Holdet 2022 DA/h - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Sankt Annæ Gymnasium
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Julie Debois
Hold 2022 DA/h (1h DA, 2h DA, 3h DA)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 TEKSTER FRA FØR 1700-TALLET
Titel 2 MIN SANG TIL DANMARK
Titel 3 RETORIK
Titel 4 OPLYSNINGSTID I 1700-TALLET
Titel 5 ROMANTIKKEN I 1800-TALLET
Titel 6 DHO OM GRØNLAND OG DANMARK
Titel 7 ROMANTISMEN I 1800-TALLET
Titel 8 ARGUMENTATION I DANSK
Titel 9 DET MODERNE GENNEMBRUD I 1800-TALLET
Titel 10 KORTFILM
Titel 11 VREDE STEMMER
Titel 12 DOKUMENTARFILM
Titel 13 ESSAYISTIK
Titel 14 MINIMALISMEN OMKRING ÅR 2000
Titel 15 LITTERATUR FRA 1900-1950
Titel 16 PODCASTS - RADIOFORTÆLLINGER
Titel 17 LITTERATUR FRA 1950-2000
Titel 18 DISKURSANALYSE I DANSK
Titel 19 DIGTSAMLING I NYESTE TID

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 TEKSTER FRA FØR 1700-TALLET

FORLØBSOVERBLIK:
I det her forløb får I en introduktion til, hvad litteraturhistorie er, og hvad det vil sige at arbejde diakront med litteratur. Vi arbejder med den ældste del af litteraturhistorien i Danmark, og derfor får I genrekendskab til følgende fiktionsgenrer: Folkeviser, salmer og selvbiografier.

Tekster:
1) Folkevisen Roselil (ukendt forfatter) fra middelalderen og en nyskreven version fra 1971.
2) Salmen Hver har sin skæbne, Kingo (1681) fra barokken
3) Selvbiografien Jammersminde, Ulfeldt (1673) fra renæssancen



Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 MIN SANG TIL DANMARK

FORLØBSOVERBLIK:
Forløbet hører hjemme i det mediemæssige perspektiv, idet vi analyserer og fortolker musikvideoer. Og det hører hjemme i det litterære perspektiv, idet vi analyserer og fortolker sangteksterne til DR programmet "Min sang til Danmark" med fokus på sangskrivernes forskellige måder dels at fortsætte en veletableret tradition for fællessang, fædrelandssang og alsang i DK, dels forny den gennem nye, individuelle bud.

Materialer:
Presse-materialet på temasiden til DR1´s programrække "Min sang til Danmark":
https://www.dr.dk/presse/presse-indhold/min-sang-skal-samle-os-om-de-sange-der-forbinder-og-forandrer-os
https://www.dr.dk/nyheder/kultur/tema/min-sang-til-danmark

Vi ser én af udsendelserne sammen i klassen:
https://www.dr.dk/drtv/serie/min-sang-til-danmark_329337

Vi læser en anmeldelse i Politiken:
https://politiken.dk/kultur/film_og_tv/art8920368/Noget-lader-til-at-v%C3%A6re-g%C3%A5et-galt-i-castingen-til-nyt-DR-program

Vi arbejder med to sangtekster og musikvideoer:
Andreas Odbjerg: ”Hvad skal verden med sådan én som mig?” (2022)
Andreas Odbjergs musikvideo til ”Hvad skal verden med sådan én som mig?”:
https://www.youtube.com/watch?v=3kJJmXCJ8jg

Oh Land: ”Sådan ligger landet” (2022)
Oh Lands musikvideo til ”Sådan ligger landet”:
https://www.youtube.com/watch?v=5xL24XekkmI
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 RETORIK

FORLØBSOVERBLIK:
Det her forløb, som hører hjemme i danskfagets sproglige perspektiv, handler om retorik. Retorik er et fag, der især beskæftiger sig med taler, og derfor skal vi arbejde med forskellige former for taler. Vi skal altså både selv skrive og fremføre taler og analysere andres.

FAGBEGREBER:
Den retoriske pentagon
Kommunikationssituation
Tre talegenrer
Argumentation (Toulmins simple model)
Appelformer
Sproglige-retoriske virkemidler

TEKSTER OG MATERIALER:
Mai Villadsen taler ved Enhedslistens valgfest (2022)
Anna Bjerre Johansens demonstrationstale ved indledningen til en sultestrejke (2021)
Daværende statsminister i Norge Jens Stoltenbergs tale til Utøya-ofrene (2011)
Retorisk analyse af Stoltenbergs tale, af Kell Jarner Rasmussen (2011).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 OPLYSNINGSTID I 1700-TALLET

FORLØBSOVERBLIK:
Fortsætter arbejdet med dansk litteraturs historie efter "Knagerækkeprincippet" og er derfor nået til 1700-tallets oplysningstid:

Værklæsning:
Dramaet Jeppe på bjerget, Ludvig Holberg (1722) VÆRK 1/6
Filmatisering af Kasper Rostrup (1986).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 ROMANTIKKEN I 1800-TALLET

FORLØBSOVERBLIK:
Efter oplysningstiden og rationalismen i 1700-tallet, bryder perioden romantikken og idealismen igennem og varer det meste af 1800-tallet. I forløbet læser vi de berømte og repræsentative tek-ster, som kendetegner romantikken, og I skal lære om universalromantik, nyplatonisme, national-romantik og biedermeier. Midt i perioden opstår en anderledes understrøm kaldet romantismen, som vi også skal arbejde med – men det bliver i 2.g.

Tekster:
1) Adam Oehlenschläger:
Guldhornene (1802)
Lær mig O skov at visne glad (1813)

2)Shack von Staffeldt:
Indvielsen (1804)

3)HC. Andersen:
Klokken (1845)
I Danmark er jeg født (1850)

4) NFS Grundtvig:
Det er så yndigt at følges ad (1855)


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 DHO OM GRØNLAND OG DANMARK

FORLØBSOVERBLIK:
DHO-emnet om Grønland og Danmark skal vi arbejde flerfagligt med i historie og dansk.
Vi vil dykke ned i Danmark og Grønlands fælles fortid fra den danske stats kolonisering af Grønland, over moderniseringen og daniseringen og frem til i dag og undersøge udviklingen i landenes relation.
Forløbet handler om postkolonialisme, som bliver vores overordnede tilgang til de forskellige materialer. Vi skal nemlig se gamle og nye dokumentarfilm, høre podcast, læse historiske dokumenter, romanuddrag, raptekster, avisartikler m.m.


Tekster:
Kolonisering af Grønland fra 1700-tallet til Anden Verdenskrig:
Kunnuk og Naja – uddrag af roman af B.S. Ingemann (1842)
Profeternes i Evighedsfjorden – uddrag af roman af Kim Leine (2012)

Modernisering og danisering af Grønland fra Anden Verdenskrig og frem:
Eksperimentet – uddrag af spillefilm af Louise Friedberg (2010)
Tabita - uddrag af roman af Iben Mondrup (2020)

Grønlandsk selvstændighed og identitet i dag:
Den dag Daniel døde – avisartikel af Flemming Christiansen (2014)
Tupilak  - raptekst og musikvideo af Josef Tarrak Petrussen (2017)
Blomsterdalen – uddrag roman af Niviaq Korneliussen (2020)
TSUMU - dokumentarfilm af Kasper Kiertzner (2022)


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 ROMANTISMEN I 1800-TALLET

FORLØBSOVERBLIK:
Vi arbejder kronologisk fremadskridende med dansk litteraturs historie og er nået til understrømmen romantisme i midten af 1800-tallet. Midt i perioden romantikken - fra 1830-1850 - findes romantismen som en slags understrøm, og her skal I stifte bekendtskab Blicher, Aarestrup og Kierkegaard og med begrebet ´det interessante´ og med den upålidelige fortæller.

Tekster:

1) Emil Aarestrup:
”En middag” (1838) og ”Angst” (1838)

2) Søren Kierkegaard:
Uddrag af Enten-Eller (1843)

3) St. St. Blicher:
Novellen Sildig Opvågnen (1828) VÆRK 2/6

Litteraturteori om narratologi: Peter Brooks: Reading for the Plot
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 ARGUMENTATION I DANSK

FORLØBSOVERBLIK:
Det her forløb, som hører hjemme i danskfagets sproglige perspektiv, hedder argumentation. Det bygger videre på sprogforløbet RETORIK i 1.g.
Argumentation handler om at argumentere for et synspunkt; at overbevise nogen om noget. I skal først lære om de redskaber og begreber, man anvender, og forhåbentlig bliver det et forløb, der kan gøre jer til endnu mere debatlystne og samfundsengagerede unge mennesker. I bliver bedre mundtlige formidlere (vi bygger oven på retorikforløbet sidste år) og skarpere til at forholde jer kritisk og kvalificeret til andre, der deltager i en debat. Og vi vil også træne den skriftlige dimension i danskfaget, hvor genren den debatterende artikel er at finde til skriftlig eksamen.

FAGBEGREBER:
Toulmins udvidede argumentationsmodel
fejlslutninger
appelformerne
sproglige-stilistiske virkemidler

TEKSTER OG MATERIALER:
1) "Uenige danskere: Hvem har ansvaret for klimaet?" på https://youtu.be/ZID7p1vD3bo
2) "Otte unge klimaaktivister sultestrejker for klimaet", af Nasra Jama 25/5 2021 på dr.dk.
3) "Der er simpelthen alt for mange forældre som ikke har styr på ders børn", af Laurits Monefelt 2/5 2023 i Politiken.
4) "Tik-Tok er en ven jeg hader", Annika Lykke Eilersen Hansen, 27/4 2023 i Politiken.




Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 DET MODERNE GENNEMBRUD I 1800-TALLET

FORLØBSOVERBLIK:
I dette forløb, som hører hjemme inden for det litterære perspektiv, arbejder vi med perioden Det moderne gennembrud som et markant paradigmeskifte (som en bølgetop) i dansk litteraturhistorie.
Vi skal lære om realisme og om naturalisme, når vi på baggrund af Georg Brandes´ forelæsninger fra 1871 og frem undersøger, hvordan gennembrudsforfatterne følger programmet om at sætte problemer under debat. Vi læser kanonforfatterne J.P. Jakobsen, Henrik Pontoppidan og Herman Bang. Og i denne periode får kvinderne også mulighed for at blive forfattere, så vi skal læse Amalie Skram og Victoria Benedictsson. Og endelig skal vi arbejde med Henrik Ibsens Et Dukkehjem.

Primærlitteratur:
J.P Jakobsen: Et Skud i Taagen (1882)
Herman Bang: Den sidste balkjole (1887)
Herman Bang: Impressionisme. En lille replik (1890)
Henrik Pontoppidan: Ørneflugt af (1893)
Henrik Pontoppidan: Uddrag af Lykke-Per (1898-1904) og filmatisering af Bille August, Netflixversionens minuttal 1.20-1,24 (2018)
Amalie Skram: Karens Jul  (1885)
Henrik Ibsen: Et Dukkehjem (1879) VÆRK 3/6


Sekundærlitteratur:
1) Kapitlet "Det moderne gennembrud" af Johannes Fibiger og Gerd Lütke
2) DR-dokumentaren 1800-tallet på vrangen
https://www.youtube.com/watch?v=kZFIoEXzu6U
3) Uddrag af Brandes´ forelæsningsrække (1871)

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 KORTFILM

FORLØBSOVERBLIK:
I det her forløb arbejder vi inden for det mediemæssige perspektiv i danskfaget.
Først skal vi sætte os ind i, hvad fortælleteori går ud på.
Vi skal dernæst undersøge, hvad der kendetegner kortfilmgenren, se nogle eksempler på danske kortfilm og foretage filmanalyse af dem.
Nogle ser vi sammen, og andre indgår i et gruppearbejde med fremlæggelse.

FAGBEGREBER OG METODER:
Genreteori om kortfilm ved Richard Raskins 7 parametre.
Filmanalyse af dramaturgi og virkemidler

KORTFILM:
1) Kuppet, Dennis Petersen, Frederik Nørgaard, 2000, 6 min.
2) Amala, Nivetha Balasubramaniam, 2022, 18 min.
3) Nødsporet, Lisa Svelmøe, 2018, 11 min.

I gruppeprojektet ser hver gruppe én af disse:
Gruppe 1: Valgaften  http://www.youtube.com/watch?v=pn_C5v9sFck
Gruppe 2: Helium https://mitcfu.dk/mm/player/?copydan=021403042235
Gruppe 3: Wolfgang  https://filmcentralen.dk//grundskolen/film/wolfgang 
Gruppe 4: De nye lejere  https://www.youtube.com/watch?v=_pqJNu_osP0
Gruppe 5:  Dennis  http://www.youtube.com/watch?v=V1zFeHJzS5E&feature=fvwrel
Gruppe 6: Erik https://www.ekkofilm.dk/shortlist/film/erik/
Gruppe 7: Under bæltestedet https://www.youtube.com/watch?v=fica53Ydn4Q
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 VREDE STEMMER

FORLØBSBESKRIVELSE:
NB: Forløbet er planlagt og afviklet af pædagogikumkandidat

Et tematisk forløb der inddrager de tre perspektiver i undersøgelsen af vrede. Didaktikken tager udgangspunkt i affektteorien.

Tekster:
1) Yahya Hassan
2) Morten  Pape
3) Reklame for Bianco footwear + kommentarspor på Facebook
4) Tobias Rahim
5) Glen Bech
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12 DOKUMENTARFILM

FORLØBSOVERBLIK:
Der findes mange forskellige faglige tilgange til feltet dokumentarisme.
I danskfagets læreplan står, at I skal ”demonstrere kendskab og forholde [jer] reflekteret til mediebilledet i dag”, og at I skal lære at ”foretage medieanalyse og -fortolkning, herunder af basale filmiske virkemidler og sidst, at dette skal gøres på en dokumentarfilm, der behandles som et værk.
Lærerproduceret kompendium om dokumentarfilm, der er bearbejdede uddrag af tre forskellige lærebøger: Zoom – en grundbog i medier af Henrik Poulsen og Jette Meldgaard Harboe (2001), Dokumentaren i undervisningen af Jan Foght Mikkelsen og Kirsten Andersen (2009) og Historier fra virkeligheden af Christa Lykke Christensen (2011).
Indledningsvist vil vi opnå viden om dokumentarisme-begrebet, om faktakriteriet og lære at kende forskel på de mest udbredte genrekonstituerende kendetegn ved forskellige dokumentarfilm.
Dernæst vil vi bruge analysemetoderne shot-to-shot- og næranalyse på et par dokumentarfilm.

FAGBEGREBER OG METODER:
Dokumentarismens sandhedskriterie
John Griersons definition
Dokumentar-typer
1) Uddrag af Nanook of the North: https://www.youtube.com/watch?v=oEajMPZy_0Q
2) Uddrag af Man with a movie camera (fra minut 5-10): https://www.youtube.com/watch?v=cGYZ5847FiI
3) Anslaget til: https://www.dr.dk/drtv/se/de-saerligt-farlige_-droemmen-om-frihed_407800
4) Sekvens fra minut 37- 43: https://www.dr.dk/drtv/episode/kontant_-den-falske-kraeftlaege_131834

DOKUMENTARER:
1) Bedraget i Helmand (2023)
2) Kandis for livet (2021)
3) Flugt (2021)
4) No other land (2024) på CPH-DOX


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 13 ESSAYISTIK

FORLØBSOVERBLIK:
I det her forløb, som hører inden for i danskfagets sproglige perspektiv,  skal vi læse forskellige tekster, som hører ind under genren essay. Vi skal læse om genrens historie og lære at genkende og beskrive de essayistiske kendetegn i forskellige essays. Og vi skal selv lære at skrive inden for denne tekstgenre, for til eksamen i skriftlig dansk indgår opgaven ”den reflekterende artikel”, der i høj grad minder om essayet i den virkelige verden så at sige.

Tekster:
1) Klaus Rifbjerg: Glæden ved vin (1993)

2) Karl Ove Knausgård: Uddrag af Om efteråret: ”Gummistøvler”, "Termokanden" og "Ensomhed") (2015)

3) Mathilde Walther Clark: 7 siders uddrag af Huset uden ende (2020)
Dokumentarudsendelsen Bøger der gør en forskel: https://www.dr.dk/drtv/se/boeger-der-goer-en-forskel_-mathilde-walter-clarks-huset-uden-ende_198178

4) Wilma Sandness Johansen: "Clean girl, dirty girl, vil bare gerne trives-girl. Hvad jeg lærte om at være ung i en TikTok-tid" Zetland (2023)

Reflekterende artikel: Tanker om litteratur
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 14 MINIMALISMEN OMKRING ÅR 2000

FORLØBSOVERBLIK:
I dette litterære forløb skal vi arbejde med minimalistisk dansksproget litteratur.
Anerkendte minimalister i Danmark tæller blandt andre Simon Fruelund, Helle Helle, Katrine Marie Guldager, Naja Marie Aidt og Dorthe Nors, og fælles for dem er, at de debuterede i 1990erne.

FAGBEGREBER OG METODER:
Definition af minimalisme, herunder dens oprindelse og baggrund.
Ingolf Kaspar sammenfatter i sin artikel ”Minimalismens koncept”(1999) en række kendetegn på minimalisme.
Læringsvideo af Søren Vrist om minimalismen på 12 min:
https://www.youtube.com/watch?v=P-zosnKjMUo
nykritik og læserorienteret metode.

TEKSTER:
Novellesamlingen København, af Katrine Marie Guldager (2004) (VÆRK 4/6)
https://litteraturportalen.gyldendal.dk/forfattere/12_den_globale_tidsalder/guldager-katrine-marie



Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 15 LITTERATUR FRA 1900-1950

FORLØBSOVERBLIK:
Forløbet er tonet efter vores studietur til Prag. Det har fokus på begreberne modernisme og realisme. Vi skal erhverve viden om selve begrebet modernisme, og som det den kommer til udtryk i mellemkrigstiden hos de danske digtere Johannes V. Jensen, Tom Kristensen og Emil Bønnelycke - det såkaldte Valby-parnas. Derfor er det fagtermerne, modernisme, ekspressionisme og futurisme - både i billedkunst og i digtning - I skal mestre for at forstå datidens avantgardistiske kunstformer. Desuden skal vi læse en krigsreportage af Karin Michaëlis og den grafiske roman Forvandlingen af den tjekkiske forfatter Franz Kafka. Vi skal også forbi Tove Ditlevsen og realismen. Og så slutter vi hos Heretica, der behandler arrene efter Anden Verdenskrig

Tekster:
1) Johannes V. Jensen: Modernismens start i DK
"Interferens", fra Digte 1906 (1906)

2) Franz Kafka: Verdenslitteratur i oversættelse
Forvandlingen,(1915) - som grafisk roman af  af Søren Jessen (2020) (VÆRK 5/6)
Er Gregor et kryb eller er han som et kryb? Erik Skyum Nielsen (2018)
https://www.information.dk/kultur/2018/05/gregor-kryb-kryb

3) Tom Kristensen: Ekspressionisme
”Det blomstrende slagsmål” (1918)
”Landet Atlantis” (1920)

4) Karin Michaëlis: Fortællende journalistik
Ungarns invalider (1916)
Kapitel 3 i DR´s Bøger der gør en forskel:
https://www.dr.dk/drtv/episode/boeger-der-goer-en-forskel_-karin-michaelis_136517

5) Emil Bønnelycke: Futurisme
”Aarhundredet” (1918)

6) Tove Ditlevsen: Realisme
"Til mit døde barn" (1939)

7) Martin A. Hansen: Heretica
Agerhønen (1947)





Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 16 PODCASTS - RADIOFORTÆLLINGER

FORLØBSOVERBLIK:
Det her forløb hører hjemme i danskfagets mediemæssige perspektiv. Men ved du egentlig, hvad ordet ”podcast” betyder? Det er en sammentrækning af ordene ”pod”, der betyder ”personal on demand” og ”broadcasting”. Det vil sige, at podcast på dansk betyder noget i retning af ”personlig radioudsendelse til afhentning”. Så rent faktisk er podcast bare et medie og ikke en kunstart, en genre eller en særlig fortælleform.

Faglige mål: At kunne foretage analyse af dramaturgi og lydlige virkemidler. Og derefter selv at kunne tilrettelægge og producere en kort podcast.

Tekster:
1) uddrag af "En ny klostergæst", fra podcasten Kvinden med den tunge kuffert: https://thirdear.dk/kuffert/

2) Episode 1 i podcasten Fædreland, DRLyd (2022)

3) Episode 1 i podcasten Det levende bevis, DR, 2022
https://www.dr.dk/lyd/p1/det-levende-bevis/det-levende-bevis-1-7
Uddrag fra festen, hvor Cavlingprisen 2022 blev uddelt: https://journalistforbundet.dk/cavling
Avisartikel: "Medierne overser vigtige historier hos konkurrenter", af Amalie Kestler, 26/1 2023 Politiken.

4)  uddrag af Gangsteren i skoven, Third Ear (årstal ukendt)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 17 LITTERATUR FRA 1950-2000

FORLØBSOVERBLIK:
Vi genoptager det litteraturhistoriske forløb og foretager epokale nedslag i litteraturen fra 1950erne og frem til år 2000.

TEKSTER:
1) Karen Blixen: Det ubeskrevne blad (1957)

2) Klaus Rifbjerg: Tressermodernisme /2. fase modernisme
"Livet i badeværelset" (1960)

3) Peter Seeberg: Tressermodernisme og absurdisme
Patienten (1962)

4) Inger Christensen: Systemdigtning
Uddrag af "Alfabet" til med N (1980)

5) Vita Andersen: Kvindelitteratur i 1970erne
”Depression” (1977)
Caspar Eric: "Jeg går ud på badeværelset" ( 2014) - blot perspektiverende
Trille: ”Øje i det høje” (1970)

6) Michael Strunge:  Firserpoesi
”Natmaskinen ” (1981)

7) Kirsten Hamann: Postmodernisme i 1990erne
”Jeg civiliserer mig om morgenen ”(1992)

8) Jan Sonnergaard: Postmodernisme og upålidelig fortæller
Polterabend (1997)
Reprise på Krogs Fisserestaurant (2000)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 18 DISKURSANALYSE I DANSK

FORLØBSOVERBLIK:
Vi skal arbejde med diskursanalyse, som er en særlig måde at analysere faktatekster på, og derfor hører forløbet hovedsageligt ind under det sproglige perspektiv, men vedrører også det mediemæssige perspektiv.
Forløbet er tænkt som en udvidelse af vores undervisning i argumentation og retorik, hvilket betyder, at vi kobler diskursanalysen til en sproglig nærlæsning af forskellige - især - opinionsteksters argumentation.

FAGBEGREBER OG METODER:
Definition og anvendelse af diskursanalyse i danskfaget.
I Norman Faircloughs tredimensionelle model for diskursanalyse.
Diskurstyper, denotation, konnotation, nodalpunkt, ækvivalens- og differenskæde, hegemoni, antagonismer, flydende betegner, meningshorisont, handlingshorisont.

TEKSTER:
Pia Kjærsgaards tale til DF´s årsmøde 18/9 (2010).
Margrethe Vestagers tale på Det Radikale Venstres landsmøde i (2010).
"Muslimer skal ikke integreres – de skal sendes hjem", kronik af Rasmus Paludan i Information (2019).
Pressemeddelelse hentet på Hizb ut Tahrirs hjemmeside 4/10 (2020)
Kawsar A. Mohamuds tale ved LGBT+ Ungdom, Regnbuepladsen, København 17/6 (2021)
"Lektor: Kønsopdelte muslimske bederum sætter kvindekampen tilbage", debatindlæg af Sofie Danneskiold-Samsøe,  Altinget.dk 19/2 (2025)
”ISLAMISMEN MÅ ALDRIG SLÅ ROD I DANMARK!”, DF´s video fra Hizb-ut Tahrirs demonstration på Kongens Nytorv foran den franske ambassade (2021)
https://www.youtube.com/watch?v=ahy0ZMPpv_c




Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 19 DIGTSAMLING I NYESTE TID

FORLØBSOVERBLIK:
Vi læser digtsamlingen Dagene er data, skrevet af Lone Hørslev (2018). VÆRK 6/6

Sekundærmaterialer:
Anmeldelsen "Alene titlen gør anmelderen lykkelig: Lone Hørslev har skrevet en samling vellykkede digte om data, digitalisering, død og dystopier", af Lilian Munk Rösing 3/11 (2018) i Politiken.

Remediering fra lyrik til musik:
Albummet Dagene er data har Lone Hørslev lavet sammen med Jesper Mechlenburg
Alt er data: https://www.youtube.com/watch?v=-pfWXq2vr-M
I østen stiger solen op: https://www.youtube.com/watch?v=VH4jzoMgDmU
Vodka: https://www.youtube.com/watch?v=Gu9MIac9XxQ
Forfatterinterview  'Jeg vil ikke have det!': Dansk forfatter frygter at blive afluret, af Michelle From Hoxer på Dr.dk/nyheder 25/1 (2019)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer