Holdet 2022 HI/b - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Sankt Annæ Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Christian Dines Miemietz
Hold 2022 HI/b (1b HI, 2b HI, 3b HI)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 1. Vikingetiden
Titel 2 2. Racekampen i USA
Titel 3 3. DHO: Besættelsestiden i Danmark
Titel 4 4. Pesten
Titel 5 5. Den kolde Krig
Titel 6 6. FF3 - Spillet om Grønland (opgives ikke)
Titel 7 7. Israel/Palæstina-konflikten
Titel 8 8. Nationalisme
Titel 9 9. Holocaust
Titel 10 10. Imperier
Titel 11 Kronologiforløb

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 1. Vikingetiden

VIKINGETIDEN I ERINDRINGSHISTORISK PERSPEKTIV


FORMÅL
Formålet med dette forløb er at give eleverne et overblik over vikingetiden med fokus på togterne og samfundet. Derudover introducere eleverne til den erindringshistoriske teori og metode. Ved at bruge Vikingetiden som erindringsfelt undersøges der, hvordan dette samfund er blevet fremstillet igennem tiden, og hvordan vikingerne bruges i dag – og hvorfor, de bruges, som de gør.



METODE OG TEORI
- Kildekritik
- Erindringshistorie
- Historiebrug

SPREDNINGSKRAV
Forløbet har fokus på Danmark i perioden 500-1500

KERNESTOF
- Hovedlinjer i Danmarks historie fra antikken til i dag
- Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- Stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- Historiebrug og -formidling
- Historiefaglige teorier og metoder.

FAGLIGE MÅL
- Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie
- Skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- Opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.


MATERIALE

Fremstillinger:
- Hansen, Jensen & Thomsen. Overblik. Danmarkshistorie i korte træk. Gyldendal 2012 s.19-30 (9 ns)
- Iversen, Kristian og Pedersen, Ulla Nedergård, Danmarkshistorie mellem erindring og glemsel, s. 28-53 ( ns)

Kildemateriale:
- Alkuin af York, om angrebet på Lindisfarne, ca. 793 (fra Carl Harding Sørensen, Vikinger of togter, Gyldendal 1999, side 81) (0.5 ns)
- Uddrag af den angelsaksiske krønike om angrebet på Lindisfarne, 793 (Carl Harding Sørensen, Vikinger og togter, Gyldendal 1999, side 81) (0.5 ns)
- Jellingestenens tekst (fra https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/jelling-stenene-ca-935-985) (0,5 ns)
- Widukind: Saksernes historie 900 ( i Henrik Adrian, -100 fortællinger om samfund, stat og imperium 700-2017, udgivet digitalt på  forlaget Columbus 2017) (0,5 ns)
- Adam af Bremen: De hamburgske ærkebiskoppers historie og Nordens beskrivelse. Ca 1070’erne ( i Peter Frederiksen et al: Grundbog til Danmarkshistorien. Systime 2006-2010) (0,5 ns)
- Ibn Fadlan om vikingernes (ar-rus') skikke, ca. år 922 fra  https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/ibn-fadlan-om-vikingernes-ar-rus-skikke-ca-922

Andet:
Læreroplæg om erindringshistorie

Podcast:
- Fortidens slagmarker, Afsnit 4: Angst i en håndfuld støv, Gyldendal, 8. april 2020 (45 min) (6 ns)

-Dokumentarer og TV:
- Historien om Danmark, Afsnit 3: Vikingetiden, DR, 2017 (59 min) (8 ns) https://www.dr.dk/drtv/se/historien-om-danmark_-vikingetiden_145565



Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 2. Racekampen i USA

FORMÅL
Dette forløb sætter fokus på kampen mellem sorte og hvide i USA set i et historisk lys. Afsættet er således de aktuelle raceuroligheder i USA, hvor politivold, demonstrationer og bevægelser som Black Lives Matter har stor betydning for den politiske debat. Forløbet skal give en indføring i racekonflikterne historisk set og klæde eleverne på til bedre at kunne forstå de aktuelle konflikter. Indledningsvis kigger vi på den amerikanske uafhængighedserklæring, 1776 og forholder os til det amerikanske racedilemma i en tid, hvor slaveriet var en grundsten i den amerikanske økonomi, mens den unge nation dyrkede ligheds- og frihedsidealer. Vi kigger derefter nærmere på selve slaveriet og indsamler argumenter fra datiden for og imod. Det leder videre til borgerkrigen i 1861-65, ophævelsen af slaveriet og den efterfølgende raceadskillelse, som analyseres vha. diverse racismebegreber. Herfra springes der lidt i tid til borgerrettighedsbevægelsen i 1950-70'erne.

SPREDNINGSKRAV
Forløbet har hvedvægten fra slutning af 1700 tallet til midten af 1900-tallet

KERNESTOF
hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶  kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶  demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶  historiebrug og -formidling
̶  historiefaglige teorier og metoder.


FAGLIGE MÅL
hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶  kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶  demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶  historiebrug og -formidling
̶  historiefaglige teorier og metoder.

MATERIALE

Jeppe Bæk Meier, Rasmus Thestrup Østergaard, USA’s tilblivelse, Columbus 2019, s.50-83, 178-183,

Nina Trige Andersen, Slaveriet i USA, 2014 (tekstuddrag ) fra: https://faktalink.dk/titelliste/slaveriet-i-usa
Thomas Jefferson LEX https://denstoredanske.lex.dk/Thomas_Jefferson?gclid=EAIaIQobChMIjb3z8p-r_QIVjumyCh2DXg3REAAYASAAEgJk__D_BwE
Hansen og Sindberg, USA. Historie, samfund religion, 2017 s.26-30, s.234-239

Franklin Watts, Borgerrettighedsbevægelsen, Serien Tidslinjer, Forlaget Flachs 2010, s. 5-39

Holst, Olesen & Sørensen, Dream on, Columbus 2015, s. 91-132

KILDER
- Kort over slavestater og slavefri stater, 1858
- Sorte og slaveriet i USA 1790-1860
- Samuel Cartwright om negerens fysiognomi, 1851
- Wiliam Lloyd Garrison om slaveriet, 1. januar 1831
- Maleri af Titus Kaphers med titlen ”Beyond the Myth of Benevolence”
Alle fra Jeppe Bæk Meier, Rasmus Thestrup Østergaard, USA’s tilblivelse, Columbus 2019

- Black codes for St. Landrys amt i Louisiana 1865 fra Erik A. Hansen, Negeren i USA, Gyldendal 1976


ANDET

Læreroplæg: Amerikanske dokumenter, pptx


FILM/VIDEO

The American Revolution- Oversimplified (part 1)https://www.youtube.com/watch?v=gzALIXcY4pg

The US Constitution 3/5, and the Slave Trade Clause: Crash Course Black American History #9 https://www.youtube.com/watch?v=57xUbch1viI
What makes Thomas Jefferson son controversial? Frank Cogliano, TEDtalk https://www.youtube.com/watch?v=c517cpFALXE

Rejseguide til et raceopdelt USA (DR-dokumentar)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 3. DHO: Besættelsestiden i Danmark

FORMÅL:
I forløbet skal vi arbejde med perioden fra 9. april 1940 til 5. maj 1945, hvor Danmark var besat af Tyskland. Vi kigger på den ene side på den danske samarbejdspolitik frem til 29. august 1943, og undersøger hvilke årsager, der var til denne politik samt dens konsekvenser. Derudover kigger vi på modstanden mod den tyske besættelsesmagt, og fokuserer særligt på jødeaktionen i oktober 1943 samt modstandsbevægelsens aktiviteter i den sidste del af perioden. Endelig kigger vi nærmere på befrielsen og retsopgøret. Vi arbejder med fremstillingsmateriale og forskellige relevante kilder. Metodisk er der særligt fokus på kildekritik og historiebrug.

METODE OG TEORI
-kildekritik
-Erindringshistorie
-Historiebrug
-Histografi
-Historiesyn

SPREDNINGSKRAV:
Forløbet placerer sig i perioden efter ca. 1900 og omhandler Danmarks historie.

KERNESTOF
̶  hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶  nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶  demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶  politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶  historiebrug og -formidling
̶  historiefaglige teorier og metoder.

FAGLIGE MÅL:
̶  redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶  reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶  anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶  formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶  demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

MATERIALE:

GRUNDBOGSMATERIALE:
Iversen & Pedersen: Danmarks historie mellem erindring og glemsel, 2.udg., Columbus, 2020, s. 146-179

** samarbejdspolitikken under besættelsen 1940,**,
**, Augustoprøret, **
**, Den danske samarbejdspolitik og jødeaktionen,**
**, Oprettelsen af Danmarks frihedsråd, **

Befrielsesregeringen fra https://denstoredanske.lex.dk/befrielsesregeringen
Lund, Christian, På sporet af historien, **, s. 39-47, s.52-53, s.64-69

KILDER:
-Ikke angrebspagten mellem Danmark og Tyskland 31.maj 1939 fra https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/ikke-angrebspagten-mellem-danmark-og-tyskland-31- maj-1939
- Uddrag af Ole Bjørn Kraft (C) i Folketinget om kommunistloven 20. august 1941. Link: https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/ole-bjoern-kraft-k-i-folketinget-om-kommunistloven-20-august-1941/
- Uddrag af Statsminister Vilhelm Buhls (S) antisabotagetale, 2. september 1942. Link: https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/statsminister-vilhelm-buhls-s-antisabotagetale-2-september-1942/
-Tysk krav om undtagelsestilstand i Danmark 28. august 1943 fra Kildehæftet; Aktionen mod de danske jøder i 1943. Flugten til Sverige(Systime 2003)
-Den danske regerings svar på krav om undtagelsestilstand, 28. august 1943 fra Kildehæftet; Aktionen mod de danske jøder i 1943. Flugten til Sverige(Systime 2003)
-Werner Best svar på den danske afvisning, fra Kildehæftet; Aktionen mod de danske jøder i 1943. Flugten til Sverige(Systime 2003)
-Tysk bekendtgørelse om undtagelsestilstanden i Danmark 29.august 1943, fra Kildehæftet; Aktionen mod de danske jøder i 1943. Flugten til Sverige(Systime 2003)
-Frit Danmark, Før og efter 29. august, fra Illegal Presse
-Frit Danmark, Udlandet om Danmark, fra Illegal Presse
-Frihedsrådets pjece ”Når Danmark atter er frit”, november 1943 **



ANDET:
Power point om Henrik Kaufmann

Video Besættelsen 1940-45 https://www.youtube.com/watch?v=ObmY_sqYzpg

Filmen “De fem år”, skoleudgaven fra 1960.
Link: https://fjernleje.filmstriben.dk/film/2134949600/de-fem-ar

Juhl, Magnus Panduro: "Flygtningehjælpere dengang og nu", Kronik i Politiken, d. 27-10-2016.

Andersen, Knud Erik: ”Derfor har Kaj Munk betydning”, kronik Kristelig Dagblad d. 3.1.2019


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 4. Pesten

FORMÅL
I det her forløb skal eleverne gennem få et indblik den sorte død
Med udgangspunkt i pestudbruddet 1348, skal vi både snakke om smittespredning, bekæmpelse og de konsekvenser som pesten havde for både det enkelte individ, for religionen og samfundet generelt. Vi arbejder også med
pestudbruddet i København 1711 til sidst trækker vi tråde op til nutidens covid-19 udbrud.


FOKUS
- Den sorte død i Europa 1348-53
- Pestudbruddet i København 1711
- Covid-19

METODE OG TEORI
- Kildekritik
- Filmanalyse
- Historisk forklaring

SPREDNINGSKRAV
Forløbet har hovedvægt på Europa fra 1300-1900-tallet.

KERNESTOF
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder

FAGLIGE MÅL
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

MATERIALE
Fremstillinger:
Jeanette Varberg og Poul Duedahl: Den fjerde Rytter -10.000 års epidemihistorie, Gads forlag 2020, s.103-122, s. 209-225 (29 sider)
Pest i Danmark (redigeret) fra Bas Kanthavanam: Pest: Pandemier fra den sorte død til Covid-19, Systime 2022, (4 sider)
*****


Podcast:
Den sorte død - København 1711 lavet af Bag om København (Danske Biblioteker) (00:00-min -57:08 min)https://bagomkbh.podbean.com/e/26-den-sorte-d%C3%B8d-k%C3%B8benhavn-1711/
( sider)

Kilder:
- Gabriele de Mussis om belejringen af Kaffa i Bas Kanthavanam: Pest: Pandemier fra den sorte død til Covid-19, Systime 2022 - https://pest.systime.dk/?id=158 (1,6 sider)
- Pesten i Firenze af Giovanni Boccaccio fra Boccaccio, Giovanni (2019): Dekameron, bind. 1, på dansk ved Thomas Harder, red. Lausten, P.S & Toftegaard, A. Hoff & Poulsen i Bas Kanthavanam: Pest: Pandemier fra den sorte død til Covid-19, Systime 2022 https://pest.systime.dk/?id=157 (6,3 sider)



FILM
Pest over Europa – Det sidste angreb (2011) 00:00-37:00 i CFU

Covid-19: The World in Danger (2020) 00:00 min-1:37:00  i CFU  

Det sjunde inseglet (Ingmar Bergmann 1956 ) flagellantoptoget ** i CFU
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 5. Den kolde Krig

FORMÅL
Formålet med dette forløb er at give eleverne et overblik og indblik i bipolære verdensorden som den udspillede sig fra 2. Verdenskrig og frem til murens fald i 1989. Eleverne skal opnå fortrolighed med væsentlige begivenheder og tendenser i den kolde krig samt kunne redegøre for de to herskende ideologier.  Der har været fokus på Cubakrisen, men også fremstillingen af krisen både i personlige memoirers og i filmisk fremstilling. Derudover beskæftiger vi os med kontrafaktisk historie med udgangspunkt i Stanislav
De skal kunne trække tråde op til Putins brug af historien og hans deraf uddragende legitimering af invasionen i Ukraine.     

FOKUS
- Den ideologiske opdeling af Europa og verden efter 2. verdenskrig fra 1945-1989
- Udviklingen i Europa især den fysiske konsolidering af Øst- og Vesteuropa
- Cubakrisen. Dens optakt, forløb og konsekvenser
- Den politiske udvikling i Europa under den kolde krig i 1970’erne, herunder den tiltagende radikalisering på venstrefløjen
- Tiltagende opblussen af den kolde krig og murens fald

METODE OG TEORI
- kildekritik
- Filmkildeanalyse
- Aktør og struktør

SPREDNINGSKRAV
Forløbet fokuserer på perioden den kolde krig fra 1945-1989 i Europa og verden.

KERNESTOF
- politiske og sociale revolutioner
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder.


FAGLIGE MÅL
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.


MATERIALE:
Fremstillinger:
Knud Ryg Olsen, Olaf Søndberg: Grundbog i Historie – fra kold krig til globalisering, Systime 2009, s.77-79, 85-93 (10 sider)
Kai Otto v. Banner: Den kolde krig, Systime 2011, s. 77-84 (7 sider)
Christian Lund: På sporet af historien, s. 48-49, 51 (3 sider)

Podcast:
Kampen om historien: Hvad nu hvis....(4:5) Stanislav Petrov havde fulgt sine ordre? https://www.dr.dk/lyd/p1/hvad-nu-hvis-historien-paa-vrangen-med-adam-holm/hvad-nu-hvis-historien-paa-vrangen-med-adam-holm-2/hvad-nu-hvis-4-5-stanislav-petrov-havde-fulgt-sin-ordre-11032025004

Film:
13 days (2000) Constantin fra CFU

Trailer: The day after (1983) https://www.youtube.com/watch?v=MOFsOA9VsBk

Kilder:
- Putins tale i forbindelse med invasionen af Ukraine 2022 ( på engelsk og redigeret) https://dansketaler.dk(5,8 sider)
- Uddrag af Ted Soerens bog: Kennedy (1965) i Johan Bender, Hans-Kurt Gade: Stormagtspolitikken 1945-1982 s.113-116 ( )
- Krustjovs andet brev til Kennedy i Johan Bender, Hans-Kurt Gade: Stormagtspolitikken 1945-1982 s.116-118 (sider)
- Dobrynins telegram, den 27. oktober 1962 i
- Robert Kennedys memorandum, den 30. oktober 1962 i
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 6. FF3 - Spillet om Grønland (opgives ikke)

FORMÅL
Formålet med dette forløb er at give eleverne et indblik i den kompleksitet som Grønland befinder sig i.  Vi vil både beskæftige os med de historiske forhold mellem Danmark og, Grønland. Derudover sættes der fokus på geopolitiske forhold, der har været med til at ændre Grønlands rolle. Undergrunden og den øgede interesse for det arktiske område behandles ligeledes.
   
FOKUS
Væsentligste historiefaglige problemstillinger:
- Hvordan har Grønlands relation til Danmark ændret sig gennem tiden?
- Hvordan har Danmark påvirket det grønlandske samfund?
- Hvilken betydning har den koloniale fortid for Grønland i dag?

Forløbets fokus:
- Det grønlandske samfund før den danske kolonisering
- Den danske kolonisering af Grønland
- Grønland under 2. verdenskrig
-
- Den politiske og økonomiske situation i Grønland i dag

FAGLIGE MÅL
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

KERNESTOF
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder

MATERIALE

GRUNDBØGER
- Det moderne Grønland, s. 8-18


ANDET

Spredningskrav: Forløbet tager udgangspunkt i samfund og kulturer uden for Europa og USA og dækker både perioden 1500-1900 og tiden efter 1900 med hovedvægt på sidste.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 7. Israel/Palæstina-konflikten

FORMÅL:
I dette forløb beskæftiger vi os med hvordan og hvorfor Israels dannelse i 1948, og hvordan landet udviklede sig frem til 1970’erne. Vi kommer til at beskæftige os med, hvilke konsekvenser det  fik for den palæstinensiske befolkning, som nogle af de store konflikter/krige, som var med til at cementere staten Israel, skabte. Sigtet er en historisk forståelse for skabelsen og udviklingen  

PROBLEMSTILLINGER:
- Hvordan spillede 2. verdenskrig ind i dannelsen af Israel?
- Hvordan var sammensætningen af befolkningen i Palæstina frem til dannelsen af Israel?
- Hvilke politiske strømninger understøttede oprettelsen af staten Israel?
- Hvilket religiøst tilknytningsforhold har henholdsvis jøderne og palæstinenserne  til byen Jerusalem ?

FOKUS
- Dannelsen af Israel
- konflikten mellem palæstinenser og israelere både før og efter dannelsen
- Konsekvenserne af dannelsen

METODE OG TEORI
- Historiske forklaringer
- Kildekritik
- Historiebrug
- Problemstillinger

SPREDNINGSKRAV
Forløbet er hovedsaglig fra 1948- 1970'erne

KERNESTOF
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder

FAGLIGE MÅL
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

MATERIALE
Johan Bender: Palæstinaproblemer, Gyldendal 1994, s. 74-85

Anders Jerichow, Mellemøstkonflikter, 2009, s. 83-90

Podcast: Kampen om Historien: Palæstinakonflikten https://www.dr.dk/lyd/p1/kampen-om-historien/kampen-om-historien-2023/israel-og-palaestina-konflikten-uden-ende-11032315062

Film
Jerusalem – Kampen om den hellige by: Selvstændighed og katastrofe (E5) (2021) fra DR https://www.dr.dk/drtv/episode/jerusalem-_-kampen-om-den-hellige-by_-selvstaendighed-og-katastrofe_423804

Jerusalem – Kampen om den hellige by: Alles og ingens hovedstad (E6) (2021) fra DR https://www.dr.dk/drtv/episode/jerusalem-_-kampen-om-den-hellige-by_-alles-og-ingens-hovedstad_423803



Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 8. Nationalisme

FORLØB: Nationalisme 1789-1900

FORMÅL
Formålet med forløbet er at give eleverne et indblik i dannelsen af Danmark som nationalstat. Forløbet fokuserer på perioden fra ca 1800-1864, med perspektiver til erindringskulturen omkring 1864-nederlaget i eftertiden. Forløbet undersøger konsekvensen af 1800-tallets mange militære nederlag i forhold til dansk nationalidentitet samt bevægelsen mod en nationalstat baseret på en demokratisk forfatning. Efter forløbet skal eleverne både kunne redegøre for disse udviklinger, men også trække tråde fra forløbet og frem til diskussioner om dansk identitet i dag. Trådene trækkes også tilbage til såvel den franske revolution som til den industrielle revolution for at kunne forstår nogle af de politiske og økonomiske tendenser som var med til at starte processen til nationalstaternes opbygning i såvel Danmark som Europa.  


FOKUS
- Napoleonskrigenes konsekvenser for Danmark
- Overgangen fra patriotisme til nationalisme
- Det slesvigske spørgsmål
- Treårskrigen og 1864 (de slesvigske krige)
- Den danske erindring om 1864

METODE OG TEORI
- Historiesyn
- Historiebrug
- Klassisk kildeanalyse
- Erindringshistorie

SPREDNINGSKRAV
Forløbet fokuserer på Danmark i perioden fra 1500-1900.

KERNESTOF
- hovedlinjer i Danmarks historie fra antikken til i dag
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- stats- og nationsdannelser , herunder Danmarks
- nationale og regionale konflikter og samarbejdsrelationer
- politiske og sociale revolutioner
- demokrati i nationalt perspektiv
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder.

FAGLIGE MÅL
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks og Europas historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, og europæiske udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

MATERIALE:

FREMSTILLINGER:
- Kühle: ”Demokrati og national identitet” i Danmarkshistorie i et globalt perspektiv, Gyldendal, 2009, s. 163-183
- Troelsen, Anders: Konger og krige, stater og folk,  s. 26-30 (upubliceret materiale)

KILDER:
- Orla Lehmanns tale “Ånden fra ‘48”.
- Europakort fra 1815 og 1878
- Maleri:  Laurits Tuxen: "Arkonas indtagelse af Valdemar den Store og biskop Absalon, år 1169", 1894.
- Maleri: C.A. Lorenzen: ”Dannebrog falder ned fra himlen under Volmerslaget ved Lyndanisse (Tallin) i Estland den 15. juni 1219”
- Sang: ”Den tapre landsoldat”,
-
ANDET:
- Dokumentar: DR, “Kampen om Folket” (2020), 1. afsnit af serien Grænseland. (57 min)
- Dokumentar: DR, “Grænseland - Kampen om Folket” (2020), E2 (min. 0-13:25.)
- Dramaserie: Ole Bornedal: 1864, DR, afsnit 8, min. 5:43-10:57.
- Artikel: Lauritsen og Borbjerg; ”Hvem var skyld i nederlaget i 1864?”, Kristeligt Dagblad, 10.03.2014.
- Læreroplæg om årsagerne til 1864-krigen
- Jubilæumsudgaven af magasinet Grænsen fra 2020 (overfladisk skimning)

FORLØBETS OMFANG:
74 normalsider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 9. Holocaust

HISTOREFAGLIG PROBLEMSTILLINGER:
- Hvordan var NSDAP og  Hitlers vej til magten i 1933?
-  Hvilke tanker  og ideer udsprang den nazistiske raceideologi af?
- Hvordan brugte nazisterne propaganda til at opnå og fastholde magten i Tyskland?
- Hvilke konsekvenser fik nazisternes magtovertagelse for de tyske jøder i 1930’erne?
- Hvordan overlevede man Auschwitz?
- Hvordan kunne de tyske gerningsmænd få sig selv til at gennemføre Holocaust?
- Hvad gik nazismens raceideologi ud på?
- Hvordan behandledes jøderne i Tyskland under nazismen i 30’erne?
- Hvilken betydning havde samarbejdspolitikken for de danske jøder?
- Hvorfor planlagde tyskerne en jødeaktion i september 1943, og hvordan forløb aktionen?
- Hvordan lykkedes det næsten alle danske jøder at flygte til Sverige?

FAGLIGE MÅL:
redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶  redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶  reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶  anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶
KERNESTOF OMRÅDER:

hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶  forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶  stats- og nationsdannelser , herunder Danmarks
̶  nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶  politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶  demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶  historiebrug og -formidling
̶  historiefaglige teorier og metoder.

SPREDNINGSKRAV:
Forløbet placerer sig i tiden efter år 1914.

MATERIALE:
FREMSTILLINGER:
Bak, Sofie Lene: Nazisme og holocaust, Undervisningsforløb fra Historieportalen, Systime, kap. 1-5 + 7.

KILDER:
Kildesæt: Werner Best og jødeaktionen i oktober ‘43
"En tysk skolepiges syn på jøderne", Historieportalen.systime.dk
Kildesæt om gerningsmændenes egne forklaringer på deres handlinger (2 s.)
Wansee-protokollen, 1942
Prøveeksammensæt om oktober ‘43

ANDET:
Artikel: "Sonderkommandoet i Auschwitz – dødsfabrikkens arbejdsmænd", Folkedrab.dk. Link: https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/holocaust/fokusartikler-om-holocaust/sonderkommandoet-auschwitz (senest set d. 1/5 2023)
Artikel: "Jødeaktion' og deportation", Folkedrab.dk. Link: https://folkedrab.dk/temaer/theresienstadt/artikler-om-theresienstadt/theresienstadt/joedeaktion-deportation
Artikel: "I lejren", Folkedrab.dk. Link: https://folkedrab.dk/temaer/theresienstadt/artikler-om-theresienstadt/theresienstadt/lejren
Artikel: "Transport!", Folkedrab.dk. Link: https://folkedrab.dk/temaer/theresienstadt/artikler-om-theresienstadt/theresienstadt/transport
Læreroplæg om overlevelsesteorier (med udgangspunkt i Primo Levi & Viktor Frangl)
Læreroplæg om gerningsmændsteorier (H. Arendt, S. Milgram, A. Bandura)
Læreroplæg om nazistpartiets opbygning
Video: "The Power of Nazi Propaganda", Reason.tv, 2010, (6 min.)

FORLØBETS OMFANG:
82 normalsider

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 10. Imperier


HISTOREFAGLIG PROBLEMSTILLINGER:
- Hvad er et imperium?
- Hvad kendetegnede den romerske republik?
- Hvilke imperiale træk havde republikken?
- Hvorfor gik republikken under?
- Hvordan konsoliderede romerriget sig som imperium?
- Problemstilling: Hvad var truslerne mod det romerske imperium?
- Problemstilling: Hvordan og hvorfor gik det romerske imperium under?

FORLØBETS FOKUS:
Teorianvendelse
Periodisering

FAGLIGE MÅL:
redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶  redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶  analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶  opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶  formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶  formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg

KERNESTOF OMRÅDER:
- hovedlinjer verdens historie fra antikken til i dag
- stats- og nationsdannelser , herunder Danmarks
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- globalisering

SPREDNINGSKRAV:
Forløbets hovedvægt ligger på Romerriget og tiden før år 500 evt. Eleverne har i forlængelse heraf lavet projektarbejde i grupper om forskellige imperier, der spreder sig i tid og geografi (se under materialer)

MATERIALE:
FREMSTILLINGER:
Fibiger Bang, Peter: "Kapitel 1. Imperiet. En global historie fra oldtid til nutid" i Imperier. Fra oldtid til nutid, s. 14-20 (om imperieteorier)
Fibiger Bang, Peter: "Kapitel 2: Romerriget" i Imperier. Fra oldtid til nutid, Columbus, 2019, s. 37-58.

ANDET:
Video: Rasmus Mariager og Peter Fibiger Bang i samtale om imperier (20 min).

ALLE ELEVER HAR DERUDOVER FREMLAGT OM ET AF FØLGENDE EMNER:
1) Muslimske imperier. Materiale: Imperier fra oldtid til nutid, s. 63-90.
2) Det spanske imperium. Materiale: Imperier fra oldtid til nutid, s. 91-116.
3) Det danske imperium. Materiale: Imperier fra oldtid til nutid, s. 117-146.
4) Det britiske imperium. Materiale: Imperier fra oldtid til nutid, s. 147-182.
5) Det franske imperium. Materiale: Imperier fra oldtid til nutid, s. 183-212.
6) Den nazistiske imperiedrøm. Materiale: Imperier fra oldtid til nutid, s. 213-240.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Kronologiforløb

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer