Holdet 2024 ng/2e - Undervisningsbeskrivelse - Lectio

Holdet 2024 ng/2e - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2024/25
Institution	Skanderborg Gymnasium
Fag og niveau	Naturgeografi C
Lærer(e)	Jacob Skjoldå
Hold	2024 ng/2e (2e ng)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1	Intro til faget + KORT
Titel 2	KLIMATOLOGI og ENERGI (2425-2e ng)
Titel 3	GEOLOGI (2425-2e ng)
Titel 4	VANDRESSOURCEN og LANDSKABET (2425-2e ng)
Titel 5	HJÆLPEMIDLER naturgeografi C (JS)

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1	Intro til faget + KORT PENSUM: Witzke et al.: Naturgeografiportalen (iBog, Systime) Herfra: 4. Kortanalyse https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=136 4.1 Topografiske kort https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=168 4.2 Tematiske kort https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=169 *** EKSPERIMENTELT ARBEJDE: - Gruppearbejde og -præsentation af et udvalg af forskellige, mærkelige, oplysende, perspektiverende kort
Indhold	Kernestof: 61699725-93237-245 LEKTIE: Læs i jeres iBog "Naturgeografiportalen" Kapitel 4 + 4.1 om Topografiske kort https://naturgeografiportalen.systime.dk/kernestof?L=0 LEKTIE: Læs afsnit 2 + 2.1 + 2.1.1 + 2.1.2 + 2.1.3, som indleder vores klimatologiforløb
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2	KLIMATOLOGI og ENERGI (2425-2e ng) I dette forløb fokuseres i første omgang på de grundlæggende forudsætninger for Jordens klima: Først og fremmest samspillet mellem Jorden og Solen som grundlag for årstider, globale klimaforskelle mm. Herefter fokuseres på de mekanismer, som driver udvekslingen af energi mellem Jordens forskellige lokaliteter, herunder de globale vindsystemer og havstrømme. Næste aspekt af klimatologien er nedbørsdannelsen og de fysiske mekanismer bag. Samlet set forklarer denne viden forskellene i livsvilkår for planter og dyreliv forskellige steder på Jorden. Herefter rettes blikket mod klimaforandringerne, særligt den del af kulstofkredsløbet, som handler om udnyttelsen af fossile brændstoffer og effekten heraf. Dette leder videre til undersøgelsen af alternative ikke-fossile energikilder. Forløbet dækker følgende kernestofpunkter: Klima og vejrs betydning for menneskets livsvilkår: - Det globale vindsystem og klimasystemet herunder klimazoner og plantebælter - Klimaets betydning for produktion og menneskers grundlæggende livsvilkår - Klimaændringer og samfundsudviklingens klimapåvirkning Jordens og landskabernes processer: - Det globale kulstofkredsløb i geofaglige sammenhænge Innovation, bæredygtighed og ressourceforvaltning - Bæredygtig udvikling under forskellige natur- og samfundsforhold, herunder forbrugs- og produktionsmønstre - Teknologiudvikling under forskellige natur- og samfundsforhold - Jordens energiressourcer herunder energistrømme, energiteknologier og energiforbrug - FN’s Verdensmål for bæredygtig udvikling. Kernebegreberne er bla. (jf.bl.a. Quiz&Byt): • Opbygning af atmosfæren (Især Troposfæren og Stratosfæren og særlige kendetegn ved dem) • Jordens placering i forhold til Solen (rotation mm) • Indstrålingsvinkel • Albedo • Strålingstyper (Kortbølget og Langbølget) • Strålingsbalancen • Lufttryk • Densitet • Varmekapacitet – forskel mellem land og hav • Sø- og landbrise (på- og fralandsvind) • Hadley-cellen • Lavtryksbæltet rundt om Ækvator / ITK-zonen • Coriolis-effekten • Højtryksbæltet rundt om 30 grader (ca. omkring Sahara og rundt) • Passatvindene • Vanddamp • Dugpunktskurven / Mætningskurven • Luftfugtighed (absolut og relativ) • Mættet/umættet luft • Fortætning/kondensation (vanddamp / skydråber) • Stigningsregn • Konvektionsregn • Konvergensregn • Føhnvind • Nedbørstyper (regn/sne/slud/isslag/hagl) • Klimazoner • Kulstofskredsløbet • CO2-besparende energikilder PENSUM: Naturgeografiportalen (iBog), afsnittene: ********************************************************** 1.6.1 Kulstofkredsløbet https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=303 ******************************************************** 2. Klima og vejrs betydning for menneskets livsvilkår https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=134 2.1 Atmosfæren https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=148 2.1.1 Om atmosfæren https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=325 2.1.2 Atmosfærens opbygning https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=326 2.1.3 Ozonhullet https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=327 ******************************************************** 2.2 Atmosfærisk cirkulation https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=149 2.2.1 Lufttryk https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=328 2.2.2 Lufttrykkets variation https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=329 2.2.3 Termiske tryk https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=330 2.2.4 Cirkulationsmodellen (kun afsnittene om Hadleycellen, Det Subtropiske Højtryk og Passatvinden) https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=331 ******************************************************** 2.3 Energibalancen https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=150 2.3.1 Strålingsbalancen https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=332 2.3.2 Breddegradens betydning https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=333 2.3.3 Skyernes bidrag til strålingsbalancen https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=334 2.3.4 Overfladens betydning https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=335 2.3.5 Jordens albedo https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=336 2.3.6 Den termohaline cirkulation https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=337 ******************************************************** 2.4 Drivhuseffekten https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=151 2.4.1 Udvikling i den globale temperatur https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=338 2.4.2 Drivhuset omkring Jorden https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=339 ******************************************************** 2.5 Nedbør, fugtighed, skyer og fronter https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=152 2.5.1 Fugtighed https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=340 2.5.2 Skyer https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=341 2.5.3 Nedbør https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=342 ******************************************************** 2.6 Tropisk vejr https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=153 2.6.1 Den intertropiske konvergenszone (ITK) https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=347 2.6.2 Monsunsystemet https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=348 ******************************************************** 2.7 Klima- og plantebælter https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=154 2.7.1 Klimasystemer og klimazoner https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=350 ******************************************************** Naturgeografi - Vores verden (Kap. 15. Energi (udd.)): s. 279-284 om ENERGI, KULSTOFKREDSLØBET og hhv. FORNYBARE og IKKE-FORNYBARE energikilder ********************************************************** SUPPLERENDE FIGURER MM: [UDLEVEREDE SUPPLERENDE FIGURER: ekstraslides fra Nat.Geo.-Vores Verden (Strålingsbalancen og Solens-Jordens bølger).pdf = (Bølgelængder og absorbtion for hhv. Solens indstråling og Jordens udstråling (I: Mangelsen et al: Naturgeografi – Vores Verden (Geografforbundet 2011): kap. 13: Vejr og klima, fig. 13.3, s. 241)) =(Strålingsbalancen ved forskelige breddegrader på forskellige tider af året (I: Mangelsen et al: Naturgeografi – Vores Verden (Geografforbundet 2011): kap. 13: Vejr og klima, fig. 13.7, s. 243)) ANIMATIONER og FILM: (Om Jorden i forhold til Solen): http://www.youtube.com/watch?v=qSArB41IsJk (Om Coriolis-effekten): http://www.youtube.com/watch?v=HNq12ahA4eU&feature=plcp (Om Coriolis-effekten): JS-GEOGRAFI (Coriolis-effekten forklaret) https://www.youtube.com/watch?v=aVz1yKExNo0 (Om Søbrise/Landbrise): JS-GEOGRAFI: Forklaring af Termisk Lavtryk AKA SøBrisen (14:10) https://www.youtube.com/watch?v=qutR1qi1cJk (Om vejret omkring Ækvator og ved det Subtr.Højtryk): JS-GEOGRAFI (Hvorfor regner det ikke over Saharaørkenen? ....ITK, Ækvatoriale L, Subtropiske H mm) https://www.youtube.com/watch?v=sSzxTpW24c0 (Om ITK-zonen): http://www.youtube.com/watch?v=qh011eAYjAA&feature=related (om Grønlandspumpen / Golfstrømmen): https://www.youtube.com/watch?v=UuGrBhK2c7U (Om forskellige nedbørstyper): Jesper Theilgaard: https://www.youtube.com/watch?v=my7AyChqzLA *********************************************************** EKSPERIMENTELT ARBEJDE o.l.: Indspilning af Jord-Sol-systemet mhp. hands-on forståelse af fænomener som årstider, solens bane, jævndøgn, solhverv, midnatssol mm. 04-fre 2024-08-30 [EKSP. Jorden og Solen] 2425-2e ng Måling af Albedo 07-fre 2024-09-20 [EKSP. Albedo] 2425-2e ng Grønlandspumpen (Den termohaline cirkulation) 08-man 2024-09-23 [EKSP: Grønlandspumpen] 2425-2e ng Øvelse med Dugpunktet 11-man 2024-10-21 [EKSP: øvelse med Dugpunktet] 2425-2e ng Isens smeltning fra hhv gletschere på land og fra isbjerge i havvand 11-man 2024-10-21 [EKSP. Isen smelter!] 2425-2e ng Skydannelse 12-fre 2024-10-25 [ EKSP: Skydannelse] 2425-2e ng Drivhuseffekten 09-man 2024-09-30 [EKSP. CO2-gasser i atmosfæren / Drivhuseffekten] 2425-2e ng Beregning af Føhnvind-fænomenet 12-fre 2024-10-25 [* EKSP: Føhnvind] 2425-2e ng
Indhold	Kernestof: LEKTIE: Læs om Energibalancen mellem Solens input og Jordens Output - afsnit 2.3, 2.3.1, 2.3.2, 2.3.3, 2.3.4I denne time skal vi indspille små videoer om Jorden ift Solen ved forskellige årstider. Lektien er derfor egentlig til næste time, men da den LEKTIE: Genlæs om Ozonlaget 2.1.3 samt genlæs om Energibalancen mellem Solens input og Jordens Output - afsnit 2.3, 2.3.1, 2.3.2, 2.3.3, 2.3.4 LEKTIE: Genlæs lektien fra sidst (2.3, 2.3.1, 2.3.2, 2.3.3, 2.3.4) samt nyt stof: omkring begreberne 2.3.5 om Albedo og 2.3.6 om Den Termohaline Cirkulation LEKTIE: Læs nyt stof nyt stof om Drivhuseffekten (afsnit 2.4 - 2.4.1 - 2.4.2) Genlæs kapitlerne til de foregående timer, især det nye stof omkring begreberne 2.3.5 om Albedo og 2.3.6 om Den Termohaline Cirkulation. Læs nyt stof nyt stof om Drivhuseffekten (afsnit 2.4 - 2.4.1 - 2.4.2) LEKTIE: Genlæs 2.3.6 om Den Termohaline Cirkulation samt nyt stof om Drivhuseffekten (afsnit 2.4 - 2.4.1, 2.4.2) https://www.google.com/earth/about/versions/ LEKTIE: Lav arbejdsspørgsmålene 2.4.3, som sammenfatter stoffet om Drivhuseffekten (jf. afsnit 2.4 - 2.4.1, 2.4.2) Begynd desuden på at læse om det næste delemne, skyer og regn :-) - (afsnit 2.5 og 2.5.1 om Nedbør og fugtighed samt 2.5.2 om Skyer). LEKTIE: Repeter afsnit 2.5 og 2.5.1 om Nedbør og fugtighed samt 2.5.2 om Skyer. Lav arbejdsspørgsmål 2.5.8 (kun a-b-c-d) og opload til "Elevfeedback" til denne time (inden timens start) LEKTIE: Læs kapitel 2.5.3 om Nedbørstyper. Se desuden denne lille video om de forskellige typer af nedbør: https://www.youtube.com/watch?v=my7AyChqzLA Repeter de forrige kapitler - de har godt af at blive tygget igennem et par gange :-) LEKTIE: Læs afsnit 2.2 + 2.2.1 + 2.2.2 om luftens tryk. Samt se denne lille JS-video igennem, som forklarer noget omkring Luftens TRYK, samt, hvorfor VARM luft er lettere end kold og derfor stiger opad. https://www.youtube.com/watch?v=um0H-Pi-ysQ LEKTIE: Læs afsnit 2.2.3 om termiske tryk. Genlæs afsnit 2.2 + 2.2.1 + 2.2.2 om luftens tryk. Desuden: se JS-forklaring om en central mekanisme ude i den virkelige verden: Søbrise https://www.youtube.com/watch?v=a_yOGIcPjjY LEKTIE: Læs 2.2.4 (indtil det afsnit der hedder "Vestenvindsbæltet")- Gense JS-forklaring om en central mekanisme ude i den virkelige verden:Søbrise https://www.youtube.com/watch?v=a_yOGIcPjjY(efter sidste times gennemgang vil den helt sikkert give e LEKTIE: Se JS-video om Coriolis-effekten (14:49) https://www.youtube.com/watch?v=aVz1yKExNo0 - og brug tid på at forklare en fiktiv klassekammerat omkring, hvad Coriolis-effekten er, hvorfor den overhovedet forekommer, og hvorfor den virker som den gør - --> "gennemspil" to eksempler, nemlig at sende en genstand fra SYD mod NORD + at sende e LEKTIE: Se denne JS-video, som (bla. ) gennemgår, hvad der sker i de forskellige "stationer" i Hadley-cellen: JS-GEOGRAFI (Hvorfor regner det ikke over Saharaørkenen? ....ITK, Ækvatoriale L, Subtropiske H mm) LEKTIE: Læs 2.6.1 (skimmelæs, men vigtigt, at du ser de tre videoer om ITK-zonen i afsnittet Grundigt Læs også 2.6.2. om Monsunsystemet.
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3	GEOLOGI (2425-2e ng) Forløbet dækker følgende kernestofpunkter: Jordens og landskabernes processer - Jordens udvikling, herunder den pladetektoniske model, jordskælv og vulkaner - Geologiske processer og kredsløb og menneskers anvendelse af ressourcer Kernebegreberne er bla. (jf. afsluttende Quiz&Byt): • Jordens opbygning (”Kerne/Kappe/Skorpe”) • Jordens opbygning (”Asthenosfære/Lithosfære”) • Wegener • Densitet • Pladerande – (destruktive/konstruktive/bevarende) - også konkrete lokaliteter • Subduktionszone - Spredningszone • Vulkaner ift pladegrænser • Jordskælv ift pladegrænser • Tsunami • Isostatisk ligevægt • Bjergartstyper: sedimentære (klastisk, biogen, kemisk) • Bjergartstyper: metamorfe • Bjergartstyper: magmatiske (dybbjergart, dagbjergart) • Vulkantyper (især Strato-/Skjold-/Hotspot-) • Udbrudsprodukter fra vulkaner • Viskositet (særligt koblet til Si) • Magmakammeret (placering, udfældning, gasdannelse) PENSUM: Naturgeografiportalen (iBog), afsnittene: 1. Jordens og landskabernes processer https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=133 1.1 Jordens dannelse https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=137 1.1.1 Big Bang https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=199 1.1.2 Livets opståen https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=200 1.1.3 Jordens opbygning https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=201 ******************************************************************************** 1.2 Den pladetektoniske model https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=138 1.2.1 Wegeners teori https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=202 1.2.2 Den pladetektoniske model i dag https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=203 1.2.3 Pladerandene https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=204 1.2.4 Bjergkædedannelse https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=205 ****************************************************************************** 1.3 Den geologiske cyklus https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=139 1.3.1 Grundstoffer, mineraler og bjergarter https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=206 ****************************************************************************** 1.4 Jordskælv og tsunamier https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=140 1.4.1 Hvad er et jordskælv? https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=298 1.4.2 Jordskælvsstyrke https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=299 1.4.3 Tsunami https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=300 ****************************************************************************** 1.5 Vulkaner https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=141 1.5.1 Vulkanisme https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=301 1.5.2 Forskellige vulkantyper https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=302 ****************************************************************************** Gruppearbejde omkring en tildelt vulkan (lokalisering, typebestemmelse, historik mm) og afsluttende præsentation for klassen ****************************************************************************** FILM og andet supplerende materiale: JS-video omkring Jordens opbygning fra inderst til yderst: JS-GEOGRAFI (GEOLOGI) - Jordens opbygning https://www.youtube.com/watch?v=Ls4QOnlQBIM JS-video omkring fænomenet Hævning og Isostatisk ligevægt: JS-GEOGRAFI Isostatisk ligevægt - Isostasi - Hævning https://www.youtube.com/watch?v=4bnpxC-k0Gc Fra Tromsø Universitets hjemmeside (Kåre Kullerud): ----- (om mineraler): https://www.nbvm.no/dk/rocks1_dk.html ----- (om bjergarter) https://www.nbvm.no/dk/rocks1_dk.html ----- (om jordskælv) https://www.nbvm.no/dk/earthquakes_dk.html Diverse småfilm og sites på nettet: * (om jordskælv) http://www.youtube.com/watch?v=VSgB1IWr6O4&feature=fvwrel * (om jordskælv): https://www.emsc-csem.org/#2w samt * http://www.seismicportal.eu/ * (om tsunamien i Japan 2011): https://www.youtube.com/watch?v=noq8FYvRqgs&list=PLuvVa2gAquc7vw7L0z2L-XVOHKq3tnPZY&index=5 * (om tsunamier): How tsunamis work: https://www.youtube.com/watch?v=Wx9vPv-T51I * (om tsunamier): Wie entsteht Stau: https://www.youtube.com/watch?v=ns-K0V6v_2E *** (om aktuelt tsunamivarsel 05.12.2024): https://www.youtube.com/watch?v=iflscSbPAdE + https://www.cnn.com/2024/12/05/us/video/california-earthquake-tsunami-warning-forecast-digvid FILM: * Klodens Kræfter - Den enestående Jord (via MitCFU) (51 min) Udgiver: DR1 Udgivelsesår: 2009 Udsendelsesdato: Sunday den 16. August 2009 kl. 20:00 * Verdens værste naturkatastrofer - Jordskælv (via MitCFU) Udgiver: DR1 Udgivelsesår: 2009 Udsendelsesdato: Monday den 14. September 2009 kl. 20:00 * Vulkaner (de 10 største trusler i forbindelse med vulkanudbrud)(Discovery Channel: Sci-Trek 30.01.2010 via MitCFU) ********************************************************************************** EKSPERIMENTELT ARBEJDE o.l.: Densitet 23-man 2024-12-09 [DENSITET] 2425-2e ng Øvelse i Bjergarter og mineraler (identificering af stenprøver - de 3 forskellige bjergartstyper m. underinddelinger) 25-man 2024-12-16 [EKSP Øvelse i Bjergarter og Mineraler] 2425-2e ng Lokalisering af aktuelle jordskælv 27-man 2025-01-06 [EKSP. Lokalisering af aktuelle jordskælv] 2425-2e ng Tværprofiler af vulkaner 32-man 2025-01-27 [EKSP: Tværprofilmåling] 2425-2e ng Triangulering (finde et jordskælvs epicenter vha tre forskellige målestationers data) 28-fre 2025-01-10 [EKSP. TRIANGULERING] 2425-2e ng Tsunami 29-man 2025-01-13 [EKSP. TSUNAMIER] 2425-2e ng
Indhold	Kernestof: LEKTIE: Repetition: Forbered dig på at have check på at forklare nedenstående Quiz&Byt omkring Klimatologistoffet: LEKTIE: Læs den udleverede tekst om Energikilder s. 281 (fra afsnittet Energityper) og frem til s. 286 (indtil afsnittet Energitypernes....). Desuden samme som til mandagstimen: Forbered dig på at have check på at forklare nedenstående Quiz&Byt omkri LEKTIE: Vi skal i gang med det nye emne :-) Geologi: Læs derfor kapitel 1 - 1.1, 1.1.1, 1.1.2 og 1.1.3 LEKTIE: Læs 1.2.1 (Wegeners teori) og 1.2.2 (Den pladetektoniske model i dag) og 1.2.3 (Pladerandene). se hele JS-videoen om Jordens opbygning https://www.youtube.com/watch?v=Ls4QOnlQBIM LEKTIE: Genlæs Læs de forrige afsnit 1.2.1, 1.2.3, 1.2.3 Samt læs 1.2.4 Bjergkædedannelse. Besvar Arbejdsspørgsmålene 1.2.5 (kun a-b-c-d-e-f) - læg svar (individuelt) op i Elevfeedback til denne time (Lectio) LEKTIE: Genlæs det forrige afsnit 1.2.4 om Bjergkædedannelse (inkl. at se Videoerne undervejs mindst 2 gange ( "Isostasi" (4:27) og "Bjergkædedannelse" (3:21)).Besvar desuden Arbejdsspørgsmålene 1.2.5 (kun fra h-i-j-k) - læg svarene op på elevfeedbac LEKTIE: Læs 1.3 og 1.3.1 om de 3 bjergartstyper og se desuden forklaringsvideoen JS-GEOGRAFI Isostatisk ligevægt - Isostasi - JS-GEOGRAFI Isostatisk ligevægt - Isostasi - Hævninghttps://www.youtube.com/watch?v=4bnpxC-k0Gc LEKTIE: Genlæs 1.3 og 1.3.1 om de tre bjergartstyper (sedimentær, magmatisk og metamorf) - især vigtigt at gense VIDEOERNE, så du har styr på begreberne "udfældning", "smeltepunkt", "restsmelte".Lav desuden arbejdsspørgsmålene under 1.2.5 (kun L-M-N- Hvis du har tid til overs af de 30 minutter, så brug tiden på at orientere dig (og klikke dig igennem) dette website, som har en masse gode forklaringer til "alt det med bjerge og bjergarter" :-): LEKTIE: Det er quiztid..... Så øv dig på disse 15 Quiz&Byt, som sammenfatter dét, vi har nået at gennemgå indtil nu :) - De ligger som en Quizlet her: https://quizlet.com/dk/985931354/js-geografi-geologi-inden-vulkaner-og-jordskaelv-flash-cards/?i=64 LEKTIE: Vi skal i gang med næste emne. Læs i iBogen om Jordskælv 1.4, 1.4.1, 1.4.2 (Desuden: gentagelse af Quiz&Byt med de 15 spørgsmål i geologistoffet indtil nu) https://quizlet.com/dk/985931354/js-geografi-geologi-inden-vulkaner-og-jordskaelv-flash-cards/?i=642nh&x=1qqt LEKTIE: Genlæs afsnittene om jordskælv 1.4. - 1.4.1 - 1.4.2 og besvar arbejdsspørgsmålene 1.4.4 (kun a-b-c-d-e-f) LEKTIE: Læs det lille afsnit om Tsunamier 1.4.3 inkl. animationen.Læs forsøgsvejledningen grundigt til dagens forsøg Tsunamibølgers hastighed (let modificeret fra Naturgeografiportalen).pdf Desuden: Brug 10 minutter på at bladre gennem slids'ene fra den norske hjemmeside: https://www.nbvm.no/dk/earthquakes_dk.html LEKTIE: Læs 1.5 og 1.5.1 om vulkaner. Desuden: Hav svarene på de tre forståelsesspørgsmål om Tsunamier klar (lå på sidste times Præsentation) LEKTIE: Læs 1.5.2 om vulkantyper (husk de gode animationsfilm i teksten) Alle grupper skal have styr på deres data fra tsunamiforsøget og have skrevet dem ind + lave 2 grafer: a. over jeres forsøg med forskellige vanddybder og bølgens hastighed, b. over forskellige vanddybder på det åbne hav og bølgens hastighed (jf. fors LEKTIE: til timen skal du starte med at genlæse afsnittene om vulkaner, dvs. 1.5, 1.5.1 og 1.5.2. Derefter lave arbejdsspørgsmålene under 1.5.3 (kun a-b-c-d). Der kommer en Quiz&Byt i det seneste vulkanstof, dvs at du skal forberede dig på, hvad du kan svare til følgende spørgsmål: LEKTIE: Inden timen skal du have brugt Google Earth Pro til at finde hhv. en skjoldvulkan og en stratovulkan, lave to tværprofiler for hver vulkan og så indsætte dem i vedhæftede forsøgsvejledning (magen til den udleverede i timen i mandags).Vulkaner Besvar desuden arbejdsspørgsmål F under 1.5.3 om de forskellige vulkantyper vi finder.. Dét skulle alt sammen klæde dig på til at kunne starte i den VULKANGRUPPE, som du skal arbejde i de næste gange (samt lave en aflevering med) - gruppeønsker kan sendes til JS (max størrelse pr. gruppe 3, min størrelse pr. gruppe 3)
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4	VANDRESSOURCEN og LANDSKABET (2425-2e ng) I dette forløb fokuseres på drikkevandressourcen, både globalt men især også i Danmark. Udover de grundlæggende principper omkring vandets kredsløb, herunder grundvandsdannelse foretages en kobling til de forskellige forureningsproblematikker (fra især landbruget), der er i forskellige dele af Danmark. Herved kan viden om Danmarks geomorfologiske udvikling, især gletscheraktivitet og afledte følger heraf, inddrages meningsfuldt. Temaet opfylder følgende af læreplanens krav: Innovation, bæredygtighed og ressourceforvaltning -Bæredygtig udvikling under forskellige natur- og samfundsforhold, herunder forbrugs- og produktionsmønstre -Teknologiudvikling under forskellige natur- og samfundsforhold Jordens og landskabernes processer -Natur- og menneskeskabte landskabers dannelse, udvikling og betydning for produktion og samfund Kernebegreberne er bla. (jf.bl.a. Quiz&Byt): • Den geomorfologiske trekant • Det aktualistiske princip • Istider (hvordan og hvor tit opstår de?) • Weichsel-istiden (tidspunkt ca. og udbredelse) • Gletschere (Næring/Tæring – bevægelsesmønster – Transportevne) • Istidslandskaber i DK: Især Smeltevandssletter, Bakkeøer samt (bund)morænelandskab. • Det Hjulstrømske Diagram (sedimenttransport i vand) • Isostasi (Landhævning) – Eustasi (Vandstandsstigning), bla efter sidste istid • Fordelingen af H2O-ressourcen globalt – ferskvand/saltvand • Vandets kredsløb (kort – langt - længst) • Vandbalanceligningen • Fordampningstyper (Evaporation-Transpiration, Potentiel og aktuel fordampning) • Overfladisk afstrømning (Ao) • Topografisk Opland <> Topografisk Vandskel • Underjordisk afstrømning (Au) • Umættet zone / Mættet zone / grundvandsspejl • Porøsitet – Permeabilitet (definition og sammenhæng) • Grundvandsopland <> Grundvandsskel • Nettonedbør • Nedbørsvariation i DK • Landbrugets rolle ift drikkevandsressourcen • Grundvandsressourcen i DK (standarder, grænseværdier, geografiske forskelle i DK) • Grundvandsforurening (punkt- og fladeforurening, cocktaileffekten) • Klimaforandringer <> Nedbørsmønster i DK <> Grundvandsdannelse i DK PENSUM: (Om Danmarks Landskab (geomorfologien)): Naturgeografiportalen (iBog), afsnittene: 1.7 Geomorfologi https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=143 1.7.1 Geomorfologi og det danske landskab https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=304 1.7.2 Glacialmorfologi og istidslandskaber https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=305 1.7.3 Danmark isdækket https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=306 1.7.4 Den glaciale landskabsserie https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=307 1.7.5 Isostasi og eustasi https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=308 1.8 Jordbundsforhold https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=144 1.8.1 Danmarks jordbund https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=310 (Om Vandets Kredsløb mm): 2.8 Vand i bevægelse https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=155 2.8.1 Vandets kredsløb https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=351 2.9 Vandbalance https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=156 2.9.1 Vandbalanceligningen og dens faktorer https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=353 2.9.2 Overfladisk og underjordisk afstrømning https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=354 2.9.3 Jordvand og grundvand (kun afsnittet om mættet+umættet) samt afsnittet Underjordiske vandmagasiner https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=355 (Mangelsen et al: Naturgeografi – Vores Verden (Geografforbundet 2011): kap. 14 Vand - forudsætningen for liv, s. 268-269 (om Permeabilitet og Porøsitet)) (Om Vandets kredsløb (fokus Danmarks grundvand)): 5.11.1 Danmarks vand https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=217 5.11.1.1 Vandets Kredsløb i Danmark https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=521 5.11.1.2 Kilder til forurening af Danmarks grundvand og tiltag til dets beskyttelse https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=521 5.11.3.2 Vandets kredsløb: En naturlig balance https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=532 (Om landbruget som forureningskilde): 5.5.1 Det danske landskab https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=265 5.5.1.1 Det danske landskab https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=653 5.5.2 Landbrugets påvirkning af landskabet https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=266 5.5.2.1 Landbrugets påvirkning af landskabet https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=654 5.5.2.2 Landbrugets udvikling https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=655 FILM: * Klodens Kræfter – Is (51 min) (via MitCFU) Udgiver: DR1 Udgivelsesår: 2009 Udsendelsesdato: Sunday den 2. August 2009 kl. 20:00 * Vand - en truet ressource i EU (via MitCFU) Udgiver: dk4 Udgivelsesår: 2023 ID nr.: TV0000130403 TV Dato: 30-01-2023 Spilletid: 45 min. SUPPLERENDE FIGURER MM: - Den geomorfologiske trekant (JS-kopi) (ligger også på Lectio under klassens dokumenter) - Hjulstrøms Diagram (I: Mangelsen et al: Naturgeografi - Vores verden, s. 231, fig. 12.35 - Virtuelt vand - en ny tilgang til den globale vandsituation (Kronik Information 29.10.2008 Gareth James Lloyd og Niels Henrik Ipsen https://www.information.dk/debat/2008/10/virtuelt-vand-ny-tilgang-globale-vandsituation EKSPERIMENTELT ARBEJDE: Øvelser med det Hjulstrømske diagram 39-man 2025-03-03 [EKSP: Det Hjulstrømske Diagram] 2425-2e ng Udforskning af egen bopæl ift nedbør, grundvand, oversvømmelsesrisiko (https://kamp.klimatilpasning.dk) 41-fre 2025-03-14 [EKSP: https://kamp.klimatilpasning.dk/ ] 2425-2e ng Opmåling af opland (Miljøgis) 43-fre 2025-03-21 [EKSP: opmåling af eget opland] 2425-2e ng Porøsitet, Permeabilitet, Vandkapacitet (Nedsivningsforsøg) 45-fre 2025-03-28 [EKSP: Porøsitet mm] 2425-2e ng Udregning af eget virtuelt vand-footprint: Dato:
Indhold	Kernestof: LEKTIE: Gruppearbejde om vulkaner. Deudover: I denne time laver vi en lille blyants-skriveøvelse (uden hjælpemidler), hvor du kan få afløb for din grundviden om geologi-stoffet (hvis du har styr på de quiz&byt vi har lavet siden 29.11., er du godt k LEKTIE: I denne time skal du og din gruppe fremlægge jeres vulkanoplæg. I får de første 15 minutter af timen til et sidste brushup - og så kører vi :-) LEKTIE: Vi skal i gang med årets sidste emne. Læs derfor om Landskabsformer 1.7 - 1.7.1 - 1.7.2 (- dog ikke så dybtgående mht. al teorien omkring gletscherisens bevægelse , - husk dog at se den lille film i afsnittet) LEKTIE: Genlæs kapitel 1.7-1.7.1-1.7.2Besvar arbejdsspørgsmål og læg ind under "elevfeedback" på fredagstimen: LEKTIE: Genlæs afsnittene om Landskabsformer 1.7 - 1.7.1 - 1.7.2. Læs om Danmark isdækket 1.7.3 (husk videoerne).Besvar spørgsmål: Hvad er en Bakkeø, hvordan er den opstået, og hvor finder vi den? LEKTIE: Læs i Naturgeografiportalen 1.7.4 (Den glaciale landskabsserie) - især videoerne og 1.7.5 (Isostasi og eustasi) - især videoen LEKTIE: Vi skal igang med næste delemne, vandets kredsløb. Læs derfor følgende afsnit: LEKTIE: Læs 2.9.2Genlæs afsnittene til sidst, dvs. 2.8 , 2.8.1, 2.9, 2.9.1 SAMT Besvar følgende arbejdsspørgsmål: LEKTIE: Du skal inden timen kunne forklare følgende begreber: Desuden: læs Afsnit 2.9.3 om Jordvand og grundvand Miljøgis LEKTIE: Repeter stoffet, så du har styr på følgende fagbegreber: Besvar desuden disse spørgsmål til afsnit 2.9.3 om Jordvand og grundvand LEKTIE: Vi skal lave forsøg i dag, så derfor skal du læse om begreberne Porøsitet og Permeabilitet (/Infiltrationshastighed): 1.8 Jordbundsforhold (begreberne Permeabilitet og Porøsitet + 1.8.1 Danmarks Jordbund Naturgeografi - Vores verden 268-269 (udd. fra 14. Vand - forudsætningen for liv)(Hydrologi).pdf LEKTIE: Læs følgende afsnit: Inden timen skal alle i gruppen fra fredagstimen have skrevet sine forsøgsresultater ind i deres personlige rapport LEKTIE: Afsnit LEKTIE:Genlæs 5.5.1.1 Det danske landskab, 5.5.2 Landbrugets påvirkning af landskabet, 5.5.2.2 Landbrugets udvikling. Desuden: En af de kommende gange skal vi have en afsluttende Quiz og Byt-runde på dette forløb. Begynd derfor allerede nu med at forberede dig på denne liste af kernebegreber, jf. Studieplanen: LEKTIE: Læs om om Danmarks Landbrug i relation til Grundvandsforurening: 2.10.2: Vandforurening (skimmelæses) -Forureningskilder - Punktforurening / Fladeforurening - Pesticider (skimmelæses) -Gødning / Nitrat (skimmelæses) samt vedhæftede supplerende tekst s. 175-177 (Kun afsnittene Strukturudviklingen siden 1950 og Mekanisering, automatisering og specialisering) Desuden: Træn videre nogle minutter på Quiz&Bytten: Beregn dit vandforbrug - HOFOR LEKTIE: Læs den udleverede tekst om Virtuelt vand + Quiz&Byt-forberedelse
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5	HJÆLPEMIDLER naturgeografi C (JS) Tilladte hjælpemidler under forberedelsen på skolen (efter trækning af eksamensspørgsmål): * iBogen fra Systime (Naturgeografiportalen) * Den norske hjemmeside om geologi
Indhold	Kernestof: LEKTIE: Eksamensrepetition: Vi tager hul på det, der ligger længst væk, nemlig KLIMATOLOGI - Saml sammen på dine papirer, tekster mm til dette emne - kig gerne i Studieplanen. Her finder du også en liste over vore Quiz&Byt-overskrifter, som tilsammen LEKTIE: Ikke flere lektier end dem til 2. lektion LEKTIE: Eksamensrepetition: GEOLOGI - Saml sammen på dine papirer, tekster mm til dette emne - kig gerne i Studieplanen. Her finder du også en liste over vore Quiz&Byt-overskrifter, som tilsammen kommer godt rundt i det meste af stoffet. Det er vigti LEKTIE: Eksamensrepetition: VANDRESSOURCEN & LANDSKABET - Saml sammen på dine papirer, tekster mm til dette emne - kig gerne i Studieplanen. Her finder du også en liste over vore Quiz&Byt-overskrifter, som tilsammen kommer godt rundt i det meste af s
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb