Holdet 2022 DA/e - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Sankt Annæ Gymnasium
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Celia von Benzon
Hold 2022 DA/e (1e DA, 2e DA, 3e DA)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Grundforløb
Titel 2 Retorik og argumentation
Titel 3 Holberg og oplysningstiden
Titel 4 DHO - Grønland
Titel 5 Romantikken
Titel 6 Det moderne gennembrud (Værklæsning: Ved vejen)
Titel 7 Nye vrede stemmer!
Titel 8 Dokumentarfilm
Titel 9 Skriftlighed
Titel 10 Podcasts
Titel 11 KULT: Morten Søndergaard
Titel 12 Digtsamling (værk)
Titel 13 Realisme og modernisme
Titel 14 Minimalisme - Værklæsning: Biler og dyr
Titel 15 Livretter: Måltidet som motiv

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Grundforløb

Grundforløbet har til formål at bygge bro mellem folkeskolen og gymnasiet ved at tage afsæt i viden, eleverne har erhvervet sig i grundskolen.

Forløbet introducerer til novellegenren og til det faglige begrebsapparat, der knytter sig til analyse og fortolkning af prosa. Endvidere arbejder eleverne med teori om novellegenren, herunder begreberne start, midte, slutning, begivenheden, traditionel vs. moderne novelle, realistisk vs. fantastisk novelle mm.

Novellerne spænder fra Giovanni Boccaccio (1348) til Jakob Ejersbo (2000), og teksterne repræsenterer derfor både klassisk, udenlandsk litteratur i oversættelse og danske tekster fra 1900-tallet.


Tekster:
Boccaccio: Falken, den klassiske/traditionelle novelle
Jacob Ejersbo: Blomster, (fra: Superego, 2000) den realistiske novelle
Simon Fruelund: Sommer (fra: Mælk, 1997), den moderne minimalistiske novelle
Peter Adolphsen: Ved Højer Sluse (fra: Små historier 2, 2000) eksempel på kortprosa
Charlotte Weitze: Villy (fra: Bjergtaget, 1999), den fantastiske novelle
Uddrag fra Håndbog til dansk i grundforløbet: Litteratur.
Teori om novellegenren.

Forløb:
Læsning og analyse (4 moduler)
Skrivning (2 moduler)
Oplæsning og feedback (1 modul)
Evt. studieteknik (1 modul)
Indhold
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Retorik og argumentation

Forløb: Retorik og argumentation

Perspektiv: Det sproglige stofområde

Forløbet tager afsæt i det bekendtgørelsesfastlagte forløb i mundtlighed. I første del af forløbet introduceres til kommunikation helt overordnet og situation og kontekst. Dernæst til det retoriske pentagram som præsenteres   i forbindelse med de mediebårne taler, de tre talegenrer (den informerende, den politiske og lejlighedstalen). Eleverne arbejder endvidere med med tekst og kontekst, appelformerne, argumentation, argumentationstyper samt stilistik og retoriske og sproglige virkemidler i udvalgte taler og i kreative opgaver.

I anden del af forløbet udarbejder eleverne i par en tale til skolens orienteringsaften. Talen indgår som en skriftlig aflevering såvel som en mundtlig fremstilling.

Formålet er, at eleverne skal kunne:
• beherske de faglige begreber knyttet til retorik og argumentation
• analysere og vurdere udvalgte taler med anvendelse af de relevante faglige begreber
• disponere, udarbejde og holde en lejlighedstale

Primærlitteratur:
- Cheanne Nielsens tale ved DF's landsmøde (2016): https://tv.tv2.dk/video/Q2hlbm5hMDFjYmF
- Sofie Lindes tale til Zulu Comedy Award (2020):
https://da-dk.facebook.com/tv2zulu/videos/sofies-lindes-tale-i-fuld-l%C3%A6ngde-%EF%B8%8F/337639814314937/
- Debatindlæg: 'Skal mænd have fri abort', Anne Sophie Hermansen (2016)

Sekundærlitteratur:
- "Kompendium i retorik og argumentation" (2022)
- Argumentationstyper (PP)
- Argumentationsanalyse (PP)
- Retorik (PP)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Holberg og oplysningstiden

I dette forløb har vi lavet værklæsning. Vi har læst Erasmus Montanus og vi har arbejdet med inddragelse og forståelse af en masse relevante fagtermer herunder klassicismen, rationalisme, deisme, det klassiske drama, karakterkomedie mm. Vi har haft særlig fokus på at undersøge hvordan man kan oplysningstidens tendenser i Erasmus Montanus.
Vi har også har en kreativ tilgang til at opnå forståelse af værket, hvor eleverne har dramatiseret og filmet scener fra værket.
Vi har perspektiveret tematikkerne til den danske komediefilm 'Hvor kragerne vender' og vi har talt om oplysningstidens tanker om censur ved at læse og analysere et af Holbergs epistler.

Pensum 'Holberg og oplysningstiden':

Erasmus Montanus - Ludvig Holberg (1731)
Hvor kragerne vender - Lisa Jespersen (2020)
Epistel 395 Censur - Ludvig Holberg (1749)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 DHO - Grønland

DHO-emnet om Grønland og Danmark skal vi arbejde flerfagligt med i historie og dansk.
Vi vil dykke ned i Danmark og Grønlands fælles fortid fra den danske stats kolonisering af Grønland, over moderniseringen og daniseringen og frem til i dag og undersøge udviklingen i landenes relation.
Forløbet handler om postkolonialisme, som bliver vores overordnede tilgang til de forskellige materialer. Vi skal nemlig se gamle og nye dokumentarfilm, høre podcast, læse historiske dokumenter, romanuddrag, raptekster, avisartikler m.m.


Tekster:
Kolonisering af Grønland fra 1700-tallet til Anden Verdenskrig:
Kunnuk og Naja – uddrag af roman af B.S. Ingemann (1842)
Profeternes i Evighedsfjorden – uddrag af roman af Kim Leine (2012)

Modernisering og danisering af Grønland fra Anden Verdenskrig og frem:
Eksperimentet – uddrag af spillefilm af Louise Friedberg (2010)
Tabita - uddrag af roman af Iben Mondrup (2020)

Grønlandsk selvstændighed og identitet i dag:
Den dag Daniel døde – avisartikel af Flemming Christiansen (2014)
Tupilak  - raptekst og musikvideo af Josef Tarrak Petrussen (2017)
Blomsterdalen – uddrag roman af Niviaq Korneliussen (2020)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Romantikken

Vi har op til dette forløb haft forløb om oplysningstiden, herunder rationalismen og den fornuftsbaserede måde at tænke og anskue verdenen på. I dette forløb vil vi dykke ned i romantikken og analysere værker af nogle af samtidens helt store forfattere og sætte deres tekster i relation til tiden de er skrevet i. Vi har fokus på hvad der kendetegner romantikken som periode og hvordan eleverne kan finde de kendetegn i teksterne. Vi skal også arbejde med at undersøge og forstå nogle af de strømninger der findes under romantikken: Universalromantik, nyplatonisme, nationalromantik, biedermeier og romantisme.


Tekster:

1)
Adam Oehlenschläger:
Guldhornene (1802)


2)
Shack von Staffeldt:
Indvielsen (1804)

3 + 4)
HC. Andersen:
Fyrtøjet (1835)
De røde sko (1845)

5)
N.F.S Grundtvig:
Danmarks trøst/Langt højere bjerge (1820)

6)
Steen Steensen Blicher: Ud gaar du nu på Livets vej (1829) (OBS: Ikke arbejdet med, kun læst)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Det moderne gennembrud (Værklæsning: Ved vejen)

Forløbet har fokus på at forstå perioden med udgangspunkt i Brandes forelæsning og de tre K'er: køn, kirke, klase. Eleverne har læst hele 'Ved vejen' af Herman Bang og vi har haft fokus på at forstå impressionisme, blandt andet ved at forstå hvordan Erik Skram og Herman Bang har haft skriftlige udvekslinger om netop den genre.


Primær litteratur:

Herman Bang: Ved vejen (1886)

Georg Brandes: Indledninger til Hovedstrømninger i det 19ne århundredes litteratur (uddrag) (1872)

Herman Bang: Impressionisme, En lille replik (1890)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Nye vrede stemmer!

Nye vrede stemmer!

Forløbet ’Nye vrede stemmer!’ har til formål at undersøge, hvordan vrede udtrykkes via sprog, litteratur og medier inden for de sidste ca. 10 år.
Vi skal undersøge udtryksformer inden for både et litterært, sprogligt og mediemæssigt perspektiv. Vi skal læse tekster fra nyere tid (inklusiv fra de sidste 5 år), men også løbende perspektivere til tidligere forløb om Det moderne gennembrud, for at forstå at det med at udtrykke utilfredshed over noget ikke er et nyt fænomen, men blot at det udtrykkes på nye måder.
Derudover skal eleverne have kendskab til og forståelse (samt metaforståelse) for mindst fire danskfaglige analysemetoder. Dette skal bidrage til at klargøre dem til næste års metodearbejde med SRP.

De fire metoder der vil være fokus på i forløbet er: stilistisk analyse, nykritisk analyse, biografisk og socialhistorisk metode. Eleverne skal opnå forståelse for, at man kan arbejde med en tekst på flere forskellige måder (metodeforståelse).
De skal undersøge, hvordan vrede udtrykkes på forskellig vis ved at dykke ned i litteratur, der udtrykker samfundskritik, vrede over egen opvækst, vrede over egne følelser. De skal se på sproglige ytringer på sociale medier, der udtrykker vrede over samfundstendenser og specifikke hændelser (shitstorms). De skal undersøge hvordan reklamer kan udtrykke vrede og sætte fokus på højaktuelle problemstillinger. De skal ved at undersøge tekst på forskellige måder forstå at vrede kan udtrykkes direkte og indirekte både i sprog, medier og litteratur.

Eleverne skal arbejde i mange forskellige arbejdsformer og konstellationer. Der vil løbende være fokus på at arbejde i små grupper/individuelt/par inden plenumopsamlinger, for at sikre at flest mulige har mod på aktiv deltagelse i klasseforum. Jeg vil i de fleste moduler have fokus på, at eleverne skal bevæge sig i løbet af modulet, og at de skal arbejde på kryds og tværs af de grupper de plejer at sætte sig i, med fokus på at et godt læringsfællesskab ikke nødvendigvis er baseret på gode venskaber. De skal også selv producere materiale i form af tekst og lyd, hvor de udforsker forskellige måder at udtrykke vrede. Forløbet skal afrundes med et modul der samler op på de forskellige udtryksformer vi har mødt igennem forløbet.

Primær litteratur:

Tobias Rahim: Drømmene maler virkeligheden – uddrag (2022)
Yahya Hassan: Digte, Barndom (2013)
Yahya Hassan: Aflyst Gaza tale på DR2, Deadline (2014)
Glenn Bech: Jeg anerkender ikke længere jeres autoriteter - uddrag (2022)

Sekundær litteratur:

Glenn Bech Interview: Glenn Bech om det danske klassesamfund (2022)
Reklame: Bianco Footwear: Equal Pay is Not Enough (2017)
Lise Kabell Søgaard: Vreden Ulmer i ny dansk litteratur (2015)
https://www.kristeligt-dagblad.dk/kultur/vreden-ulmer-i-ny-dansk-litteratur
Uddrag: Morten Pape: Planen (2015)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Dokumentarfilm

Forløbet tager afsæt i CPH Dox 2024: Balomania og Death of a Saint, som vi var inde og se i Imperial. Vi har efterfølgende arbejdet med dokumentarfilmene med udgangspunkt i et kompendium der har haft fokus på blandt andet at lære eleverne om de forskellige typer af dokumentarfilm og de karakteristika der er for hver type. De fem typer vi har arbejdet med er:
Journalistisk, Observerende, Poetisk, Deltagende, Dramatiserede
Derudover har vi haft fokus på ’anslag’ og set fem forskellige anslag, som vi fælles har analyseret med formålet at undersøge hvordan de kan laves på meget forskellige måder.
Derudover har vi haft fokus på filmiske virkemidler og undersøgt hvordan disse kan bidrage til kommunikationen af budskab mm.

Dokumentarfilm:

Sissel Morrell Dargis: Balomania (2024)
Patricia Bbaale Bandak: Death of a Saint (2024)
Kompendium: dokumentarfilm


Sekundær litteratur
Artikel: Anders Relster: ’Vanvittige ideer har gjort dansk dokumentarfilm til en succes’ (2013)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Skriftlighed

FORLØBSOVERBLIK:
I det her forløb, som hører inden for i danskfagets sproglige perspektiv,  skal vi læse forskellige tekster, som hører ind under genren essay. Vi skal læse om genrens historie og lære at genkende og beskrive de essayistiske kendetegn i forskellige essays. Og vi skal selv lære at skrive inden for denne tekstgenre, for til eksamen i skriftlig dansk indgår opgaven ”den reflekterende artikel”, der i høj grad minder om essayet i den virkelige verden så at sige.

Tekster:
1) Klaus Rifbjerg: Glæden ved vin (1993)

2) Karl Ove Knausgård: Uddrag af Om efteråret: ”Gummistøvler”, "Termokanden" og "Ensomhed") (2015)

3) Mathilde Walther Clark: 7 siders uddrag af Huset uden ende (2020)
Dokumentarudsendelsen Bøger der gør en forskel: https://www.dr.dk/drtv/se/boeger-der-goer-en-forskel_-mathilde-walter-clarks-huset-uden-ende_198178

4) Wilma Sandness Johansen: "Clean girl, dirty girl, vil bare gerne trives-girl. Hvad jeg lærte om at være ung i en TikTok-tid" Zetland (2023)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Podcasts

Forløbet har taget udgangspunkt i lærebogen Podcast af Olsen, Houlind og Palle fra 2020. Eleverne er blevet introduceret til forskellige relevante fagbegreber som de har anvendt først i analyse af podcasts og dernæst i egenproduktion af podcasts.

Eleverne er blevet introduceret til podcastgenre, format, virkemidler mm. Herunder er følgende begreber introduceret:

Snakke-podcast og story-telling podcast
Føljeton og episodefortælling
Virkemidler: Stemme, musik, redigering, lyde
Podcastens dramaturgi, herunder berettermodellen, bølgemodellen og aktantmodellen
Fremdriftskomponenter såsom setup, pay off, cliff hangers mm.

Eleverne har først analyseret og som afslutning på forløbet selv produceret podcast indenfor valgfrit danskfagligt emne (i podcast lydstudie).
De har derudover senere i forbindelse med studieturen også producerede podcasts omhandlende fagligt relevant viden fra studietursdestination (Manchester/Liverpool)

Pensum:

Torben Brandt: Mors afskedsbrev, afsnit 1 (2021)
Third Ear: Kvinden med den tunge kuffert, episode 1: ’En ny klostergæst’ (2016)
Olsen, Houlind og Palle: Podcast (2020) side 14 - 53
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 13 Realisme og modernisme

Dette forløb har haft som mål at give eleverne en idé om hvordan realisme og modernisme udtrykkes på forskelligvis i litteratur og billedkunst. Vi har arbejdet med semantiske analyse, kompositionsanalyse, virkemidler som billedsprog mm. Vi har haft fokus på hvordan virkeligheden afspejles på forskellig vis og på sprogets rolle i kommunikationen. Eleverne har selv produceret digte og i den forbindelse implicit anvendt de begreber vi eksplicit har anvendt i analyserne.
Eleverne har brugt malerierne til at forstå hvordan realisme og modernisme udtrykkes forskelligt i billedkunsten og de har så overført den viden til deres analyse af teksterne.

Pensum:

Tom Kristensen, Fribytter (1920)
Broby Johansen: Odalisk skønhed (1922)
Martin Andersen Nexø: Lønningsdag (1900)
Auring og Svendsen: Realismer – Modernismer, side 1-17 (2010)
Maleri: Edward Munch: Hjemvendende arbejdere (1914)
Maleri: Emil Nolde: Møde på stranden (1920)
Christian Krohg: Kampen for tilværelsen (1889)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 14 Minimalisme - Værklæsning: Biler og dyr



Vi har i forløbet arbejdet med minimalisme som litterær strømning, og har læst alle novellerne i Helle Helle’s Biler og dyr (2000). Vi har haft fokus på fortællerstemmen og læserens rolle herunder tomme pladser og showing frem for telling. Vi har i den forbindelse trukket tråde til tidligere forløb om impressionismen og Herman Bang.
Eleverne har arbejdet dybdegående med flere af novellerne, og vi har blandt andet haft fokus på den mundtlige fremstilling og lavet eksamensøvelser med udgangspunkt i novellerne. Vi har derudover trænet begrebsapparat til fiktionsanalyse og har arbejdet både individuelt, i par og i grupper.

Primær litteratur:

Helle Helle, Biler og dyr (2000)

PowerPoint om minimalisme
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 15 Livretter: Måltidet som motiv

Undervisningsbeskrivelse:
I dette forløb beskæftiger eleverne særligt sig med madens betydning inden for litteraturens verden. Med teksterne bevæger vi os ind på emner som kultur, sprog og identitet.

Forløbet forfølger måltidet som kunstnerisk motiv, der i dette arbejde med tekster og billeder ofte rummer en merbetydning. Mad og drikke skildret i billedkunsten og litteraturen er altså ikke blot en gengivelse af mad. Motivet er ofte konkret sanset virkelighed fortolket og omsat til kunst, hvori det får en merbetydning. Eleverne skal blive klar over, at maden bliver en metafor for eller et symbol på noget andet og større. I den forbindelse tilegner eleverne tilegne sig en afgrænset viden om kunstneren og perioden, som værkerne med mad som motiv er blevet skabt i. Denne viden aktiveres, når teksterne læses og fortolkes.

Elevernes konkrete og personlige tilgang til maden har været i spil i form af praktiske skriveøvelser. Den konkrete og personlige tilgang til maden har for eleverne tjent som en vej ind i emnet og for at gøre indlevelsen i og fortolkningen af teksternes tematisering af maden mere håndgribelig.

For at komme mere systematisk på sporet af måltidet som motiv i livets forhold, har eleverne arbejdet med to vinkler på emnet: det hellige (puritanske) og det hedonistiske måltid. Disse vinkler har dannet et grundlag eller en form for ramme for at forstå måltidet som motiv i teksterne.
For at underbygge disse vinkler danskfagligt, har eleverne arbejdet med relevante begreber inden for litterær analyse og der har været fokus på at forstå begreberne 'afgrund og forbundethed'.


Pensum:

Blixen, Karen: ”Babettes Gæstebud”, 3. udgave, 1958. (værk)
Hansen, Martin A.: ”Agerhønen”, 1947.
Jensen, Johannes V.: ”Ved Frokosten”, 1906.
Seeberg, Peter: ”Enkle retter, nogle forslag”, i: Argumenter for benådning, 1976.


Film:
”Babettes Gæstebud” filmatiseret af Gabriel Axel, 1987.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer