Holdet 2024 sa/x - Undervisningsbeskrivelse - Lectio

Holdet 2024 sa/x - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2024/25
Institution	Skanderborg Gymnasium
Fag og niveau	Samfundsfag C
Lærer(e)	Klaus Holleufer
Hold	2024 sa/x (1x sa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1	Grundforløb - Ulighed i Danmark
Titel 2	Demokrati i krise?
Titel 3	Identitet og køn i det senmoderne samfund
Titel 4	Økonomi og klimakrise

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1	Grundforløb - Ulighed i Danmark Tematisk samfundsfagligt forløb i grundforløbet. Fokus har været på ulighed i Danmark. Dette er blevet belyst ud fra forskellige samfundsfaglige discipliner: sociologi, politik og økonomi. Der er lavet punktvise metodiske nedslag i form af tabel og figurlæsning samt udførelse af beregninger og konstruktion af diagrammer i regneark. Forløbet er afsluttet med gruppefremlæggelser af eksamens-lignende opgaver/bilagssæt. Kernestof: Sociologi: - identitetsdannelse og socialisering - sociale (og kulturelle) forskelle Politik: - politiske partier i Danmark og politiske ideologier - Rettigheder i forbindelse med velfærdsstaten - socialt medborgerskab Økonomi: - velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund - økonomiske mål (kort intro - mest fokus på målet om lighed) Kvantitativ og kvalitativ metode Faglige mål: ̶anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå - anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer - undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre - undersøge konkrete prioriteringsproblemer i velfærdssamfundet - demonstrere viden om fagets identitet og metoder - formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber - formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler INDHOLD: POINTER, TEORIER OG BEGREBER SOCIOLOGI: - Social differentiering - Social arv – værdier, normer og adfærd - Social mobilitet og social reproduktion - Pierre Bourdieus begreber: habitus + de tre kapiteler: kulturel kapital, social kapital, økonomisk kapital - Mønsterbrud og Push- og pull-faktorer - Giddens: øget refleksivitet, aftraditionalisering, valgfrihed - Ziehe: kulturel frisættelse og formbarhed? POLITIK - Hvad er Politik (Easton og Rasmussen) - De tre hovedideologier: Liberalisme, Konservatisme, Socialisme - Partiernes holdning til ulighed - Fordelingspolitik/gammel politik og Venstreorienteret og højreorienteret på fordelingspolitikken ØKONOMI - Hvad er økonomi og hvad er velfærd? - Velfærdstrekanten og de tre velfærdsstatstyper: Den Universelle, Den Residuale, Den Korporative - Den danske velfærdsstat sammenlignet med andre typer velfærdsstat - Hvordan forsøger man med velfærdsstaten at gøre noget ved ulighed? - Økonomiske mål: primært social omfordeling og vækst - Økonomiske prioriteringsproblemer: Free rider problemet, Samspilsproblemer, Incitamentsfælder, Social sammenhængskraft - Mål for ulighed: Gini-koefficient, Chanceulighed, Uddannelsesmobilitet, Social mobilitet - kort introduktion til arbejdsmarkedspolitik som en løsning på velfærdsstatens udfordringer
Indhold
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2	Demokrati i krise? I forbindelse med præsidentvalget i USA tager vi udgangspunkt i lidt sammenligning af de politiske systemer i hhv. USA og Danmark (fx valgsystem, præsidentialisme og parlamentarisme, partisystem). Derefter fokuserer på vi på politik og det politiske system i Danmark og prøver at blive klogere på, om demokratiet er i krise. Faglige mål: ̶ anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer ̶ anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå ̶ formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler ̶ formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber ̶ argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog. Kernestof: Politik ̶ politiske partier i Danmark og politiske ideologier ̶ politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene (uddybes yderligere i temaet om køn). INDHOLD: POINTER, TEORIER OG BEGREBER Sammenligning af DK og USA: Valgsystemer: - flertalsvalg (winner-takes-all) - forholdstalsvalg Præsidentialisme vs. parlamentarisme Partier og ideologier Magtdeling Demokratiteori: Repræsentativt og Liberalt demokrati Konkurrencedemokrati Deltagelsesdemokrati Medborger vs. modborger + Klassisk og moderne politisk deltagelse Mediernes rolle i et demokrati Politisk dagsorden og hvilke aktører er med til at påvirke den? Issue-ejerskab Medialisering Politisk kommunikation - offensivt spin - Defensivt spin - Priming - Framing Sociale medier vs. klassiske medier Danskernes medieforbrug Demokratiets udfordringer - faldende demokratisk selvtillid - manglende deltagelse i foreningslivet - faldende medlemstal i politiske partier - dalende tillid til politikerne - stigende polarisering - den demokratiske samtale i vores samfund er udfordret Partiernes rolle i det politiske system: Fordelingspolitik og Værdipolitik Rød blok, Blå blok og Regering over midten Klassepartier, Catch-all parti, Markedsparti Politisk system: De fire faser i lovgivningsprocessen De forskellige led i styringskæden. Forvaltningen (har vi ikke arbejdet så meget med). Interesseorganisationer Græsrodsbevægelser Lobbyisme EU’s indre marked og Afgivelse af suverænitet Eastons model over det politiske system
Indhold	Kernestof: Kort intro til politisk system i USA.docx 3.1.1: Repræsentativt demokrati \| VORES SAMFUND 3.1.2: Konkurrence- eller deltagelsesdemokrati \| VORES SAMFUND 3.1.3: Medborgerskab \| VORES SAMFUND 3.1.4: Demokratiets modsætninger – autokratiet og teokratiet \| VORES SAMFUND Opsamlig - liberalt demokrati, medborgerskab og partierne .pptx 3.2: Hvem er de politiske partier og hvad mener de? \| VORES SAMFUND 3.2.1: Partiernes politik - værdi- og fordelingspolitik \| VORES SAMFUND 3.2.2: Partityper \| VORES SAMFUND Lovgivningsprocessen \| VORES SAMFUND 3.3: Hvordan fordeles den politiske magt i det danske samfund? \| VORES SAMFUND 3.3.1: Vælgertyper og vælgeradfærd \| VORES SAMFUND 3.3.2: Folketinget – lovgivning og partiadfærd \| VORES SAMFUND 3.3.3: Regeringen – parlamentarisme og regeringstyper \| VORES SAMFUND Medier og demokrati 1.pptx 3.4: Hvordan ’forstyrres’ den formelle parlamentariske styringskæde? \| VORES SAMFUND Medier og demokrati 2.pptx 3.4.2: Græsrodsbevægelser og interesseorganisationer \| VORES SAMFUND 3.4.3: EU \| VORES SAMFUND 3.5: Hvordan kan vi få et overblik over politik? \| VORES SAMFUND 3.7: Hvilke udfordringer står det danske demokrati overfor? \| VORES SAMFUND 3.7.1: Borgere og politikere \| VORES SAMFUND Supplerende stof: EXPLAINER: Forstå det valg, som kan blive endnu vigtigere end præsidentvalget i USA Explainer: Sådan fungerer USA's valgmandssystem VALGSYSTEM: Forstå hvordan valget fungerer i USA Et velfungerende demokrati og krisetegn - ifølge 1x.docx Koranlov og Grundloven.docx Opgave om partiernes placering 1x.docx Opgave om Rød blok, blå blok og regering over midten.docx Professor- På tre måder har SVM-regeringen ændret dansk politik fundamentalt.docx Dit Demokrati \| Fra idé til lov Medier i demokratiet - arbejdsopgaver 1x.docx 3.4.1: Mediernes rolle – debat, medialisering og vagthund \| VORES SAMFUND Opgave - Danskernes brug af nyhedsmedier 1x.docx Opgave til virtuel dag 1x.docx Opgave - demokratiets udfordringer 1.docx Opgave - demokratiets udfordringer 2.docx Eksamenssæt - eksempel - Er demokratiet i krise.docx Opgave til virtuel dag 1x samlet begrebsliste.docx
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3	Identitet og køn i det senmoderne samfund Et tværdisciplinært forløb med inddragelse af sociologi og politik. Forløbet har handlet om kønsidentitet i det senmoderne, kønsteorier/opfattelser og om ligestilling og ligestillingspolitik. Faglige mål ̶ anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå ̶ anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer ̶ undersøge aktuelle politiske beslutninger, herunder betydningen af EU (øremærket barsel) - undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre - ̶ formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge - formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler Kernestof Sociologi ̶ identitetsdannelse og socialisering ̶ sociale og kulturelle forskelle. -̶ sociale og kulturelle forskelle. Politik ̶ politiske partier i Danmark og politiske ideologier Metode ̶ kvantitativ og kvalitativ metode. INDHOLD: POINTER, TEORIER OG BEGREBER Sociologi og kønsidentitet: Identitetens lag Stereotyper, fordomme og køn Forskellige kønsopfattelser Socialisering, normer og sanktioner Samfundstyper (traditionelt, moderne og senmoderne) Anthony Giddens og det senmoderne samfund + kønsidentitet Frisat køn – teorier om køn - Biologisk determinisme - Socialkonstruktivisme Simone de Beauvoir Judith Butler Ligestilling, sociologi og politik - Hvad er ligestilling - Resultatlighed - Lige muligheder - Mål og midler i ligestillingspolitikken - Status på ligestilling i DK Struktur-aktør ( Løngab og hvorfor det findes Kønsopdelt arbejdsmarked Produktivt og reproduktivt arbejde Kønskvotering Glasloft, barsel og opdelt arbejdsmarked Ligestillingspolitik – grundbegreber inden for parti- og vælgeradfærd Partiadfærd – Liberal Alliance, ligestilling og Molins model
Indhold	Kernestof: Identitet og køn.pptx 2.1: Hvordan dannes vores identitet? \| VORES SAMFUND Socialisering, Normer, Sanktioner.pptx 2.2: Hvordan lærer vi at indgå i sociale fællesskaber? \| VORES SAMFUND Vores samfund 2.4: Hvordan påvirker samfundet individernes identitet? \| VORES SAMFUND læs også afsnit 2.4.1-2.4.3 Det senmoderne samfund - Samfundsfag på tværs.docx Er kønnet frisat i det senmoderne samfund - teorier om køn - Samfundsfag på tværs.docx Køn og kønsidentiteter.pptx Hvad mener de politiske partier om ligestilling - Hvad er ligestilling- Fra Samfundsfag på tværs - Systime 2025 .docx Struktur-aktør tekst.docx Hvorfor er der et løngab mellem mænd og kvinder - Fra bogen Samfundsfag på tværs, systime 2021 - uddrag.docx Barsel.pptx Hvilke forandringer er der sket med partier og vælgere - uddrag - Fra Samfundsfag på tværs, Systime 2021 .docx Tekst om Partiadfærd - Molins model.docx 4.1: Hvad handler økonomi om? \| VORES SAMFUND Supplerende stof: Hvad er din identitet for noget.docx "Woke skader børn og unge", debatindlæg af Pia Kjærsgaard i Jyllandsposten 22/08/2023 Kontroversiel adskillelse af børn deler pædagogerne i to lejre, BUPL 6. februar 2023 Pædagoger i ny undersøgelse: Vi møder mange unge med flydende kønsidentitet, BUPL 28. marts 2022 Det senmoderne samfund opgave + kort intro.pptx Det tredje køn, Film om Børnehaven Egalia Opgave - Hvad er danskernes holdning til homoseksualitet og transkønnet kønsidentitet.docx Girl toys vs boy toys: The experiment - BBC Stories Opgaver om status på ligestilling mellem kønnene i Danmark.docx Undersøg, hvad din mor/far eller begge dele mener om spørgsmålet: Er der ligestilling i Danmark? Bed dem også begrunde deres svar. Tag lidt noter til deres svar. Løngabet mellem mænd og kvinder er ikke et problem i Danmark - uddrag.docx Faktaboks- Kønskvotering.docx Øremærket barsel - opgave - hvad er holdningerne.docx Hvorfor er kvinder stadig fanget under glasloftet? Her er tre grunde, Information 10. juni 2017 LA har fat i de unge mænd, og det er der en god forklaring på, Berlingske 27. februar 2024 .docx Statistik - Holdning til Ligestilling, køn, alder og partivalg.docx LA og ligestillingen.pptx
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4	Økonomi og klimakrise Forkøbet har handlet om grundlæggende samfundsøkonomi, økonomiske modeller og økonomiske sammenhænge. Derudover har forløbet fokuseret på klimaforandringer ud fra en økonomisk vinkel - hvordan hænger klimaforandringer sammen med samfundsøkonomien og hvilke redskaber har politkerne til at regulere økonomien i en mere klimavenlig retning. Faglige mål ̶ anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer ̶ undersøge aktuelle politiske beslutninger, herunder betydningen af EU og globale forhold - undersøge konkrete prioriteringsproblemer i velfærdssamfundet - ̶ anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå ̶ formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler ̶ formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af f Kernestof Økonomi ̶ det økonomiske kredsløb, økonomiske mål og økonomiske styringsinstrumenter. Politik ̶ politiske partier i Danmark og politiske ideologier ̶ politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng POINTER, TEORIER OG BEGREBER Hvad handler økonomi om? - Knaphed og prioritering - Samfundsøkonomiske størrelser og sammenhænge Markedet – hvad er det? Hvordan virker det mht. prisdannelse? Forskellige økonomiske systemer (markeds-, plan- og blandingsøkonomi) Det økonomiske kredsløb Økonomiske mål: Hvad er de og hvordan er status i Danmark? Målkonflikter Økonomiske konjunkturer Økonomisk politik - Finanspolitik - Pengepolitik - Betydningen af EU i forhold til økonomisk politik - Strukturpolitik – herunder især arbejdsmarkedspolitik o Opkvalificering vs. stramningsstrategi Samfundsøkonomi og klimakrisen – hvad er sammenhængen? Veje til et bæredygtigt samfund - Gennem markedet - Gennem grøn vækst - Vækstkritik og doughnut-økonomi Forbrugeradfærd vs. klimabekymringer EU og klimaindsatsen – fit for 55 i uddrag (herunder lidt om kvotehandel)
Indhold	Kernestof: 4.1: Hvad handler økonomi om? \| VORES SAMFUND 4.3: Hvad er markedet og markedsmekanismen for noget? \| VORES SAMFUND 4.3.2: Når markedet fejler \| VORES SAMFUND 4.3.4: Forskellige økonomiske systemer \| VORES SAMFUND 4.3.3: Politisk regulering ved markedsfejl – afgift og kvoter kan gøre noget for klimaet \| VORES SAMFUND 4.4.1: Det økonomiske kredsløb \| VORES SAMFUND 4.4.2. Samfundsøkonomiens temperatur \| VORES SAMFUND 4.4.3: Målkonflikter i økonomien \| VORES SAMFUND Grøn og bæredygtig økonomi \| VORES SAMFUND 4.4.4: Økonomien bevæger sig op og ned \| VORES SAMFUND 4.4.5: Økonomisk politik \| VORES SAMFUND Pengepolitik - med info.docx 4.4.5: Økonomisk politik \| VORES SAMFUND - strukturpolitik 4.5: Hvordan hænger samfundsøkonomien sammen med klimakrisen? \| VORES SAMFUND Afsnit 4.6: Hvordan kan vi finde vej til et bæredygtigt samfund \| VORES SAMFUND 4.6.1: Vejen til bæredygtighed er gennem markedet \| VORES SAMFUND 4.6.2: Vejen til bæredygtighed er gennem grøn vækst \| VORES SAMFUND 4.6.3: Vejen til bæredygtighed sker ved at være vækstkritisk \| VORES SAMFUND kllimabekymring vs. forbrugeradfærd.pptx EU Emissions Trading System (EU ETS) and the Social Climate Fund EU - Fit for 55 1x.pptx Supplerende stof: Det økonomiske kredsløb - Øvelser 1x.doc Noteark - Økonomiske mål og en sund økonomi 1x.docx Spørgeskema om klimaholdninger Dansk økonomi status - tal.docx Enighed på EU-topmøde baner vej for milliarder til våbenkøb.docx Information 7. marts 2025 DRTV - Deadline: Køb, køb, køb EU og begrænsninger på handlefriheden i den økonomiske politik.pptx DK-Spillet - Startside Opgave - Vismandspillet og økonomisk politik.docx Strukturpolitik eksempler.pptx DRTV - Explainer: Derfor er du ligeglad med klimakrisen 1x samfundsfag - Arbejd selv 28.4..docx
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb