.5.1 Det danske landskab https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=265 5.5.1.1 Det danske landskab https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=653 5.5.2 Landbrugets påvirkning af landskabet https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=266 5.5.2.1 Landbrugets påvirkning af landskabet https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=654 5.5.2.2 Landbrugets udvikling https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=655 FILM: * Klodens Kræfter – Is (51 min) (via MitCFU) Udgiver: DR1 Udgivelsesår: 2009 Udsendelsesdato: Sunday den 2. August 2009 kl. 20:00 * Vand - en truet ressource i EU (via MitCFU) Udgiver: dk4 Udgivelsesår: 2023 ID nr.: TV0000130403 TV Dato: 30-01-2023 Spilletid: 45 min. Diverse film og tekster fra nettet: SUPPLERENDE FIGURER MM: - Den geomorfologiske trekant (JS-kopi) (ligger også på Lectio under klassens dokumenter) - Hjulstrøms Diagram (I: Mangelsen et al: Naturgeografi - Vores verden, s. 231, fig. 12.35 - Virtuelt vand - en ny tilgang til den globale vandsituation (Kronik Information 29.10.2008 Gareth James Lloyd og Niels Henrik Ipsen https://www.information.dk/debat/2008/10/virtuelt-vand-ny-tilgang-globale-vandsituation EKSPERIMENTELT ARBEJDE: Udforskning af egen bopæl ift nedbør, grundvand, oversvømmelsesrisiko (https://kamp.klimatilpasning.dk) 44-tor 2025-03-20 [EKSP. https://kamp.klimatilpasning.dk/ ] 2425-2b ng Øvelser med det Hjulstrømske diagram 42-tor 2025-03-13 [EKSP.: Det Hjulstrømske Diagram] 2425-2b ng Porøsitet, Permeabilitet, Vandkapacitet (Nedsivningsforsøg) 46-tor 2025-03-27 [*EKSP. Permeabilitet, Porøsitet, Vandkapacitet] 2425-2b ng Opmåling af eget opland (Miljøgis) Dato: Udregning af eget virtuelt vand-footprint Dato:
Indhold	Kernestof: LEKTIE: Der kommer en lille papirprøve i klimatologistoffet (opsamlingsrunde med alternativ prøve for evt fraværende på torsdag). Se de første 8-9 minutter af JS-videoen her, som gennemgår meget at stoffet omkring, hvad der sker ved (og oppe i højden over) Ækvator inkl. Coriolis-effektens virkning. https://www.youtube.com/watch?v=sSzxTpW24c0 Gense evt. JS-videoen om Coriolis-effekten https://www.youtube.com/watch?v=aVz1yKExNo0 - (14:49) LEKTIE: Læs 2.6.1 (skimmelæs) - men se videoen "Vendekredse" grundigt.Repeter det stof vi har gennemgået om, hvad der sker de forskellige steder i Hadley-cellen: LEKTIE: Læs 2.6.2. om Monsunsystemet. Repeter 2.2.4 Gense de tre videoer i afsnit 2.6.1 om ITK-zonen: LEKTIE: Læs den vedhæftede tekst om Energikilder s. 281 (fra afsnittet Energityper) og frem til s. 286 (indtil afsnittet Energitypernes....). Skim desuden afsnit 2.7+2.7.1 om Klima- og PlantebælterNaturgeografi - Vores verden 279-293 (15. Energi).pdf (I skal have jeres minipræsentation om jeres klimazone klar) LEKTIE: Vi skal i gang med årets sidste emne. Læs derfor om Landskabsformer 1.7 - 1.7.1 - 1.7.2 (- dog ikke så dybtgående mht. al teorien omkring gletscherisens bevægelse , - husk dog at se den lille film i afsnittet) LEKTIE: Genlæs kapitel 1.7-1.7.1-1.7.2 LEKTIE: Læs om Danmark isdækket 1.7.3 (husk videoerne). Besvar spørgsmål: Hvad er en Smeltevandsslette og hvad er en Bakkeø… hvordan er de opstået, og hvor finder vi dem?Læs desuden kapitel 1.7.4 om danske istidslandskaber - NB! det er MEGET detaljer LEKTIE: læs det lille afsnit 1.7.5 (Isostasi og eustasi) - især videoen. Vi skal desuden igang med næste delemne, vandets kredsløb. Læs derfor følgende afsnit: LEKTIE: Læs 2.9.2 Genlæs afsnittene til sidst, dvs. 2.8 , 2.8.1, 2.9, 2.9.1 SAMT Besvar følgende arbejdsspørgsmål: LEKTIE: Afsnit 2.9.3 om Jordvand og grundvand Besvar arbejdsspørgsmål til 2.9.2: LEKTIE: Vi skal lave forsøg i dag, så derfor skal du læse om begreberne Porøsitet og Permeabilitet (/Infiltrationshastighed): 1.8 Jordbundsforhold (begreberne Permeabilitet og Porøsitet + 1.8.1 Danmarks Jordbund Desuden skal du læse den vedhæftede tekst (afsnittet "Permeabilitet og Porøsitet)Naturgeografi - Vores verden 268-269 (udd. fra 14. Vand - forudsætningen for liv)(Hydrologi).pdfNaturgeografi - Vores verden 268-269 (udd. fra 14. Vand - forudsætningen Opmåling af oplande i Miljøgis!.pdf LEKTIE: Læs følgende afsnit (en del af det er blot en uddybning af allerede kendt stof) Miljøgis Opmåling af Vandløb (Opland og Længde) i Miljøgis.pdf LEKTIE: Vi er snart i mål: læs 5.5.1.1 Det danske landskab, 5.5.2 Landbrugets påvirkning af landskabet, 5.5.2.2 Landbrugets udvikling Vi ser filmen færdig og snakker pointerne fra filmen igennem samt de punkter, vi ikke nåede af forrige times lektie, dvs. (5.11.1.1, 5.11.1.2 , 5.11.3.2 og 5.11.3.5). LEKTIE: Besvar venligst til timen: Repeter 5.5.1.1 Det danske landskab, 5.5.2 Landbrugets påvirkning af landskabet, 5.5.2.2 Landbrugets udvikling. LEKTIE:Genlæs 5.5.1.1 Det danske landskab, 5.5.2 Landbrugets påvirkning af landskabet, 5.5.2.2 Landbrugets udvikling.
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5	HJÆLPEMIDLER naturgeografi C (JS) Tilladte hjælpemidler under forberedelsen på skolen (efter trækning af eksamensspørgsmål): * iBogen fra Systime (Naturgeografiportalen) * Den norske hjemmeside om geologi
Indhold	Kernestof: LEKTIE: (mød op og få jeres kryds - herefter koncentrerer jeg mig om de 4 der skal op)Eksamensrepetition: KLIMATOLOGI - Saml sammen på dine papirer, tekster mm til dette emne - kig gerne i Studieplanen. Her finder du også en liste over vore Quiz&Byt- LEKTIE: (mød op og få jeres kryds - herefter koncentrerer jeg mig om de 4 der skal op)Eksamensrepetition: VANDRESSOURCEN & LANDSKABET - Saml sammen på dine papirer, tekster mm til dette emne - kig gerne i Studieplanen. Her finder du også en liste ove
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb