Holdet 2024 Ps/3g-3 - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Skanderborg Gymnasium
Fag og niveau Psykologi B
Lærer(e) Oscar Andersen Fog
Hold 2024 Ps/3g-3 (3g Ps-3)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Introduktion til Psykologi B
Titel 2 Vidnepsykologi
Titel 3 Feltarbejde
Titel 4 Kærlighed og relationer
Titel 5 Det gode liv
Titel 6 Klinisk psykologi
Titel 7 Klar til eksamen [Repetitionsforløb]

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Introduktion til Psykologi B

I dette korte forløb introduceres eleverne til faget Psykologi B, herunder tydeliggørelse af forskelle mellem c- og b-niveau.
Eleverne introduceres til fagets formål og kernestof samt praktisk information om eksamen.

Holdet formulerede spørgsmål/psykologiske problemstillinger med udgangspunkt i kerne- og supplerende stof de finder spændende, og som de kunne tænke sig, at vi kommer omkring i undervisningen i år.

I det faglige arbejde skal eleverne:
- Lære forskellen mellem hverdagspsykologi og videnskabelig psykologi
- Lære forskellen mellem de tre videnskabelige traditioner
- Få kendskab til hvad psykologiske problemstillinger er
- Opnå et kendskab til fagets metoder i overbliksform og kritisk vurdering af undersøgelser.

Centrale spørgsmål
- Hvad er hverdagspsykologi, poppsykologi og hvad er videnskabelig psykologi?
- Hvad hedder de tre videnskabelige traditioner og hvad kendetegner dem?
- Hvad er psykologiske problemstillinger?
- Hvordan vurderer vi undersøgelser kritisk?

Kernestof:
Psykologisk metode
– undersøgelsesmetoder, herunder eksperiment, observation, interview og spørgeskemaundersøgelse

Materialer (22,5 ns.):
Hverdagspsykologi og pop-psykologi Fra Grundlæggende psykologi og socialpsykologi: https://grundlaeggendepsykologi-socialpsykologi.praxis.dk/1225
Den videnskabelige tænkning Fra Psykologiens Veje: https://psykveje.systime.dk/?id=4548#c10186
Tre videnskabelige traditioner Fra Psykologiens Veje https://psykveje.systime.dk/?id=5773
Fem korte nyhedsklip fra videnskab.dk om psykologiske studier.
Uddrag fra Vejledningen til læreplanen om de supplerende stofområder

Tekster om metode med følgende overskrifter (Baseret på uddrag fra: ”PsykC” af Magnus Riisager, ”Temaer til psykologi” af Christian Skjødt Pedersen, ”Psykologiens Veje” af Ole Schultz Larsen , ”Undersøgelser i Psykologi” af Katrine Quorning & Charlotte Tieka Jensen):
Metode, Vigtige psykologiske metoder, Kvantitativ og kvalitativ metode, Eksperiment, Observation, Spørgeskema, Interview, Oversigt over de fire grundlæggende metoder, Tvillingestudier, Kritisk vurdering af undersøgelser, Faste spørgsmål til psykologiske undersøgelser, Korrelation og kausalitet, Repræsentativitet, Forsøgseffekt, Forsøgsledereffekt, Kontroleffekt, Kunstige situationer, Selvrapportering, Etiske retningslinjer, Validitet, Intern validitet, Ekstern validitet, Reliabilitet.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 3,00 moduler
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Vidnepsykologi

Dette forløb har til formål at give eleverne en forståelse af de psykologiske faktorer, der påvirker vidners pålidelighed, samt at udvikle deres evne til at analysere og reflektere over, hvordan hukommelse, perception og sociale mekanismer kan forme vidneudsagn. De vil desuden få indsigt i, hvordan politiet anvender viden om vidnepsykologi, når de afhører vidner og gerningsmænd. De vil få kendskab til eksperimentelle og naturalistiske metoder, herunder vurdering af validitet og reliabilitet i psykologisk forskning.
Endelig vil eleverne gennem cases og autentiske studier, såsom Chris Watts, Jennifer Thompsons fejlagtige udpegning af Ronald Cotton som gerningsmand, dokumentaren Farlige forklaringer, m.m.,, få mulighed for at anvende deres teoretiske viden i praksis.

Kernestoffet:
Socialpsykologi
– social adfærd, gruppepsykologiske processer samt social indflydelse
– kommunikation i sociale sammenhænge
– social kognition, herunder stereotyper, fordomme og diskrimination
Kognition og læring
– psykologiske, sociale og kulturelle forholds betydning for hukommelse
– følelser og kognition
– perceptionens og tænkningens betydning for menneskets forståelse af sig selv og omverdenen
Personlighed og identitet
– selv og identitet
Psykologisk metode
– undersøgelsesmetoder, herunder eksperiment, observation, interview og spørgeskemaundersøgelse

Supplerende stof:
Retspsykologi

Fokuspunkter:
• Hukommelsen: (Atkinson og Shiffrins multilagermodel fra 1968 og Baddeley og Hitchs arbejdshukommelsesmodel fra 1974, buttom up-processer og top-down-processer, hvad har betydning for, hvorvidt information lagres eller glemmes, begrænsninger ved hukommelsesmodeller, Bartlett: Åndekrigen, kodning, lagring og genkaldelse, Piaget: kognitive skemaer, scripts, assimilation / akkomodation)
• Perception: (Hvad er kognitiv psykologi?, perception, gestaltpsykologi, gestaltlove, topdown og buttom up, stereotyper)
• Stereotyper og fordomme: (social perception, stereotyper, en undersøgelse fra 2012 af forskerparret Danny Osborne og Paul G. Davies om vidneudsagn og stereotyper)
• Kan vi stole på øjenvidner? (Loftus & Palmer 1974, eksperimenter, validitet, reliabilitet, uafhængig variabel, afhængig variabel)
• Falske erindringer: (Elizabeth Loftus’ forskning, erindringer som rekonstruktioner, Ulrik Neissers forsøg om blitz-erindringer, Reid-teknikken, falske tilståelser, kritik af teorien om fortrængning, Lost in the mall”-eksperimentet)
• Forsvarsmekanismer: (Freud, Hvad er forsvarsmekanismer og hvad er de til for (ifølge Freud)? Hvad er fortrængning?)
• Børn som vidner: (Yvonne Thomsens undersøgelse, Farlige forklaringer, kvalitativ og kvantitativ metode, misinformationseffekten, konformitet)
• Ting vi aldrig glemmer: (Blitzhukommelse og adrenalins betydning for hukommelsen, kritik af blitz-hukommelsesteori, William Hirsts (2009) undersøgelse af 9/11-vidners hukommelse, undersøgelsen af McGaugh og Cahill (1995))
• Forhørsmetoder og kan man se, når nogen lyver? (politiets standardafhøring og det kognitive interview, forskning i hvad der virker, når man skal spotte en løgner, Naturalistiske, retrospektive studier, Chris Watts)
• Metoder i vidnepsykologi (naturalistiske studier, Naturalistisk undersøgelse om nøjagtigheden af ægte øjenvidners erindringer John C. Yuille og Judith L. Cutshall. 1986, Kvasieksperiment, naturligt eksperiment, felteksperiment, validitet, reliabilitet)
• Case: (Jennifer Thompson udpegede Ronald Cotton som voldtægtsmand, Eksperiment om betydningen af ros ift. vidners selvsikkerhed i udpegningen af gerningsmænd, Gary L. Wells og Amy B. Douglass. 1998)

Materiale:
• Du husker det tydeligt, men måske er det aldrig sket. Din hukommelse snyder dig. Af Torben Sangild, Zetland, 10. januar 2017, https://www.zetland.dk/historie/seAV1YmZ-ae2KvJdE-fcbbd (5,8 ns.)
• Forsvarsmekanismer fra Grundlæggende psykologi og socialpsykologi (Peder Nielsen), s. 40-44 (ca. 3 ns.)
• Interviewudskrifter fra Yvonne Thomsen (2004): Førskolebørns påvirkelighed i en vidnepsykologisk kontekst: Ph.d.-afhandling) (ca. 3 ns.)

Følgende afsnit fra Psykologiens veje (Ole Schultz Larsen)
• Indledningen til kapitel 11. Kognitiv psykologi https://psykveje.systime.dk/?id=5192 (0,7 ns.)
• Afsnittet Gestaltpsykologi fra delkapitlet De første kognitive psykologer (1,8 ns.)
• Afsnittet Stereotyper fra delkapitlet Perception (Uddrag på 2,4 ns.)
• Kvasieksperiment fra delkapitel om Eksperimenter (2,8 ns.)

Følgende afsnit fra PsykB (Magnus Riisager)
• Kapitel 10.2 Grundlæggende om den menneskelige hukommelse (minus 10.2.6) (4,3 ns.)
• 10.4 Metoder i vidnepsykologien (0,4 ns.)
• 10.4.1 Naturalistiske undersøgelser (1,8 ns.)
• 10.5 Stereotyper, fordomme og vidneudsagn (2 ns.)
• 10.6 Sociale påvirkninger af hukommelsen (0,9 ns.)
• 10.3.1 Tændthed og erindringsklarhed (0,8 ns.)
• 10.3.2 Blitzhukommelse og levende minder (1,3 ns.)
• 10.7 Forhørsteknikker og interviewmetoder (2,4 ns.) (minus 10.7.3)
• 10.8 Kan man se, hvis nogen lyver? (minus eksperimentet) (0,2 ns.)
• 10.8.1 Politiets metoder til at afsløre løgn (1,8 ns.)
• 10.8.3 Løgn og bedrag i sager om forsvundne familiemedlemmer (2,9 ns.)
• Eksperiment om betydningen af ros ift. vidners selvsikkerhed i udpegningen af gerningsmænd fra delkapitel 10.6.2 Plantning af falske minder (ca. 1 ns.)

Følgende afsnit fra Undersøgelser i psykologi (Charlotte Tieka Jensen og Katrine Quorning)
• 3.1 Hvad husker du fra i går? (2,6 ns)
• 3.2 Kan vi stole på øjenvidner? (1,7 ns.)

Følgende afsnit fra Fra celle til selfie (Flemming André Phillip Ravn & Troels Wolf)
Følelser fremmer læring fra delkapitlet At fremme læring https://psykologi.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=226&L=10 (0,5 ns.)

Video
• Piaget’s Schema: Accommodation and Assimilation of New Information https://www.youtube.com/watch?v=EYbCE1udazw  (6 min)
• How reliable is your memory? Elisabeth Loftus TedTalk https://www.ted.com/talks/elizabeth_loftus_how_reliable_is_your_memory?subtitle=en  (17 min)
• Intro til forsvarsmekanismer – Amina Lab https://www.youtube.com/watch?v=4mj6JbZcXX4&t=3s (6 min)
• Farlige forklaringer. DR. 2003. https://via.mitcfu.dk/TV0000000302 (59 min)
• Remembering what matters https://www.youtube.com/watch?v=JuCMRhT15uQ&t=1s  (8,5 min)
• Eyewitness Testimony Part 1 https://www.youtube.com/watch?v=u-SBTRLoPuo (13 min)
• Eyewitness Testimony Part 2 https://www.youtube.com/watch?v=I4V6aoYuDcg (13 min)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Feltarbejde

Feltarbejdet har til formål at styrke elevernes viden om psykologisk metode, med fokus på undersøgelsesmetoderne eksperiment, observation, interview og spørgeskemaundersøgelse, samt træne elevernes evne til simpel dataanalyse. Herved udvikles elevernes selvstændighed og kompetence i at formulere og undersøge konkrete psykologiske problemstillinger kritisk ved hjælp af fagets viden og metoder.

Eleverne opstillede selv en problemstilling, som de undersøgte empirisk ved at vælge en relevant videnskabelig metode, finde deltagere til undersøgelsen, klargøre materialer og procedurer, og lave simpel databehandling af den empiri, de havde indsamlet. De afsluttede forløbet med rapportskrivning og fremlæggelse for holdet af deres projekt.

Kernestof:
Psykologisk metode
– undersøgelsesmetoder, herunder eksperiment, observation, interview og spørgeskemaundersøgelse samt simpel analyse af data.  

Materialer:
PsykB (Magnus Riisager), Kapitel 3: Sådan designer og udfører man feltarbejde (13,5 ns)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Kærlighed og relationer

Dette forløb undersøger temaet, Kærlighed og relationer. Vi har belyst temaet gennem forskellige undertemaer:
Tilknytning i barndommen, tidlig modgang og resiliens, tilknytning i voksenlivet, udvikling, forandring og stabilitet i tilknytning gennem livet, problemer og konflikt i parforhold, Sternbergs kærlighedsteori, kønsforskelle mht. uforpligtende sex, evolutionspsykologiske forklaringer på partnervalg, venskaber og effekter af venskaber.
Forløbet blev afrundet med synopsis-skrivning og videofremlæggelse.

Fokuspunkter:
• Tilknytning i barndommen: (Konrad Lorenz, John Bowlby, indre arbejdsmodeller, sikker base og udforskningsadfærd, tilknytningsfaser, Mary Ainsworths sensitivitetshypotese, fremmedsituationstesten, tilknytningsstile, Undersøgelsen af sammenhængen mellem tilknytningsstil og faktorer i barndom og voksenliv, Kristin D. Mickelson, Phillip R. Shaver og Ronald C. Kessier. 1997)
• Tidlig modgang og resiliens: vanrøgt, resiliens, BEIP-projektet (The Bucharest Early Intervention Project)
• Tilknytning i voksenlivet: (Shavers flerdimensionale model, Hazan og Shavers spørgeskema til vurdering af tilknytningsstil i forhold til andre, Elizabeth Meins kritik, Chris Fraley)
• Udvikling, stabilitet og forandring i tilknytning: (Model over prototype-tilgangen, Undersøgelse af ændringer i tilknytningsstil over tid, William J. Chopik, Robert S. Edelstein og Kevin J. Grimm. (2017
• Sternbergs kærlighedsteori (passion, forpligtelse og intimitet, tværkulturelle studier, 7 slags forhold, den triangulære kærlighedsskala, Undersøgelse af den triangulære kærlighedsskala på tværs af 25 lande, betydning af kærlighedsfortællinger, herunder den romantiske kærlighed)
• Problemer og konflikt i parforhold: (tilknytningsstile, operant betingning, tvingende samspil, den fundamentale attribueringsfejl, hvorfor mennesker finder sammen, uforeneligheder, polarisering, faktorer der mindsker konflikter i forhold)
• Kønsforskelle mht. uforpligtende sex (Clark og Hatfields undersøgelse af kønsforskelle i modtageligheden over for seksuelle invitationer, Hald og Høgh-Olesens gentagelse af felteksperimentet fra 2010)
• Evolutionspsykologiske forklaringer på partnervalg (Charles Darwin, Instinkter og nedarvede adfærdsmønstre, Claus Wedekind, Thomas Seebeck, Florence Bettens og Alexander J. Paepke’s eksperiment om instinktive duftpræferencer i forhold til valg af partner)
• Venskaber og effekter af venskaber (Dunbars tal, venskabscirklerne, venskab og personlighed, venskab og køn, Erik H. Erikson, jeg- og social identitet, 3 studier i effekter af venskaber, venskaber og overgange i livet (Sam Roberts og Robin Dunbars  undersøgelse).


Kernestof:
Socialpsykologi
– social adfærd, gruppepsykologiske processer samt social indflydelse
– kommunikation i sociale sammenhænge
– social kognition
– kulturpsykologi, herunder kulturelle normer og konsekvenser af globaliseringen for identitet og socialt samspil.
Udviklingspsykologi
– menneskets udvikling i et livslangt perspektiv, herunder betydningen af arv, miljø, køn og kultur
– tilknytning, omsorg og familiens betydning for udvikling, herunder betydningen af sårbarhed og resiliens
Kognition og læring
– psykologiske og sociale forholds betydning for læring (behaviorisme)
Personlighed og identitet
– selv, identitet og personlighed
– individuelle forskelle i livsstil og håndtering af udfordringer
Psykologisk metode
– undersøgelsesmetoder, herunder eksperiment, observation, interview og spørgeskemaundersøgelse.

Supplerende stof:
Børne- og familiepsykologi

Materiale:
• Læreroplæg om ”prototype-tilgangen” baseret på Mikulincer, M. & Shaver, P. R. (2016). Individual differences in attachment-system functioning. development, stability, and change. I: M. Mikulincer & P. R. Shaver (Red.), Attachment in adulthood: Structure, dynamics, and change (2. udgave.). New York, NY: Guilford Press. (1 ns.)
• “The Triangular Love Scale” fra The Triangle of Love: Intimacy, Passion, Commitment, by Robert Sternberg. Copyright © 1988 by Robert Sternberg. (1 ns)
• Lærerproduceret resume af From love to war. I: N. S. Jacobson & A. Christensen (Red.), Acceptance and change in couple therapy: A therapist's guide to transforming relationships (s. 22-40). New York:, NY Norton. (2 ns.)
• Søren Vestergaard Thiesen: Videnskaben: Hvis du vil have et lykkeligt parforhold, så find dig en sød person – ikke en, der ligner dig selv. Heartbeats (13. februar 2019). https://heartbeats.dk/videnskaben-hvis-du-vil-have-et-lykkeligt-parforhold-saa-find-dig-en-soed-person-ikke-en-der-ligner-dig-selv/ (Uddrag, 0,9 ns)
• Marie Holm Mathiasen: Her er de fem typiske grunde til, at folk går fra hinanden. TV2. (1. august 2019). https://livsstil.tv2.dk/samliv/2019-08-01-her-er-de-fem-typiske-grunde-til-at-folk-gaar-fra-hinanden (uddrag, 2 ns)

Følgende afsnit fra PsykB (Magnus Riisager)
• 1.3 Arbejdet med psykologisk viden i forhold til aktuelt stof (2,8 ns.)
• 1.4 Kompleksitetsniveauer i arbejdet med problemstillinger (3,8 ns.)
• 1.6 Om at opstille en synopsis til eksamen i psykologi på B-niveau (1,6 ns.)
• 8.2.1 Tilknytning i barndommen (3,9 ns.)
• Læreroplæg om resiliens baseret på, 12.5.2 Resiliens: at klare sig på trods af belastning + 12.5.3 Børnesyn og resiliens: fra det sårbare til det kompetente barn + 12.5.5 Risiko og sårbarhed (Uddrag, 2 ns.)
• 8.2.2 Tilknytning i voksenlivet (1,8 ns.)
• 8.2.3 Shavers flerdimensionale model (0,9 ns.)
• 8.2.5 Udviklingsmuligheder og tilknytningsstile (1,3 ns.)
• 8.2.6 Tilknytningsstil og problemer i parforhold (2,7 ns.)
• 8.3 Mange slags kærlighed (1,7 ns.)
• 8.3.1 Syv slags forhold (1,9 ns.)
• 8.4 Tværkulturel måling af kærlighed (2,2 ns.)
• 8.4.1 Kærlighed som fortælling (1 ns.)
• ”Kønsforskelle i synet på uforpligtende sex”, fra kapitlet 8.5.2 Romantisk kærlighed (2,2 ns.)

Følgende afsnit fra PsykC (Magnus Riisager)
• Læreroplæg om resiliens baseret på, 3.7.2 Resiliensskabelse på individplan + 3.7.3 Resiliensskabelse på socialt plan (1,5 ns.)
- Uddrag af "3.5 Gruppetilhørsforhold og venskaber" https://psykc.ibog.frydenlund.dk/?id=164 (uden afsnit 3.5.1 og 3.5.3) (2,4 ns.)
• 3.2.1 Evolutionspsykologien og nedarvede adfærdsmønstre (2,4 ns.)

Følgende afsnit fra Psykologiens Veje
• Korrelationsundersøgelse (2,4 ns.)
• Læreroplæg om tvær- og længdesnitsundersøgelser baseret på kapitlet, Tvær- og længdesnitsundersøgelse (2 ns.)

Følgende afsnit fra Temaer til psykologi
• Uddrag af afsnittet, Tidlig modgang og resiliens (3,8 ns.) [minus Kauai-undersøgelsen, de læste om på c-niveau].
• Uddrag af afsnittet, De tidlige relationers betydning (3,1 ns.)
• Venskab (6,6 ns.)

Video
• Konrad Lorenz – Imprinting https://www.youtube.com/watch?v=eqZmW7uIPW4  (1, 5 min)
• Barnet bruger omsorgspersonerne som en sikker base https://psykveje.systime.dk/?id=4991 (1,5 min)
• The Strange Situation - Mary Ainsworth https://www.youtube.com/watch?v=m_6rQk7jlrc (4,5 min)
• InBrief: The Science of Neglect https://www.youtube.com/watch?v=bF3j5UVCSCA&t=3s (6 min)
• Psychology and ELT - Social Exclusion https://youtu.be/goK2rivxTqQ?si=9EDNt4jBIgDZKwMT (2 min)
• The difference between classical and operant conditioning – Peggy Andover https://www.youtube.com/watch?v=H6LEcM0E0io&t=144s (4 min)
• Uddrag fra Gift ved første blik, 2019, afsnit 5-6, https://www.dr.dk/drtv/saeson/gift-ved-foerste-blik_130218  (29 min)
• Uddrag fra Gift ved første blik, 2015, afsnit 5, https://www.dr.dk/drtv/saeson/gift-ved-foerste-blik_130218  (22,5 min)
• Koden til kærlighed, episode 8 sæson 2, https://www.dr.dk/drtv/episode/koden-til-kaerlighed_132835  (28 min)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Det gode liv

I dette forløb har eleverne beskæftiget sig med spørgsmålet om, hvad der skaber et godt liv. hvordan man bør måle lykke, hvordan man kan øge et individs livstilfredshed og lykke, og hvordan man kan skabe mere meningsfuldhed i livet.  og hvilke hindringer, der kan ligge i vejen for, at et individ får et godt liv.

Formålet med dette undervisningsforløb er at undersøge, hvad der skaber et godt liv ud fra forskellige psykologiske perspektiver, herunder positiv psykologi, eksistentiel psykologi, humanistisk psykologi og resonans. Eleverne har opnået indsigt i, hvordan livstilfredshed, lykke og meningsfuldhed kan fremmes, samt hvilke barrierer der kan forhindre et individ i at opnå et godt liv. Derudover blev eleverne introduceret til viden om adfærdsdesign, vaneimplementering og nudging som de brugte i arbejdet med et kortere case-orienteret projekt. Endelig har eleverne reflekteret over kulturforskelle i opfattelsen af det gode liv.

Forløbet kulminerede i to ugers individuelt/gruppebaseret feltarbejde fordelt på 7 moduler af 70-75 minutter inden for temaet. Eleverne skulle undersøge en psykologifaglig problemstilling inden for temaet, Det gode liv, der lagde op til at anvende en metode, som de ikke brugte ved feltarbejdet i efteråret.

Kernestoffet:

Socialpsykologi
– kulturpsykologi, herunder kulturelle normer og konsekvenser af globaliseringen for identitet og socialt samspil.
Udviklingspsykologi
– menneskets udvikling i et livslangt perspektiv, herunder betydningen af arv, miljø og kultur
Kognition og læring
– psykologiske, sociale og kulturelle forholds betydning for læring, motivation og hukommelse
– følelser og kognition
– perceptionens og tænkningens betydning for menneskets forståelse af sig selv og omverdenen
Personlighed og identitet
– selv, identitet og personlighed
– individuelle forskelle i livsstil og håndtering af udfordringer
Psykologisk metode
– undersøgelsesmetoder, herunder eksperiment, observation, interview og spørgeskemaundersøgelse samt simpel analyse af data.  

Supplerende stof:
- Sundhedspsykologi
- Klinisk psykologi
- Neuropsykologi
- Adfærdsøkonomi

Fokuspunkter:
Positiv psykologi (Martin Seligman og hans tredelte lykkebegreb, Hvad er/vil positiv psykologi, Teknikker til at øge livstilfredsheden og lykken, Faktorer, der øger folks livstilfredshed, Mihalyi Csikszentmihalyi og flow, Eksperiment om effekten af at købe noget til en anden person, Hvilke udfordringer er der ved at undersøge lykke? Satisfaction With Life Scale, kritik)

Humanistisk psykologi (Abraham Maslows behovshierarki, mangelbehov og vækstbehov)

Eksistentiel psykologi (Jean-Paul Sartre, eksistensen går forud for essensen, forholdet mellem og betydningen af frihed, valg og ansvar, fremmedgørelse, ligheder og forskelle mellem humanistisk, eksistentiel og positiv psykologi)

Hindringer for det gode liv (indlært hjælpeløshed og indlært optimisme, Seligmans laboratorieforsøg med hunde og mennesker, medfødte hindringer: personlighed (femfaktormodellen), forklaringsstile, model over den formodede sammenhæng mellem depression og attributionsstil ved positive og negative begivenheder)

Afhængighed (neuroner, synapser, neurotransmission, ungdomshjernen, belønningssystemet, trang vs. nydelse, adfærdsafhængighed vs. fysisk afhængighed, kokain- og computerspilsafhængighed, individuelle og sociale faktorer i risikoen for at udvikle en afhængighed.)

Mål- og vaneimplementering (implementeringsintention, hvis-så plan, coping plan, Sarah Milne et al’s studie, Sniehotte et al’s studie)

Adfærdsdesign (Hvad er adfærdsdesign, hvilke psykologiske mekanismer udnyttes og hvordan adfærdsdesign kan hjælpe med at give folk bedre og sundere liv? Kahnemans dobbeltprocesteori og de spontane handlinger, Foggs adfærdsmodel og potentialet for adfærdspåvirkning, tiny habits)

Resonans (Hartmut Rosa, acceleration, det resonansfyldte forhold, det ikke-resonansfyldte forhold, fremmedgørelse, af<--fekt og e-->motion)

Kulturelle forskelle (kollektivisme, individualisme, konfucianisme, Tværkulturel undersøgelse om opfattelsen af lykke, kritik af skelnen mellem individualisme og kollektivisme)

Metode (replikationskrise, intro til kodning af kvalitative data, simpel kvantitativ databehandling, feltarbejde, kvalitativ vs. kvantitativ forskning)

Materiale (ca. 52 ns + 70 min video/lyd)

- Christian Bjørnskov (2014), ”Hvad vi taler om, når vi taler om lykke” s. 10-20 i Lykke (6 ns.)
- Laura Linn, “Homeless to Harvard” https://www.familyconsumersciences.com/wp-content/uploads/Homeless-to-Harvard-_-ACTION-_-Scholastic.com_.pdf (1,7 ns.)
- Morten Elsøe linkedin opslag om Sarah Milne et al: “Combining Motivational and Volitional Interventions to Promote Exercise Participation: Protection Motivation Theory and Implementation Intentions,” British Journal of Health Psychology, 2002 https://dk.linkedin.com/posts/mortenelsoe_har-du-l%C3%A6nge-haft-ambitioner-om-at-tr%C3%A6ne-activity-7265627050009317377-wxHT  (1 ns.)
- Lærerproduceret resume af: Sniehotta, F. F., Scholz, U., & Schwarzer, R. (2006). Action plans and coping plans for physical exercise: A longitudinal intervention study in cardiac rehabilitation. British journal of health psychology, 11(Pt 1), 23–37. https://doi.org/10.1348/135910705X43804  (2 ns.)
- Tilpasset model over den formodede sammenhæng mellem depression og attributionsstil ved positive og negative begivenheder med afsæt i kapitlet, Indlært hjælpeløshed, i ”20 Psykologiske eksperimenter – der ændrede vores syn på mennesket”, Henrik Høgh-Olesen og Thomas Dalsgaard, 2011
- Læreroplæg om kodning af kvalitative data med afsæt i Braun, V., & Clarke, V. (2006). Using thematic analysis in psychology. Qualitative research in psychology, 3(2), 77-101. (5 min)
- Læreroplæg om replikationskrise med afsæt i https://metodeguiden.au.dk/replikationskrise (5 min)

Følgende afsnit fra Psykologiens veje (Ole Schultz Larsen)
- 17. Eksistentiel og humanistisk psykologi (0,9 ns.)
- Hvad er eksistentialisme? (ca. 4 ns. uddrag)
- Den humanistiske psykologi (0,8 ns.)
- Maslows behovshierarki (2,3 ns.)

Følgende afsnit fra PsykB (Magnus Riisager)
- 7.1 Indledning (0,4 ns.)
- 7.2 Den positive psykologi om det gode liv som et lykkeligt liv (2 ns.)
- 7.2.1 Teknikker til at øge livstilfredsheden og lykken (2,1 ns.)
- 7.2.2 Faktorer, der øger folks livstilfredshed (0,6 ns.)
- 7.5 Rosa om det gode liv som et liv i resonans (3,9 ns.)
- 7.6.1 Medfødte hindringer (1,5 ns.)
- 7.7 Hvordan adfærdsdesign kan hjælpe med at give folk bedre liv (1 ns.)
- 7.7.1 Kahnemans dobbeltprocesteori og de spontane handlinger (0,9 ns.)
- 7.7.2 Foggs adfærdsmodel og potentialet for adfærdspåvirkning (1,9 ns.)
- 7.7.3 Adfærdsdesign, som fremmer folks sundhed (2,2 ns.)
- 7.8 Kulturforskelle på det gode liv (0,9 ns.)
- 7.8.1 Årsagen til kulturforskelle (2,2 ns.)
- 7.8.2 Er det så let at dele verden op i kulturer (2,7 ns.)

- Case: I sikre hænder (2017) (1,2 ns.) https://psykb.ibog.frydenlund.dk/?id=407#c1063
- Læreroplæg om Seligmans forklaringsstile med afsæt i 6.4.1 Motivationsprocessen

Følgende afsnit fra PsykC (Magnus Riisager)
- 5.6 Afhængighed (4,2 ns., uddrag)
- Læreroplæg med afsæt i 5.3 Ungdomshjernen og risikovillighed (5 min)

Følgende afsnit fra Psykologi – Fra celle til selfie (Flemming André Phillip Ravn & Troels Wolf)
- 5.9: Indlært hjælpeløshed (2 ns.)
- 7.5: Belønningssystemet - trang og vellyst (3,5 ns.)
- Læreroplæg med afsæt i 4.6: Hartmut Rosa: Acceleration og resonans (5 min)

Følgende afsnit fra PSYKOLOGI – aktuelle teorier og nyere forskning (Ulla Søgaard)
- Uddrag af Seligmans kognitive indlæringsteori, s. 97-98 (1 ns.)

Video og lyd
- The new era of positive psychology Martin Seligman. TED2004. February 2004 (ca. første 9 min uddrag) https://www.ted.com/talks/martin_seligman_the_new_era_of_positive_psychology?subtitle=en
- Maslow's Hierarchy of Needs https://www.youtube.com/watch?v=O-4ithG_07Q  (2,75 min)
- Resten af dit liv: Frederik - Du er god nok https://www.dr.dk/drtv/episode/resten-af-dit-liv_-frederik-_-du-er-god-nok_498851  (28 min)
- How To Actually Get Things Done (implementation intentions) (11 min) https://www.youtube.com/watch?v=DUAB-BW-gZ8
- Behavioral scientist BJ Fogg on building lasting habits https://www.youtube.com/watch?v=h35hy4LcVFw (2,5 min)
- Learned Helplessness (3,5 min) https://www.youtube.com/watch?v=q35FtODk64g
- Brinkmanns briks, 22. jan. 2025. Findes meningen med livet i Kina? (Uddrag: 24:08-31; 37:05-43:10) https://www.dr.dk/lyd/p1/brinkmanns-briks/brinkmanns-briks-2025/brinkmanns-briks-findes-meningen-med-livet-i-kina-11032521043
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Klinisk psykologi

Klinisk psykologi

Forløbet giver eleverne en grundlæggende forståelse for klinisk psykologi med fokus på psykiske sygdomme/lidelser, deres årsager, diagnosticering og behandling. Eleverne skal desuden opnå indsigt i, hvordan synet på psykisk sygdom og normalitet varierer historisk, kulturelt og teoretisk, samt hvordan diagnoser og stigmatisering påvirker individet og samfundet. Vi arbejdede bl.a. i dybden med depression som eksempel på en psykisk sygdom, dvs. dens mulige årsager, forløb og behandling.

I forløbet har der været fokus på følgende:
- Historiske opfattelser af psykiatri (fra middelalderen til i dag, det hvide snit, medicin)
- Psykiatri i andre kulturer (kulturbundne syndromer, patogenese, patoplastik, Hikkikomori)
- Forskellige teoretiske forklaringer på årsagerne til psykiske lidelser (psykoanalysen, behaviorismen, humanistisk tilgang, kognitiv tilgang, biologisk tilgang, sociokulturel tilgang, evolutionær tilgang)
- Lisa Feldman Barretts teori om følelser (Forskellige kategorier af følelser, forskellen på et universalistisk perspektiv på følelser (Ekman) og Lisa Feldman Barrets teori om konstruerede følelser, circumplex-modelen, hjernen som forudsigelsesmekanisme, body budget, affekter, begreber (concepts) og emotion, depression)
- Normalitet (Normtyper, at have vs. at være sin lidelse/sygdom)
- Stigmatisering (stereotyper, fordomme og diskrimination, sprogets betydning for fordomme, Thornicroft og kollegers metastudie 2016 (typer af fordomme), Psykiatrifondens undersøgelse om tabu og fordomme i forbindelse med psykisk sygdom og arbejdsliv)
- At stille en diagnose (Diagnose og prognose, historisk udvikling af diagnosemanualer, Diagnosesystemerne ICD og DSM, Udredning, kategorial vs. dimensional tilgang til diagnoser, Sygdomsspecificitet og diagnosemanualer, Brinkmanns situationelle sygdomsopfattelse)
- Diagnosemanualers reliabilitet og validitet (kan man snyde sig til en diagnose?)
- Gal eller normal-dokumentar (Paranoid skizofreni, maniodepressiv, spiseforstyrrelse, OCD, social fobi)
- Kan det være en lettelse at få en diagnose? (Lotte Hvas’ argumenter for og imod diagnoser, når man befinder sig i gråzonen mellem syg og rask, diagnosen som fortælling, Hvem har retten til at skelne mellem sygdom og sundhed, normalitet og afvigelse?)
- Patologiseringsforklaringen på øget forekomst af angst og depression (patologisering, prævalensinflationshypotese, Major Depression Inventory (MDI), De raske syge og DRs eksperiment, medicinalindustriens rolle, overgangen fra en ætiologisk til diagnostisk tilgang ved DSM-III)
- Epidemiforklaringen på øget forekomst af angst og depression (Præstationssamfundet [Anders Petersen], højhastighedssamfundet og resonans [Hartmut Rosa])
- Arv og miljø (samspillet mellem risiko- og beskyttelsesfaktorer, Øyvind Kvellos model, multifaktorielle forklaringer, sårbarhed-stress-modellen, Kari Killén, forældrefunktioner, risikosituationer)
- Depression (Symptomer på diagnosen ’en tilbagevendende moderat depression’, Kulturforskelle i depressionssymptomer, stress-sårbarheds-modellen, serotoninhypotesen og neurogenese, kilder til stress og depression, medicinsk behandlingsstrategi, SSRI-præparater, kognitiv behandlingsstrategi, systemisk behandlingsstrategi, undersøgelse om betydningen af kæledyr i forhold til at slippe ud af depression, Lisa Feldman Barrett)
- Drømmen om diagnosen (DR Genstart), Trivselskommisionens anbefalinger (DR Deadline), og Rockwoolfondens undersøgelse om trivsel

Kernestof:

Socialpsykologi
– social adfærd, inklusion og eksklusion
– kommunikation i sociale sammenhænge og på digitale medier
– social kognition, herunder stereotyper, fordomme og diskrimination
– kulturpsykologi, herunder kulturelle normer og konsekvenser af globaliseringen for identitet og socialt samspil.

Udviklingspsykologi
– menneskets udvikling i et livslangt perspektiv, herunder betydningen af arv, miljø, køn og kultur
– tilknytning, omsorg og familiens betydning for udvikling, herunder betydningen af sårbarhed og resiliens

Kognition og læring
– psykologiske, sociale, digitale og kulturelle forholds betydning for læring, motivation og hukommelse
– følelser og kognition
– perceptionens og tænkningens betydning for menneskets forståelse af sig selv og omverdenen

Personlighed og identitet
– selv, identitet og personlighed
– individuelle forskelle i livsstil og håndtering af udfordringer, herunder arbejde, stress og coping

Psykologisk metode
– undersøgelsesmetoder, herunder observation, interview og spørgeskemaundersøgelse

Supplerende stof:
Klinisk psykologi, neuropsykologi, børne- og familiepsykologi

Materiale (ca. 31 ns. + ca. 220 min lyd-/videomateriale):

- Major Depression Inventory (MDI) https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/undersoegelser-og-proever/kalkulatorer/major-depression-inventory-mdi/  (1 s.)
- ICD-10 Version:2019 https://icd.who.int/browse10/2019/en#/V
- Gal eller normal? https://www.dr.dk/presse/gal-eller-normal  (1 ns.)
- Tilpasset model over den formodede sammenhæng mellem depression og attributionsstil ved positive og negative begivenheder med afsæt i kapitlet, Indlært hjælpeløshed, i ”20 Psykologiske eksperimenter – der ændrede vores syn på mennesket”, Henrik Høgh-Olesen og Thomas Dalsgaard, 2011
- ”For mange unge er mistrivsel noget, der kommer og går”. ROCKWOOL Fonden. August 2024. Formidlingsartikel. https://rockwoolfonden.dk/udgivelser/for-mange-unge-er-mistrivsel-noget-der kommer-og-gaar/ (1,9 ns.)
- Oplæg om diagnoser og diagnosticering på baggrund af artikler fra Brinkmann, S., & Petersen, A. (2016). Diagnoser: perspektiver, kritik og diskussion. Klim.
- Oplæg om patologiseringsforklaringen og epidemiforklaringen på baggrund af kapitlet: 12.3 To grundlæggende perspektiver: patologiseringsforklaringen og epidemiforklaringen (PsykB, Magnus Riisager); supplerende om Anders Petersens teorier om præstationssamfundet med afsæt i ”Forelæsning om "Unges mentale trivsel i præstationssamfundet", Aalborg Universitet, AAU Play” [YouTube] https://www.youtube.com/watch?v=qvH2r3YsvmI  
- Oplæg om prævalensinflationshypotesen på baggrund af Foulkes, L., & Andrews, J. L. (2023). Are mental health awareness efforts contributing to the rise in reported mental health problems? A call to test the prevalence inflation hypothesis. New Ideas in Psychology, 69, 1–6. (5 min)
- Oplæg om stereotyper og fordomme på baggrund af https://psykiatrifonden.dk/viden/temaer/tabu-fordomme/sproget-forstaerker-fordomme  

Følgende kapitler fra PsykB i-bogen (Magnus Riisager) https://psykb.ibog.frydenlund.dk/
- 11.1 Hvorfor beskæftige sig med klinisk psykologi? (0,8 ns.)
- 11.2 Opfattelser af psykiatri på tværs af tid og kultur (0,4 ns,)
- 11.2.1 Historiske opfattelser (2,1 ns.)
- 11.2.2 Psykiatri i andre kulturer (1,8 ns.)
- 11.3 'Gal' eller 'normal'? (0,7 ns.)
- 11.3.1 Psykologiske normtyper (1,7 ns.)
- 11.3.3 Stigmatisering af mennesker med psykisk sygdom (2,1 ns.)
- 11.4 At stille en diagnose (3 ns.)
- 11.4.1 Et kritisk blik på ICD-10 (uddrag, casen, ca. 0,8 ns.)
- 11.4.3 Kan man snyde sig til en diagnose? (1 ns.)
- 11.4.4 Kan det være en lettelse at få en diagnose? (2,6 ns.)
- 11.5.1 Samspillet mellem arv og miljø (2,5 ns.)
- 11.7 Går psykisk sygdom i arv? Børn af psykisk syge (0,3 ns.)
- 11.7.1 Samspillet mellem barn og forældre i sårbare situationer (3,4 ns.)
- 5.6 Depression – en forstyrrelse i følelseslivet (0,3 ns.)
- 5.6.1 Symptomer på depression (0,9 ns.)
- 5.6.2 Årsager til den tilbagevendende depression (uddrag 1,8 ns.)
- 5.6.3 Behandling af depression (uddrag 2,2 ns.)

Følgende lyd- og videomateriale:

- How Emotions are Made (Cinematic Lecture) [YouTube]  https://www.youtube.com/watch?v=0rbyC5m557I (40 min)
- How emotions work | Neuroscientist Lisa Feldman Barrett [YouTube]  https://www.youtube.com/watch?v=mJLROKV2SzU (9 min)
- Gal eller normal – afsnit 1 og uddrag af afsnit 2 (DR dokumentar, 2012) [CFU] (75 min)
- De raske syge (DR dokumentar) [CFU] (59 min)
- Hikikomori: Japan's Modern Day Hermits [YouTube] https://www.youtube.com/watch?v=FL5Ynew72Oo (6 min)
- Psychology's 7 Modern Perspectives [YouTube] https://www.youtube.com/watch?v=PcKtNYs0lpQ (7 min)
- Uddrag af Deadline. 26. februar 2025. DR TV. https://www.dr.dk/drtv/se/deadline_-telefonfri-trivsel_508200 (ca.  13 min)
- Uddrag af “Drømmen om diagnosen”. Genstart. 6. december 2024. DR Lyd. https://www.dr.dk/lyd/special-radio/genstart/genstart-2024/genstart droemmen-om-diagnosen-11802450495 (ca. 14 min)

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Klar til eksamen [Repetitionsforløb]

Vi repeterede viden om læring, hukommelse, opmærksomhed, motivation og stress i et anvendelsesorienteret tematisk forløb om, hvordan man bliver klar til eksamen. Med afsæt i ovenstående viden øvede eleverne sig i at arbejde med bilag, udarbejde en synopsis og holde et individuelt oplæg for en holdmakker.
Derefter brugte vi et modul på at repetere forløbet om vidnepsykologi og et modul på at arbejde med eksamenssættet og videoen fra Ved det grønne bord 2022.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer