Holdet 2024 sa/z - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Skanderborg Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag C
Lærer(e) Hanne Ølsgaard Hassing
Hold 2024 sa/z (1z sa)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Forløb#1 Ulighed i Danmark
Titel 2 Forløb#2 Demokrati og politik
Titel 3 Forløb#3 Identitet, køn og ligestilling
Titel 4 Forløb#4 Økonomi og klima

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Forløb#1 Ulighed i Danmark

I grundforløbet har eleverne arbejdet tværdisciplinært med emnet: Ulighed i Danmark.

Sociologi:
Social differentiering og social arv, Bourdieu (habitus og kapitaler)
Mønsterbrud: Push og pull-faktorer, som en del af push-faktorer er der fokuseret på Giddens og Ziehe herunder aftraditionalisering, individualisering og refleksive valg, kulturel frisættelse og formbarhed.

Politik:
Ideologier (liberalisme, socialisme, konservatisme) og den fordelingspolitiske akse ift ideologierne

Økonomi:
Velfærdstrekanten og de 3 velfærdsmodeller (universelle, residuale, korporative)
De samfundsøkonomiske mål og en diskussion om, hvorvidt lighed i samfundet bør være et mål.

Kernestof:
- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
- velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf

Omfang: ca. 50 sider
Indhold
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Forløb#2 Demokrati og politik

Forløb 2: Demokrati, politik og magt – er demokratiet udfordret?  
Bog: Vores samfund, Columbus 2014


Hvad kendetegner et velfungerende demokrati? Hvem bestemmer i Danmark og hvordan påvirkes partier og politik af de det omgivende samfund og EU?

I forløbet undersøges forskellige magt- og demokratiopfattelser samt kriterier for et velfungerende demokrati – herunder deltagelsesmuligheder. Derefter ser vi på de politiske beslutningsprocesser i Danmark og inddrager hvilken indflydelse  medierne og EU har på det politiske system i Danmark.

Fokus:
- Eastons model over Det politiske system
- Styreformer: demokrati, autokrati, teokrati
- Demokratiformer: Direkte demokrati, repræsentativt demokrati
- Demokratiidealer: konkurrence- eller deltagelsesdemokrati
- Kriterier for et velfungerende demokrati (Robert Dahl)
- Rettigheder og pligter i et demokrati
- medborger >< modborger
- populisme
Den parlamentariske styringskæde, kontrol med regeringen, positiv og negativ parlamentarisme, spærregrænse, mindretals- og flertalsregeringer, et-partis- og flerpartisregeringer, mistillidsvotum 
- Vælgertyper (ikke vælgeradfærd) kernevælger, marginalvælger, tvivleren
- teorier om partiadfærd:
- Magtens tredeling, lovgivningsprocessen, EU's betydning
- Mediernes rolle i et demokrati
- Sociale medier og magt
- Partierne i Danmark: repetition af klassiske ideologier, skillelinjer, fordelingspolitik og værdipolitik + underideologier

Kernestof:  
- politiske partier i Danmark og politiske ideologier
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng
- politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund.

Faglige mål:  
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
- undersøge aktuelle politiske beslutninger, herunder betydningen af EU og globale forhold
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge
- formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
- argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 17,00 moduler
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Forløb#3 Identitet, køn og ligestilling

FOrløbet bygger videre på sociologidelen i grundforløbet.
I dette forløb ser vi på, hvordan vi danner vores identitet og lærer at indgå i forskellige sociale sammenhænge og hvordan kønsidentiten udvikles og påvirkes.
Derefter et politisk fokus på ligestilling, rettigheder i et demokrati, årsager til manglende ligestilling og politiske standpunkter (repetition fra politikforløb, grundforløb om ideologier))


Kernestof:
Socialisering.
-  identitetsdannelse og socialisering
politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene.  

Faglige mål:
formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog

Vigtige begreber fra forløbet:
Identitet og identitetens lag
Socialisering, primær-, -sekundær, -tertiær, dobbeltsocialisering
Socialiseringsarenaer
Kønsopfattelser, kønsidentitet, Kønsstereotyp, kønsroller
Anerkendelse
Normer, formelle og uformelle
Sociale roller, rollekonflikt, positive og negative sanktioner
Samfundstyper: Det traditionelle, det moderne, det senmoderne samfund
Individualisering, aftraditionalisering, seksualitetens frisættelse, flydende seksualitet
Giddens: Aftraditionalisering, øget refleksivitet, adskillelse af tid og rum, Udlejring af sociale relationer, tillid til ekspertsystemer
Ziehe: Kulturel frisættelse, formbarhed, usikkerhed, strategier: subjektivisering, ontologisering, potentiering,
Featherstone: Kropsidealer og forbrugerisme
Goffman: Backstage, frontstage, middle region
Præstationssamfundet, selviscenesættelse
Sexisme, hegemonisk maskulinitet, toksisk maskulinitet, ‘doing gender’, konsekvenser af….
Magtformer: direkte, indirekte, bevidsthedskontrollerende, institutionel
Ligestillingspolitik: formel og reel ligestilling
Mål og midler i ligestillingspolitikken – partiernes placering på værdipolitisk hv-skala
Lønforskelle, løngab, årsager til løngab
Ligestillingsdebatten: positioner og årsagsforklaringer: aktør – struktur
Barselsloven og det politiske system, herunder EU
Ulighed i levekår: ressourcebeholdere


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Forløb#4 Økonomi og klima

Kan vi både skabe en bæredygtig økonomisk vækst?
- hvorfor belaster forbrug og økonomisk vækst vores  miljø og klima?


Centrale begreber fra forløbet:
Markedsmekanismen (U/E)
Det økonomiske kredsløb
De økonomiske mål
Økonomiens nøgletal
Målkonflikter
Økonomiske politikker; Finanspolitik, pengepolitik, strukturpolitik

Kernestof:



Faglige mål:
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer