Holdet 2024 Re/3g-4 - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Skanderborg Gymnasium
Fag og niveau Religion B
Lærer(e) Helene Skov Troelsen
Hold 2024 Re/3g-4 (3g Re-4)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 HEKS! fra ild til internet
Titel 2 Sufisme
Titel 3 Karismatisk Kristendom: Værklæsning ApG
Titel 4 Tibetansk Buddhisme
Titel 5 Intro til og arbejde med projektrapport
Titel 6 INUIT

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 HEKS! fra ild til internet

I dette forløb introduceres eleverne til heksen – både den fortidige og den nutidige. Vi dykker først ned i heksens rolle i renæssancen. Tredelingen Maiden, Mother, Crone bruges som forståelsesramme for kvindens position i den givne samtid og vi arbejder særligt med heksen som the crone (den kloge kone) der kan udføre hvid og sort magi og som er liminal karakter. Vi har i den forbindelse anvendt Frazers teori om ligheds- og berøringsmagi. Vi har herefter undersøgt hekseforfølgelserne i 1500- og 1600-tallet, hvor særligt ældre kvinder, der står uden for samfundet, bliver udpeget af lokalbefolkningen og gjort til syndebukke for samfundets dårligdom. Maren Splids er benyttet som historisk eksempel.

I anden halvdel af forløbet undersøger vi de nutidige hekse. At være heks i dag er noget, man udpeger sig selv som, og det opfattes derfor i modsætning til tidligere som et positivt tilvalg frem for et nedsættende og farligt mærkat påsat af omgivelserne. Hekse har et animistisk syn på naturen, og de følger naturens og månens cyklus, og som ærer og bruger naturen i forbindelse med magiske formål. De tror på, at ved at forstå sit inderste selv, kan de opnå viden om sig selv og omverdenen, og dermed også kraften til at ændre og påvirke sig selv og omverden. Eleverne er i forbindelse med undersøgelsen af nutidens hekse blevet introduceret til Giddens’ teori om det senmoderne med udgangspunkt i begreberne: aftraditionalisering, øget individualisme, refleksivitet, eklekticisme og synkretisme. Vi har taget udgangspunkt i Wicca. Vi har set og analyseret programmet ”Den 2. dimension: wicca”, hvor vi møder heksen Stella og hendes coven/heksecirkel. I den forbindelse er eleverne blevet introduceret til Roy Wallis’ og James Beckfords teorier om kategorisering af religiøse fællesskaber. Eleverne har stiftet bekendskab med Olga Ravn og hendes "Hekseskolen" som et senmoderne projekt der indkapsler ideen om at tage begrebet heks tilbage og omkalfatre den traditionelle opfattelse af hende. Svagheder og farlige aspekter ses nu som styrker og markering af kvindelighedens magt. Idenne forbindelse har vi set og arbejdet med dokumentaren "Heksens genkomst" hvor bl.a. bandet Rockbitch tager ovenstående omkalfatring til det ekstreme.

Begreber til nutidens heks:
Polyteisme
Animisme
Spiritisme  
Gudinden (månen)
Den hornede Gud (solen)
Magi
Sabbat
Esoterisk viden
Selvudvikling
Karma
Reinkarnation
Energier
Erfaringsreligion
Pentagram
Visualisering

Teori:
- Magi (James G. Frazer: lighedsmagi og berøringsmagi. Magiens fire formål: at
- Senmodernitet (Anthony Giddens: aftraditionalisering, øget individualisme, refleksivitet, eklekticisme og synkretisme)
- Kategorisering af religiøse fællesskaber (minoritet/majoritet. Roy Wallis: kirke, sekt, denomination, kult. James Beckford: ydre og indre dimension)

Primærtekster:
- Case: Maren Splids. https://kvindebiografiskleksikon.lex.dk/Maren_Splids
- Case: Maria Albrechtsen. Nicoline Larsen og Sille Veilmark: ”Nutidens hekse er i pagt med naturen” (24.06.2007), Information.
- TV: Den 2. Dimension: ”Kristian Leth og Wicca” (2013), DR Kultur
- TV: "Heksens Genkomst" (2017) Kobra

Baggrundsstof:
- Hanne Mortensen m.fl.: Kapitel 3.3 ”Heksene” i Flere sider af køn (ibog), Systime
- Dorte Thelander Motzfeldt: “Magi” i Religion: teori – fænomenologi – metode (ibog), Systime
- Ann Steendahl Søndergaard: ”Hvad er Wicca?” (16. september 2009), religion.dk
- http://www.enchantedforest.dk/wicca/
- Podcast: ”The Witch Craze”, You’re dead to me, BBC Sound (12. september 2019): https://www.bbc.co.uk/sounds/play/p07nx05j
- https://www.hexmuseum.dk
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 17,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Sufisme

I dette forløb introduceres eleverne til sufismen, den islamiske mystik, og dens forskellighed fra klassisk islam. Eleverne repeterer desuden teori og metode fra religion c og bliver i forlængelse heraf præsenteret for ny teori.  

Eleverne analyserer først sufiernes religiøse praksis (dhikr og sama) som den udtrykkes i ritualerne bøn, hadra og de tyrkiske sufiers dans. Her gør vi brug af ritualteori, blandt andet Arnold Van Genneps tredelte struktur i forbindelse med overgangsritualer, Viktor Turners understregning af anti-struktur og communitas, Jørgen Podeman Sørensens kultmytemodel og Emile Durkheims skel mellem det hellige og det profane. Eleverne arbejder desuden teoretisk med den mytiske oplevelse, formuleret af William James, som sufierne opnår under udførelsen af ritualerne, og med fænomenet renselse, som det formuleres af Mary Douglas.

Eleverne lærer dernæst om sufismens dogmer i arbejdet med tekster fra Koran og hadith samt digte af Rumi. Vi har i den forbindelse repeteret myteteori fra religion c.

Endeligt undersøger vi sufierne nærmere. Her ser vi dokumentarudsendelsen “Alverdens tro”, som handler om sufien Åke og hans vej ind i sufismen. I arbejdet med dokumentaren inddrages Lewis Rambos konversionsteori, Jan Hjärpes kategorisering af religiøse udøvere samt de fire religionssociologiske teorier.

Begreber til islam:
1. Allah: Gud. Almægtig og alvidende.
2. Tawhid: Guds enhed. Intet kan sidestilles med Gud.
3. Shirk: flerguderi. Den største synd.
4. Sharia: vejen til kilden. Islamisk retssystem, som består af Allahs ord (Koran), Muhammads sædvane (hadith), analogi-slutninger og konsensus blandt retslærde.
5. Koran: recitation. Allahs åbenbaringer til profeten Muhammad.
6. Muhammad: Profeternes segl.
7. Sunna: Muhammads sædvane. Står i Hadith.
8. Jihad: anstrengelse. Pligt til at udbrede og kæmpe for islam (fx ved undervisning og gode eksempler)
9. 5 søjler: muslimers religiøse praksis.

Begreber til sufisme:
1. Dhikr: ihukommelse. rituel praksis, recitation af Guds navne.
2. Sama: lytning. rituel praksis, poesi, sang.
3. Hadra: ritual hvor sama og dhikr kombineres.
4. Fana: Selvets opløsning og enhed med Gud
5. Zahir: menneskets virkelighed
6. Batin: den sande og evige virkelighed
7. Tariqa: vejen til Gud (indre vej)
8. Shaykh: læremester
9. Indre jihad: kamp mod eget begær og lyster
10. Askese: afholdenhed fra sanselig nydelse


Teori:
Myteteori (religiøs fortælling, sætter en privilegeret talesituation, mytiske forbilleder, paradigmatisk sand, model af og for, ætiologisk, klassificeringsproces: fra kaos til kosmos)

Ritualteori (symbolske handlinger, ortopraksi, effikacitet, religiøse specialister, kommunikation, axis mundi, social funktion)
- Vedligeholdelsesritual
- Afværgeritual
- Kultdrama (Jørgen Podemann Sørensen: det rituelle plan, det mytiske plan og virkningens plan, den mytiske tid reaktualiseres, myter dramatiseres)
- Overgangsritual (Arnold van Gennep: separationsfasen, den liminale fase og inkorporationsfasen, Victor Turner: antistruktur, communitas)

Fire religionssociologiske teorier (deprivationsteorien, socialisationsteorien, teorien om rationelle valg, teorien om mening og tilknytning)

Konversionsteori (Lewis Rambo: baggrund, krise, søgen, mødet, deltagelse, engagement og konsekvenser)

Kategorisering af religiøse udøvere (Jan Hjärpe: religionens funktion, religionens indhold, og udøverens engagement, Jens Forman: sekularist, modernist, traditionalist og fundamentalist)

Mystiske oplevelser
(William James:

Materiale
Primærkilder:
Koran: 2,185; 2,223; 2,255; 4,11; 4,34; 33,35; 53,1-11; 76,23-30; 112
Jalal al-Din Rumi: “Lyksalighed” digt fra Divan, oversat af Rasmus Christian Elling, forlagetvandkunsten.dk
Hadith: “Muhammads natterejse til Allahs trone” i Gina Smith og Bodil Jørgensen: Islamiske mystik i Senegal – indre jihad (1991), Munksgaard, s. 31-32

Sekundærlitteratur:
Malene Grøndahl: “Islams skjulte skat” (26.05.2003), Kristeligt Dagblad
Mette Hougaard Sørensen: “Hvad er sufisme?” (27.04.2009), religion.dk
Sherin Khankan: ”Illusionen om én sandhed skal dø” (12.12.2013) af Emil Fritzemeier, religion.dk
Søren Chr. Lassen: “Sharia i dagligdagen. Tyske sufiers liv med islam.” (2007) i Tidsskrift for islamforskning, nr. 2.
TV: Den 2. Dimension: “Kristian Leth og sufismen” (2013), DR Kultur.  
TV: Alverdens Tro, Afsnit 5 om sufisme (2015), DR Kultur.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Karismatisk Kristendom: Værklæsning ApG

Vi indleder forløbet med at repetere Jesus-figuren henholdsvis udefra som en revolutionær politisk skikkelse, der radikaliserer den jødiske lov og vender den sociale orden på hovedet, og indefra som Messias. Dernæst beskæftiger vi os med den historiske kontekst i Palæstina omkring Jesu tid med fokus på synedriet, tempelkulten og overholdelsen af Loven.

Herefter bevæger vi os over til værklæsningen af Apostlenes Gerninger. Værklæsningen fokuserer på kristendommens udvikling fra jødisk, partikulær sekt til selvstændig, universel religion gennem aktiv mission og vellykket rutinisering af karisma efter Jesu død. Vi udarbejder på baggrund heraf et portræt af Paulus og Peter som de to mest toneangivende karakterer i den tidlige kristendom.


Teori:
Max Weber: Karismatisk ledelse og rutinisering af karisma, i
- H. Andersen, H.H. Bruun og L.B. Kaspersen (red.): “Om det karismatiske herredømme” i Max Weber: Udvalgte tekster, bind I (2003), Hans Reitzels Forlag, s. 314-315
- H. Andersen, H.H. Bruun og L.B. Kaspersen (red.): “Rutinisering af karisma” i Max Weber: Udvalgte tekster, bind II (2003), Hans Reitzels Forlag, s. 185-187
Roy Wallis og James A. Beckford: Kategorisering af religiøse fællesskaber, i Carsten Lykke-Kjeldsen m.fl.: Begrebsnøglen til Religion (ibog), Systime

Materiale
Primærkilder:
- Apostlenes Gerninger kap. 1-15
- Romerbrevet kap. 2, vers 13-15 og vers 25-29
- Torben Søndergaard: “Profetier, nyt sprog og Guds nærvær” (09.12.2016)

Sekundærlitteratur:
- Podcast: Bibelen Leth Fortalt: ”Den første pinse og Helligånden”
- Animation: The Bible Project: “What happened at Pentecost and Why it’s important: https://www.youtube.com/watch?v=JQhkWmFJKnA
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Tibetansk Buddhisme

Forløbet indledes med en gennemgang af kernebegreberne (karma, samsara, anatman og nirvana) og forståelsen af Buddha, dharma og sangha. Vi læser i den forbindelse ”Buddhalegenden” og ”Benarestalen” med fokus på de fire ædle sandheder og den otteledede vej (tanke, handling/etik og meditation). Vi har ligeledes arbejdet med buddhismens løsrivelse fra og modsætning til hinduismen.

Herefter koncentrerer vi os om den tibetanske buddhisme. Vi arbejder med lamaer og lægfolk, meditation og tantra, døden og de ritualer, der knytter sig til døden (Den tibetanske Dødebog, chødritualet og himmelbegravelsen). I forbindelse med døden har vi arbejdet komparativt mellem de vestlige og østlige forestillinger om, hvad der sker efter døden.


Begreber:
Anatman: Ikke-jeg
Skandaer:  Krop, følelser, tanker, vilje og bevidsthed
Samsara: Genfødslernes kredsløb
Karma: Summen af kroppens, talens og sindets handlinger i dette og forrige liv.
Nirvana: Udfrielsen fra genfødslernes kredsløb: tomhed, udslukning
Dukkha: Lidelse
Buddha: Oplyst og den historiske Buddha
Dharma: læren (de fire ædle sandheder)
Sangha: Det religiøse fællesskab: munke og lægfolk
Lama: Religiøs vejleder/lærer
Bodhisattva: Oplyst person, der afstår fra at indgå i nirvana for i stedet at hjælpe andre til at opnå samme erkendelse af altings tomhed. Lader sig reinkarnere af medfølelse for andre.
Bodhicitta: erkendelsessind, der gør dig i stand til at erkende altings tomhed.
Mandala: repræsentation af kosmos og sindet, der bruges rituelt inden for tantrisk meditation.

Primærtekster:
- “Buddhalegenden” i Jørn Borup: Danske Verdensreligioner – Buddhisme (2007), Gyldendal, s. 20-22.
- “Benarestalen” i Jens Bruun, Christian Lindtner og Peter Boile Nielsen: Buddhismen – tanker og livsformer (1982), Gyldendal.
- “Tekst 31: Øjenvidne til en tibetansk himmelbegravelse” i Anders Nielsen: Buddhisme – introduktion og tekster (ibog), Systime
- “Øjenvidneberetning: Chødritualet i Shugseb Nonnekloster” i Tibet (2013), Dansk Selskab for Tibetansk Kultur, nr. 83, årgang 29


Materiale:
- Anders Nielsen: Buddhisme – introduktion og tekster (ibog), Systime
- Lene Højholt: ”Tantra” i Buddhas lære – og den tibetanske buddhisme (1993), Systime, s. 68-72
- Allan Ahle m.fl.: “Buddha” og “Boghisattva” i  Horisont C – grundbog i religion (ibog), Systime
- Dokumentar: “Antikkens store tænkere – Buddha” (2017), DRKultur
- TV: ”Den 2. Dimension”, afsnit 6 om buddhisme (2013), DRKultur
- TV: Himmelbegravelse: https://www.greattibettour.com/tibetan-culture/sky-burial.html
- Meditation: ”A guided meditation on the Body, Space and Awareness with Yongey Mingyur Rinpoche”: https://www.youtube.com/watch?v=5GSeWdjyr1c
- TV: 5 Skarpe om døden (2015), DRKultur
- Jørn Borup: Danske Verdensreligioner – buddhisme (2007), Gyldendal, s. 20-26
- Marianne Q. Fibiger: “Sangha” i Gads religionsleksikon på religion.dk
- Jesper Østergaard: ”Døden” i Tibetansk buddhisme (2018), Forlaget Univers, s. 130
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 INUIT

I dette forløb introduceres eleverne til inuitisk religion, med geografisk fokus på Grønland.
De introduceres til det inuitiske verdensbillede, kosmologi, centrale myter, ritualer, magi og taburegler, samt den kristne mission i Grønland og dennes indflydelse på den senmoderne grønlandske selvforståelse og identitet.

Anvendt teori inkluderer
Myte og ritual-teori (van Gennep, Turner)
Magi (Frazer, Malinowski)


Fagterminologi:
Indefra/udefra
Synkretisme
Inuit
Inua
Animisme
Tarneq
Ateq
Sila
Mytisk tid
Myte
Model af, model for
Mytiske forbilleder
Privilegeret talesituation
Ætiologi
Kosmologi
Antropologi
Teologi
Angakkoq
Tupilak
Amulet
Shamanisme
rent og urent
Kontagiøs VS. Homoøpatisk magi
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer