Holdet 2024 ol/c - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Skanderborg Gymnasium
Fag og niveau Oldtidskundskab C
Lærer(e) Anders Dam Elvang
Hold 2024 ol/c (3c ol)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Græsk-romersk heltedigtning
Titel 2 Den græske tragedie
Titel 3 Antikkens styreformer. Fokus på Athens demokrati
Titel 4 Filosoffen Sokrates
Titel 5 Græsk-romersk kunst. Skulpturens udvikling
Titel 6 Repetition og eksamenstræning

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Græsk-romersk heltedigtning

I forløbet "Græsk-romersk heltedigtning" har vi læst uddrag fra de græske heltedigte "Homers Illiade" og "Homers Odyssé" og det romerske ditto "Vergils Aeneide". Vi har her beskæftiget os med heltetyper og deres forskellige værdisæt. Vi har i Iliaden læst om den interne splid blandt grækerne mellem overkongen Agamemnon og krigeren Achilleus (1. sang), om kvindebedåreren prins Paris Troja overfor kong Menelaos fra Sparta (3. sang), om de trojanske prinser Paris og Hektor og deres forskellige karaktertræk (Iliadens 3. og 6. sang) og den bedste græske kriger Achilleus' kamp mod den bedste trojanske kriger Hektor (22. sang). Vi har også fokuseret på gudernes betydning for menneskenes skæbne og på kvindens rolle i de homeriske digte (vi har fx læst om krigsbytterne Chryseis og Briseis, om Hektors kone Andromache i 6. sang og skildringen af Helene i 3. og 6. sang). Vi har desuden læst et kort uddrag af 9. sang fra Homers Odyssé, hvor vi har stiftet bekendtskab med den listige Odysseus. Som afslutning på epos-forløbet har vi beskæftiget os med romersk epos, hvor vi har læst et uddrag af 2. sang i Vergils Aeneide om grækernes list med den trojanske hest, som blev udtænkt af Ulixes (=Odysseus), om trojanernes overvejelser om, hvad de skal stille op med hesten og om den bedrageriske Sinon, ligesom vi i det romerske digts skildring af trojaneren Aeneas har beskæftiget os med en lidt anderledes heltekarakter i forhold til de homeriske helte.

Kernestof (ca. 55 sider):
Homers Iliade (Oversat af Otto Steen Due, 1999):
- 1. sang, vers 1-611
- 3. sang, vers 1-95 & 303-461
- 6. sang, vers 325-529
- 22. sang, vers 247-375
Homers Odyssé (Oversat af Otto Steen Due)
- Uddrag fra 9. sang
Vergils Aeneide (Oversat af Otto Steen Due, 1996)
- 2. sang, vers 1-317

Supplerende stof:
Paideia (Andreasen og Refslund, 2013), s. 10-37 om græsk og romersk epos

Perspektivering:
- Filmen "Troy" (2004)
- Tegneserien The Simpsons: Tales from the Public Domain (de første ti minutter som er inspireret af Odysseen)
- "Kassandra" (Christa Wolf, 1983), s.79-80
- "Kaos" (Charlie Covell, 2024) 1. episode, første 15 minutter
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Den græske tragedie

I forløbet "Den græske tragedie" har vi læst Sofokles tragedie "Antigone", hvor vi blandt andet har haft fokus rettet mod temaerne fysis vs. nomos, oikos vs. polis, civil ulydighed mm.
Vi har desuden set tragedien fremført som teaterskuespil.

Kernestof (ca. 50 sider):
Sofokles: Antigone (Otto Steen Due, 2004), s.15-74

Supplering:
- "Paideia" (Andreasen & Refslund Poulsen), 101-111
- Teateropførsel af Ødipus-tragedien: https://www.zebu.nu/shows/antigone/
- http://klassisk.ribekatedralskole.dk/personer/sofokles/antigone.htm

Perspektivering: Jean Anouilh, Antigone. side 48—51
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Antikkens styreformer. Fokus på Athens demokrati

I forløbet "Antikkens styreformer. Fokus på Athens demokrati" vil vi med afsæt i en tekst af Mogens Herman Hansen tage udgangspunkt i denne moderne problemstilling med samme navn som teksten: "Kan det antikke, græske demokrati bruges i nutidens Danmark?". Derefter skal vi læse nedenstående tekster fra de tre græske historikere, Herodot, Thukydid og Xenofon, som giver os et indblik i antikkens styreformer med fokus på det direkte athenske demokrati og dets styrker og svagheder.

Kernestof (ca. 25 sider):
Kilder til demokratiet i Athen (M. Herman Hansen, 1994), 73-93,
- Herodot: Forfatningsdebatten mellem de tre persiske stormænd
- Thukydid: Perikles' gravtale
- Xenofon: Feltherreprocessen

Supplerende stof:
- Kilder til demokratiet i Athen (M. Herman Hansen, 1994), s. 25-32 om historikerne Herodot, Thukydid og Xenfon
- Perspektiveringstekst: "Kan det antikke, græske demokrati bruges i nutidens Danmark?" af Mogens Herman Hansen, Uddrag af Mogens Herman Hansen: "Direkte og repræsentativt demokrati i dag" i "Det athenske Demokrati i samtidens og eftertidens syn", red. af Rudi Thomsen, bd. II, 1986.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Filosoffen Sokrates

Vi skal i forløbet "Filosoffen Sokrates" læse og arbejde med Sokrates' forsvarstale af Platon og her beskæftige os med Sokrates' person, hans virke og hans samtid.

Kernestof (ca. 30 sider):
"Sokrates' forsvarstale", i Mejer, Jørgen og Tortzen, Chr. Gorm: Kend dig selv - et Platonudvalg (2000), kap. 1-24, s.211-237,

Supplerende stof:
Mejer, Jørgen og Tortzen, Chr. Gorm: Kend dig selv - et Platonudvalg (2000), s. 207-210, s.238-246
Paideia (Andreasen og Refslund Poulsen), s. 137-139, 142-3, 146-151
Film: "Socrates" (movie 1971, https://www.youtube.com/watch?v=HPekV1bIJa4)
Dokumentar: "Antikkens store tænkere - Sokrates", Engelsk dokumentarserie (DRKultur 2017)
Hulelignelsen - kort animation: https://ed.ted.com/lessons/plato-s-allegory-of-the- cave-alex-gendler#watch
http://klassisk.ribekatedralskole.dk/personer/sokrates/sokrates.htm
http://klassisk.ribekatedralskole.dk/personer/platon/apologien.htm

Perspektivering:
"Kim Malthe-Bruun", s.156-158 fra "Kim. Uddrag af dagbog og breve 1941-1945". Høst og søn 1955.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Græsk-romersk kunst. Skulpturens udvikling


Vi har i forløbet "Græsk-romersk kunst. Skulpturens udvikling" arbejdet med udviklingen i antik skulptur fra arkaisk til romersk tid med fokus på følgende skulpturer:
Kernestof:
New York-kouros
Kalvebæreren
Kouros fra Tenea
Peploskoren
Anavyssos
Kritiosdrengen
Zeus fra Artemision
Diskoskasteren
Spydbæreren
Diadoúmenos
Hermes med Dionysosbarnet
Laokoon-gruppen
Augustus fra Prima Porta

Perspektiv-skulpturer:
- Thorvaldsens "Jason med det gyldne skind" (1803)
- Thistedpigen af billedhuggeren Henning Wienberg Jensen (1956)

Ekskursion til Antikmuseet, Aarhus Universitet

Supplerende stof:
Susan Woodford: Græsk og romersk kunst (1996) - frivillig læsning
http://klassisk.ribekatedralskole.dk/genrer/skulptur/fritstaaende.htm
http://tilbygningen.dk/skulpturstudier/artikler/nyklassicisme
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Repetition og eksamenstræning

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer