Holdet 2024 re/3z - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Skanderborg Gymnasium
Fag og niveau Religion C
Lærer(e) Marianne Stougaard Iversen
Hold 2024 re/3z (3z re)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Intro til religion
Titel 2 Hinduisme
Titel 3 Islam
Titel 4 Kristendom
Titel 5 Nadverritualet og ritualteori

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Intro til religion

Forløbet indledes med en præsentation af forskellige religionsdefinitioner og fokuserer dernæst på centrale religionsfaglige begreber og fænomener såsom myte, offer og ritual, helligt/profant.
Ifb. myte har eleverne bl.a. arbejdet med: privilegeret talesituation, model for/model af, forskellige mytetyper (antropogoni, teogoni, kosmogoni, eskatologi, ætiologi), fra kaos til kosmos via en ordnings/differentieringsproces.
Ifb. ritual har eleverne bl.a. arbejdet med Van Genneps model for overgangsritualet, effikacitet, kultdrama mm.
Desuden præsenteres eleverne for en metodiske skelnen mellem indefra- og udefra, forskellen på en religionsfænomenologisk og religionssociologisk tilgang, samt religionssociologiske teorier om, hvorfor mennesker er religiøse.
Eleverne udarbejder undervejs en ”begrebsværktøjskasse” til eget brug.

Endvidere har eleverne arbejdet med religion i en global kontekst og diskuteret begrebet verdensreligion med inddragelse af begreberne essentialisme og socialkonstruktivisme.

Forløbet har desuden budt på en kort præsentation af den klassiske religionskritik i 1800-tallet( Marx, Freud, Nietzsche og Feuerbach). Eleverne har desuden arbejdet med religionens rolle i traditionelle, moderne og senmoderne samfund og i forlængelse heraf med Webers begreber fortryllelse, affortryllelse, genfortryllelse. Vi har haft særligt fokus på religionens og religiøsitetens rolle i det senmoderne samfund samt sekulariseringens betydning og konsekvenser på samfunds- og individplan. Her er begreber som synkretisme, pluralisme, globalisering samt privatisering og individualisering af religion blevet introduceret.



Anvendte tekster:
Hvithamar mfl (2015): Grundbog til religion C. Systime. S. 16-19 + 245-256 + 224-225+ 217-220 + 262
Myteuddrag- handout/lærerark
Andamanernes skildpaddedans fra Jørgen Podemann Sorensen, Skriftløse folks religioner, Gad, 1988, side 94-97
Offer – Begrebsnøglen til religion, s.75
Poul Storgaard Mikkelsen og Lise Ludvigsen(2007) : Religion i det senmoderne samfund, Systime. S.14-21
”Mig og Gud og mig”, Ud og Se, 2004

Video: Animated map shows how religion spread around the world: https://www.youtube.com/watch?v=AvFl6UBZLv4
Mikael Rothstein: Religionshistorien på fem minutter, Det humanististke fakultet – Universitetet i Oslo, 2016 https://vimeo.com/165586373



Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Hinduisme

Hinduisme

Forløbet giver en indføring i hinduismens forestillinger med nedslag i bl.a. Rigveda med fokus på vedisk offertænkning og kastesystemet som det legitimeres i Purushahymnen, i Upanishaderne, med introduktion til begreberne atman, brahman, karma, samsara, moksha samt dharma, og i Bhagavadgita med fokus på frelsesveje. Herunder desuden en introduktion til de meste centrale og populære guder. Desuden en introduktion til kastesystemet med fokus på henholdsvis varna og jati og til den etik, der knytter sig til dharma som kastepligt.
Desuden en introduktion til hverdagslivets religiøse praksis, med særlig fokus på udførelsen og betydningen af puja-ritualet, samt de overgangsritualer(samskaras) der knytter sig til livet som praktiserende hindu.

Anvendt materiale

Allan Poulsen (2012): Hinduismen, Systime.  s. 29-32 + 40-42,
Hanne Kjærgaard; ”Kastesystemet i hinduismen”, religion.dk, 6.nov.2019
Hanne Kjærgaard: "Overgangsriter", uddrag fra "Ritualer i hinduismen", religion.dk, 25.maj 2005
Hanne Kjærgaard: ”Om pujaen”, uddrag fra "Ritualer i hinduismen", religion.dk, 25. maj 2005
Ann Steendahl Søndergaard: "Hvad er Hare Krishna?", religion.dk., 2009
Handout(lærerark): Helligtekster – hvad tror en hindu på

"Hymne til Purusha" fra Mennesket og Magterne, en tekstsamling til religion, Gyldendal, 1992
Vedaerne: Om ofringer + Upanishaderne: Om ritualer og ofre, fra Mennesket og Magterne, en tekstsamling til religion, Gyldendal, 1992
"De fire kaster – Manus Lovbog”, fra Mennesket og Magterne, en tekstsamling til religion, Gyldendal, 1992
Bhagavadgita: Tekst 11. ”a. Arjunas krise + b. Om at dræbe + c. Om handling og pligt”, s. 132-135. Fra Mennesket og magterne, en tekstsamling til religion, Gyldendal, 1992
"Bhagavadgitas løsning", fra Allan Poulsen (2012), Hinduismen, Systime


DR-dokumentar: En sang for Krishna i Vanløse, 2006
Video med highlights fra indisk bryllup https://www.youtube.com/watch?v=vIb2RhtliR8


Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Islam

Forløbet er en indføring i islam – baggrund, historisk udvikling, tro og praksis, med særlig fokus på pilgrimsfærden, som klassen har lavet en detaljeret analyse af, med primært udgangspunkt i Van Genneps overgangsritualmodel. Der fokuseres også på Muhammeds roller som profet, politisk leder, rollemodel og religionsstifter. Desuden rettes opmærksomheden mod klassisk og moderne sharia samt jihad og radikalisering blandt unge, vestlige muslimer. Endelig har klassen holdt oplæg om forskellige islamiske grupperinger i Danmark: Hizb-ut-Tahrir, Det Islamiske Forbund i Danmark, Islamisk Trossamfund, Dansk Islamisk Trossamfund, Dansk Muslimsk Manifest samt Mariammoskeen.

Anvendte tekster:

Forman, Jens (2010): Muslimernes Religion. Tro, praksis og sharia. Systime, s.9-16, s.27-35, s.97-98
Albinus, Ballisager m.fl. (2017): Religioner lever – grundbog til religion, L&R uddannelse, s.100-103 ”Islams kilder”
Hvithamar m.fl. (2015): Grundbog til religion C. Systime. S. 108-109, ”Islamiske trosforestillinger”, s.110-111+ s.116-117 ”Det islamiske samfundssyn”
Deniz Kitir (2019): i Klassisk og moderne islam (ibog), Systime, ”Islam kommer til Danmark” og ”Muslimske miljøer” samt ”Radikalisering og islamisk modkultur”

Aminah Tønnsen: "Den befriende forløsning", 2004.
Østergaard, Kate (2006) : Danske Verdensreligioner-islam, Gyldendal, s.151: Interview med Ayub om bøn ( uddrag)
Marie Lagoni: ”Unge muslimer om at faste” (uddrag), Politiken 22/5, 2018
Charlotte Holm Pedersen: "Jihad er den største modkultur" Politiken 16/1, 2015

Sura 69, 13-37 + tilhørende hadith fra Andreasen (1999): Mennesket og magterne, en grundbog til religion, Gyldendal
Sura 2, 183-187 (Fasten), Sura 2,190, Sura 4,93, Sura 5,13, Sura 25,52, Sura 8,60 (Jihad) ; Sura 2, 35-48 (eksamenstræning) i Ellen Wulff: Koranen i ny dansk oversættelse (2006), Forlaget Vandkunsten.
Fatwa: ”Er det islamisk set tilladt at ryge?” (25.09.2011) af Shahid Mehdi, www.islamqa.dk
Fatwa: ”Salah med fugleklat på tøjet”(24.08.2015), www.islamqa.dk

TV-udsendelse: ”Hajj – pilgrimsrejse til Mekka” (2003). BBC.
TV-udsendelse: Fem skarpe om islam, DR

Hajj 2019: An in-depth look at the sacred journey: https://www.aljazeera.com/news/2019/8/9/hajj-2019-an-in-depth-look-at-the-sacred-journey
Adhan: https://www.islamicity.org/covers/adhan-from-around-the-world/

Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Kristendom

I forløbet har eleverne opnået viden om kristendommens formative, historiske og nutidige skikkelser.

Eleverne har stiftet bekendtskab med jødedommens pagtskultur, herunder jødedommens store fokus på lovoverholdelse, og den heraf gældende regeletik. I den forbindelse er der læst uddrag fra Det gamle Testamente med særligt fokus på skabelse- og syndefald samt pagterne mellem Gud og det udvalgte folk.
Desuden har vi haft et fokus på Jesusbevægelsens udspring fra jødedommen og konflikten mellem især farisæerne og Jesus som det kommer til udtryk i bl.a. lignelsen om den barmhjertige samaritaner og i Bjergprædikenen. I førstnævnte er den kristne etik og begrebet om "næsten" og næstekærligheden blevet belyst og diskuteret og i arbejdet med Bjergprædikenen har vi undersøgt Jesu radikalisering af loven, sindelagsetik og Luthers ”uopfyldelighedsteori”.  
Igennem læsningen af forskellige NT-uddrag er der arbejdet med Jesu forskellige roller: social revolutionær, apokalyptisk profet og som vandrefilosof samt hans mirakeludøvelse som Messias. I den forbindelse har en skelnen mellem Jesu mytiske og historiske person været et tilbagevendende tema.
Vi har desuden arbejdet med den løsningsmyten/ den kristne grundmyte; herunder bl.a. Paulus’ fortolkninger af Jesu som den anden Adam og af Jesu stedfortrædende sonofferdød samt Paulus’ centrale rolle for udbredelsen af budskabet om Jesu død og opstandelse og hans mission blandt hedninge.

Yderligere har eleverne arbejdet med Reformationen; dens årsager, dens formål og dens virkning, med inddragelse af Luthers forståelse af frelse, nåde og synd.
Afslutningsvis har vi med udgangspunkt i Ramsdal-sagen diskuteret folkekirkens rolle og rummelighed i Danmark i dag og knyttet an til Bultmans afmytologiseringsbegreb og Bultmans forståelse af eksistensteologien.



Anvendt materiale
Grundbøger:
Andreasen, m.fl. (2011), Religion og kultur- en grundbog, Systime, S.144-152, s.156-163
K. Haaning & S- Laursen: Kristendom – tro og praksis(e-bog), Systime 2020: To fortolkninger af Bjergprædikenen.
Poulsen/Schow-Madsen(2000): Kristendom i nutid, kap. "Kristus eller Jesus?", s.46-49
Albinus m.fl.(red.) Religioner lever, Lindhardt & Ringhof, 2017, s.70-73

Dokumentar:
5 Skarpe om Jesus (TV-udsendelse, DR K)
5 skarpe om Luther (TV-udsendelse, DR K)

Lyd/podcast
Biblen Leth fortalt: Bjergprædikenen, DR, 2022
https://www.dr.dk/lyd/p1/bibelen-leth-fortalt/bibelen-leth-fortalt-2022/bibelen-leth-fortalt-bjergpraediken-16122211074
Musikvideo: "I only want to say", fra musicalen Jesus Christ Superstar, 1971 https://www.youtube.com/watch?v=VyKDoivRdIo



Tekster/artikler
"Jeg kan ikke tro på, at Jesus fysisk stod op af graven" Jyllands-posten d.25.12.2014
”Religion på markedsvilkår”, Hans Plauborg, Au-gustus, 2005
Kjærgaard, Hanne: "Protestantisk kristendom". 25. maj, 2005. www.religion.dk
Bjerg, Svend: ”Den barmhjertige samaritaner”, uddrag fra bogen Fortælling og etik, Kbh. 1987
Trosbekendelsen
Luther: "Fortalen til Romerbrevet" ( 1522) (uddrag). Oversat af Finn B.Andersen og hentet på folkekirken.dk (eksamenstræningstekst)

GT:
1 Mos kap 1- kap 2, v. 4 (skabelse)
1. Mos kap 3, 1-24 (Syndefald)
1.Mosebog, 17, 1-14 ( Abraham og pagten)
2.Mosebog, 19 (Moses og loven)
2.Mosebog,20
2.Mosebog, 35 kap, v. 1-3
3. Mos kap 11, v. 1-8


NT:
Lukas kap 6, v. 1-11 (sammenholdt med 2 Mos kap 35, v. 1-3) (sabbat)
Markus kap 7, v. 1-23 (sammenholdt med 3 Mos kap 11, v. 1-8) (renhed/urenhed)
Matthæus kap 5, 1-48 (Bjergprædikenen)
Matthæus kap 22, 34-40
Matthæus kap 7, 12 (Den gyldne regel)
Lukas 10:25-37: Lignelsen om den barmhjertige samaritaner
Romerbrevet kap 5, 12-21 (Adam og Kristus)
Romerbrevet kap 3, 21-30 (Retfærdighed ved tro på Jesus Kristus)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Nadverritualet og ritualteori

Et kort forløb, der ser nærmere på nadverritualet og dets betydning indenfor kristendom; forløbet trækker således på elevernes viden fra kristendomsforløbet. I forbindelse med en analyse af nadverritualet arbejdes med ritualteorier, der undersøger ritualers formål, funktion og betydning. Her er arbejdet med Victor Turners begreber om antistruktur og communitas, samt Emile Durkheims begreb effervescens. Desuden er eleverne introduceret til Jørgen Podemanns model med fokus på ritualets virkning på tre planer(rituelle, mytiske og virkningens plan). Endelig har eleverne undersøgt, hvordan forskellige offertyper er repræsenteret i nadverritualet.

Anvendt materiale
Andreasen, m.fl. (2011), Religion og kultur- en grundbog, Systime, s. 166-168
Kvist, Dorte (2006): Sådan foregår nadveren, kristendom.dk ( Kristeligt Dagblad)
Begrebsnøglen – teori og metode (2016), Systime, ibog: Victor Turners rituateori og ”Emile Durkheims ritualteori”
Laursen, Søren K. (redaktør):  Religionsportalen, 2017, Systime, ibog: Ritualets virkning (Jørgen Podemann Sørensens analysemodel til ritualer)

NT: Markus 14,12-24 (myten om den sidste nadver)
Den danske Ritualbog, 1992: Præstens ord som optakt til nadverritualet + Indstiftelsesord til nadveren
Udlægning af begrebet ”ihukommelse” i nadveren, hentet her https://da.wikipedia.org/wiki/Anamnese_(liturgi)
https://ordnet.dk/ordnetdk

Den 2.dimension, dokumentar, DR2, 2014
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer