Holdet 2024 Re/3g-1 - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Skanderborg Gymnasium
Fag og niveau Religion B
Lærer(e) Lise Finderup
Hold 2024 Re/3g-1 (3g Re-1)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Sufisme
Titel 2 Heks!
Titel 3 New age
Titel 4 Karismatisk kristendom
Titel 5 Tibetansk buddhisme
Titel 6 Projektrapport
Titel 7 Inuitisk religion

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Sufisme

I dette forløb introduceres eleverne til sufismen, den islamiske mystik, og dens forskellighed fra klassisk islam. Eleverne repeterer desuden teori og metode fra religion c og bliver i forlængelse heraf præsenteret for ny teori.  

Eleverne analyserer først sufiernes religiøse praksis dhikr og sammenholder denne med den traditionelle bøn. Vi snakker i den forbindelse også om renselse og ren/uren. Herefter observerer vi sufiritualet hadra. Her gør vi brug af ritualteori, blandt andet Arnold Van Genneps tredelte struktur i forbindelse med overgangsritualer samt Viktor Turners begreber anti-struktur og communitas samt Jørgen Podeman Sørensens kultmytemodel. Eleverne arbejder desuden teoretisk med den mystiske oplevelse, formuleret af William James, som sufierne opnår under udførelsen af ritualerne.

Eleverne lærer dernæst om sufismens dogmer i arbejdet med tekster fra koran, hadith samt digte af Rumi. Vi har i den forbindelse repeteret myteteori fra religion c.

Herefter undersøger vi sufierne nærmere. Vi har set dokumentarudsendelsen “Alverdens tro”, som handler om sufien Åke og hans vej ind i sufismen. I arbejdet med dokumentaren inddrages Lewis Rambos konversionsteori, Jan Hjärpes kategorisering af religiøse udøvere samt de fire religionssociologiske teorier.

Afslutningsvis analyserer vi ritualet sema, som kendes fra Rumi og de dansende dervisher. Vi har vægt på de symbolske handlinger samt opnåelse af en mystisk oplevelse.


Begreber til islam:
1. Allah: Gud. Almægtig og alvidende.
2. Tawhid: Guds enhed. Intet kan sidestilles med Gud.
3. Shirk: flerguderi. Den største synd.
4. Sharia: vejen til kilden. Islamisk retssystem, som består af Allahs ord (Koran), Muhammads sædvane (hadith), analogi-slutninger og konsensus blandt retslærde.
5. Koran: recitation. Allahs åbenbaringer til profeten Muhammad.
6. Muhammad: Profeternes segl.
7. Sunna: Muhammads sædvane. Står i Hadith.
8. Jihad: anstrengelse. Pligt til at udbrede og kæmpe for islam (fx ved undervisning og gode eksempler)
9. 5 søjler: muslimers religiøse praksis.

Begreber til sufisme:
1. Dhikr: ihukommelse. rituel praksis, recitation af Guds navne.
2. Sama: lytning. rituel praksis, poesi, sang.
3. Hadra: ritual, hvor sama og dhikr kombineres.
4. Sema: ritual, hvor der drejes rundt. (de dansende dervisher)
5. Fana: Selvets opløsning og enhed med Gud
6. Zahir: menneskets virkelighed
7. Batin: den sande og evige virkelighed
8. Tariqa: vejen til Gud (indre vej)
9. Shaykh: læremester
10. Indre jihad: kamp mod eget begær og lyster
11. Askese: afholdenhed fra sanselig nydelse

Teori:
Myteteori (religiøs fortælling, sætter en privilegeret talesituation, mytiske forbilleder, paradigmatisk sand, model af og for, ætiologisk, klassificeringsproces: fra kaos til kosmos)

Ritualteori (symbolske handlinger, ortopraksi, effikacitet, religiøse specialister, kommunikation, axis mundi, social funktion)
- Vedligeholdelsesritual
- Afværgeritual
- Kultdrama (Jørgen Podemann Sørensen: det rituelle plan, det mytiske plan og virkningens plan, den mytiske tid reaktualiseres, myter dramatiseres)
- Overgangsritual (Arnold van Gennep: separationsfasen, den liminale fase og inkorporationsfasen, Victor Turner: antistruktur, communitas)

Fire religionssociologiske teorier (deprivationsteorien, socialisationsteorien, teorien om rationelle valg, teorien om mening og tilknytning)

Konversionsteori (Lewis Rambo: baggrund, krise, søgen, mødet, deltagelse, engagement og konsekvenser)

Kategorisering af religiøse udøvere (Jan Hjärpe: religionens funktion, religionens indhold, og udøverens engagement)

Mystiske oplevelser (William James: intenst møde med det guddommelige. Oplevelserne er kendetegnet ved at være uudsigelige, give ny viden, være forbigående og komme udefra)

Materiale:
Teori:
Carsten Lykke-Kjeldsen m.fl.: Begrebsnøglen til religion – teori og metode (ibog), Systime
- “Myteteori”
- “Modeller af og modeller for”
- “Offer”
- “Ritualtyper”
- “Ritualteori”

Lene Madsen m.fl.: Grundbogen til Religion C (2013), Systime
- “Det senmoderne samfund og ateismen” (s. 241)
- “Myte” (s. 251-252)

Dorte Motzfeldt Thelander: Religion: teori – fænomenologi – metode (ibog), Systime
- “Ofringer”
- ”Mystik”

Birgit Andersen: Religion og psykologi (ibog), Systime
- ”William James”


Primærtekster:
- Koran: Sura 53,1-11. Sura 29,20. Sura 50,16. Sura 24,35
- Hadith: “Muhammads natterejse til Allahs trone” i Gina Smith og Bodil Jørgensen: Islamiske mystik i Senegal – indre jihad (1991), Munksgaard, s. 31-32
- Lyriske digte af Rumi: oversat af Ole Grünbaum: Tusind og en nats samtaler, Tiderne Skifter (2016), s. 190-191
o ”De tog til Mekka på pilgrimsrejse”
o ”Sfærernes sang i deres omdrejninger”
o ”Kender du et navn uden noget der svarer til det?”
o ”Mit sted er Stedløs, mit spor er Sporløs”
- Prosadigt af Rumi: “Historien om sufierne og den tomme brødpose” fra Mathanawi, oversat af Nikolaj Nöttelmann (2001)
- Artikel: ”Den mystiske vej til Allah” af Thomas Hebsgaard (12. juli 2007) i Information
- H.C. Andersen: ”En digters bazar” (1842) i Deniz Kitir m.fl.: “H.C. Andersen om dervish-dans”, Tyrkiet: Historie, samfund, religion (ibog), Systime

Sekundærlitteratur:
- Mette Hougaard Sørensen: “Hvad er sufisme?” (27.04.2009), religion.dk
- Deniz Kitir m.fl.: ”Sufisme” i Tyrkiet: Historie, samfund, religion (ibog), Systime
- Annika Hvithamar m.fl.: “Renselse” og ”Den anden søjle – bønnen” i Horisont C – grundbog til religion (ibog), Systime
- Carsten Lykke-Kjeldsen m.fl.: “Indefra og udefra”, “Kategorisering af religiøse udøvere”, “Konversion”, “Offer” og “Ritualtyper” i Begrebsnøglen til religion – teori og metode (ibog), Systime
- Gita Smith og Bodil Jørgensen: ”Shaykher og selvudslettelse” i Islamisk mystik i Senegal – indre jihad (1991), Munksgaard, s. 26-28
- TV: Den 2. Dimension: “Kristian Leth og sufismen” (2013), DR Kultur.  
- TV: Alverdens Tro, Afsnit 5 om sufisme (2015), DR Kultur.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Heks!

I dette forløb introduceres eleverne til heksen – både den fortidige og den nutidige. Vi dykker først ned i heksens rolle i renæssancen. Her arbejder vi med heksen som den kloge kone, der kan udføre hvid og sort magi. Vi har i den forbindelse anvendt Frazers teori om ligheds- og berøringsmagi. Vi har herefter undersøgt hekseforfølgelserne i 1500- og 1600-tallet, hvor særligt ældre kvinder, der står uden for samfundet, bliver udpeget af lokalbefolkningen og gjort til syndebukke for samfundets dårligdom. Vi har i den forbindelse diskuteret kristendommens indvirken, herunder den kristen mytologi med Eva som eksempel på, at kvinder lettere fristes af satan, samt kristendommens ønske om at opretholde den gudgivne patriarkalske samfundsorden. Vi har anvendt Maren Splids som historisk eksempel.

I anden halvdel af forløbet undersøger vi de nutidige hekse. At være heks i dag er noget, man udpeger sig selv som, og det opfattes derfor i modsætning til tidligere som et positivt tilvalg frem for et nedsættende og farligt mærkat påsat af omgivelserne. Hekse har et animistisk syn på naturen, og de følger naturens og månens cyklus, og som ærer og bruger naturen i forbindelse med magiske formål. De tror på, at ved at forstå sit inderste selv, kan de opnå viden om sig selv og omverdenen, og dermed også kraften til at ændre og påvirke sig selv og omverden. Eleverne er i forbindelse med undersøgelsen af nutidens hekse blevet introduceret til Giddens’ teori om det senmoderne med udgangspunkt i begreberne: aftraditionalisering, øget individualisme, refleksivitet, eklekticisme og synkretisme. Vi har taget udgangspunkt i Wicca. Vi har set og analyseret programmet ”Den 2. dimension: wicca”, hvor vi møder heksen Stella og hendes coven/heksecirkel. I den forbindelse er eleverne blevet introduceret til Roy Wallis’ og James Beckfords teorier om kategorisering af religiøse fællesskaber. Eleverne har samtidig foretaget et minifeltarbejde ved at undersøge Wiccas hjemmeside Echantedforest.dk. Vi har afslutningsvis anvendt Månesøstrene som case. Månesøstrene er stiftet af heks og shaman Maja Calendula, der via sin shamanistiske praksis kan opnå kontakt til åndeverdenen. Vi har arbejdet kort med deres fejring af Litah (sommersolhverv) og Mabon (efterårsjævndøgn).

Begreber til nutidens heks:
Polyteisme
Animisme
Spiritisme  
Gudinden (månen)
Den hornede Gud (solen)
Magi
Sabbat
Esoterisk viden
Selvudvikling
Karma
Reinkarnation
Energier
Erfaringsreligion
Pentagram
Visualisering

Teori:
- Magi (James G. Frazer: lighedsmagi og berøringsmagi. Magiens fire formål: at
- Senmodernitet (Anthony Giddens: aftraditionalisering, øget individualisme, refleksivitet, eklekticisme og synkretisme)
- Kategorisering af religiøse fællesskaber (minoritet/majoritet. Roy Wallis: kirke, sekt, denomination, kult. James Beckford: ydre og indre dimension)

Primærtekster:
- Case: Maren Splids. https://kvindebiografiskleksikon.lex.dk/Maren_Splids
- Case: Maria Albrechtsen. Nicoline Larsen og Sille Veilmark: ”Nutidens hekse er i pagt med naturen” (24.06.2007), Information.
- TV: Den 2. Dimension: ”Kristian Leth og Wicca” (2013), DR Kultur

Baggrundsstof:
- Hanne Mortensen m.fl.: Kapitel 3.3 ”Heksene” i Flere sider af køn (ibog), Systime
- Dorte Thelander Motzfeldt: “Magi” i Religion: teori – fænomenologi – metode (ibog), Systime
- Ann Steendahl Søndergaard: ”Hvad er Wicca?” (16. september 2009), religion.dk
- http://www.enchantedforest.dk/wicca/
- Podcast: ”The Witch Craze”, You’re dead to me, BBC Sound (12. september 2019): https://www.bbc.co.uk/sounds/play/p07nx05j
- https://www.hexmuseum.dk
- “Heksejagt” fra Spot en heks, Museum Sydøstdanmark.
- Dokumentar: Anja Dalhoff: ”Heksejagt” (2018)
- Månesøstrenes fejring af sommersolhverv: https://www.instagram.com/maja_calendula/reel/C8h87UjsMMG/
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 New age

Et kort forløb, hvor eleverne introduceres til New Age og feltarbejde. Vi indleder med at definere new age og trække tråde tilbage til Wicca og Månesøstrene. Vi arbejder herefter med lydhealing som konkret eksempel på new age. Vi observerer Ghita Ben-David foretage lydhealing/vokal terapi på henholdsvis Anders Lund Madsen og Kristian Leth og diskuterer i den forbindelse, hvorfor deres oplevelser er så forskellige.  

Vi undersøger herefter udstillerne på Krop-Sind-Ånd-Messen og tager efterfølgende på ekskursion til messen i Aarhus, hvor eleverne i grupper laver et mini-feltarbejde. Helt konkret skal eleverne foretage observationer og/eller deltagerobservationer og interviewe en selvvalgt messedeltager. Eleverne efterbehandler efterfølgende empirien og præsenterer på klassen.

Begreber til New Age:
- Spiritualitet
- Udviklingsoptimisme
- Selvudvikling
- Holistisk syn på verden og menneske
- Udogmatisk (og ikke-institutionaliseret)
- Guddommeligt selv (det højere selv/Gud er immanent)
- Livet her og nu
- Reinkarnation
- Karma
- Alt er energi
- Åndelighed (krop, sind og ånd)
- Esoterisk viden

Begreber til senmoderne religiøsitet:
- Aftraditionalisering
- Øget individualisme
- Refleksivitet
- Eklekticisme
- Synkretisme

Materiale:
- Katrine Haaning og Søren Korshøj Laursen: ”New Age” i Religionsportalen (ibog), Systime  
- TV: Den 2. Dimension: “Kristian Leth og den aramæiske kristendom” (2013), DR Kultur (minuttal 06.26-13.00 + 22.00-28.00)
- TV: ”Kan lydhealer omvende Anders Lund Madsen?”, TV2 Go’ Morgen Danmark (2014): http://livsstil.tv2.dk/2014-12-13-kan-lydhealer-omvende-anders-lund-madsen
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Karismatisk kristendom

Vi indleder forløbet med at repetere grundviden om kristendom fra religion c. Vi fokuserer her på forståelsen af Jesus som en revolutionær politisk skikkelse, der radikaliserer den jødiske lov og vender den sociale orden på hovedet, og på hans virke som eskatologisk profet og Messias. Vi griber tilbage til jødedommen og snakker om den gamle pagt med fokus på Abraham, Moses og Kong David, og Jesus som den nye pagt og løsningen på problemmyten.

Herefter bevæger vi os over til værklæsningen af Apostlenes Gerninger. Værklæsningen fokuserer på kristendommens udvikling fra jødisk sekt til selvstændig religion gennem aktiv mission og vellykket rutinisering af karisma efter Jesu død. Eleverne bliver i den forbindelse introduceret til Max Webers karismateori. Sideløbende med værklæsningen arbejder vi med Paulus. Eleverne analyserer henholdsvis Paulus’ brev til galaterne, hvor han præciserer troen frem for lovgerninger, og hans brev til romerne, der omhandler afskaffelsen af omskærelsen. Begge med reference til den trofaste Abraham.

Endeligt arbejder vi med den protestantiske, karismatiske bevægelse Den Sidste Reformation, der ønsker at leve, som apostlene gjorde. Her arbejder vi komparativt mellem den første menighed, som vi har læst om i Apostlenes Gerninger, og Den sidste Reformation.

Forløbet afsluttes med en ekskursion til City Kirken i Aarhus.

Begreber til Jesus:
- Eskatologisk profet
- Revolutionær politisk skikkelse
- Messias

Begreber til Jesu virke:
- Radikalisering af Loven
- Sindelagsetik (tanke i stedet for handling)
- Værdiomkalfatring (den sociale orden vendes på hovedet)

Karismatisk kristendom:
En levende, personlig og dynamisk tro, hvor Helligåndens aktive virke og de åndelige gaver er i centrum.
- Nådegaver (Helligånden): tungetale, profeti, helbredelse, mirakler
- Mystiske oplevelser: Direkte oplevelse af Gud/Jesus/Helligånden
- Intensiv tilbedelse og lovsang
- Forventninger om mirakler: Gud griber fortsat ind i verden gennem mirakler, tegn og undere
- Vægt på genfødsel og åndsdåb
- Løs kirkestruktur
- Global og tværkirkelig: karismatisk kristendom findes inden for mange kristne trosretninger, såsom katolikker, protestanter og ortodokse

Begreber til Paulus:
- Hedningernes apostel (oprindeligt farisæer)
- Brud med: lovgerninger, omskærelse, spiseregler, rent og urent.
- Fokus på: tro, hjerte, det indre.
- Alle er lige
- Indførelse af dåb som ritual (modtager ånden)
- Udødelig sjæl
- Forener tanken om en personlig og fjern Gud

Læreplanens faglige mål – eleverne skal kunne:
- redegøre for centrale sider ved kristendom, herunder dens formative, historiske og nutidige skikkelser.
- analysere og vurdere en længere, kompleks religiøs tekst (VÆRKLÆSNING).
- anvende religionsfaglig terminologi.

Teori:
Max Weber: Karisma og rutinisering af karisma:
- H. Andersen, H.H. Bruun og L.B. Kaspersen (red.): “Om det karismatiske herredømme” i Max Weber: Udvalgte tekster, bind I (2003), Hans Reitzels Forlag, s. 314-315
- Carsten Lykke-Kjeldsen m.fl.: ”karismatisk ledelse” Begrebsnøglen til Religion (ibog), Systime

Materiale
Primærkilder:
- Apostlenes Gerninger kap. 1-15
- Paulus’ brev til galaterne kap. 3, vers 1-13
- Paulus’ brev til romerne kap. 2, vers 13-29
- Torben Søndergaard: “Profetier, nyt sprog og Guds nærvær” (09.12.2016)

Sekundærlitteratur:
- Esben Andreasen m.fl.: ”Kristendommens baggrund og historie” i Religion og kultur – en grundbog (2009), Systime, s. 144-147.
- Per Bilde: “Jesus” fra En religion bliver til (2007), Forlaget Anis, s. 64-68.
- Dokumentar: The Last Reformation: The Beginning (2016): https://thelastreformation.com/movies/the-beginning/
- TV: “Hvem var Jesus?” (13.08.13) interview af Adam Holm med Resa Azlan, Deadline på DR2, uddrag (00.00-08.30)
- Podcast: Bibelen Leth Fortalt: “Jesus og synderne” og ”Paulus og galaterbrevet”
- Dokumentar: Mirakler i Midtjylland (2013), afsnit 2, DR
- Dokumentar: Guds bedste børn (2019),  afsnit 1, TV2
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Tibetansk buddhisme

Forløbet indledes med en gennemgang af kernebegreberne (karma, samsara, anatman og nirvana) og forståelsen af Buddha, dharma og sangha. Vi læser i den forbindelse ”Buddhalegenden” og ”Benarestalen” med fokus på de fire ædle sandheder og den otteledede vej (tanke, handling/etik og meditation). Vi har ligeledes arbejdet med buddhismens løsrivelse fra og modsætning til hinduismen.

Herefter koncentrerer vi os om den tibetanske buddhisme. Vi arbejder med lamaer og lægfolk, meditation og tantra, døden og de ritualer, der knytter sig til døden (Den tibetanske Dødebog, chødritualet og himmelbegravelsen). I forbindelse med døden har vi arbejdet komparativt mellem de vestlige og østlige forestillinger om, hvad der sker efter døden.


Begreber:
Anatman: Ikke-jeg
Skandaer:  Krop, følelser, tanker, vilje og bevidsthed
Samsara: Genfødslernes kredsløb
Karma: Summen af kroppens, talens og sindets handlinger i dette og forrige liv.
Nirvana: Udfrielsen fra genfødslernes kredsløb: tomhed, udslukning
Dukkha: Lidelse
Buddha: Oplyst og den historiske Buddha
Dharma: læren (de fire ædle sandheder)
Sangha: Det religiøse fællesskab: munke og lægfolk
Lama: Religiøs vejleder/lærer
Bodhisattva: Oplyst person, der afstår fra at indgå i nirvana for i stedet at hjælpe andre til at opnå samme erkendelse af altings tomhed. Lader sig reinkarnere af medfølelse for andre.
Bodhicitta: erkendelsessind, der gør dig i stand til at erkende altings tomhed.
Mandala: repræsentation af kosmos og sindet, der bruges rituelt inden for tantrisk meditation.

Primærtekster:
- “Buddhalegenden” i Jørn Borup: Danske Verdensreligioner – Buddhisme (2007), Gyldendal, s. 20-22.
- “Benarestalen” i Jens Bruun, Christian Lindtner og Peter Boile Nielsen: Buddhismen – tanker og livsformer (1982), Gyldendal.
- “Tekst 31: Øjenvidne til en tibetansk himmelbegravelse” i Anders Nielsen: Buddhisme – introduktion og tekster (ibog), Systime
- “Øjenvidneberetning: Chødritualet i Shugseb Nonnekloster” i Tibet (2013), Dansk Selskab for Tibetansk Kultur, nr. 83, årgang 29


Materiale:
- Anders Nielsen: Buddhisme – introduktion og tekster (ibog), Systime
- Lene Højholt: ”Tantra” i Buddhas lære – og den tibetanske buddhisme (1993), Systime, s. 68-72
- Allan Ahle m.fl.: “Buddha” og “Boghisattva” i  Horisont C – grundbog i religion (ibog), Systime
- Dokumentar: “Antikkens store tænkere – Buddha” (2017), DRKultur
- TV: ”Den 2. Dimension”, afsnit 6 om buddhisme (2013), DRKultur
- TV: Himmelbegravelse: https://www.greattibettour.com/tibetan-culture/sky-burial.html
- Meditation: ”A guided meditation on the Body, Space and Awareness with Yongey Mingyur Rinpoche”: https://www.youtube.com/watch?v=5GSeWdjyr1c
- TV: 5 Skarpe om døden (2015), DRKultur
- Jørn Borup: Danske Verdensreligioner – buddhisme (2007), Gyldendal, s. 20-26
- Marianne Q. Fibiger: “Sangha” i Gads religionsleksikon på religion.dk
- Anne-Sophie Bernstorff og Tove Ahlmark: ”Tre kvindelige mystikere” i Tibet (2013), Dansk Selskab for Tibetansk Kultur, nr. 83, årgang 29
- Jesper Østergaard: ”Døden” i Tibetansk buddhisme (2018), Forlaget Univers, s. 130
- Jens Bruun, Christian Lindtner og Peter Boile Nielsen: “Den tibetanske dødebog” i Buddhismen – tanker og livsformer (1982), Gyldendal.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Projektrapport

Klassen er blevet introduceret til feltarbejdets vigtigste metoder og teorier og har derefter selv valgt et religionsfagligt emne at arbejde med. Eleverne har arbejdet metodisk efter James P. Spradleys model for feltarbejde. De har herunder udarbejdet problemformuleringer og foretaget enten observationer eller deltagerobservationer samt interviews.

Spradleys model:
1. Trin Problemformulering: problemet defineres
2. Trin Der formuleres hypoteser
3. Trin Der udformes brugbare definitioner
4. Trin Der vælges brugbare metoder
5. Trin Der indsamles data
6. Trin De indsamlede data analyseres
7. Trin Der dannes konklusioner
8. Trin Resultaterne rapporteres

På baggrund af feltarbejdet har eleverne i par udarbejdet en projektrapport, der skal indgå i den mundtlige eksamen. Projektrapporten har fordret høj grad af religionsfaglig fordybelse og inddragelse af religionsvidenskabelige metoder og teorier samt en refleksion over metode og teorivalg i forbindelse med feltarbejdet.

Eleverne har individuelt med udgangspunkt i deres projektrapport holdt oplæg om deres feltarbejde i grupper.

Materiale:
Dorte Thelander Motzfeldt: “Det religionsfaglige projekt” i Religion: Teori – fænomenologi – metode (ibog), Systime.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Inuitisk religion

Forløbet handler om inuitisk religion i Grønland. Vi har indledningsvis arbejdet med sjælelæren i forhold til naturen og mennesket. I den forbindelse har vi anvendt begreberne animisme, inua, tarneq og ateq og analyseret teksten “ Qaorssuaq’s sjæl”. Dernæst har vi arbejdet med inuitternes kosmologi i form af den fysiske verden og åndeverden, hvor Månemanden og Havets Moder holder til. Vi har analyseret myter om disse og i denne sammenhæng snakket myternes særlige funktion som opdragende og samfundsbevarende.

Herefter har vi arbejdet med taburegler. Vi har i den forbindelse arbejdet med misfangst og død som tabu, sidstnævnte med perspektiv til den tibetanske buddhisme og den kristne protestantisme.
Særligt for inuitisk religion er angakokkens særlige rolle som shaman og karismatisk leder samt hans evne til at foretage sjælerejser. Vi har herunder fokus på trommen som ritualgenstand. Vi undersøger desuden angakokkens måde at udføre magi på med henvisning til Frazers skelnen mellem ligheds- og berøringsmagi og laver i den forbindelse vores egne amuletter, tatoveringer og tupilakker.

Afslutningsvis har vi arbejdet historisk med koloniseringen af Grønland og den kristne mission i Grønland med perspektiver til Grønland i dag. Vi har undersøgt nutidens grønlænderes opfattelse af danskerne og sig selv med fokus på revitaliseringen af den inuitiske religion og kultur som identitetsmarkør. Vi har anvendt dokumentaren Kampen om Grønland og i forlængelse heraf diskuteret danskernes tilgang til inuitisk kultur og religion som kulturel appropriation. Vi har også set fangstritualet som et konkret eksempel på et inuitisk element, der tilvælges.

Begreber:
Inuit (mennesker)
Animisme (troen på at alt har en sjæl)
Inua (sjæl eller kraft)
Tarneq (menneskets hovedsjæl)
Ateq (menneskets navnesjæl)
Angakkoq (shaman, religiøs ekspert)
Tabu (forbud)
Havets Moder (havets inua)
Månemanden (månens inua)
Shamanisme
Amulet
Tupilak

Primærtekster
Myte: ”Myten om Månemanden” også kaldet ”Myten om Solen og Månen” i Poul Egede: Efterretninger om Grønland (1998), Det Grønlandske Selskabs Skrifter 29
Myte: ”Havets moder” af Knud Rasmussen i Myter og Sagn fra Grønland (1921) Bind 1, Gyldendal
Jette Elbæk Maressa: ”Shaman om danskerne: I tænker alt i kasser, men I har stadig en sjæl” (23.07.2023), Jyllands-Posten
Knud Rasmussen: “Qaorssuaq’s sjæl” og “Besøg på månen” (1932) i Lasse Brandstrup og Hanne Josephsen: Eskimoerne – en tekstcollage om religion og eksistens (1975), Gyldendal

Baggrundsstof:
Rasmus Augustesen og Krister Hansen: ”religion” i Grønland – Historie, samfund, religion (ibog), Systime
Mikkel Ring Jørgensen og Klaus Engelbrechtsen: “Inuitkulturer: religion og verdensopfattelse” i Silamiut – Grønlands forhistorie (ibog), Systime
Julie Berthelsen: om eskimo og inuit: https://www.facebook.com/122568742917/posts/10157342719062918/
Shaman – Photographer Ken Hermann: https://kenhermann.dk/portfolio/shaman/
Marie Sæhl mfl: "Grønlændere bliver tatoveret I ansigtet: Vi tager vores identitet tilbage", (DR 23./4. 2018): https://www.dr.dk/nyheder/indland/valgigroenland/video-groenlaendere-bliver-tatoveret-i-ansigtet-vi-tager-vores
Silas Bay Nielsen: ”Vilde ansigtstatoveringer breder sig blandt grønlænderne” 19.01.2020, dr.dk.
https://www.dr.dk/nyheder/kultur/vilde-ansigtstatoveringer-breder-sig-blandt-groenlaendere-det-er-en-superfed-maade
Dokumentar: Kampen om Grønland (2020), DR
Myten om Havets Moder: https://www.youtube.com/watch?v=zSSrtOYlK0A
TV: Menneskets enestående ritualer, afsnit 3 “Overgangsritualer” (2020), DR2 (minut 25.00-32.00) – fangstritualet, den første sæl.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer