Holdet 2024 ps/3g-4 - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Skanderborg Gymnasium
Fag og niveau Psykologi C
Lærer(e) Oscar Andersen Fog
Hold 2024 ps/3g-4 (3g ps-4)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Introduktion til psykologi
Titel 2 Hvem er jeg?
Titel 3 Præstation på godt og ondt
Titel 4 Ondskab og godhed
Titel 5 Musik og psykologi
Titel 6 Afrunding

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Introduktion til psykologi

Faget lagde ud med tre moduler, der gav eleverne en kort introduktion til psykologiens forskellige hovedområder, de tre videnskabelige traditioner, kritisk tænkning, psykologiske metoder, forskellen på hverdagspsykologi og videnskabelig psykologi samt hvordan man arbejder med aktuelt stof i psykologi c.

Materialer (15,5 ns. * ):

Kapitel 1: Sådan arbejder man i psykologi på C-niveau (kap 1.1, 1.2 og 1.3) i PsykC (2 ns)
Guide - Vejen hen til en psykologisk problemstilling (0,7 ns.)
Arbejdsark til metode (1 ns.)
Kronik: ”Julies liv”, Politiken d. 25. maj 2000 (1,3 ns.)
Læreroplæg på baggrund af Hvad er psykologi? Fra Psykologiens veje af Ole Schultz Larsen https://psykveje.systime.dk/?id=5769 (2 ns.)
Hvad er en sammenhæng? | Kausalitet og korrelation for dummies https://www.youtube.com/watch?v=RPXI-zT-i7I&list=PLChFAX0QyLB1PVh6MIQ3tI5Ui-HkB741K&index=3 (5 min)

Tekster om metode med følgende overskrifter (Baseret på uddrag fra: ”PsykC” af Magnus Riisager, ”Temaer til psykologi” af Christian Skjødt Pedersen, ”Psykologiens Veje” af Ole Schultz Larsen , ”Undersøgelser i Psykologi” af Katrine Quorning & Charlotte Tieka Jensen):
Metode, Vigtige psykologiske metoder, Kvantitativ og kvalitativ metode, Eksperiment, Observation, Spørgeskema, Interview, Oversigt over de fire grundlæggende metoder, Tvillingestudier, Kritisk vurdering af undersøgelser, Faste spørgsmål til psykologiske undersøgelser, Korrelation og kausalitet, Repræsentativitet, Forsøgseffekt, Forsøgsledereffekt, Kontroleffekt, Kunstige situationer, Selvrapportering, Etiske retningslinjer.

(* Eleverne læste frem til og med teksten om Interview i introduktionsforløbet. De resterende tekster blev brugt løbende ved arbejdet med læsning af psykologiske undersøgelser i år)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 3,00 moduler
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Hvem er jeg?

I dette forløb har vi arbejdet med forskellige perspektiver på det overordnede tema, ”Hvem er jeg?”. Gennem forløbet har vi overvejet, hvordan de forskellige perspektiver kan sige noget om, hvem man er som menneske og hvordan man er blevet til den, man er.

Forløbet har trænet eleverne i at lave psykologiske analyser af aktuelt stof ved at identificere og formulere psykologiske problemstillinger og analysere dem med begreber, teorier og undersøgelser fra modulernes undertemaer. Eleverne har formidlet analyse af en case gennem et videooplæg. Eleverne har desuden øvet sig i at forholde sig kritisk til psykologisk viden (begreber, teorier og undersøgelser) og at skelne mellem hverdagspsykologi og videnskabelig psykologi.
Vi har arbejdet nedenstående spørgsmål (1-2 moduler til hvert spørgsmål, fokus i parentes)

• Er jeg min personlighed? (femfaktormodellen, personlighedstest, tvillingestudier, undersøgelse af den genetiske komponent for de fem personlighedsdimensioner i femfaktormodellen)
• Er jeg den, jeg husker? (erindring/selvbiografiske hukommelse, spontane og viljestyrede erindringer, Undersøgelse af 3-4-åriges hukommelse fra Aarhus Universitet, ungdomsbumpet, kulturelt livsskript)
• Er jeg min opvækst? (Sterns teori om udvikling af selvfornemmelser, begyndende selv, kerne-selv, subjektivt selv, verbalt selv, narrativt selv)
• Er jeg den, jeg fortæller, jeg er? (Erikson [jeg- og social identitet], Giddens, det senmoderne samfund, sociale arenaer, kulturel frisættelse, identitet som refleksivt projekt og narrativ identitet)
• Er jeg den, jeg er i kraft af mine relationer? (Kenneth Gergen, identitet som relationelt fænomen, samhandling, sam-flydelse)
• Er jeg den, jeg er i forhold til andre? (Festingers sociale sammenligningsteori, Lockwood og Kunda (1997), Morse og Gergen (1970))
• Er jeg den, jeg viser på SoMe? (Rogers humanistiske psykologi, selvværd, selvbillede, ideal-selv, real-selv, kongruens, inkongruens, Chou og Edge 2012 [samt Giddens, Festinger, Gergen])
• Er jeg den, jeg vælger at være? (eksistenspsykologisk syn på identitet – Sartre, frihed, valg, ansvar, mening, eksistens forud for essens)
• Er jeg individualistisk eller kollektivistisk? (kollektivisme, individualisme, undersøgelse af amerikanske studerende og forskellige samfundsgrupper i Kenya, der besvarede ”Hvem er jeg”-spørgeskemaet foretaget af Ma, V. & Schoeneman T. J (1997))

Faglige mål fra læreplanen, vi særligt har arbejdet med:
- redegøre for og kritisk forholde sig til psykologisk viden i form af psykologiske teorier, begreber og undersøgelser
- formulere konkrete psykologifaglige problemstillinger i aktuelt stof samt udvælge og anvende relevant psykologisk viden fra forskellige kilder […] til at undersøge disse problemstillinger og kunne forholde sig kritisk til den anvendte viden på et fagligt grundlag.
- […] kunne skelne mellem hverdagspsykologi og videnskabelig baseret psykologisk viden
- argumentere fagligt og formidle psykologisk viden med et fagligt begrebsapparat på en klar og præcis måde

Kernestof:
Socialpsykologi:
– social adfærd, gruppepsykologiske processer og social indflydelse
– kommunikation i sociale sammenhænge og på digitale medier
Udviklingspsykologi:
– menneskets udvikling, herunder betydning af arv, miljø og kultur
Kognition og læring:
– psykologiske, sociale og kulturelle forholds betydning for hukommelse
– perceptionens og tænkningens betydning for menneskets forståelse af sig selv og omverdenen
Personlighed og identitet:
– identitet og personlighed
– individuelle forskelle i livsstil

Supplerende stof:
– videnskabelige og metodiske forhold.

Materialer (25,6 ns. + 113,75 minutters lyd/video):
- Selvbiografiske erindringer (Uddrag fra Tænkepause af Dorthe Berntsen, 1,5 ns)
- Carl Rogers humanistiske personlighedsteori, lærerproduceret tekst sammensat af uddrag fra ”Carl Rogers Humanistic Theory And Contribution To Psychology” (Simply Psychology.com) og ”Carl Rogers” fra Psykologiens Veje (1,8 ns)
- Materiale om Sterns teori om udvikling af selvfornemmelser baseret på afsnit fra ”PsykC” af Magnus Riisager og ”Psykologi – fra celle til selfie” af Flemming André Phillip Ravn og Troels Wolf (2,8 ns)
- Slides fra modulerne. Findes på Lectio under de enkelte moduler

Følgende afsnit fra: ”PsykC” af Magnus Riisager
- 3.2.3 Femfaktormodellen (2,3 ns)
- 3.2.3 Undersøgelse af det genetiske fundament for de fem personlighedsdimensioner i femfaktormodellen (0,8 ns)
- Kenneth Gergen om identiteten som relationelt fænomen; Identitet som sam-handling; En grafisk illustration af Gergens syn på identiteten (3,3 ns)
- Stine, Line og Ciliane troede, deres sabbatår ville blive fedt: Vi endte i en livskrise (fra dr.dk) (1 ns.)

Følgende afsnit fra: ”PsykB” af Magnus Riisager
- Et eksistenspsykologisk blik på sammenhængen mellem præstationer og identitet (1,5 ns)
- Læreroplæg på baggrund af afsnittet Præstation og identitet – et gensidigt forhold (0,5 ns)

Følgende afsnit fra: ”Undersøgelser i Psykologi” af Katrine Quorning & Charlotte Tieka Jensen):
- 5.3 Hvem er du? i Undersøgelser i psykologi (2,5 ns)

Følgende afsnit fra: ”Psykologiens Veje” af Ole Schultz Larsen
- Fortidens uforudsigelighed i Psykologiens veje, kap 11 (uddrag, 3,4 ns)
- Social sammenligningsteori (uddrag fra afsnittet Social sammenligning) (4,2 ns)

Videoer og podcasts (113,75 minutter):
- Kraniebrud: Hvordan husker børn oplevelser? (Podcast, uddrag 19:40 – 33:30, 14 min)
- Limbo – når sabbatår er fucked afsnit 1 (CFU, 25 min)
- Mit hemmelige match afsnit 1 (DR TV, 35 min)
- Den utrolige historie om Alexander Blomqvist – Media man (DR TV, 27 min)
- Tronick's Still Face Experiment https://www.youtube.com/watch?v=f1Jw0-LExyc (3 min)
- An Experiment by Joseph Campos: The Visual Cliff https://www.youtube.com/watch?v=p6cqNhHrMJA (2,5 min)
- Dorthe Berntsen modtager Carlsbergfondets Forskningspris 2021 https://www.youtube.com/watch?v=mAoCAauC5O8&t=1s  (3 min)
- Historien om menneskehjernen: Hjernen fra fødsel til død (ca. 13:00 – 16:00, DR TV, 3 min)
- Ratatouille (2007) - Anton Ego Tastes Ratatouille - Flashback Scene [HD] https://www.youtube.com/watch?v=5m7SGjJo7c4  (1,2 min)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Præstation på godt og ondt

I dette forløb har vi arbejdet med forskellige perspektiver på temaet, ”Præstation på godt og ondt”. Vi har arbejdet med psykologisk viden, der kan sige noget om, hvad der skal til for at præstere og trives imens med fokus på temaerne opmærksomhed, hukommelse, læring og motivation.

Desuden har vi arbejdet med psykologisk viden, der belyser skyggesider ved et ensidigt fokus på præstation og måder at håndtere stress, mistrivsel og sårbarhed på med fokus på begreberne præstationssamfund, motivation, stress og coping, risiko, sårbarhed og resiliens. Sidst har vi med afsæt i den aktuelle samfundsdebat og nyere empiriske undersøgelser diskuteret begrebet ’mistrivselskrise’.

Forløbet har trænet eleverne i at lave psykologiske analyser af casemateriale ved at identificere og formulere psykologiske problemstillinger og analysere dem med begreber, teorier og undersøgelser fra forløbet. Eleverne har desuden øvet sig i at forholde sig kritisk til psykologisk viden (begreber, teorier og undersøgelser).

Fokuspunkter:

- Opmærksomhed (arousal, fokuseret vs delt, uopmærksom blindhed, forandringsblindhed, automatiske processer og opgaveskift, myten om multitasking, opmærksomheden i en digitaliseret verden, Et kvalitativt studie af overspringshandlinger i brugen af teknologi i skolen (Aagaard))
- Hukommelse (multilagermodellen, eksplicit og implicit hukommelse, hukommelsesteknikker, digital amnesi)
- At få det til at sidde fast (opmærksomhed, dyb indkodning, træning, testeffekten, digital amnesi, Undersøgelse af Mueller & Oppenheimer (2014))
- To syn på læring (Piaget [kognitive skemaer, akkomodation, assimilation] og Vygotsky [samspilsprocesser, zonen for nærmeste udvikling, stilladsering]).
- Motivation (selvbestemmelsesteorien, mestringsfornemmelse, positiv psykologi, flow, målorienteringsteorien, læringsklimaer, sammenhæng mellem personlighed og motivation)
- Præstationssamfundet (præstationskultur, (institutionaliserede) krav og forventninger, idealer, præstationsindivider, arenaer)
- Alarmen afblæst (Trivselsdefinitioner, styrker og begrænsninger ved spørgeskemaer, Ane Qvortrup og Eva Lykkegaards undersøgelse fra 2023, Foulkes og Andrews hypotese om prævalensinflation, Pilotstudie fra ROCKWOOL-fonden, mediernes fejlfortolkning af CeFU’s undersøgelse ’Broget ungdom’)
- Stress og coping (kognitive, emotionelle og kvantitative krav, krav-kontrol-modellen, akut stress, kronisk stress, arousal, coping-strategier, individuelle forskelle i modtagelighed over for stress)
- Risiko, sårbarhed og resiliens (resiliens og sårbarhed, stress-sårbarhedsmodellen, vendepunkter, risikofaktorer, resiliensskabelse på individplan og socialt plan, individuelt ansvar i præstationssamfundet)

Faglige mål fra læreplanen, vi særligt har arbejdet med:

– demonstrere et bredt kendskab til fagets stofområder, primært i forhold til det normalt fungerende menneske
– redegøre for og kritisk forholde sig til psykologisk viden i form af psykologiske teorier, begreber og undersøgelser
– formulere konkrete psykologifaglige problemstillinger i aktuelt stof samt udvælge og anvende relevant psykologisk viden fra forskellige kilder, herunder digitale medier, til at undersøge disse problemstillinger og kunne forholde sig kritisk til den anvendte viden på et fagligt grundlag
– inddrage og vurdere forskellige forklaringer på psykologiske problemstillinger
– demonstrere et elementært kendskab til fagets forskningsmetoder og etiske problemstillinger i psykologisk forskning samt kunne skelne mellem hverdagspsykologi og videnskabelig baseret psykologisk viden
– vurdere betydningen af sociale og kulturelle faktorer i forhold til menneskers tænkning og handlinger
– argumentere fagligt og formidle psykologisk viden med et fagligt begrebsapparat på en klar og præcis måde

Kernestof:

Socialpsykologi
- social adfærd, gruppepsykologiske processer og social indflydelse
- kommunikation i sociale sammenhænge og på sociale medier
Udviklingspsykologi
- menneskets udvikling, herunder betydningen af arv, miljø, køn og kultur
- […] sårbarhed og resiliens
Kognition og læring
- psykologiske, sociale, digitale og kulturelle forholds betydning for læring, motivation og hukommelse
- perceptionens og tænkningens betydning for menneskets forståelse af sig selv og omverden
Personlighed og identitet
- identitet og personlighed
- individuelle forskelle i livsstil og håndtering af udfordringer, herunder stress og coping.

Supplerende stof:

– videnskabelige og metodiske forhold.

Materiale (24,9 ns. + 103 minutters video/lyd):

Lærerproduceret resume af Aagaard (2015). Drawn to distraction: A qualitative study of off-task use of educational technology https://doi.org/10.1016/j.compedu.2015.03.010 (1 ns.)
Oplæg på baggrund af: Signe Tonsberg. ”Ny forskning cementerer: Flertallet af unge har høj trivsel.” Gymnasieforskning, 31. marts 2024 (10 min)
For mange unge er mistrivsel noget, der kommer og går. https://rockwoolfonden.dk/udgivelser/for-mange-unge-er-mistrivsel-noget-der-kommer-og-gaar/ (suppleret med diagrammer fra forskningsartiklen, 2 ns.)
Uddrag fra Weekendavisen, 17. august 2024, Alarmen afblæst, Henrik Dørge (0,5 ns.)
Læreroplæg om Mueller & Oppenheimer (2014) The pen is mightier than the keyboard (10 min)
’Overleverne’ - en historie om forandring og vilje https://omtv2.tv2.dk/nyheder/2018/11/overleverne-en-historie-om-forandring-og-vilje/   (ca. 1 ns)
Oplæg om prævalensinflationshypotesen på baggrund af Foulkes, L., & Andrews, J. L. (2023). Are mental health awareness efforts contributing to the rise in reported mental health problems? A call to test the prevalence inflation hypothesis. New Ideas in Psychology, 69, 1–6. (5 min)

Følgende afsnit fra Psykologiens veje (Ole Schultz Larsen)
Piagets kognitive læringsteori + Samspilsprocesser + Zonen for nærmeste udvikling (fra kap 13, 2,7 ns.)
Målorienteringsteorien (fra kap 31. Idrætspsykologi  Motivation, 0,8 ns.)

Følgende afsnit fra PsykC (Magnus Riisager)
3.7.2 Resiliensskabelse på individplan + 3.7.3 Resiliensskabelse på socialt plan (1,5 ns.)
4.2 Opmærksomheden (1,6 ns.)
4.3 Hukommelsen (uddrag på 3,7 ns.)
4.4 Motivation og læring + 4.4.1 Kontekstafhængig motivation (2,5 ns.)
(Oplæg på baggrund af 4.2.1 Opmærksomheden i en digitaliseret verden, 5 min)

Følgende afsnit fra PsykB (Magnus Riisager)
12.5.2 Resiliens: at klare sig på trods af belastning + 12.5.3 Børnesyn og resiliens: fra det sårbare til det kompetente barn + 12.5.5 Risiko og sårbarhed (Uddrag, 2 ns.)

Følgende afsnit fra Fra celle til selfie (Flemming André Phillip Ravn & Troels Wolf)
Flow fra kapitlet Positiv psykologi (1,2 ns.)

Følgende afsnit fra Temaer til psykologi (Christian Skjødt Pedersen)
Samvittighedsfuldhed fra delkapitlet Motivation (0,7 ns.)
Stress og coping (3,6 ns.)
At få det til at sidde fast (uddrag på 3,7 ns.)

Derudover PowerPoint-præsentationer fra de forskellige moduler, som kan tilgås på Lectio.


Video og podcast

Forelæsning om "Unges mentale trivsel i præstationssamfundet", Aalborg Universitet, AAU Play [YouTube] (17 min.) https://www.youtube.com/watch?v=qvH2r3YsvmI  
Mesterhjerner: Hukommelse [CFU] https://via.mitcfu.dk/TV0000105689  (uddrag på 5 minutter)
TV2: Overleverne – afsnit 3 [Dokumentar på CFU] https://via.mitcfu.dk/TV0000114222 (ca. 30 min)
Test Your Awareness: Whodunnit? https://www.youtube.com/watch?v=ubNF9QNEQLA  (2 min)
Test Your Awareness: Do The Test https://www.youtube.com/watch?v=Ahg6qcgoay4  (1 min)
En tsunami af mistrivsel 22. september 2024 https://www.alenkaer.dk/nul18/2024/9/22/en-tsunami-af-mistrivsel (uddrag, 28:30-36:20, 8 min)
Aflys mistrivselskrisen. Brinkmanns briks. DR. 18. september 2024. https://www.dr.dk/lyd/p1/brinkmanns-briks/brinkmanns-briks-2024/brinkmanns-briks-aflys-mistrivselskrisen-11032421383  (uddrag, 06-15, 9 min)
Video med Daniel Willingham (Om at forstå og huske hvad du læser) https://www.instagram.com/reel/C2-OZaertY5/?utm_source=ig_web_copy_link&igsh=MzRlODBiNWFlZA%3D%3D  (1 min)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Ondskab og godhed

I dette forløb har vi arbejdet med forskellige perspektiver på temaet, ”Ondskab og godhed”. Gennem et individualpsykologisk perspektiv har vi arbejdet med psykologisk viden, der søger forklaringen på ondskab og godhed hos det enkelte individ. Gennem et socialpsykologisk perspektiv har vi arbejdet med psykologisk viden, der søger at forstå, hvordan grupper og social indflydelse påvirker de enkelte mennesker til god eller ond adfærd.

Eleverne har desuden øvet sig i at forholde sig kritisk til psykologisk viden (begreber, teorier og undersøgelser). I den forbindelse har eleverne i grupper lavet en kort video, der forklarer, hvordan man laver en kritisk vurdering af en psykologisk undersøgelse.

Mod slutningen af forløbet arbejdede eleverne i mindre grupper om at lave en børnebog om ondskab og godhed, der tog afsæt i viden fra forløbet. Vi afrundede forløbet med en test samt eksamenstræning med fremlæggelse for en holdkammerat.


Fokuspunkter:
- Metode (etik, validitet, reliabilitet, forsøgseffekter og fejlkilder)
- Eksperimenter (demonstrationseksperimenter, ægte eksperimenter, uafhængig og afhængig variabel, kontrolgruppe)
- Individualpsykologi vs. socialpsykologi
- Selvkontrol (Gottfredson & Hirschi, udvikling af selvkontrol, skumfidustesten, Dunedin-studiet.
- Empati og prosocial adfærd (udvikling af egocentrisk vs. ikke-egocentrisk empati, Simon Baron-Cohens teori, Albert Bandura om sammenhænge mellem moralsk frakobling og empati, Studier fra Babies: Their Wonderful World: Becoming Social (Broccoli-studie og Grædende dukke-studie)
- Tilknytning og empati (tilknytning, tilknytningens betydning for det senere liv, John Bowlby, Mary Ainsworth, Simon Baron-Cohen, tryg tilknytningsstil, de tre former for utryg tilknytningsstil, indre arbejdsmodeller, omsorgssvigt, mentalisering, hjernens empatikredsløb)
- Aggression og raseri (instrumentel og fjendtlig aggression, emotionel kontrol, risikofaktorer, social indlæring, Albert Banduras Bobo-doll-eksperiment)
- Stanley Milgrams lydighedens dilemma (ansvarsforskydning og den instrumentale tilstand, nyere kritik)
- Philip Zimbardos Stanford fængselseksperiment (de onde, de passive, heltene, nyere kritik)
- Intergruppekonflikter (social kategorisering, Robbers Cave og nyere kritik, minimalgruppeeksperimentet, indgrupper og udgrupper, Muzafer Sherifs realistisk konfliktteori, Tajfel og Turners sociale identitetsteori)
- Stereotyper, fordomme og diskrimination (forskelle på stereotyper, fordomme og diskrimination)
- Social konformitet (Darley og Latanés røgeksperiment, informationsbaseret vs. normativ konformitet, tilskuereffekten, diffus ansvarsfølelse, tvetydighed og gruppens sammenhængskraft)
- Albert Banduras teori om moralsk frakobling (moralsk retfærdiggørelse, brug af eufemismer, fordelagtige sammenligninger, ansvarsfralæggelse, ignorering eller fordrejning af konsekvenserne (Distancering), dehumanisering)

Faglige mål fra læreplanen, vi særligt har arbejdet med:
– demonstrere et bredt kendskab til fagets stofområder, primært i forhold til det normalt fungerende menneske
– redegøre for og kritisk forholde sig til psykologisk viden i form af psykologiske teorier, begreber og undersøgelser
– formulere konkrete psykologifaglige problemstillinger i aktuelt stof samt udvælge og anvende relevant psykologisk viden fra forskellige kilder […] til at undersøge disse problemstillinger og kunne forholde sig kritisk til den anvendte viden på et fagligt grundlag
– inddrage og vurdere forskellige forklaringer på psykologiske problemstillinger
– demonstrere et elementært kendskab til fagets forskningsmetoder og etiske problemstillinger i psykologisk forskning […]
– argumentere fagligt og formidle psykologisk viden med et fagligt begrebsapparat på en klar og præcis måde

Forløbet dækker følgende kernestof fra læreplanen til Psykologi c:
Socialpsykologi
– social adfærd, gruppepsykologiske processer og social indflydelse
– stereotyper, fordomme og diskrimination
Udviklingspsykologi
– menneskets udvikling, herunder betydning af arv, miljø, køn og kultur
– tilknytning, sårbarhed
Kognition og læring
– psykologiske, sociale, […] og kulturelle forholds betydning for læring, […]
(– […] tænkningens betydning for menneskets forståelse af sig selv og omverdenen)
Personlighed og identitet
– identitet og personlighed
Supplerende stof:
- videnskabelige og metodiske forhold.

Materiale (omfang: 35,9 ns. + 83,5 minutters video):
Læreroplæg på baggrund af “New analysis suggests most Milgram participants realised the “obedience experiments” were not really dangerous” (Research Digest, 2017 By Christian Jarrett) (5 min)
Læreroplæg på baggrund af “Nyere kritik af ældre forskning: om Muzafer Sherifs gruppekonflikteksperimenter” (Magnus Riisager) (5 min)
Prøveeksamenssæt (ca. 3 ns.): Bilag 1 ”Vi føler mindre ansvar, når vi følger ordrer” https://videnskab.dk/kort-nyt/vi-foler-mindre-ansvar-nar-vi-folger-ordrer Bilag 2 ”Abu Ghraib-vagt løsladt” https://ekstrabladet.dk/krimi/article4086067.ece

Følgende afsnit fra Psykologiens veje (Ole Schultz Larsen)
- 24. Ondskab (0,5 ns., uddrag)
- Fra ydre kontrol til selvkontrol, kap 7 (2 ns.)
- Lydighedens dilemma, kap 24 (3,1 ns.) (uddrag frem til Milgram i virkeligheden)
- Intergruppekonflikter, kap 21 (4,7 ns.) (uddrag frem til ”SIT-teorien kan hjælpe med at forstå…”)
- Aggression og raseri, kap 7 (1,3 ns.)
- Social indlæringsteori, kap 9 (2,6 ns.)
- Fravær af selvkontrol, kap 24 (2,2 ns.)
- Prosocial adfærd, kap 7 (uddrag, 1,1 ns.)
- Fravær af empati, kap 24 (3,7 ns.)
- Moralsk frakobling, kap 24 (3,5 ns.)
- Undersøgelse: Skumfidus-undersøgelsen om selvkontrol, kap 7 (1 ns.)
(- Læreroplæg på baggrund af Undersøgelse: Dunedin-studiet om selvkontrol, (1,7 ns.))

Følgende afsnit fra Undersøgelser i psykologi (Charlotte Tieka Jensen og Katrine Quorning)
- 2.3 Ville du reagere på røg i lokalet, hvis ingen andre gjorde? (2,4 ns.)
Følgende afsnit fra Temaer til psykologi (Christian Skjødt Pedersen)
- Introduktion til ”os” og ”dem” (uddrag, 2,2 ns.)
- Uddrag af afsnittet, Født til at danne relationer [Tilknytning] (0,7 ns.)
- Uddrag af afsnittet, De tidlige relationers betydning [tidligt formede forventninger] (ca. 1 ns.)

Følgende afsnit fra PsykB (Magnus Riisager)
• Uddrag af: 8.2.1 Tilknytning i barndommen (1,2 ns.)

Følgende afsnit fra Radikalisering og ekstremisme, (Mathias Tøttrup Thygesen og Christopher Kehlet Ebbrecht)
- 5. Social identitetsteori (uddrag, 2,2 ns.)

VIDEOER
Lydighedens dilemma (TV-udsendelse, uddrag på 15 minutter)
Deadline om Stanford fængselseksperiment, 25.06.2018 (uddrag på ca. 10 min, 14 – 19; 28:18 – ) (CFU) [Ben Blum, Lone Frank, Andreas Brøgger Jensen]
Philip Zimbardo: Hvordan normale mennesker bliver monstre ... eller helte ( 23 minutter) https://www.ted.com/talks/philip_zimbardo_the_psychology_of_evil?subtitle=da
The Marshmallow Test | Igniter Media | Church Video https://www.youtube.com/watch?v=QX_oy9614HQ (3,5 min)
The Bystander Effect The Death of Kitty Genovese https://www.youtube.com/watch?v=i074v8m2Q7c (ca. 7 min)
The Brain: A Secret History - Emotions; Bandura Bobo Doll Experiment, https://www.youtube.com/watch?v=zerCK0lRjp8 (5 min)
Babies: Their Wonderful World (2) – Becoming Social (Broccoli/Chips, Grædende dukke) https://via.mitcfu.dk/TV0000126142  (uddrag på ca. 20 minutter)

Uddrag af: Ainsworth Strange Situation https://youtu.be/JqlbvpXp74k?si=WBWo5_DHRBQ00LSb   (de første 3,5 min)


Derudover PowerPoint-præsentationer fra de forskellige moduler samt lærerproduceret mindmap over forløbets viden.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Musik og psykologi

Undervisningsbeskrivelse: Musik og psykologi

I dette forløb har vi arbejdet med forskellige perspektiver på temaet, ”Musik og psykologi”. Vi har arbejdet med psykologisk viden, der kan sige noget om betydningen af musik i menneskers hverdagsliv, herunder menneskers brug af, oplevelser med og reaktioner på musik.

Undervejs har vi haft fokus på underemnerne:
Musik, hjernen og nydelse (herunder individuelle, aldersmæssige og kulturelle forskelle),
Musik, smerte og placebo,
Følelsesmæssige reaktioner på musik,
Musik som middel til at styrke sociale bånd i store grupper og mellem barn og omsorgsperson
Musik, erindring og identitet
Musikpræferencer, musiksmag og personlighed
Forløbet blev afsluttet med eksamenstræning i temaet.

Fokuspunkter:
musik og nydelse (belønningssystemet, James Olds og Peter Milners rotteforsøg, dopamin og enkephalin ved musikalske chills, trang og nydelse, caudatus og nucleus accumbens, musikalsk anhedoni, Dansk version af Barcelona Music Reward Questionnaire, Undersøgelsen: How Culture and Musical Engagement Shape Musical Reward Sensitivity in Danish Teens, alders-, kultur- og kønsforskelle)

musik, smerte og placebo (neurotransmission, agonist/antagonist, smertedefinitioner, smertetransmission og smertemodulering, placeboeffekt, dobbelt blindede randomiserede forsøg, to mekanismer: positive forventninger og klassisk betingning, det endogene opioidsystem, musikinduceret smertelindring, undersøgelse af mekanismer i musikinduceret smertelindring (Lunde et al. 2022),)

følelsesmæssige reaktioner på musik (affekter og primære emotioner, circumplexmodellen, BRECVEMA-teorien, hvorfor lytte til trist musik?, Undersøgelse fra Tokyo: Sad music induces pleasant emotion (Kawakami et al. 2013), Tia DeNora: at være DJ for sig selv, personlighed)

musik som social lim i store grupper (Bronwyn Tarr Jacques Launay og Robin Dunbars teori om musik og social bonding, rubber hand illusion, Durkheim: kollektiv opbrusen (collective effervescence), Undersøgelse: Sang og social bonding: ændringer i forbundethed og smertetærskel afhængigt af gruppestørrelse (Weinstein et al. 2016),)

musik som social lim mellem spædbarn og omsorgsperson (Rikke Yde Tordrup, John Bowlby og Daniel Stern, Udviklende øjeblikke, affektiv afstemning, tilknytning og tilknytningsmønstre, tryg base, udforskningsadfærd, indre arbejdsmodeller, Undersøgelse: interpersonel synkroni øger prosocial adfærd hos småbørn (Cirelli et al. 2014), gode forældreråd, kompleksitet og arousal, familiaritet og fremmedhed, mere exposure effect, Wundt-kurven,)

musiksmag og personlighed (femfaktormodellen, gensidigt feedback mellem musikpræferencer og musiksmag, tolerance og åbenhed over for musik, Undersøgelse om musiksmag og personlighed (Greenberg et al. 2016), styrker og udfordringer ved spørgeskemametoden – klingende spørgeskemaer og verbale spørgeskemaer)

musik, erindring og identitet (Giddens og narrativ identitet, Even Ruuds arbejde med musikalske selvbiografier, Tia DeNora om musik som middel til selvregulering af følelser, John Sloboda om musik, livshistorier og erindring, demens, musikterapi, Lyden af liv – bag demensens tåger)

Opsamlende model for musikalsk respons: gensidigt feedback mellem individ, situation og musik

Faglige mål fra læreplanen, vi særligt har arbejdet med:
– demonstrere et bredt kendskab til fagets stofområder, primært i forhold til det normalt fungerende menneske
– redegøre for og kritisk forholde sig til psykologisk viden i form af psykologiske teorier, begreber og undersøgelser
– formulere konkrete psykologifaglige problemstillinger i aktuelt stof samt udvælge og anvende relevant psykologisk viden fra forskellige kilder, herunder digitale medier, til at undersøge disse problemstillinger og kunne forholde sig kritisk til den anvendte viden på et fagligt grundlag
– inddrage og vurdere forskellige forklaringer på psykologiske problemstillinger
– demonstrere et elementært kendskab til fagets forskningsmetoder … samt kunne skelne mellem hverdagspsykologi og videnskabelig baseret psykologisk viden
– vurdere betydningen af sociale og kulturelle faktorer i forhold til menneskers tænkning og handlinger
– argumentere fagligt og formidle psykologisk viden med et fagligt begrebsapparat på en klar og præcis måde

Forløbet dækker følgende kernestof fra læreplanen til Psykologi c:
Socialpsykologi
- social adfærd, gruppepsykologiske processer og social indflydelse
- kommunikation i sociale sammenhænge […]
- stereotyper
Udviklingspsykologi
- menneskets udvikling, herunder betydningen af arv, miljø, køn og kultur
- tilknytning
Kognition og læring
- psykologiske, sociale, […] og kulturelle forholds betydning for […] motivation,  hukommelse
- perceptionens og tænkningens betydning for menneskets forståelse af sig selv og omverden
Personlighed og identitet
- identitet og personlighed
- individuelle forskelle i livsstil og håndtering af udfordringer, […]

Materiale (ca. 20 ns. + ca. 45 minutters video og lyd):
- Lærerproduceret dansk resume af forskningsartiklen, Lippolis, M., Derdau Sørensen, S., Petersen, B., Vuust, P., & Brattico, E. (2025). How Culture and Musical Engagement Shape Musical Reward Sensitivity in Danish Teens: A Validation Study of the Danish Barcelona Musical Reward Questionnaire With 4641 Adolescents. Scandinavian journal of psychology, 66(2), 190–209. https://doi.org/10.1111/sjop.13074 (ca. 2,3 ns.)
- Rikke Yde Tordrup (2024). Sang i samspil øger udviklende øjeblikke og tryg tilknytning (Udgivet af Sangens Hus) (3,2 ns.)
- Lærerproduceret tekst om neurotransmission, smerte og placeboeffekter i forhold til smerte (3,5 ns.) baseret på:
            -Breedlove, S. M., & Watson, N. V. (2018). Behavioral neuroscience (International eight edition). Oxford University Press.  
           - Werner, M.U., Finnerup N.B. & Arendt-Nielsen, L. (red.), (2019). Smerter. Baggrund, evidens, behandling (4.udgave). FADL’s forlag.
- Lærerproduceret resume af Lunde SJ, Vuust P, Garza-Villarreal EA, Kirsch I, Møller A and Vase L (2022) Music-Induced Analgesia in Healthy Participants Is Associated With Expected Pain Levels but Not Opioid or Dopamine-Dependent Mechanisms. Front. Pain Res. 3:734999. doi: 10.3389/fpain.2022.734999 (2,7 ns.)
- Tekst om BRECVEMA (teori om 8 mekanismer i følelsesmæssige reaktioner på musik) baseret på oversættelse af Juslin, P. N. (2016). Emotional reactions to music. The Oxford handbook of music psychology, 197-213. samt uddrag fra Vuust, P. (2017). Musik på hjernen. People’s Press. (2,9 ns.)
- Lærerproduceret resume af Cirelli, L. K., Einarson, K. M., & Trainor, L. J. (2014). Interpersonal synchrony increases prosocial behavior in infants. Developmental science, 17(6), 1003–1011. https://doi.org/10.1111/desc.12193 (1,8 ns.)
- Læreroplæg om Durkheim og kollektiv opbrusen på baggrund af Rimé, B., & Páez, D. (2022). Why We Gather: A New Look, Empirically Documented, at Émile Durkheim’s Theory of Collective Assemblies and Collective Effervescence. Perspectives on Psychological Science, 1–25. https://doi.org/10.1177/17456916221146388
- Lærerproduceret resume af forskningsartiklen, Daniel Weinstein, Jacques Launay, Eiluned Pearce, Robin I.M. Dunbar, Lauren Stewart, Singing and social bonding: changes in connectivity and pain threshold as a function of group size,Evolution and Human Behavior, Volume 37, Issue 2, 2016, Pages 152-158. https://doi.org/10.1016/j.evolhumbehav.2015.10.002 (ca. 1,2 ns.)
- Musik og identitet (Uddrag fra Bonde, L. O. (2009). Musik og menneske: introduktion til musikpsykologi. Samfundslitteratur. (s. 167-168;172-175) (1,5 ns.)
- Læreroplæg på baggrund af: 5.1.1 Forskellige kategorier af følelser i PsykB (Magnus Riisager) https://psykb.ibog.frydenlund.dk/?id=246&L=10
- Uddrag af underafsnittet ”Narrativ identitet” i Kapitel 3: Individet i det senmoderne samfund. Det indledende afsnittet ned til første underoverskrift samt ”At skabe sin egen fortælling” Fra celle til selfie (Flemming André Phillip Ravn & Troels Wolf) (0,9 ns.)
- 7.5: Belønningssystemet - trang og vellyst (3,5 ns.)


PODCASTS OG VIDEOER
- Uddrag fra Sjæl og videnskab (1) Tankernes kraft. DR2. 2011. https://link.mitcfu.dk/m/TV0000017295 (ca. 6 minutter)
- Interpersonal Synchrony Increases Prosocial Behavior in Infants – Video Abstract https://www.youtube.com/watch?v=IaqWehfDm7c&t=2s (ca. 3 min)
- Uddrag af ”Videnskab fra vilde hjerner: Musik: Derfor lytter vi, derfor danser vi – Peter Vuust, hjerneforsker, om at kortlægge hjernen gennem rytme” https://podcasts.apple.com/dk/podcast/musik-derfor-lytter-vi-derfor-danser-vi-peter-vuust/id1642292405?i=1000603535289 (19:56 – 21:10, ca. 1 min)
- Aeon Video: Why humans love to bust a move | Dance, Dance Evolution https://www.youtube.com/watch?v=FyTqEl1yKbQ (4 min)
- TVMV: Lyden af liv (2) – Bag demensens tåger https://www.tvmidtvest.dk/lyden-af-liv/lyden-af-liv-22 (ca. 26 min)
- How music makes me a better neuroscientist | Indre Viskontas | TEDxSanFrancisco https://www.youtube.com/watch?v=AJYRJ92g4GI&t=478s (uddrag på ca. 5 minutter, 7:58 – 14:42)

Derudover PowerPoint-præsentationer fra de forskellige moduler, som kan tilgås på Lectio.

Arbejdsformer:
Gruppearbejde
Individuelt arbejde
Pararbejde
Lærerstyret undervisning
Quiz og byt
Eksamenstræning
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer