Holdet 2024 re/b - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Skanderborg Gymnasium
Fag og niveau Religion C
Lærer(e) Line Jaedicke Bloch Nielsen
Hold 2024 re/b (2b re)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Nordisk religion
Titel 2 Islam
Titel 3 Hinduisme
Titel 4 Kristendom

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Nordisk religion

Forløbet er et introduktionsforløb til de mest brugte begreber i religionsundervisningen. Både de religionsfænomenologiske og religionssociologiske begreber/teori har været i fokus. Sideløbende har vi brugt Nordisk religion/Moderne Asatro til at eksemplificere og konkretisere begreberne

NORDISK RELIGION
Som introduktion til Nordisk religion er kildernes kvalitet blevet problematiseret med følgende: indefra/udefra, få samtidige kilder, og at mytologien fylder væsentligt mere end ritualer i kilderne.
Derudover har vi arbejdet med skabelsesmyten, guderne (herunder forskel på aser og vaner og deres funktioner - Dumizils 3-funktionalitet), kamp mellem kaos (jætter) og kosmos, overgangsritual ved begravelse, blót (herunder både offentlige og huskult og udførelse af eget blot), forestillinger om døden og Ragnarok. Til slut har vi undersøgt asatroen som et senmoderne fænomen.

RELIGIONSFAGLIGE BEGREBER
Som en indgangsvinkel til faget religion er Ninian Smarts 7 dimensioner anvendt, som et eksempel på en religionsdefinition. Derudover lærte eleverne at skelne mellem indefra- og udefra- synsvinkel

Vi har arbejdet med følgende religionsfænomenologiske begreber/teorier:
Helligt vs. Profant
Polyteisme vs. Monoteisme, antropromorft gudsbegreb
Myter: Herunder mytisk sted/sted, aktører, kosmogoni (ordningsproces fra kaos til kosmos), antropogoni, teogoni, ætiologi samt eskatologi, model af/model for
Ritualer: Kommunikationsform, ritualets sociale funktion, årstidsritual, kriseritual, vedligeholdelsesritual, kultdrama, overgangsritual, Axis Mundi, renhed vs. urenhed, do-ut-des, offertyper (gaveoffer, sonoffer, konvivieoffer, kommunionsoffer)
Religiøse specialister

Vi har arbejdet med følgende religionssociologiske begreber/teorier
4 teorier om menneskets religiøsitet: Deprivationsteori (økonomisk, social, organisk, etisk), socialisationsteori, teorien om det rationelle valg, teorien om søgen efter mening og tilknytning
Sekularisering og afsekularisering
Pluralisme (pga. globalisering)
Fra institutionaliseret til ikke-institutionaliseret religion
Individualisering og aftraditionalisering
Refleksivitet (aktive tilvalg og fravalg)
Elekticisme
Synkretisme

TEKSTER (Læste og analyserede)
Vølvens Spådom (skabelsen): https://www.youtube.com/watch?v=R95pilK152c  
Odin fra Ynglingesaga
Ibn Fadlan om vikingernes skikke
Selv udført et blót
Haakon den Godes saga fra Heimskringla
Vølvens spådom v. 28-29, 31, 34-37, 39-41, 44-45
Dokumentar: Hedning på høje høle
Moderne asatro har intet med vikinger at gøre. Kom med til jævndøgnsblot i Sønderjylland, Information 2020

FLERFALIGE FORLØB
Udover forløbet, har eleverne arbejdet med religionsskiftet i Danmark i et flerfagligt forløb med historie. Eleverne har arbejdet religionshistorisk, idet de har undersøgt hvornår og hvordan religionsskiftet foregik, de har arbejdet fænomenologisk ved at sammenligne nordisk religion og kristendommen (herunder analyser af selvvalgte tekster med bl.a. Gro Steinlands begrebsapparat om Folkereligion vs. Universalreligion). Desuden har eleverne arbejdet med en sammenligning af Odin og Jesus (herunder Odins hængning fra Havamal og dokumentar: Gåden om Odin). Derudover Jesus som den sejrende konge. Her har eleverne diskuteret synkretisme vs. kulturel tilpasning, som forklaringsmodeller af religionsskiftet (religionssociologisk tilgang)

FAGLIGE MÅL
- disponere en mundtlig fremstilling af et religionsfagligt stof og anvende elementær religionsfaglig terminologi
- redegøre for væsentlige sider af yderligere én valgfri religion eller et veldefineret religionsfagligt emne
- karakterisere og analysere forskelligartede materialer med anvendelse af religionsfaglige begreber
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder

KERNESTOF
- væsentlige sider af yderligere én valgfri religion, et veldefineret religionsfagligt emne eller en religionsvidenskabelig teori
- religionernes centrale fænomener og religionsfaglig terminologi og metode.


Omfang: ca. 50 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Islam

I islam forløbet har vi arbejdet kort med den formative periode, derefter med grundlæggende dogmer og ritualer og i sidste halvdel af forløbet, har vi arbejdet os rundt i Jan Hjärpes model med fokus på henholdsvis traditionalister, modernister og fundamentalister.

FORMATIVE PERIODE
Præislamiske samfund, Muhammed (Skæbnenatten og Hidja), ummah, forskellen på Koran og Hadith-tekster.
Historiske forklaring på splittelsen i sunni-og shiaislam og forskelle på de to retninger

GRUNDLÆGGENDE DOGMER OG RITUALER
Islams 6 trosartikler: Herunder begreber som tawhid, shirk, bogens folk, profeternes segl, sunna, haverne/ilden, vægtskålsprincip
De 5 søjler. Der har været et særligt fokus på bøn og hajj.

JAN HJÄRPES MODEL
Eleverne har arbejdet med begreberne minimalisme/maksimalisme og Jan Hjärpes model til at kunne klassificere forskellige typer muslimer, og få en forståelse for, at der er mange måder at være muslim på.
Traditionalisme: Sharia, retsskoler, ulama, mufti, fatwa og hvor disse udledes: Koranen, sunna, analogi og konsensus.
Modernisme: Kvindelige imamer og interreligiøse ægteskaber.
Fundamentalismen:  Kampmotiv, synet på de hellig skrifter, dualisme, selvforståelse, lederskab, grænsedragning osv.
Til slut i forløbet har vi arbejdet med tørklædet som cases og undersøgt tørklædet ud fra Jan Hjárpes position samt som en senmoderne identitetsmarkør

TEKSTER
- 5 skarpe om islam
- Forskelle på sunni/shia islam (fokus på kildekritik og bias): https://www.religion.dk/spørg-om-religion/imam-forskelle-mellem-sunni-og-shia-islam
- Korantekster om trosartiklerne:  Sura 1 v. 1-7, Sura 3 v. 145, Sura 9 v. 30-31,  Sura 12 v. 1-3, Sura 21 v. 19-20, Sura 33, v. 40, sura 36 v. 51 og 54-64,  sura 39 v. 75
- Hadith om trosartikler: Én fra en grundbog og én om Muhammed (Shaykh Gibril F. Haddad: Ecplanation of the Names of the Prophet. Livingislam.com, oversættelse på islamisk.dk, 8 juni 2006 af Alia Hussain)
- Wudhu og bøn: https://religion.systime.dk/?id=540  + https://religion.systime.dk/?id=540
- Hajj: Ritual i klassen, videoklip: Vice - Sneaking af camara into Mecca to Film Hajj, oversigt over hajj fra klassisk og moderne islam, udklip fra dokumentaren: Pilgrimsrejsen til Mekka
- Fatwa: Salah med fugleklat på tøjet (www.islamqa.dk, 24. august 2015)
- Dokumentar: Reformisten - den kvindelige imam
- Screenshots fra dokumentaren: Min bror er islamist
- Tørklædet: Tekstuddrag fra: Natasha Al-Haririr: ”Det er virkelig en mavepuster, at min søn føler sig anderledes”, www.alt.dk, 30. sep 2019, Tekstuddrag fra www.islamsvar.dk af Waseem Hussain til spørgsmålene: ”Hvad er hijab, og hvad er beviserne på det? Hvad er det en kvinde skal dække? og hvordan skal hun dække det, og er det obligatorisk at gå med jilbab?, Tekstuddrag fra Kravet om at bære tørklæder – og kvinders rettigheder, religion.dk, 12 sep. 2003, Tekstuddrag fra Hizb ut Tahrir: ”Forslag om tørklædeforbud er en krigserklæring mod det muslimske fællesskab”, 27. august 2022
- Tørklædet som senmoderne: Musikvideo - Hijabi (Wrap my hijab) af Mona Haydar

FAGLIGE MÅL
- disponere en mundtlig fremstilling af et religionsfagligt stof og anvende elementær religionsfaglig terminologi
- redegøre for væsentlige sider ved islam, herunder formative og nutidige skikkelser
- karakterisere og analysere forskelligartede materialer med anvendelse af religionsfaglige begreber
- karakterisere og analysere religiøse og ikke-religiøse synspunkter, herunder etiske, og aktuelle diskussioner af religionsfaglig relevans med anvendelse af både indefra- og udefraperspektiver
- karakterisere og analysere væsentlige problemstillinger vedrørende forholdet mellem religion og nutidige samfund i en global
kontekst, samt anvende religionsfaglige tilgange til bedre at forstå og håndtere aktuelle problemstillinger og konflikter
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder

KERNESTOF
- islam set i globalt perspektiv med vægt på dens europæiske og danske fremtrædelsesformer. I arbejdet indgår tekster fra Koranen og hadithsamlinger samt nutidige tekster
- religionernes centrale fænomener og religionsfaglig terminologi og metode.

Omfang: ca. 50 sider
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Hinduisme

Hinduismeforløbet er startet med en introduktion til hinduismens rødder og dernæst har vi arbejdet med de tre frelsesveje. Herefter har fokus været på ritualer i hinduismen samt et kort fokus på hinduismen i nutiden, herunder i Danmark.

INTRODUKTION TIL HINDUISME
Eleverne har fået en kort introduktion til hinduisme med særligt fokus på hinduismen som en mangfoldig religion.

HINDUISMENS RØDDER
Eleverne har arbejdet med vedisk religion som en frugtbarhedsreligion. Herunder ofringer, introduktion til kastesystemet og vedaerne. Herefter har eleverne arbejdet med Sramana-bevægelsen som en frelsesreligion. Fokus har her været på dens opgør med vedisk religion, asketen som ideal samt introduktionen af de grundlæggende hinduistiske begreber: Atman, Brahman, Karma, Samsara og Moksha og hvordan man ifølge sramana-bevægelsen opnår frelse.

3 FRELSESVEJE
Eleverne har som en start arbejdet overordnet med de 3 frelsesveje. Herunder hvad man skal gøre for at blive frelst i hver frelsesvej.
Herefter har eleverne arbejdet mere i dybden med Jnana-marga, bl.a. med fokus på asketerne, WUD, antistruktur, tapas og askese. Eleverne har også arbejdet mere i dybden med Karma-marga. Her har fokus været på kastesystemet (varna og jati), renhed/urenhed samt varna-ashrama-dharma, samt kasternes betydning i Danmark i dag.
Hernæst har eleverne arbejdet med de hinduistiske guder som et eksempel på Bhakti-marga (som også er inddraget ift. ritualer, f.eks. puja). Eleverne har arbejdet med de forskellige guder ved at udarbejde instagram-posts for dem, hvorefter de væsentligste informationer er delt på klassen: Trimurti, polyteisme vs. monoteisme, Vishnus avatarer, Shiva som dobbeltsidig (shiva lingam), de kvindelige gudinder (shakti)

RITUALER
Eleverne har lært om puja og også selv udført en.Derudover har de arbejdet med yoga, og bl.a. undersøgt forskellen på den form for yoga som asketerne dyrker og den vestlige form for yoga. Derudover har eleverne arbejdet med pilgrimsrejsen til Kumbh Mela

HINDUISMEN I NUTIDEN
Eleverne har lavet et mini-projekt om hinduismen, hvor de I forskellige grupper har arbejdet med og fremlagt henholdsvis: Haré Krishna i Danmark, Templet i Brande og den kvindelige præst Ammah, hindunationalisme, Gandhi, bryllupsceremonien, ligbrændingsceremonien og kastesystemets betydning i det moderne Indien.

TEKSTER
- Vedaerne: Om ofringer (Rig Veda I, 125, 4-6)
- Purushahymnen (Rigveda 10, 90)
- Korte uddrag fra Maitrayaniuana-Upanishad I og Brihadaranyaka-Upanishad IV
- Korte uddrag fra Bhagavad Gita 2. sang, 4. sang og 6. sang
- Dokumentar: Indiens hellige mænd
- De fire livsstadier (Manus Lovbog)
- Artikler om kaster i Danmark: https://fyens.dk/artikel/unge-tamilere-gør-op-med-kastesystemet https://www.information.dk/indland/2009/05/danske-tamiler-foretraekker-kasteaegteskab
- Puja-video: https://www.youtube.com/watch?v=tzlN4I5DVh0
- Yoga-videoer: Quick Stress Fix - 5 Minute Sequence Kumbh mela 102 yrs sadhu doing yoga  do watch Naga sadhu performing Yoga in his camp at Juna Akhada
- Hvornår er yoga rigtig yoga, Marianne Qvortrup Fibiger, 2013, www.religion.dk
- Kumbh Mela: Leap of Faith (oversat), www.uttarakhandtourism.gov.in


FAGLIGE MÅL
- disponere en mundtlig fremstilling af et religionsfagligt stof og anvende elementær religionsfaglig terminologi
- redegøre for væsentlige sider af yderligere én større, nulevende religion med en længere historie og global betydning og udbredelse
- karakterisere og analysere forskelligartede materialer med anvendelse af religionsfaglige begreber
- karakterisere og analysere religiøse og ikke-religiøse synspunkter, herunder etiske, og aktuelle diskussioner af religionsfaglig relevans med anvendelse af både indefra- og udefraperspektiver
- karakterisere og analysere væsentlige problemstillinger vedrørende forholdet mellem religion og nutidige samfund i en global kontekst, samt anvende religionsfaglige tilgange til bedre at forstå og håndtere aktuelle problemstillinger og konflikter
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

KERNESTOF
- væsentlige sider af en anden af de større, nulevende religioner med en længere historie og global betydning og udbredelse. I arbejdet skal indgå både tekster fra religionens historie samt nutidige tekster
- religionernes centrale fænomener og religionsfaglig terminologi og metode.

Forløbets omfang: ca. 50 sider
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Kristendom

I kristendomsforløbet har vi først arbejdet med Oldtidens jødedom for at forstå den kontekst kristendommen bliver til. Derefter har vi arbejdet med Jesus og dernæst de grundlæggende dogmer. Herefter har været på udviklingen af kristendommen med nedslag hos Paulus og Luther. Dernæst har fokus været på etik, moderne kristendom primært i Danmark men også med et kort udblik til sidst og ritualerne i Folkekirken.

KONTEKSTEN: OLDTIDENS JØDEDOM OG JESUS
Arbejdet med den formative periode har taget udgangspunkt i en kort forståelse af oldtidens jødedom. Herunder betydning af tempelkulturen, overholdelse af den religiøse lov og messias-forestillinger for Jesus-bevægelsen. Derudover er der arbejdet med Den Gamle Pagt og gudsopfattelsen heri.
Eleverne har arbejdet med forskellen på den historiske og den mytiske Jesus samt tidslinjen over Jesu liv.  

DOGMERNE
Eleverne har arbejdet med den kristne grundmyte. Herunder forskellen på de to skabelsesmyten, formålet med skabelsesmyten, syndefaldsmyten og opstandelsesmyten som grundlæggelse, problem (arvesynd) og løsning og derudover kosmos – kaos – kosmos. I arbejdet med den kristne grundmyte har eleverne arbejdet med Den Nye Pagt og gudsopfattelsen heri samt forskellige opfattelser af Jesus i de 4 evangelier. Udover den kristne grundmyte har eleverne arbejdet med trosbekendelsen og treenigheden og også helt kort stiftet bekendtskab med kristendommens eskatologi

UDVIKLINGEN AF KRISTENDOMMEN
Eleverne har arbejdet med Paulus som ham der – udefra set – var med til at gøre kristendommen til en selvstændig religion. Derudover har de arbejdet med Luthers lære og hans opgør med den katolske kirke.
Som afslutning på den formative og historiske periode, har eleverne spillet et tidslinjespil, som både laver en jødisk/kristen tidslinje over væsentlige begivenheder, men som også sætter kristendommens periode i relation til andre større verdensreligioners vigtige begivenheder (eks. Muhammeds udvandring fra Mekka til Medina, Buddhas oplysning osv.)

DEN KRISTNE ETIK
Elevernes arbejde med den kristne etik har taget udgangspunkt i viden om sindelagsetikken og det dobbelte kærlighedsbud. I forlængelse heraf har eleverne diskuteret hvem næsten er med begreber som næsten som den konkrete anden (ental) vs. en bred forståelse (flertal) I arbejdet med Bjergprædiken har vi haft særlig vægt på, hvordan der er sket en radikalisering af loven.

MODERNE KRISTENDOM og RITUALER
Eleverne har arbejdet med kristendomskritik, herunder udelukkelsestesen og kombinationstesen for at forstå spændingsfeltet mellem kristendommen og naturvidenskaben. I arbejdet med særligt den moderne kristendom har eleverne diskuteret hvad en dansk folkekirkepræst kan tro/ikke-tro på og har herunder inddraget begrebet afmytologisering.  
I arbejdet med folkekirken har vi undersøgt danskernes religiøsitet og forhold til folkekirken med udgangspunkt i senmoderne religiøsitet og derudover belonging without believing og kirkekristne, kulturkristne og kirkefremmede. Folkekirken som instituttion er også blevet undersøgt ligesom folkekirkens rummelighed er blevet diskuteret – eksemplificeret ved Grundtvigianisme og Indre Mission. Eleverne har deltaget i en gudstjeneste hvor de dels har observeret kirkerum, deltagere og aktiviteter i kirken ligesom de bagefter i en samtale med den lokale ungdomspræst har undersøgt temaer som f.eks.: Dogmerne og ritualerne i folkekirken i dag, folkekirkens relevans i Danmark, folkekirkens rummelighed.,
Udover gudstjenesten har eleverne også arbejdet med nadveren og dåben. Nadveren er forstået som henholdsvis et kultdrama og et offerritual og dåben er analyseret bl.a som et overgangsritual.

Til sidst har eleverne kigget kort til kristendommen ude i verden eksemplificeret ved den politiske højrefløj i USA, synkretisme i Guatemala og det filippinske påskeritual.

TEKSTER
- Omskærelse, 1. Mosebog, kap. 17 v. 1-14
- De ti bud, 2. Mosebog, kap. 20, v. 1-17
- Esjas: Herrens Lidende Tjener, Esajas kap. 52, v. 13-kap. 53 v. 12
- En række mindre uddrag fra Bibelen til at illustrere Jesu liv på en tidslinje
- Skabelsen: 1. Mosebog kap. 1, v.1- kap 2. v. 4
- Smirnoff reklame: https://www.youtube.com/watch?v=VVUDwSYgMjg
- Den apostolske trosbekendelse (www.folkekirken.dk)
- Romerbrevet kap. 5, v. 1-10 og 12-19
- Luther: Nu fryde sig hver kristen mand
- Den syriske flygtning er ikke min næste (2015), Anna Rask Pedersen interview med Marie Krarup, www.kristendom.dk
- Svar til Marie Krarup: Den syriske flygtning i nød er også min næste (2015), Marie Louise Poulsen interview med Kim Hartzner, www.kristendom.dk
- Den Barmhjertige Samaritaner Lukus kap. 10, 25-37
- Bjergprædiken fra Den Nye Aftale (2020), Matthæus kap. 5 v. 1-2, 18-48
- Ramsdal: jeg kan ikke tro på, at Jesus fysisk stod på af graven (2014), JyllandsPosten
- Mig og Gud og Mig, Manuel Vigilus i Ud & Se, oktober 2004
- Folkekirkens dåbsritual – uddrag fra Folkekirkens liturgier fra 12. juni 199

FAGLIGE MÅL
- disponere en mundtlig fremstilling af et religionsfagligt stof og anvende elementær religionsfaglig terminologi
- redegøre for grundlæggende sider ved kristendom, herunder dens formative, historiske og nutidige skikkelser og rolle i europæisk og dansk idéhistorie og identitetsdannelse
- karakterisere og analysere religiøse og ikke-religiøse synspunkter, herunder etiske, og aktuelle diskussioner af religionsfaglig relevans med anvendelse af både indefra- og udefraperspektiver
- karakterisere og analysere væsentlige problemstillinger vedrørende forholdet mellem religion og nutidige samfund i en global kontekst, samt anvende religionsfaglige tilgange til bedre at forstå og håndtere aktuelle problemstillinger og konflikter
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

KERNESTOF
- kristendom set i globalt perspektiv, med vægt på dens europæiske og danske fremtrædelsesformer. I arbejdet indgår tekster fra Det Gamle og Det Nye Testamente, enkelte andre tekster fra kristendommens historie samt nutidige tekster
- religionernes centrale fænomener og religionsfaglig terminologi og metode.

Omfang: ca. 70-100 sider
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer