Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2024/25
|
|
Institution
|
Skanderborg Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Oldtidskundskab C
|
|
Lærer(e)
|
Mads Østerlund Christensen, Sara Ahrendt Svenningsen
|
|
Hold
|
2024 ol/x (3x ol)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
1. Intro
INTRODUKTION TIL OLDTIDSKUNDSKAB
Forløbet introducerede eleverne til faget oldtidskundskab og til begreber som tradition, reception, autopsi og perspektivering. Forløbet var bygget op omkring Homers beskrivelse af Odysseus' møde med sirenerne i Odysséens 12. sang holdt op imod kortere passager om selvkontrol i senere forfattere som Ibykos, Seneca og Horats. Sirene-motivet og kontrol-problematikken blev efterfølgende fulgt på tværs af forskellige moderne genrer.
Fokus har været på at introducere arbejdet med kulturhistoriens lange linjer og at illustrere hvordan oldtidskundskabens antikke tekster og problemstillinger dukker op og bliver diskuteret i forskellige moderne sammenhænge.
Der opgives ikke eksamenstekster fra introforløbet.
KURSORISK LÆSTE ANTIKKE TEKSTER
Horats, Ode 1.11
Seneca, Brev 1.1-2
Ibykos, Fragment 286
Homer, Odysséen 12.36-54, 144-200
PERSPEKTIVERENDE MATERIALE
Filmplakater og indtryk fra fire filmatiseringer af Odysséen/Sirene-motivet:
- Ulysses (1954)
- The Odyssey (1987)
- Sirens (1994)
- The Return (2024)
Antikke og moderne afbildinger af Sirener:
- Sirene-vasen (5. årh. fvt)
- Armitage (1888)
- Waterhouse (1891)
- Chagall (1975)
- Ice Age: Continental Drift (2012)
Remediering:
- Tim Buckley: Song to the Siren (1970)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
3,00 moduler
Dækker over:
3 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
2. Homer
ODYSSEUS' REJSER
Dette forløb har introduceret eleverne til læsningen af antik litteratur generelt og til det græske epos i særdeleshed.
Eleverne er med udgangspunkt i Paideias fremstilling blevet introduceret til epos-genren, dets karakteristiske træk og til Odysseens overordnede struktur.
Vi har gennem læsningen af centrale dele af Odysséen fulgt helten Odysseus' rejser og analyseret hvordan Homer beskriver de forskellige lande og kvinder som Odysseus møder. Vi har talt om de forhindringer og problemer Odysseus møder på centrale lokaliteter som Ithaka (1. sang), Kalypsos ø (5. sang), og Scheria (6./8.sang) og beskrevet Odysseus'ø behov for at fuldende sin nostos betinget af de mistede værdier som timé, kleos og kydos.
Afsluttende har vi læst fire kortere eksempler på de "eventyr" Odysseus oplevede på sin rejse. Vi har overvejet hvordan disse kan analyseres isoleret og som elementer i den længere fortælling.
Det blev i dette længere forløb prioriteret at introducere eleverne til forskellige typer perspektivering som opfølgning på Introduktions-forløbets perspektivering af sirene-motivet. Vi har både kigget på hvordan vi bedre forstår senere værker gennem Homer, og på hvordan senere receptioner kan åbne op for nye læsninger af Odysseen. Vi læste og talte, for eksempel, om hvordan Odysseus rejser kan sammenlignes med filosoffens Robert Nozicks experience machine, som parallelle afvisninger af "hedonisme", og hvordan Anders "Odyssand"'s fremstilling af fortællingen om Odysseus adskiller sig fra Homers – og fra Nozicks.
BASISTEKSTER (1619 vers, ca 55 sider):
ODYSSÉEN
Ithaka
1.1-444
Ogygia
5.1-312
Scheria
6. 1-331
Demodokos
8.62-108
8.234-369
8.477-586
Odysseus' eventyr
9.1-105
10.1-134
TEMATIKKER OG BEGREBER
- Aidos
- Antropomorfe guder
- Areté
- Daktylisk heksameter
- Epitet
- Epos
- Formelvers
- Homer
- Homerisk lignelse
- Kleos
- Kydos
- Musepåkaldese
- Myte
- Nostos
- Odyssé
- Oikos
- Patronymikon
- Polis
- Prooímion
- Prolepsis (MANDEN)
- Rapsode
- Time
- Xenia
BAGGRUNDSLITTERATUR
Paideia
- 11-13 og 16-30 (Om græsk epos)
Ark:
- Guder i den græske mytologi.pdf
PERSPEKTIVTEKSTER:
Sange:
- Calypso (Suzanne Vega)
Artikler:
- Homer on Hedonism (Joachim I. Krueger, Psychology Today 2016, Online)
Tegneserier:
- Odyssand (Jumbobog 166)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
14,00 moduler
Dækker over:
15 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
3. Antigone
Basistekster:
Sofokles Antigone
Perspektiverende materiale:
Uddrag af Ann Carson "Antigonick"
I dette emne har eleverne stiftet bekendtskab med den græske tragedie, dens omstændigheder, dens opbygning og dens indhold.
Antigone er læst med særligt fokus på temaerne Oikos/Polis og Fysis/Nomos og indgående karakteristikker af Ismene, Antigone, Kreon og Haimon har båret forløbet. Vi har set på karakterernes "hamatiae", deres tragiske fejl og deres fald.
Aristoteliske begreber:
katarsis
eleos
fobos
den aristoteliske enhed (tid, plot, sted, karakterer)
sandsynlige og nødvendige handlinger
peripeti
anagnorisis
Tragediens opbygning (epeisodier og stasima)
Form:
monolog, dialog, stichomyti
Tematikker:
Oikos, polis, fysis, nomos
Demokrati og styreformskritik, diktatur/enevælde/magt,
Kønsroller i antikken
I alt læst: ca. 60 sider
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
12 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
4. Græsk og romersk skulptur
Forløb i græsk/romersk skulptur og dens efterliv
Der bruges ukendt skulptur til eksamen.
Kernestof:
Arkaisk skulptur s. 50-51
"Paideia" #30, #31, #32, #33, #34, #36,
Sounion-kouros
Anavyssos-kouros
Aristodikos-kouros
Berliner-kore
Peplos-kore
Akropolis-kore
Tidlig klassisk skulptur: s. 95, 96, 97, 98
"Paideia" #72, #73, #75, #76, #77
Kritiosdrengen
Vognstyreren
Metope med Herakles, Athene, Atlas
Diskoskasteren
Zeus/Poseidon-bronze
Højklassisk skulptur: s. 131-135
"Paideia" #108, #110, #114,
Den sandalbindende Nike
Karyatide fra Erechteion
Spydbæreren
Senklassisk skulptur: s. 171-174
"Paideia" # 142, #143, #144, 147
Hermes med Dionysosbarnet
Afrodite fra Knidos
Skraberen
Apollo Belvedere
Hellenistisk skulptur: s.201-205
"Paideia" #164, #166, #167, #168
Laokoon-gruppen
Galler, der dræber sig selv
Nike fra Samothrake
Bokseren
Romersk, Paideia s. 247-252
'Paideia' #195, 197, 198
Augustus Prima Porta
Forløbet er afsluttet med projekttarbejde om receptionen af den græske skulptur i følgende europæiske kunsthistoriske perioder: Renæssance, barok, nyklassicisme, moderne/nutidig kunst.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
5 Filosofi: om løgn og sandhed i vores tid
Forløbet tager sit udgangspunkt i en stationslæring om retorik, demokrati og dannelse som samfundsfænomener, og vi har startet emnet med en debat om hvad sandhed er, og de aktuelle problemstillinger, der knytter sig hertil: AI, Fake News, politiske løgne.
Emnets antikke tekster giver et bud på forskellen mellem løgn og sandhed i et demokrati - og i menneskers tilværelse generelt - og viser, hvordan retorik kan være problematisk set i forhold til sandhed. Vi undersøger Platons absolutisme og verdenssyn set i forhold til samtidens sofisters relativisme. Forløbet afsluttes med stationer med konkrete dilemmaer fra i dag: konspirationer, politisk spin, retoriske fordrejninger, deep fake, Fake News, AI osv.
Begreber:
fænomener/idéer
sansning/tænkning
doxa/episteme
maieutik + sokratisk metode
dualisme
sofisme
retorik som fag
demokrati, værdier, demokratiske institutioner
Perspektiverende tekst:
Tekster om AI, Fake News
Kernetekster:
Platon, Hulebilledet fra "Staten"
Platon, Gorgias, 452d - 454b (s. 25-27) + 455d-459c (s. 30-34)
Sidevurdering: 30 s.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
6. Stoicisme
Forløbet introducerer til stoicismens livssyn med fokus på stoikerens opførsel. Her holdes virtus over for vitia og ratio over affectus. Vi har læst Senecas brev 56 som billede på, hvordan stoikeren skal agere i verden, hvad han skal undgå, og hvordan han skal finde sig sjælelig ro. Ydermere fokuseres på stoicismens syn på det evige liv, de moralske forpligtelser over for fællesskabet, romerske kerneværdier, gudsbegrebet i stoicismen, samt den deterministiske forståelse af fatum. Vi har talt om stoicismens fællestræk med platonismen og med kristendommen.
Begreber/nøgleord:
Virtus (kardinaldyder og romerske kerneværdier) vs. vitia (som er fysisk/materielt betinget)
ratio vs. affectus
fatum
animus
commune ius animantium
ratio som guddommelig verdensfornuft
Stoisk dualisme
"communis insania"
Stoisk nyplatonisme
animus
sjælens oprindelse i det guddommelige
Romerske kerneværdier (gravitas, labor, mos maiorum, pietas)
Supplerende materiale:
Latinbogen (af Sara Ahrendt Svenningsen og Lasse Ager Pedersen) om stoicisme https://latinbogen.systime.dk/?id=p183
Tekster læst:
Seneca brev 1
Seneca brev 2
Seneca brev 56
Seneca brev 41
Seneca brev 107
Omfang/sider læst i alt: 17 sider
Perspektivering:
Brinkmann, uddrag af "Stå fast" https://latinbogen.systime.dk/?id=c1032
Niels Overgaard, video: https://latinbogen.systime.dk/?id=c980
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/249/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d63872126635",
"T": "/lectio/249/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d63872126635",
"H": "/lectio/249/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d63872126635"
}