Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er)
|
2024/25
|
Institution
|
Skanderborg Gymnasium
|
Fag og niveau
|
Oldtidskundskab C
|
Lærer(e)
|
Mads Østerlund Christensen
|
Hold
|
2024 ol/w (3w ol)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel
1
|
Intro
INTRODUKTION TIL OLDTIDSKUNDSKAB
Forløbet introducerede eleverne til faget oldtidskundskab og til begreber som tradition, reception, autopsi og perspektivering. Forløbet var bygget op omkring Homers beskrivelse af Odysseus' møde med sirenerne i Odysséens 12. sang holdt op imod kortere passager om selvkontrol i de senere forfattere Ibykos, Seneca og Horats. Sirene-motivet og kontrol-problematikken blev efterfølgende fulgt på tværs af forskellige moderne genrer.
Fokus har været på at introducere arbejdet med kulturhistoriens lange linjer og at illustrere hvordan oldtidskundskabens antikke tekster og problemstillinger dukker op og bliver diskuteret i forskellige moderne sammenhænge.
Der opgives ikke eksamenstekster fra introforløbet.
KURSORISK LÆSTE ANTIKKE TEKSTER
Horats, Ode 1.11
Seneca, Brev 1.1-2
Ibykos, Fragment 286
Homer, Odysséen 12.36-54, 144-200
PERSPEKTIVERENDE MATERIALE
Filmplakater og indtryk fra fire filmatiseringer af Odysséen/Sirene-motivet:
- Ulysses (1954)
- The Odyssey (1987)
- Sirens (1994)
- The Return (2024)
Antikke og moderne afbildinger af Sirener:
- Sirene-vasen (5. årh. fvt)
- Armitage (1888)
- Waterhouse (1891)
- Chagall (1975)
- Ice Age: Continental Drift (2012)
Remediering:
- Tim Buckley: Song to the Siren (1970)
- Sirene-scenen fra O Brother, Where Art Thou? (2000)
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
3,00 moduler
Dækker over:
3 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
2
|
Homer
ODYSSEUS' REJSER
Dette forløb har introduceret eleverne til læsningen af antik litteratur generelt og til det græske epos i særdeleshed.
Eleverne er med udgangspunkt i Paideias fremstilling blevet introduceret til epos-genren, dets karakteristiske træk og til Odysseens overordnede struktur. Vi har haft særligt fokus på rapsoden Demodokos i 8. sang og overvejet forskelle og ligheder mellem Homer og Demodokos i lyset af det homeriske spørgsmål.
Vi har gennem læsningen af centrale dele af Odysséen fulgt helten Odysseus' rejser og analyseret hvordan Homer beskriver de forskellige lande og kvinder som Odysseus møder. Vi har talt om hvordan centrale lokaliteter som Ithaka (1. sang), Kalypsos ø (5. sang), og Scheria (6./8.sang) kan sammenlignes systematisk ved at observere øernes materielle kultur, deres forhold til guderne og deres forskellige kønsroller. Vi har haft særligt fokus på hvorfor Odysseus ikke kan være rigtigt glad før han er hjemme igen, og behandlet dette som et eksistentielt spørgsmål hvor forskellige lykkelige liv frister og afvises på de forskellige øer. Vi har i denne forbindelse overvejet hvordan centrale "homeriske begreber" (se nedenfor) kan anvendes til at beskrive Odysseus' værdier. Mere generelt har vi i den forbindelse diskuteret indefra/udefra-perspektiver som problemstilling: hvilken forskel gør det, for eksempel, at anvende grækernes egne begreber i vores analyse fremfor moderne begreber?
Afsluttende har vi læst fire kortere eksempler på de "eventyr" Odysseus oplevede på sin rejse. Vi har overvejet hvordan disse kan analyseres isoleret og som elementer i den længere fortælling.
Det blev i dette længere forløb prioriteret at introducere eleverne til forskellige typer perspektivering som opfølgning på Introduktions-forløbets perspektivering af sirene-motivet. Vi har både kigget på hvordan vi bedre forstår senere værker gennem Homer, og på hvordan senere receptioner kan åbne op for nye læsninger af Odysseen. Vi læste og talte, for eksempel, om hvordan Odysseus rejser kan sammenlignes med filosoffens Robert Nozicks experience machine, som parallelle afvisninger af "hedonisme", og hvordan Anders "Odyssand"'s fremstilling af fortællingen om Odysseus adskiller sig fra Homers – og fra Nozicks.
BASISTEKSTER (1619 vers, ca 55 sider):
ODYSSÉEN
Ithaka
1.1-444
Ogygia
5.1-312
Scheria
6. 1-331
Demodokos
8.62-108
8.234-369
8.477-586
Odysseus' eventyr
9.1-105
10.1-134
TEMATIKKER OG BEGREBER
- Aidos
- Antropomorfe guder
- Arete
- Daktylisk heksameter
- Do ut des
- Epitet
- Epos
- Formelvers
- Fabula og sjuzet
- Homer
- Homerisk lignelse
- Kleos
- Kydos
- Moira
- Musepåkaldese
- Myte
- Nostos
- Odyssé
- Oikos
- Patronymikon
- Polis
- Prooímion
- Rapsode
- Teofani
- Time
- Xenia
BAGGRUNDSLITTERATUR
Paideia
- 11-13 og 16-30 (Om græsk epos)
Ark:
- Guder i den græske mytologi.pdf
- Homeriske begreber.pdf
PERSPEKTIVTEKSTER:
Billeder:
- https://en.wikipedia.org/wiki/Calypso_(mythology)#Gallery
Artikler:
- Homer on Hedonism (Joachim I. Krueger, Psychology Today 2016, Online)
Tegneserier:
- Odyssand (Jumbobog 166)
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
14,00 moduler
Dækker over:
15 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
3
|
Kunst
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
7,00 moduler
Dækker over:
7 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
4
|
Thukydid
THUKYDIDS HISTORIE
BASISTEKSTER/EKSAMENSTEKSTER (ca. 35 sider):
FRA THUKYDIDS HISTORIE:
Læst i Holger Friis Johansens udvalg fra 1963:
Den største krig hellenerne har oplevet
Første bog, kapitel 1-23
Krigerbegravelse i Athen - Epidemien
Anden bog, kapitel 34-54
Athen og Mytilene
Trejde bog, kapitel 35-49
ANTIKKE PERSPEKTIVER (ca. 10 sider)
FRA HERODOTS HISTORIE:
Læst i Thure Hastrup og Leo Hjortsøs oversættelse fra 1979:
Tyrannen Polykrates fra Samos
Trejde bog, kapitel 39-49 og 120-125
Tyranniets indførelse i Korinth
Femte bog, kapitel 92
CENTRALE STEDER, PERSONER, TEMATIKKER OG BEGREBER
- aitia
- Athen
- Attika
- autopsi
- borgerskab
- demokrati
- forhistorie
- Herodot
- Hesiod
- Hippokrates
- Historia
- historiografi
- Homer
- Hoplit
- isonomia
- Kapital
- kildekritik
- Krigshistorie
- logos
- Metode
- monarki
- Mytilene
- mytos
- naturalisme
- oligarki
- oplysning
- ostrakisme
- Peloponnes
- Perserkrigene
- prosa
- rationalisme
- skriftkultur
- sofistik
- Sparta
- Sparta
- tyrani
BAGGRUNDSLITTERATUR
Om græsk historieskrivning
Paideia side 55-61,64-73,75-81
Om græsk demokrati
"Demokratiet i oldtiden" s.19-28,
fra Mogens Herman Hansen, Demokratiets Historie Fra Oldtid Til Nutid 2012
PERSPEKTIVTEKSTER:
- Taler:
"The City upon a Hill"- talen
John F. Kennedy, d. 9. januar 1961
- Historiesyn:
Korte uddrag af:
"Det Sthyrske cirkulære: om undervisningsplaner for de offentlige folkeskoler"
6. april 1900
"Danmarks Historie fortalt for Børn"
Nikoline Helm 1911
- Artikler:
"Analyse: Hvad oldgrækerne kan lære os om NATO’s undergang"
Niels Jespersen i Netavisen Pio, d. 11. januar 2025.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
14,00 moduler
Dækker over:
14 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
5
|
Filosofi
SOKRATES' FILOSOFISKE PROJEKT
I dette forløb er eleverne blevet introduceret til den græske filosofis historiske udvikling fra den tidligste naturfilosofi over sofisterne til Sokrates og Platon. Fokus har været på Sokrates' filosofiske projekt, men tendenserne i den tidligere filosofi er inddraget for at belyse den historiske baggrund for både Sokrates' filosofi og retssagen mod ham: Hvorfor blev borgerne i Athen så vrede på Sokrates at de endte med at dømme ham til døden? Og hvorfor mente Sokrates at det var det hele værd?
I læsningen af tre forskellige platoniske fremstillinger af Sokrates har vi haft særligt fokus på Sokrates-karakteren og analyseret teksternes fremstilling af hans virke og metoder i opposition til sofisterne og naturfilosofferne. Vi har læst den pseudoplatoniske dialog Rivalerne som et eksempel på hvordan Sokrates kunne udspørge borgerne i Athen, og så derefter læst Forsvarstalen 1-10 og Hulebilledet som forklaringer på hvorfor Sokrates arbejdede på denne måde.
Enkelte førsokratiske fragmenter er blevet læst kursorisk og perspektiverende på klassen, og vi har i perspektiveringen ganske kort overvejet hvilken relevans Sokrates' projekt har i dag, og hvilken indflydelse den græske filosofi har haft på eftertiden.
BASISTEKSTER (ca. 30 sider)
Platon:
Rivalerne (overs. Heine Hansen, fra Platons Samlede værker III)
Forsvarstalen 1-10 (overs. Jørgen Mejer og Chr. Gorm Tortzen, fra 'Kend dig selv')
Hulebilledet (overs. Jørgen Mejer og Chr. Gorm Tortzen, fra 'Kend dig selv')
TEMATIKKER, BEGREBER OG FILOSOFFER
Akademiet
Anaximander
Aporia
Arete
Aristofanes
Arké
Átomos
Demokrati
Dialektik
Dialoger
Doxa
Élenkos
Epísteme
Etik
Fænomen
Filosofi
Førsokratikere
Fysis
Gorgias
Heraklit
Idéa
Kulturmøder
Logos
Maieutik
Mytos
Naturalisme
Naturfilosofi
Nomos
Observation
Parmenides
Platon
Protagoras
Pythagoras
Relativisme
Skepticisme
Sofist
Sokrates
Spekulation
Thales
Xenofon
BAGGRUNDSLITTERATUR
Paideia om græsk filosofi:
- 137-154 (Øverst)
Baggrundsmateriale til Platonteksterne:
- Indledning til Rivalerne (s. 45-47 i Basisteksten)
- Indledning til Sokrates' Forsvarstale (s. 207-210 i Basisteksten)
- Indledning til Hulebilledet (s. 159-162 i Basisteksten)
PERSPEKTIVTEKSTER:
Sophus Claussen: Den følende blomst (v. 288-299)
Efter "The Sensitive Plant" af Percy Bysshe Shelley, 1820
Berit Holbek Jensen: Måske sku´man prøve en filosof
Fredericia Dagblad, d. 6. september 2004
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
9,00 moduler
Dækker over:
9 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
6
|
Rom
RECEPTION: ROMERSK EPOS
Vi har i dette sidste, korte forløb set på hvordan romerne overtog den tidligere græske kultur og litteratur med særligt fokus på romernes videreudvikling af det græske epos.
Vi har kort orienteret os i historiske baggrund og kigget på, hvordan den hellenistiske litteratur var præget af en skriftlig bogkultur, der dyrkede en lærd litteratur fyldt med henvisninger/allusioner, og så set hvordan denne litteratur blev det direkte udgangspunkt for romerne.
I tekstlæsningen har vi fokuseret på nærlæsning af uddrag fra Ovids Forvandlinger (også kaldet Metamorfoser), og vi har set på, hvordan Ovid overholder mange epos-konventioner, men også genopfinder genren og bruger traditionelle genretræk på en ny måde. Vi har også analyseret, hvordan man i Ovids fortællinger ofte kan se flere, forskellige "forvandlinger" finde sted i samme fortællinger: nogle overnaturlige, andre naturlige eller kulturelle.
Vi har orienterende og meget kursorisk sammenlignet de første vers i Vergils Æneiden og Ovids Forvandlinger, og sammen læst slutningen af Forvandlingerns 2. sang højt, for at etablere konteksten for 3. sang.
I perspektiveringen af Ovid har vi talt og læst om Forvandlingernes betydning for senere europæisk kunst og litteratur, og vi har set på forskellige senere afbildninger af de mytologiske fortællinger i vores basistekster.
BASISTEKSTER (ca 11 sider):
Ovid - Forvandlinger
- 3. sang, vers 1-315
ANTIKKE PERSPEKTIVER (ca. 4 sider)
Ovid - Forvandlinger
- 1. sang, vers 1-30
- 2. sang, vers 833-875
Vergil - Æneiden
- 1. sang, vers 1-32
TEMATIKKER, NAVNE OG BEGREBER
- Actaeon
- Æneiden
- Allusioner
- Apollon/Oraklet i Delfi
- Artemis/Diana
- Athene/Minerva
- Augustus
- Bogkultur
- Cadmus
- Dionysos/Bacchus
- Episke træk (se under Homer!)
- Europa
- Forvandlinger
- Hellenistisk litteratur
- Lærdom
- Mand/kvinde
- Moral
- Mytologi
- Natur/kultur
- Ovid
- Prestige
- Reception
- Semele
- Skriftlighed
- Theben
- Vergil
- Zeus/Jupiter
BAGGRUNDSLITTERATUR
Paideia:
- Om romersk epos: side 31-38
PERSPEKTIVTEKSTER:
Reflekterende anmeldelse:
Ars longa, vita brevis
Erik Ingemann Sørensen, Historie-online.dk
den 26. april 2023
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
6,00 moduler
Dækker over:
6 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/249/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d63872126482",
"T": "/lectio/249/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d63872126482",
"H": "/lectio/249/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d63872126482"
}