Holdet 2024 ng/2d - Undervisningsbeskrivelse - Lectio

Holdet 2024 ng/2d - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2024/25
Institution	Skanderborg Gymnasium
Fag og niveau	Naturgeografi C
Lærer(e)	Jacob Skjoldå
Hold	2024 ng/2d (2d ng)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1	Intro til faget + KORT
Titel 2	GEOLOGI (2425-2d ng)
Titel 3	KLIMATOLOGI og ENERGI (2425-2d ng)
Titel 4	VANDRESSOURCEN og LANDSKABET (2425-2d ng)
Titel 5	HJÆLPEMIDLER naturgeografi C (JS)

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1	Intro til faget + KORT PENSUM: Witzke et al.: Naturgeografiportalen (iBog, Systime) Herfra: 4. Kortanalyse https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=136 4.1 Topografiske kort https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=168 4.2 Tematiske kort https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=169 *** EKSPERIMENTELT ARBEJDE: - Gruppearbejde og -præsentation af et udvalg af forskellige, mærkelige, oplysende, perspektiverende kort
Indhold	Kernestof: 61699725-93237-245 Læs i jeres iBog "Naturgeografiportalen" Kapitel 4 + 4.1 om Topografiske kort https://naturgeografiportalen.systime.dk/kernestof?L=0 LEKTIE: Vi skal i gang med det nye emne :-) Geologi: Læs derfor kapitel 1 - 1.1, 1.1.1, 1.1.2 og 1.1.3
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2	GEOLOGI (2425-2d ng) Forløbet dækker følgende kernestofpunkter: Jordens og landskabernes processer - Jordens udvikling, herunder den pladetektoniske model, jordskælv og vulkaner - Geologiske processer og kredsløb og menneskers anvendelse af ressourcer Kernebegreberne er bla. (jf. afsluttende Quiz&Byt): • Jordens opbygning (”Kerne/Kappe/Skorpe”) • Jordens opbygning (”Asthenosfære/Lithosfære”) • Wegener • Densitet • Pladerande – (destruktive/konstruktive/bevarende) - også konkrete lokaliteter • Subduktionszone - Spredningszone • Vulkaner ift pladegrænser • Jordskælv ift pladegrænser • Tsunami • Isostatisk ligevægt • Bjergartstyper: sedimentære (klastisk, biogen, kemisk) • Bjergartstyper: metamorfe • Bjergartstyper: magmatiske (dybbjergart, dagbjergart) • Vulkantyper (især Strato-/Skjold-/Hotspot-) • Udbrudsprodukter fra vulkaner • Viskositet (særligt koblet til Si) • Magmakammeret (placering, udfældning, gasdannelse) PENSUM: Naturgeografiportalen (iBog), afsnittene: 1. Jordens og landskabernes processer https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=133 1.1 Jordens dannelse https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=137 1.1.1 Big Bang https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=199 1.1.2 Livets opståen https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=200 1.1.3 Jordens opbygning https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=201 ******************************************************************************** 1.2 Den pladetektoniske model https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=138 1.2.1 Wegeners teori https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=202 1.2.2 Den pladetektoniske model i dag https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=203 1.2.3 Pladerandene https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=204 1.2.4 Bjergkædedannelse https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=205 ****************************************************************************** 1.3 Den geologiske cyklus https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=139 1.3.1 Grundstoffer, mineraler og bjergarter https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=206 ****************************************************************************** 1.4 Jordskælv og tsunamier https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=140 1.4.1 Hvad er et jordskælv? https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=298 1.4.2 Jordskælvsstyrke https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=299 1.4.3 Tsunami https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=300 ****************************************************************************** 1.5 Vulkaner https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=141 1.5.1 Vulkanisme https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=301 1.5.2 Forskellige vulkantyper https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=302 ****************************************************************************** Gruppearbejde omkring en tildelt vulkan (lokalisering, typebestemmelse, historik mm) og afsluttende præsentation for klassen ****************************************************************************** FILM og andet supplerende materiale: JS-video omkring Jordens opbygning fra inderst til yderst: JS-GEOGRAFI (GEOLOGI) - Jordens opbygning https://www.youtube.com/watch?v=Ls4QOnlQBIM JS-video omkring fænomenet Hævning og Isostatisk ligevægt: JS-GEOGRAFI Isostatisk ligevægt - Isostasi - Hævning https://www.youtube.com/watch?v=4bnpxC-k0Gc Fra Tromsø Universitets hjemmeside (Kåre Kullerud): ----- (om mineraler): https://www.nbvm.no/dk/rocks1_dk.html ----- (om bjergarter) https://www.nbvm.no/dk/rocks1_dk.html ----- (om jordskælv) https://www.nbvm.no/dk/earthquakes_dk.html Diverse småfilm og sites på nettet: * (om tsunamier): How tsunamis work: https://www.youtube.com/watch?v=Wx9vPv-T51I *** (om tsunamier): Wie entsteht Stau: https://www.youtube.com/watch?v=ns-K0V6v_2E FILM: * Klodens Kræfter - Den enestående Jord (via MitCFU) (51 min) Udgiver: DR1 Udgivelsesår: 2009 Udsendelsesdato: Sunday den 16. August 2009 kl. 20:00 * Verdens værste naturkatastrofer - Jordskælv (via MitCFU) Udgiver: DR1 Udgivelsesår: 2009 Udsendelsesdato: Monday den 14. September 2009 kl. 20:00 * Vulkaner (de 10 største trusler i forbindelse med vulkanudbrud)(Discovery Channel: Sci-Trek 30.01.2010 via MitCFU) ********************************************************************************** EKSPERIMENTELT ARBEJDE o.l.: Densitet 08-man 2024-09-23 [EKSP. Densitet] 2425-2d ng Øvelse i Bjergarter og mineraler (identificering af stenprøver - de 3 forskellige bjergartstyper m. underinddelinger) 10-tor 2024-10-10 [EKSP. Øvelse i Bjergarter og mineraler] 2425-2d ng Lokalisering af aktuelle jordskælv 11-fre 2024-10-11 [EKSP. Lokalisering af aktuelle jordskælv] 2425-2d ng Tværprofiler af vulkaner 17-man 2024-11-11 [ØVELSE: Højdeprofiler af vulkaner] 2425-2d ng Triangulering (finde et jordskælvs epicenter vha tre forskellige målestationers data) 12-man 2024-10-21 [EKSP. TRIANGULERING] 2425-2d ng Tsunami 13-tor 2024-10-24 [*EKSP. TSUNAMIER] 2425-2d ng
Indhold	Kernestof: LEKTIE: Genlæs kapitlerne til forrige time (1.1, 1.1.1, 1.1.2 og 1.1.3) og se JS-videoen om Jordens opbygning: https://www.youtube.com/watch?v=Ls4QOnlQBIM Dermed kan du svare på spørgsmålet: Lav en skitse af Jordens indre (/Jordens opbygning) med angivelse af, hvad lagene hedder, og hvor tykke de er. Hvilke lag er faste? Flydende? LEKTIE: Læs 1.2.1 (Wegeners teori) og 1.2.2 (Den pladetektoniske model i dag) og 1.2.3 (Pladerandene). se JS-videoen om Jordens opbygning (evt. kan du nøjes med repetitionen fra ca. 7 minutter og frem): https://www.youtube.com/watch?v=Ls4QOnlQBIM Google Earth Pro LEKTIE: Genlæs Læs de forrige afsnit 1.2.1, 1.2.3, 1.2.3. Samt læs 1.2.4 Bjergkædedannelse Besvar Arbejdsspørgsmålene 1.2.5 færdig, dvs. d-e-f-g-h LEKTIE: Genlæs det forrige afsnit 1.2.4 om Bjergkædedannelse (inkl. at se Videoerne undervejs mindst 2 gange ( "Isostasi" (4:27) og "Bjergkædedannelse" (3:21)).Lav desuden arbejdsspørgsmål 1.2.5 (kun i-j-k) LEKTIE: Læs 1.3 og 1.3.1 om de 3 bjergartstyper. Gense desuden Youtube-hittet: LEKTIE: Genlæs 1.3 og 1.3.1 om de 3 bjergartstyper. Samt hav arbejdsspørgsmålene fra sidste time lavet færdig. Desuden skal du bruge mindst 10 minutter til at orientere dig (og klikke dig igennem) dette website, som har en masse gode forklaringer til "alt det med bjerge og bjergarter" :-) LEKTIE: Vi laver en quiz og byt i geologistoffet indtil nu. Du skal derfor (gen-)læse (afsnit 1.3 og 1.3.1) om begreberne: LEKTIE: Vi skal i gang med næste emne. Læs i iBogen om Jordskælv 1.4, 1.4.1, 1.4.2 (Desuden: gentagelse af sidst times lektie) Repeter på de 10 quiz&byt-spørgsmål i geologistoffet indtil nu): EMSC - European-Mediterranean Seismological Centre Titel LEKTIE: Genlæs afsnittene om jordskælv 1.4. - 1.4.1 - 1.4.2 og besvar arbejdsspørgsmålene 1.4.4 (kun a-b-c-d-e-f) LEKTIE: Repeter på arbejdsspørgsmålene om jordskælv (a-f), og læs det lille afsnit om Tsunamier 1.4.3 inkl. animationen. LEKTIE: Læs 1.5 og 1.5.1 om vulkaner. Desuden: Hav svarene på de tre forståelsesspørgsmål om Tsunamier klar (lå på sidste times Præsentation) LEKTIE: Læs 1.5.2 om vulkantyper (husk de gode animationsfilm i teksten) LEKTIE: til timen skal du starte med at genlæse-skimme afsnittene om vulkaner, dvs. 1.5, 1.5.1 og 1.5.2. Derefter lave arbejdsspørgsmålene under 1.5.3 (kun a-b-c-d). LEKTIE: Hav dine svar til arbejdsspørgsmål 1.5.3 - F klarSamt forbered dig på en Quiz&Byt omkring det sidste af geologistoffet:
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3	KLIMATOLOGI og ENERGI (2425-2d ng) I dette forløb fokuseres i første omgang på de grundlæggende forudsætninger for Jordens klima: Først og fremmest samspillet mellem Jorden og Solen som grundlag for årstider, globale klimaforskelle mm. Herefter fokuseres på de mekanismer, som driver udvekslingen af energi mellem Jordens forskellige lokaliteter, herunder de globale vindsystemer og havstrømme. Næste aspekt af klimatologien er nedbørsdannelsen og de fysiske mekanismer bag. Samlet set forklarer denne viden forskellene i livsvilkår for planter og dyreliv forskellige steder på Jorden. Herefter rettes blikket mod klimaforandringerne, særligt den del af kulstofkredsløbet, som handler om udnyttelsen af fossile brændstoffer og effekten heraf. Dette leder videre til undersøgelsen af alternative ikke-fossile energikilder. Forløbet dækker følgende kernestofpunkter: Klima og vejrs betydning for menneskets livsvilkår: - Det globale vindsystem og klimasystemet herunder klimazoner og plantebælter - Klimaets betydning for produktion og menneskers grundlæggende livsvilkår - Klimaændringer og samfundsudviklingens klimapåvirkning Jordens og landskabernes processer: - Det globale kulstofkredsløb i geofaglige sammenhænge Innovation, bæredygtighed og ressourceforvaltning - Bæredygtig udvikling under forskellige natur- og samfundsforhold, herunder forbrugs- og produktionsmønstre - Teknologiudvikling under forskellige natur- og samfundsforhold - Jordens energiressourcer herunder energistrømme, energiteknologier og energiforbrug - FN’s Verdensmål for bæredygtig udvikling. Kernebegreberne er bla. (jf.bl.a. Quiz&Byt): • Opbygning af atmosfæren (Især Troposfæren og Stratosfæren og særlige kendetegn ved dem) • Jordens placering i forhold til Solen (rotation mm) • Indstrålingsvinkel • Albedo • Strålingstyper (Kortbølget og Langbølget) • Strålingsbalancen • Lufttryk • Densitet • Varmekapacitet – forskel mellem land og hav • Sø- og landbrise (på- og fralandsvind) • Hadley-cellen • Lavtryksbæltet rundt om Ækvator / ITK-zonen • Coriolis-effekten • Højtryksbæltet rundt om 30 grader (ca. omkring Sahara og rundt) • Passatvindene • Vanddamp • Dugpunktskurven / Mætningskurven • Luftfugtighed (absolut og relativ) • Mættet/umættet luft • Fortætning/kondensation (vanddamp / skydråber) • Stigningsregn • Konvektionsregn • Konvergensregn • Føhnvind • Nedbørstyper (regn/sne/slud/isslag/hagl) • Klimazoner • Kulstofskredsløbet • CO2-besparende energikilder PENSUM: Naturgeografiportalen (iBog), afsnittene: ********************************************************** 1.6.1 Kulstofkredsløbet https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=303 ******************************************************** 2. Klima og vejrs betydning for menneskets livsvilkår https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=134 2.1 Atmosfæren https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=148 2.1.1 Om atmosfæren https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=325 2.1.2 Atmosfærens opbygning https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=326 2.1.3 Ozonhullet https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=327 ******************************************************** 2.2 Atmosfærisk cirkulation https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=149 2.2.1 Lufttryk https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=328 2.2.2 Lufttrykkets variation https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=329 2.2.3 Termiske tryk https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=330 2.2.4 Cirkulationsmodellen (kun afsnittene om Hadleycellen, Det Subtropiske Højtryk og Passatvinden) https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=331 ******************************************************** 2.3 Energibalancen https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=150 2.3.1 Strålingsbalancen https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=332 2.3.2 Breddegradens betydning https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=333 2.3.3 Skyernes bidrag til strålingsbalancen https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=334 2.3.4 Overfladens betydning https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=335 2.3.5 Jordens albedo https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=336 2.3.6 Den termohaline cirkulation https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=337 ******************************************************** 2.4 Drivhuseffekten https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=151 2.4.1 Udvikling i den globale temperatur https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=338 2.4.2 Drivhuset omkring Jorden https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=339 ******************************************************** 2.5 Nedbør, fugtighed, skyer og fronter https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=152 2.5.1 Fugtighed https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=340 2.5.2 Skyer https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=341 2.5.3 Nedbør https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=342 ******************************************************** 2.6 Tropisk vejr https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=153 2.6.1 Den intertropiske konvergenszone (ITK) https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=347 2.6.2 Monsunsystemet https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=348 ******************************************************** 2.7 Klima- og plantebælter https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=154 2.7.1 Klimasystemer og klimazoner https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=350 ******************************************************** Naturgeografi - Vores verden (Kap. 15. Energi (udd.)): s. 279-284 om ENERGI, KULSTOFKREDSLØBET og hhv. FORNYBARE og IKKE-FORNYBARE energikilder ********************************************************** SUPPLERENDE FIGURER MM: [UDLEVEREDE SUPPLERENDE FIGURER: ekstraslides fra Nat.Geo.-Vores Verden (Strålingsbalancen og Solens-Jordens bølger).pdf = (Bølgelængder og absorbtion for hhv. Solens indstråling og Jordens udstråling (I: Mangelsen et al: Naturgeografi – Vores Verden (Geografforbundet 2011): kap. 13: Vejr og klima, fig. 13.3, s. 241)) =(Strålingsbalancen ved forskelige breddegrader på forskellige tider af året (I: Mangelsen et al: Naturgeografi – Vores Verden (Geografforbundet 2011): kap. 13: Vejr og klima, fig. 13.7, s. 243)) ANIMATIONER og FILM: (Om Jorden i forhold til Solen): http://www.youtube.com/watch?v=qSArB41IsJk (Om Coriolis-effekten): http://www.youtube.com/watch?v=HNq12ahA4eU&feature=plcp (Om Coriolis-effekten): JS-GEOGRAFI (Coriolis-effekten forklaret) https://www.youtube.com/watch?v=aVz1yKExNo0 (Om Søbrise/Landbrise): JS-GEOGRAFI: Forklaring af Termisk Lavtryk AKA SøBrisen (14:10) https://www.youtube.com/watch?v=qutR1qi1cJk (Om vejret omkring Ækvator og ved det Subtr.Højtryk): JS-GEOGRAFI (Hvorfor regner det ikke over Saharaørkenen? ....ITK, Ækvatoriale L, Subtropiske H mm) https://www.youtube.com/watch?v=sSzxTpW24c0 (Om ITK-zonen): http://www.youtube.com/watch?v=qh011eAYjAA&feature=related (om Grønlandspumpen / Golfstrømmen): https://www.youtube.com/watch?v=UuGrBhK2c7U (Om forskellige nedbørstyper): Jesper Theilgaard: https://www.youtube.com/watch?v=my7AyChqzLA *********************************************************** EKSPERIMENTELT ARBEJDE o.l.: Indspilning af Jord-Sol-systemet mhp. hands-on forståelse af fænomener som årstider, solens bane, jævndøgn, solhverv, midnatssol mm. 21-tor 2024-11-28 [EKSP. Solen og Jorden] 2425-2d ng Måling af Albedo 26-tor 2024-12-19 [EKSP. Albedo-forsøg] 2425-2d ng Grønlandspumpen (Den termohaline cirkulation) 24-man 2024-12-09 [EKSP: Grønlandspumpen] 2425-2d ng Øvelse med Dugpunktet 29-tor 2025-01-16 [EKSP. Dugpunktskurven] 2425-2d ng Isens smeltning fra hhv gletschere på land og fra isbjerge i havvand 27-man 2025-01-06 [EKSP: Isen smelter] 2425-2d ng Skydannelse 31-tor 2025-01-23 [EKSP. Skydannelse] 2425-2d ng Drivhuseffekten 28-man 2025-01-13 [EKSP. CO2-gasser i atmosfæren / Drivhuseffekten] 2425-2d ng Beregning af Føhnvind-fænomenet 30-man 2025-01-20 [EKSP. Nedbørstyper + Føhnvind] 2425-2d ng 3D-visualisering af Hadley-cellen i lokale C16 35-tor 2025-02-06 [EKSP. 3d-visualisering af Hadleycellen i C16] 2425-2d ng
Indhold	Kernestof: LEKTIE: I løbet af ugen har jeg sammensat fremlæggelsesgrupper omkring en tildelt vulkan (på baggrund af bla. jeres ønsker). Jeres opgave er inden timen at læse vedhæftede opgavebeskrivelse grundigt. Desuden skal I alle genopfriske vulkanstoffet i bo GEOLOGI - Hjemmeopgave om vulkaner - 2425-2d ng.docx LEKTIE: I denne time er der vulkan-fremlæggelser.... Vi begynder, når I har fået de sidste 35 minutters forberedelse. LEKTIE: Vi tager resten af Vulkan-fremlæggelserne. Desuden skal vi i gang med det nye emne, klimatologien….. Derfor: Læs afsnit 2 + 2,1 + 2,1,1 + 2,1,2 + 2,1,3, som indleder vores klimatologiforløb LEKTIE: Læs om Energibalancen mellem Solens input og Jordens Output - afsnit 2.3, 2.3.1, 2.3.2, 2.3.3, 2.3.4I denne time skal vi indspille små videoer om Jorden ift Solen ved forskellige årstider. Lektien er derfor egentlig til næste time, men da den LEKTIE: Genlæs lektien fra sidst (2.3, 2.3.1, 2.3.2, 2.3.3, 2.3.4) samt nyt stof: omkring begreberne 2.3.5 om Albedo og 2.3.6 om Den Termohaline Cirkulation Besvar Arbejdsspørgsmål 2.3.7 spørgsmål A og læs svaret ind på "Elevfeedback" ("Giv en grundig gennemgang af strålingsbalancen ud fra animationen Strålingsbalancen og figuren Balancen. Beskriv indstrålingen, tilbagestrålingen og udstrålingen. Hvad er LEKTIE: Besvar Arbejdsspørgsmål 2.3.7 (kun spørgsmål e-f-g-h-i-j) og læg svarene ind på "Elevfeedback" LEKTIE: Genlæs 2.3.6 om Den Termohaline Cirkulation samt nyt stof om Drivhuseffekten (afsnit 2.4 - 2.4.1, 2.4.2) LEKTIE: Lav arbejdsspørgsmålene 2.4.3, som sammenfatter stoffet om Drivhuseffekten (jf. afsnit 2.4 - 2.4.1, 2.4.2) Begynd desuden på at læse om det næste delemne, skyer og regn :-) - (afsnit 2.5 og 2.5.1 om Nedbør og fugtighed samt 2.5.2 om Skyer). LEKTIE: Velkommen tilbage efter jul og nytår :-) Repeter afsnit 2.5 og 2.5.1 om Nedbør og fugtighed samt 2.5.2 om Skyer LEKTIE: Lav arbejdsspørgsmålene 2.5.8 (kun a-b-c-d) til de nye afsnit, som I skulle læse til forrige timen (2.5 og 2.5.1 om Nedbør og fugtighed samt 2.5.2 om Skyer). LEKTIE: Læs kapitel 2.5.3 om Nedbørstyper. Se desuden denne lille video om de forskellige typer af nedbør: https://www.youtube.com/watch?v=my7AyChqzLA Repeter de forrige kapitler (2.5, 2.5.1 samt 2.5.2- de har godt af at blive tygget igennem et par gange :-) LEKTIE: Læs afsnit 2.2 + 2.2.1 + 2.2.2 om luftens tryk. Repeter kapitel 2.5.3 om Nedbørstyper (bogen er MEGET detaljeret omkring "hagl" - det behøver vi ikke at være) LEKTIE: Læs afsnit 2.2.3 om termiske tryk. Genlæs afsnit 2.2 + 2.2.1 + 2.2.2 om luftens tryk. Desuden: se JS-forklaring om en central mekanisme ude i den virkelige verden: Søbrise https://www.youtube.com/watch?v=a_yOGIcPjjYse LEKTIE: Genlæs 2.2.1-2-3 og besvar arbejdsspørgsmål 2.2.5 (KUN a-c-d-f) Læs 2.2.4 (indtil det afsnit der hedder "Vestenvindsbæltet") Hvis du har tid, så gense JS-videoen om SØBRISEN https://www.youtube.com/watch?v=a_yOGIcPjjYse LEKTIE: Repeter gennemgangen af SØBRISEN - jf. mandagstimen, så du kan forklare den, blot vha et stykke papir og en blyant. Vi skal i timen have "forstørret" Søbrisen op til en global skala, og en vigtig komponent er her CORIOLIS-effekten - Se derfor derhjemme JS-video om netop Coriolis-effekten (14:49) https://www.youtube.com/watch?v=aVz1yKExNo0 - Du skal tage notater un
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4	VANDRESSOURCEN og LANDSKABET (2425-2d ng) I dette forløb fokuseres på drikkevandressourcen, både globalt men især også i Danmark. Udover de grundlæggende principper omkring vandets kredsløb, herunder grundvandsdannelse foretages en kobling til de forskellige forureningsproblematikker (fra især landbruget), der er i forskellige dele af Danmark. Herved kan viden om Danmarks geomorfologiske udvikling, især gletscheraktivitet og afledte følger heraf, inddrages meningsfuldt. Temaet opfylder følgende af læreplanens krav: Innovation, bæredygtighed og ressourceforvaltning -Bæredygtig udvikling under forskellige natur- og samfundsforhold, herunder forbrugs- og produktionsmønstre -Teknologiudvikling under forskellige natur- og samfundsforhold Jordens og landskabernes processer -Natur- og menneskeskabte landskabers dannelse, udvikling og betydning for produktion og samfund Kernebegreberne er bla. (jf.bl.a. Quiz&Byt): • Den geomorfologiske trekant • Det aktualistiske princip • Istider (hvordan og hvor tit opstår de?) • Weichsel-istiden (tidspunkt ca. og udbredelse) • Gletschere (Næring/Tæring – bevægelsesmønster – Transportevne) • Istidslandskaber i DK: Især Smeltevandssletter, Bakkeøer samt (bund)morænelandskab. • Det Hjulstrømske Diagram (sedimenttransport i vand) • Isostasi (Landhævning) – Eustasi (Vandstandsstigning), bla efter sidste istid • Fordelingen af H2O-ressourcen globalt – ferskvand/saltvand • Vandets kredsløb (kort – langt - længst) • Vandbalanceligningen • Fordampningstyper (Evaporation-Transpiration, Potentiel og aktuel fordampning) • Overfladisk afstrømning (Ao) • Topografisk Opland <> Topografisk Vandskel • Underjordisk afstrømning (Au) • Umættet zone / Mættet zone / grundvandsspejl • Porøsitet – Permeabilitet (definition og sammenhæng) • Grundvandsopland <> Grundvandsskel • Nettonedbør • Nedbørsvariation i DK • Landbrugets rolle ift drikkevandsressourcen • Grundvandsressourcen i DK (standarder, grænseværdier, geografiske forskelle i DK) • Grundvandsforurening (punkt- og fladeforurening, cocktaileffekten) • Klimaforandringer <> Nedbørsmønster i DK <> Grundvandsdannelse i DK PENSUM: (Om Danmarks Landskab (geomorfologien)): Naturgeografiportalen (iBog), afsnittene: 1.7 Geomorfologi https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=143 1.7.1 Geomorfologi og det danske landskab https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=304 1.7.2 Glacialmorfologi og istidslandskaber https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=305 1.7.3 Danmark isdækket https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=306 1.7.4 Den glaciale landskabsserie https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=307 1.7.5 Isostasi og eustasi https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=308 1.8 Jordbundsforhold https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=144 1.8.1 Danmarks jordbund https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=310 (Om Vandets Kredsløb mm): 2.8 Vand i bevægelse https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=155 2.8.1 Vandets kredsløb https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=351 2.9 Vandbalance https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=156 2.9.1 Vandbalanceligningen og dens faktorer https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=353 2.9.2 Overfladisk og underjordisk afstrømning https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=354 2.9.3 Jordvand og grundvand (kun afsnittet om mættet+umættet) samt afsnittet Underjordiske vandmagasiner https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=355 (Mangelsen et al: Naturgeografi – Vores Verden (Geografforbundet 2011): kap. 14 Vand - forudsætningen for liv, s. 268-269 (om Permeabilitet og Porøsitet)) (Om Vandets kredsløb (fokus Danmarks grundvand)): 5.11.1 Danmarks vand https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=217 5.11.1.1 Vandets Kredsløb i Danmark https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=521 5.11.1.2 Kilder til forurening af Danmarks grundvand og tiltag til dets beskyttelse https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=521 5.11.3.2 Vandets kredsløb: En naturlig balance https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=532 (Om landbruget som forureningskilde): 5.5.1 Det danske landskab https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=265 5.5.1.1 Det danske landskab https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=653 5.5.2 Landbrugets påvirkning af landskabet https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=266 5.5.2.1 Landbrugets påvirkning af landskabet https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=654 5.5.2.2 Landbrugets udvikling https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=655 FILM: * Klodens Kræfter – Is (51 min) (via MitCFU) Udgiver: DR1 Udgivelsesår: 2009 Udsendelsesdato: Sunday den 2. August 2009 kl. 20:00 * Vand - en truet ressource i EU (via MitCFU) Udgiver: dk4 Udgivelsesår: 2023 ID nr.: TV0000130403 TV Dato: 30-01-2023 Spilletid: 45 min. SUPPLERENDE FIGURER MM: - Den geomorfologiske trekant (JS-kopi) (ligger også på Lectio under klassens dokumenter) - Hjulstrøms Diagram (I: Mangelsen et al: Naturgeografi - Vores verden, s. 231, fig. 12.35 - Virtuelt vand - en ny tilgang til den globale vandsituation (Kronik Information 29.10.2008 Gareth James Lloyd og Niels Henrik Ipsen https://www.information.dk/debat/2008/10/virtuelt-vand-ny-tilgang-globale-vandsituation EKSPERIMENTELT ARBEJDE: Øvelser med det Hjulstrømske diagram 41-tor 2025-03-13 [EKSP: Det Hjulstrømske Diagram] 2425-2d ng Udforskning af egen bopæl ift nedbør, grundvand, oversvømmelsesrisiko (https://kamp.klimatilpasning.dk) 43-tor 2025-03-20 [EKSP: https://kamp.klimatilpasning.dk/ ] 2425-2d ng Porøsitet, Permeabilitet, Vandkapacitet (Nedsivningsforsøg) 46-man 2025-03-31 [EKSPERIMENTELT: Porøsitet mm] 2425-2d ng Opmåling af opland (Miljøgis) 45-tor 2025-03-27 [EKSP: opmåling af opland] 2425-2d ng Udregning af eget virtuelt vand-footprint: Dato:
Indhold	Kernestof: LEKTIE: Der kommer en lille papirprøve i klimatologistoffet (opsamlingsrunde med alternativ prøve for evt fraværende på torsdag). Se de første 8-9 minutter af JS-videoen her, som gennemgår meget at stoffet omkring, hvad der sker ved (og oppe i højden over) Ækvætor inkl. Coriolis-effektens virkning. https://www.youtube.com/watch?v=sSzxTpW24c0 Gense evt. JS-videoen om Coriolis-effekten https://www.youtube.com/watch?v=aVz1yKExNo0 - (14:49) LEKTIE: Læs 2.6.1 (skimmelæs) - men se videoen "Vendekredse" grundigt.Repeter det stof vi har gennemgået om, hvad der sker de forskellige steder i Hadley-cellen: LEKTIE: (samme lektie som til i mandags --> brug tiden til at gøre afleveringen færdig)Læs 2.6.2. om Monsunsystemet. Repeter 2.2.4 Gense de tre videoer i afsnit 2.6.1 om ITK-zonen: LEKTIE: Læs den vedhæftede tekst om Energikilder s. 281 (fra afsnittet Energityper) og frem til s. 286 (indtil afsnittet Energitypernes....). Skim desuden afsnit 2.7+2.7.1 om Klima- og PlantebælterNaturgeografi - Vores verden 279-293 (15. Energi).pdf LEKTIE: Vi skal i gang med årets sidste emne. Læs derfor om Landskabsformer 1.7 - 1.7.1 - 1.7.2 (- dog ikke så dybtgående mht. al teorien omkring gletscherisens bevægelse , - husk dog at se den lille film i afsnittet) LEKTIE: Genlæs kapitel 1.7-1.7.1-1.7.2 LEKTIE: Læs om Danmark isdækket 1.7.3 (husk videoerne). Læs om Danmark isdækket 1.7.3 (husk videoerne). Besvar spørgsmål: Hvad er en Smeltevandsslette og hvad er en Bakkeø… hvordan er de opstået, og hvor finder vi dem? Læs desuden kapitel 1.7.4 om danske istidslandskaber - NB! det er MEGET detaljeret, og også mere end vi får brug for - sø du må godt nøjes med at læse mhp de overordnede linier. LEKTIE: læs det lille afsnit 1.7.5 (Isostasi og eustasi) - især videoen. Vi skal desuden igang med næste delemne, vandets kredsløb. Læs derfor følgende afsnit: LEKTIE: Læs videre om vandets kredsløb, nærmere bestemt AFSTRØMNINGEN (overjordisk og underjordisk): 2.9.2 Overfladisk og underjordisk afstrømnin Besvar følgende arbejdsspørgsmål til 2.9 og 2.9.1: LEKTIE: Du skal have styr på følgende begreber:(topografisk) OPLAND, (grundvands-) OPLAND, (topografisk) VANDSKEL, (grundvands-) VANDSKELDet gør du lettest ved at TEGNE…. Desuden: læs Afsnit 2.9.3 om Jordvand og grundvand Miljøgis LEKTIE: Repeter stoffet, så du har styr på følgende fagbegreber: Besvar desuden disse spørgsmål til afsnit 2.9.3 om Jordvand og grundvand Opmåling af oplande i Miljøgis!.pdf LEKTIE: Vi skal lave forsøg i dag, så derfor skal du læse om begreberne Porøsitet og Permeabilitet (/Infiltrationshastighed): 1.8 Jordbundsforhold (begreberne Permeabilitet og Porøsitet + 1.8.1 Danmarks JordbundDesuden skal du læse den vedhæftede tek Naturgeografi - Vores verden 268-269 (udd. fra 14. Vand - forudsætningen for liv)(Hydrologi).pdf Permeabilitet, Porøsitet og Vandkapacitet 16.pdf LEKTIE: Vi skal se en film, som varer ca. 45 minutter - resten af tiden får I til at planlægge forårsfesten helt færdig :-). MEN…. For at fordele lektiebyrden over de næste to gange, bedes I starte på at læse følgende: LEKTIE: (samme lektie som til sidste gang). Vi starter med at snakke pointerne fra filmen igennem samt arbejder med forrige times lektie, dvs. (5.11.1.1, 5.11.1.2 , 5.11.3.2 og 5.11.3.5). LEKTIE: Læs 5.5.1.1 Det danske landskab, 5.5.2 Landbrugets påvirkning af landskabet, 5.5.2.2 Landbrugets udvikling. Desuden: En af de kommende gange skal vi have en afsluttende Quiz og Byt-runde på dette forløb. Begynd derfor allerede nu med at forberede dig på denne liste af kernebegreber, jf. Studieplanen: LEKTIE: Læs om om Danmarks Landbrug i relation til Grundvandsforurening:2.10.2: Vandforurening (skimmelæses) -Forureningskilder - Punktforurening / Fladeforurening - Pesticider (skimmelæses) -Gødning / Nitrat (skimmelæses) samt vedhæftede supplerende tekst s. 175-177 (Kun afsnittene Strukturudviklingen siden 1950 og Mekanisering, automatisering og specialisering) Desuden: Træn videre nogle minutter på Quiz&Bytten:
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5	HJÆLPEMIDLER naturgeografi C (JS) Tilladte hjælpemidler under forberedelsen på skolen (efter trækning af eksamensspørgsmål): * iBogen fra Systime (Naturgeografiportalen) * Den norske hjemmeside om geologi
Indhold	Kernestof: LEKTIE: Eksamensrepetition: Vi tager hul på det, der ligger længst væk, nemlig GEOLOGI - Saml sammen på dine papirer, tekster mm til dette emne - kig gerne i Studieplanen. Her finder du også en liste over vore Quiz&Byt-overskrifter, som tilsammen kom LEKTIE: Eksamensrepetition: KLIMATOLOGI - Saml sammen på dine papirer, tekster mm til dette emne - kig gerne i Studieplanen. Her finder du også en liste over vore Quiz&Byt-overskrifter, som tilsammen kommer godt rundt i det meste af stoffet. Det er v LEKTIE: Eksamensrepetition: VANDRESSOURCEN & LANDSKABET - Saml sammen på dine papirer, tekster mm til dette emne - kig gerne i Studieplanen. Her finder du også en liste over vore Quiz&Byt-overskrifter, som tilsammen kommer godt rundt i det meste af s Find dit WATER FOOTPRINT - virtuelt vandforbrug.docx
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb