Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er)
|
2024/25
|
Institution
|
Skanderborg Gymnasium
|
Fag og niveau
|
Biologi B
|
Lærer(e)
|
Ida Binow Poulsen
|
Hold
|
2024 Bi/3g-3 (3g Bi-3, 3g Bi-3 øv1, 3g Bi-3 øv2)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel
1
|
Naturens kredsløb
Forløbet tager udgangspunkt i Danmarks natur med særligt fokus på søen søkologi. Vi behandler økologiens grundbegreber, såsom fødekæder, fødenet og energistrømme, næringsstoffernes cirkulation, nicher og succession. Desuden gennemgås fotosyntesen i detaljer.
Klassen skal på ekskursion til Aqua i Silkeborg, hvor de skal , hvor der både lave bestemmelse af biotiske og abiotiske faktorer, fosfatudskillelse, tæthed af tagrør, fauna og makroindeks, planktonbestemmelse og bestemmelse af BI5.
Vi har desuden se filmen græssletter som introduktion til cirkulation af kvælstof.
Holdet har desuden været på ekskusion til Aqua i Silkeborg, hvor vi undersøgte hhv. Almind sø og Vejlsø
I slutningen af året har vi været på ekskursion til Anebjerg, hvor vi har set på Skanderborg Kommunes arbejde med naturgenopretning.
Kernestof:
Samspil mellem arter og mellem arter og deres omgivende miljø, energistrømme, C-, N- og P-kredsløb, Fotosyntese
Nøgleord og nøglebegreber:
Økosystem
Biosfære
Habitat
Samfund
Niche
Fødekæder
Konkurrence
Symbiose
Parasitisme
Fødenet
Energi
Biotiske og abiotiske faktorer
Population
Næringsstoffer -mikro og makro
Energipyramide
Fødekædeeffektivitet
Bruttoprimærproduktion og nettoprimærproduktion
Mineralisering
Humus
Detritus
Nedbryderfødekæden
Hormonforstyrrende stoffer
Film: Sådan er naturen (2): Græssletter
Foredrag: Næsehorn i Sydafrika
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Biologibogen (2017 udgave); sider: 33-41, 43-63, 91-104, 269-272
Hulgaard K. og Madsen C. V., Systime (2017)
-
Vi har et par små hængepartier, som vi skal have indhentet. Da det ikke er muligt, at omlægge øvelsesholdene til en alm. time, har jeg besluttet at bruge de sidste øvelsestimer til undervisning. Så jeg underviser i det samme to gange, men i skal kun
-
Anebjerg Skov
-
Vi skal på en lille ekskursion til Anebjerg Skov. Vi mødes på skolen, hvor jeg vil holde et lille oplæg om naturgenopretning og biodiversitet. Husk at medbringe cykler eller bil. Vi kan også gå, hvis ikke andet er muligt.
Skriftligt arbejde:
Titel |
Afleveringsdato |
Opgave 1: Fotosyntesen
|
15-09-2024
|
Opgave 2: Poster om søens økologi
|
06-10-2024
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
22 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
2
|
Kroppen på arbejde
I dette forløb har vi arbejdet med transporten og optagelsen af ilt i kroppen.
I forløbets første del har vi arbejdet med blodkredsløbet og lungekredsløbet. Vi har gennemgået blodkredsløbets opbygning, samt hjertets opbygning og funktion. Dernæst har vi talt om blodets bestanddele og de røde blodcellers rolle som ilttransportører. Vi har desuden arbejdet med blodtryk og stofudveksling mellem blod og celler. Slutteligt har vi lavet en række øvelser, hvor vi har undersøgt blodtrykket, dissekeret hjerter, målt hæmatokrit samt målt elevernes kondital.
Kernestof:
Fysiologi: Oversigt over kroppens organsystemer, åndedrætssystem, blodkredsløb
Supplerende stof:
Sundhed
Hjertet
Aorta
Lungearterien
Lungevenene
Øvre og nedre hulvene
Koronararterien/kranspulsåren
Hjerteklapper
Sinusknuden
Blodkar: Arterier, Vener, Arterioler, Venoler, Kapilærer
Højere forkammer, højre hjertekammer, venstre forkammer, venstre hjertekammer
Blodtryk, systolisk, diastolisk
Puls
Slagvolumen
Minutvolumen
Lymfen
Portåresystemet
Veneklapper
Venepumpen
EKG
Røde blodlegemer (erytrocytter)
Hæmogobin
Plasma
Hæmatokrit
Hvide blodceller (leucocytter)
Blodplader (trombocytter)
Lunger
Bronchier, Brochioler, alvoler
Surfaktant
Mellemgulvsmusklen (diafragma)
Lungekapacitet
Ventilation
Film: Kroppens mysterier (2): Overlevelse
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
Titel |
Afleveringsdato |
Opgave 3: Kondital
|
30-10-2024
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
14 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
3
|
Det med småt
I dette forløb har vi haft fokus på det med småt. Vi har gennemgået cellernes opbygning, samt repeteret membranprocesserne difussion og osmose. Dernæst har vi gennemgået enzymerne, samt berørt vækst og vækstfaktorer (dette vender vi tilbage til i forløbet "Sygt nok").
Kernestof
Cellebiologi: opbygning af pro- og eucaryote celler, eucaryote celletyper og membranprocesser
Enzymer: Opbygning, funktion (proteiner) og faktorer der påvirker enzym aktiviteten
Mikrobiologi: vækst og vækstfaktorer
Virus opbygning og formering
Supplerende stof:
Biologiskproduktion, bioteknologi, sundhed, sygdom og medicin
Nøgleord og nøglebegreber:
Enzymer og proteiner:
Peptider
Aminosyrer
Aminogrupper, Radikal, Carboxylsyregruppe, Hydrogen
Peptidbindinger
Primær struktur
Sekundær struktur
Tertiær struktur
Kvartenær struktur
Hydrogenbindinger
Svovlbroer
Enzym- substratkompleks
Katalysator
Aktiveringsenergi
Aktive områder
Substrat - produkt
Enzymgrupper
Denaturering
Irreversibel proces
Temperaturafhængighed
Temperatur-optium
pH-optimum
Celler:
Diffusion
Osmose
Membrantransport
Kanalproteiner
Aktiv transport
Passiv transport
Faciliteret transport
Organeller
Cellekernen
Mitokondrier
ER
ATP
NA+/K+ pumpen
Endocytose/exocytose
Grønkorn/Kloroplaster
Vacuole
Golgiapparat
Ribbosomer
DNA
Cellemembran
Dobbelt lipidlag
Fosfolipider
Prokaryot
Eukaryot
Foredrag: Videnskaben bag øl
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
Skriftligt arbejde:
Titel |
Afleveringsdato |
Opgave 4: Enzymer i ananas
|
24-11-2024
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
13 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
4
|
Det søde liv - sukker og diabetes
Dette forløb har vi haft særligt fokus på sukker og de medfølgende sundhedsproblematikker, såsom overvægt og diabetes.
Vi har gennemgået og repeteret opbygningen af de tre næringsstoffer: kulhydrater, fedt og protein, samt deres funktion og betydning. Vi har desuden gennemgået fordøjelsessystemet og de tilhørende enzymer og hormoner og har i den forbindelse også set nærmere på opbygningen af hormonsystemet. Dernæst har vi set nærmere reguleringen af blodsukkeret og betydningen af insulin og glukagon og arbejdet med baggrunden for sygdommen diabetes. Slutteligt har vi gennemgået den biokemiske baggrund for energiomsætningen i det intermedieære stofskifte.
Kernestof:
Makromolekyler: Opbygning og biologisk funktion af carbohydrater, lipider, proteiner
Biokemiske processer: Respiration og gæring
Hormonel regulering
Supplerende stof:
Sundhed, sygdom og medicin
Nøgleord og nøglebegreber:
Fordøjelsesenzymer
Feedbackmekanismer
Kulhydrater
Protein
Lipider
Blodsukker
Receptorer
Homeostase
Insulin
Glucagon
Glukogen
Livsstilssygdomme
Diabetes I og II
Det intermediære stofskifte
Film: Hormonernes fantastiske verden
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Biologibogen (2017 udgave); sider: 141-146, 159-178
Hulgaard K. og Madsen C. V., Systime (2017)
-
Biologi i udvikling, 2. udgave; sider: 178-180, 205-207
Marianne, F., et. al. Nucleus (2021)
-
Diabetes og Insulin; sider: 26-29
Hammelev, D.: Diabetes og Insulin, Undervisningshæfte for de gymnasiale uddannelser, Novo Nordisk (2006)
-
HUSK! forsøgspersonen skal faste og medbringe sin egen fødevare. Dog ikke glukose. Hvis du ikke kan husk din gruppe, kan du se den i One Note under øvelsen
-
Diabetes_og_Insulin_undervisningshaefte_Juni_2008 (1).pdf
-
Glykolysen
-
Læs indtil citronsyrecyklus.
-
Glycolysis! (Mr. W's Music Video)
-
Vi laver en sidste del af blodsukker øvelsen.
-
Katabolismen. Glykolyse, krebs cyklus, respirationskæden
Supplerende stof:
Skriftligt arbejde:
Titel |
Afleveringsdato |
Opgave 5: Blodsukker
|
02-02-2025
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
13 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
5
|
Drømmen om det perfekte menneske
I dette forløb tager vi udgangspunkt i DNA, som opskriften på det færdig menneske. Vi starter med opbygningen af DNA og arbejder derefter med det centrale dogme, proteinsyntese og mutationer. Herefter arbejder vi med arvelighed og genetikkens grundbegreber. Vi ser desuden på enkelte bioteknologiske metoder og muligheder, samt de etiske og moralske overvejelser omkring fremtidens muligheder for at designe det perfekte menneske.
Nøglebegreber: og kernestof
DNA
Protein
Hydrogenbindinger
Deoxyribbose
Ribbose
Fosfat
Aminosyre
Baser
Adenin, Thymin, Cytosin, Guanin, Urasil
Translation
Transkription
M-RNA
T-RNA
Kodon/triplet
Antikodon
Ribosom
DNA-polymerase
RNA-polymerase
Overkrydsning
Mitose
Meiose
Gener
Dominant
Recessiv
Homozygot
Heterozygot
Allele gener
Bærer
Autosomer
Kønskromosomer
Kønsbunden nedarvning
Autosomal nedarvning
Blodtypesystemet
Codomminans
Stamtræer
Homologe og heterologe kromosomer
Stamtræer
Mutationer
Frameshift mutationer
Punktmutation
Gelektroforese
PCR
DNA-chip
Film:
Dyrelaboratoriet 2
Lone Frank: Genetic me
Enæggede tvillinger 2
Øvelser:
Bestemmelse af blodtype
Gelektroforese - Undersøgelse af x-kromosomet
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Vi skal nu igang med forløbet: "På opdagelse i generne"
-
Biologibogen (2017 udgave); sider: 332-336, 344-349, 352-365, 369-376, 379-384, 392-397
Hulgaard K. og Madsen C. V., Systime (2017)
-
Læs indtil side 349 - stop ved "gennem sine forsøg..".
-
Biologi i udvikling, 2. udgave; sider: 349-352, 366-368, 385-391
Marianne, F., et. al. Nucleus (2021)
-
Der er ikke så meget læsestof. Men fokus er, at finde ud af havd togenspalting betyder og hvordan dette kobles med Mendels 2. lov.
-
Lektiefokus:
-
Afsnit
-
Skærmbillede 2025-01-23 kl. 10.46.05.png
-
Forbered dig på øvelsen, ved at læse om blodtypesystemerne: ABO og Rhesus.
-
Forbered dig på øvelsen, ved at læse om blodtypesystemerne: ABO og Rhesus. Hvad betyder det at der er co-domminans?
-
Why do blood types matter? - Natalie S. Hodge
-
Lektier: Kig på kapitlet om nedarvning igen. Særligt s. 354-355
-
https://www.youtube.com/watch?v=loyFaO8z6DA
-
Spring s 363 om replikationen over
-
Se denne video om proteinsyntesen:
-
Du skal forstå translationen. Tegn processen og have styr på figur 7.18., samt hvordan man bruger cirklerne i figur 7.19 til at oversætte RNA til protein.
-
I denne time skal vi først samle op på proteinsyntesen og så går vi igang med celledelingen. Når du har læst afsnittet, skal du kunne kende forskel på mitose og meiose og du skal vide hvad overkrysning betyder.
-
Zombie-kuren
-
TACCGCTTTGTCACGACAAGTCTGCTTGTAATT
-
SE DISSE TO VIDEOER:
-
I denne time skal I lave jeres stop motion, og så har vi karaktersamtaler, samt evaluering a fundervisningen - ingen lektier
-
I denne time skal vise på nogen af de mest alm. genteknologiske metoder.
-
PCR forklaret af biologilæren
-
I starter timen med at same op på opgaven fra sidste time. Du skal derfor læse op på den figur, som du fik udleveret. I skal fremlægge jeres figurer for hinanden i matrixgrupper.
-
Lektiefokus:Forklar begrebet naturlig selektion og artsdannelse
-
Lektie: Lav opgaven om divergent og konvergent evolution
-
Se denne video:
Skriftligt arbejde:
Titel |
Afleveringsdato |
Opgave 6: Gelektroforese
|
19-03-2025
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
23 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
6
|
Nervesystemet og stofffer
I dette forløb har vi gennemgået nervesystemets opbygning og funktion og og nervesignalets vej fra præ- til postsynapsen. Vi har i den forbindelse gennemgået aktionspotentialet og synapsens afsendelse af det kemiske signal. Vi har arbejdet med ionkanaler, Na/K pumpen, transmitterstoffer, samt hæmmende og fremmende synapser. Dernæst har leverne lavet (gruppe) projektarbejde om forskellige rusmidlers indvirkning på krop og psyke. Projektet blev fremlagt for de andre i klassen.
Nøglebegreber:
CNS
PNS
Sensoriske nervesystem
Det motoriske nervesystem
Det autonome nervesystem
Det sympastiske
Det parasympastisk nervesystem
Reflekser/Refleksbue
Homeostase
Nervecellen/Neuron
Nervefiber
Soma
Axonet
Dendritter
Myelinskede
Schwannske celler
Synapsen
Synaptisk endeknop
Nervesignal
ionkanaler
Gliaceller
Raneviersk indsnøring
Elektrisk signal
Kemisk signal
Depolarisering
Hyperpolarisering
Membranpotentiale
Hvilepotentiale
K+ kanal
Na+ kanal
Aktionspotentiale
Refraktærperiode (absolut og relativ)
Natrium/Kalium pumpen - Aktiv transport
Spændningsfølsomme ionkanaler
Synapsespalte
Præsynaptisk endeknop
Postsynaptisk membran
Transmitterstof
Hæmmende og fremmende synapse,
Kemisk signal, elektrisk signal,
Ca2+kanal,
receptorer
Vesikler.
Receptorer
Genoptagelse
Postsynapsen
Øvelser:
Nerveledningshastiged
Film:
Kroppens mysterier: Hjernen
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
7 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
7
|
Opsamling og eksamenstræning
Vi har et par små hængepartier, som samles op til sidst:
Infektionsbiologi og resistens, virus - opbygning og formering
Forplantning og hormonforstyrrende stoffer.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
4 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/249/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d63875235227",
"T": "/lectio/249/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d63875235227",
"H": "/lectio/249/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d63875235227"
}