Holdet 2022 HI/c - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Sankt Annæ Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Emilie Bang-Jensen
Hold 2022 HI/c (1c HI, 2c HI, 3c HI)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 1. Demokrati før og nu
Titel 2 2. De danske vikinger
Titel 3 3. Grønland og Danmark
Titel 4 4. Kina: Riget i midten
Titel 5 5. Rusland, Vesten og Ukraine
Titel 6 6. En partriarkalsk verden
Titel 7 7. Vores Historie
Titel 8 8. Holocaust
Titel 9 9. Kronologiforløb
Titel 10 Forløb#10

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 1. Demokrati før og nu

DEMOKRATI FØR OG NU

SPREDNINGSKRAV: Forløbet har fokus på Europa (og tildels USA) i perioden før 500 og perioden 1500-1900

OMFANG: 74 ns

FORLØBSPLAN: https://docs.google.com/document/d/1aC02gw9phIBjKrE43lXgi7F2jG_3Nldddqje4x2o5Ic/edit#heading=h.qrgyq8kzd8m7

FORMÅL
Formålet med dette forløb er at introducere eleverne til forskellige demokratiforståelser igennem tiden. Forløbet har fokuseret på det antikke Athens, Oplysningstiden i Europa og overgangen fra enevælde til demokrati i Danmark. Forløbet er dermed gået begrebshistorisk til værks og klædt eleverne på til at forstå nutidige diskussioner om demokrati i en historisk kontekst. Det overordnede spørgsmål for forløbet har været: Hvordan har idéen om "demokrati" forandret sig fra det antikke Athen og frem til i dag?

Eleverne skal kunne redegøre for følgende:
- Begrebshistorie som metode og teori
- Samfundet i det antikke Athen  
- Direkte demokrati som styreform, og som det blev udøvet i det antikke Athen
- Repræsentativt demokrati som styreform, og dets forskel fra det direkte demokrati
- Oplysningstidens nye politiske og menneskelige idéer, herunder idéen om menneskerettigheder
- Den amerikanske og franske revolution i forhold til idéer om demokrati
- Overgangen fra enevælde til demokrati i Danmark

Historiefaglige metoder og begreber:
- Begrebshistorie
- Aktør/struktur
- Kildeanalyse
- Historiebrug
- Historiebevidsthed
- Historiesyn (progressivt, regressivt, kritisk)

MATERIALER

Fremstillinger:
- Carl-Johan Bryld, Kapitel 1, Det gamle Grækenland, Verden før 1914, Systime, i-bog, 2020, s. 15-23 (4 ns)
- Hassing, Anders, Da demokrati blev opfundet og genopfundet, Nationalmuseet og Skoletjenesten, 2011, s. 3-33 (16 ns)
- Hassing, Anders og Christian Vollmond, Fra fortid til historie, 2019, s. 12-16 (5 ns)
- Frederiksen, m.fl., Grundbog til Danmarkshistorien, kapitel 6, Den danske revolution, Systime, 2022, s. 123-125 og 133-135 (6 ns)

Kilder:
- Thukydid, Perikles' gravtale fra 431-430 f.v.t (uddrag) (fra Hansen, Mogens Herman, Kilder til det athenske demokrati, 2007) (1 ns)
- Den Gamle Oligark, Athenernes statsforfatning, ca 430 f.Kr. (uddrag) (fra Hansen, Mogens Herman, Kilder til det athenske demokrati, 2007) (1 ns)
- Den amerikanske uafhængighedserklæring, 1776 (uddrag) (2 ns)
- Den franske menneskerettighedserklæring, 1789 (uddrag) (2 ns)
- FNs verdenserklæring om menneskerettigheder, 1948 (3 ns)

Dokumentarer:
- Sandheden om Athens Demokrati (originaltitel: Athens: The Truth About Democracy), Afsnit 1, Channel 4, 2007 (48min), set på mitcfu.dk (15 ns)
- Historien om Danmark, Afsnit 8: Grundloven, folket og magten, DR, 2017 (60 min) (19 ns)

FAGLIGE MÅL
- Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks og Europas historie
- Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

KERNESTOF
- Hovedlinjer i Danmarks og Europas historie fra antikke til i dag
- Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- Stats- og nationsdannelser, herunder Danmark
- Politiske og sociale revolutioner
- Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- Historiebrug og -formidling
- Historiefaglige teorier og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 2. De danske vikinger

DE DANSKE VIKINGER

SPREDNINGSKRAV: Forløbet har fokus på Danmark i perioden 500-1500 (og, i erindringshistorisk øjemed, Danmark fra 1800-tallet og frem)

OMFANG: 49 ns

FORLØBSPLAN: https://docs.google.com/document/d/1XiawECmZ_rxe611cv-Yqp5idZrnPK6vWpBeETVcc2fQ/edit#heading=h.e4n5wn4jf8sw

FORMÅL
Formålet med dette forløb er at introducere eleverne til den erindringshistoriske teori og metode. Ved at bruge Vikingetiden som erindringsfelt undersøger forløbet, hvordan dette samfund er blevet fremstillet igennem tiden, og hvordan vikingerne bruges i dag – og hvorfor, de bruges, som de gør.

Eleverne skal kunne redegøre for:
- Vikingetidens samfund
- 1800-tallets "opfindelse" af Vikingetiden
- Nutidig historiebrugseksempler af vikingerne
- Debatten om Vikingetiden som en passende betegnelse for perioden
- Erindringshistorie som en teori og metode i historiefaget

Historiefaglige begreber og metoder:
- Kildeanalyse
- Erindringshistorisk teori og metode (herunder begreberne: kollektiv erindring, erindringsfællesskab, forestillede fællesskaber, opfundne traditioner, erindringssteder og  erindringspolitik)
- Fakta og fiktionskoder
- Diakron og synkron historiografi
- Historiebrug
- Brud og kontinuitet

MATERIALE

Fremstillinger:
- Frederiksen, Peter, m.fl., Kapitel 2: Vikingetiden, Grundbog til Danmarkshistorien, i-bog, Systime, s. 27-32 (5 ns)
- Frederiksen, Peter, Uddrag om vikingetogter fra kapitel 2: Danmark bliver til, Vores Danmarkshistorie, i-bog, Forlaget Columbus, 2021 (3 ns)
- Hansen, Anders Lundt, Sølv, Blod og Kongemagt – Bag om vikingemyten, Gyldendal, 2018, s. 102-105 og s. 276-278 (6 ns)
- Rasmus Falbe-Hansen, Historie i levende billeder, Forlaget Columbus, 2013, s. 25-27 (3 ns)
- Iversen, Kristian og Pedersen, Ulla Nedergård, Danmarkshistorie mellem erindring og glemsel, s. 35-39 (5 ns)

Kildemateriale:
- Alkuin af York, om angrebet på Lindisfarne, ca. 793 (fra Carl Harding Sørensen, Vikinger of togter, Gyldendal 1999, side 81) (0.5 ns)
- Uddrag af den angelsaksiske krønike om angrebet på Lindisfarne, 793 (Carl Harding Sørensen, Vikinger og togter, Gyldendal 1999, side 81) (0.5 ns)
- A.D. Jørgensen, 40 fortællinger om fædrelandets historie, 1882 (uddrag) (Fra Iversen og Pedersen, Kapitel 2: Vikingetiden – en moderne opfindelse af en gylden fortid, Danmarkshistorie mellem erindring og glemsel, s. 56) (1 ns)
- Rikke Agnete Olsen, 41 fortællinger om fædrelandets historie, 2004 (uddrag) (Fra Iversen og Pedersen, Kapitel 2: Vikingetiden – en moderne opfindelse af en gylden fortid, Danmarkshistorie mellem erindring og glemsel, s. 56) (1 ns)

Andet:
- Lærerpræsentation: Erindringshistorie (PPT) (24 slides) (5 ns)

Billedmateriale (i alt 2 ns)
- Plakat fra DNSAP's Landsstævne 1938.
- Dansk valgplakat ved Genforeningen i 1920 – Vaagn op og stem for Danmark
- Trøje fra det danske tøjfirma Danefæ
- Logo for Mad Viking
- Den danske fodboldspiller Daniel Aggers rygtatovering
- Logo for det danske firma Stryhn’s
- Logo for det danske flyttefirma Holger Danske

Podcast:
- Historienørd, Afsnit 8: Vild med vikinger, del 1, Historielærerforeningen, 8. oktober 2018, (35 min) (5 ns)

Dokumentarer og TV:
- Vikings, Sæson 1, Afsnit 2, HBO (set på mitcfu.dk. Her er det Afsnit 1 fra minut 42:00 og frem) (45 min) (4 ns)
- Historien om Danmark, Afsnit 3: Vikingetiden, DR, 2017 (59 min) (8 ns)

FAGLIGE MÅL
- Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie
- Skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- Opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

KERNESTOF
- Hovedlinjer i Danmarks historie fra antikken til i dag
- Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- Stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- Historiebrug og -formidling
- Historiefaglige teorier og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 3. Grønland og Danmark

DHO-FORLØB: GRØNLAND OG DANMARK

SPREDNINGSKRAV: Forløbet fokuserer på Danmark og Grønland i perioden 1500-1900 og 1900 og frem.

OMFANG: 50 ns

FORLØBSPLAN: https://docs.google.com/document/d/1re1ZDiM-yuuo8e17Wg2NLrjZz0-mKlhtTyYrjJ8s4EI/edit#

FORMÅL
Formålet med dette forløb er at give eleverne et indblik i det historiske forhold mellem Grønland og Danmark og hermed klæde dem på til at kunne forstå og engagere sig i den aktuelle debat om Rigsfællesskabets fremtid. Forløbet bruger den postkoloniale teori og metode til at belyse dette forhold og fokuserer på kulturmødet mellem danskere og grønlændere, danskernes syn på grønlændere igennem tiden, og grønlændernes syn på deres egen identitet. Forløbet har fokuseret på tre forskellige tidsperioder, der kendetegner forholdet mellem de to lande: 1) Koloniseringen (1721 - 1940), 2) Modernisering og danisering (1940 - 1979) og 3) Selvstændiggørelse fra Danmark (1979 og frem).

Eleverne skal kunne redegøre for:
- Inuitkulturens samfund inden den danske kolonisering
- Formålet med den danske kolonisering af Grønland og forholdet til grønlænderne under denne kolonisering
- Hans Egedes mission
- Den Kongelige Grønlandske Handel
- 2. Verdenskrigs betydning for det grønlandske samfund
- Modernisering og danisering af Grønland efter 2. VK, herunder indholdet af og betydningen af G50 og G60
- Baggrunden for Hjemmestyres indførsel i 1979, og dets brud med tidligere tiders styring af Grønland
- Forholdet mellem Danmark og Grønland under det nuværende Selvstyre (indført 2009)

Historiefaglige begreber og metoder:
- Postkolonialisme (herunder begreberne: den Anden/de andre, os/dem)
- Det funktionelle kildebegreb
- Kildeanalyse
- Brud og kontinuitet

MATERIALE

Fremstillinger:
- Færk, Winnie, Undskyld? Kampen om Danmarks og Grønlands fælles fortid, Forlaget columbus, 2016, s. 30-34 (4 ns)  
- Dupont, Brian og Lund, Christian, "Postkolonial Historie", På sporet af historien, Systime, 2021 (2.5 ns)
- Hermann, Anne Kirstine, Imperiets Børn, Lindthardt og Ringhof, 2021, s. 48-51 (4 ns)
- Gudbjerg-Hansen, Suzanne m.fl., Flere sider af KS – Grønland, Lindhardt og Ringhof. s. 48-51 (4 ns)

Kilder:
- Den Kongelige Grønlandske Handel, "Instruxen af 19. april 1782” (Uddrag) (Fra Bro, Grønland - Kilder til en dansk kolonihistorie, Det grønlandske Selskab. s. 80-84) (6 ns)
- Erik Ole Olsen (instr), Reportagefilmen Et Nyt Grønland, Ministeriets Filmudvalg og Grønlandsdepartementet, 1954 (00:00-35:00) (6 ns)
- Josef Motzfeldt, Tale om indførslen af det grønlandske Selvstyre, 21. juni 2009 (3 ns)

Film og TV:
- Kenneth Sorento (instr.), Kampen om Grønland, 2020 (60 min) (set på mitcfu.dk) (8 ns)
- P3 Essensen, Grønland får selvstyre, DR, 21. juni 2009 (00:00-02:28) (.5 ns)
- Kirk, Thøger, m.fl., "'VIDEO: Grønlændere bliver tatoveret i ansigtet: Vi tager vores identitet tilbage", DR, 23. april 2018. (00:00 - 02:22) (.5 ns)

Podcasts:
- Arktiske Historier, Afsnit 1: "Hvorfor er Danmark i Grønland?", Arktisk Institut, 19. april 2016 (00:00-17:19) (3 ns)
- Arktiske Historier, Afsnit 11: "Beskyttelsespolitikken: Rink, sælerne og 'the white man's burden'", Arktisk Institut, 31. marts 2017 (00:00-13:48) (2 ns)

Andet :
- Lærerpræsentation: Det funktionelle kildebegreb og den klassiske kildeanalyse (PPT) (15 slides) (4 ns)
- Lærerdokument: Redegørelse – Grønland under 2. VK (Word) (2.5 ns)

FAGLIGE MÅL
- Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie
- Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- Opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- Formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- Behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

KERNESTOF
- Hovedlinjer i Danmarks historie fra antikken til i dag
- Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- Kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- Historiebrug og -formidling
- Historiefaglige teorier og metoder
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 4. Kina: Riget i midten

KINA: RIGET I MIDTEN

SPREDNINGSKRAV: Forløbet har fokus på et område uden for Vesten og især perioden 1900 og frem.

OMFANG: 42 ns

FORLØBSPLAN: https://docs.google.com/document/d/18hSwnBUrkd7gPHuCuMYJSqVh-_ai2DuFhduphcMGNzY/edit?usp=sharing

FORMÅL
Formålet med forløbet er at give eleverne en indsigt i Kinas historie, kultur og samfund. Med udgangspunkt i grundbogsmateriale, dokumentarer og kildemateriale skal eleverne kunne redegøre for kendetræk ved den tidlige kinesiske civilisation og det kinesiske kejserrige, årsagerne til kejserriges fald i starten af 1900-tallet, optakten til Mao Zedongs magtovertagelse i 1949, og Det Store Spring Fremad samt Kulturrevolutionen som eksempler på Maos kommunistiske politik. Derudover skal de også have et overordnet kendskab til Deng Xiaopings reformer efter Maos død.

Historiefaglige metoder og begreber:
- Aktør/struktur
- Årsag, virkning, forudsætning og motiv
- Tendens
- Levn og beretning
- Kildeanalyse og det funktionelle kildebegreb
- Brud og kontinuitet

MATERIALER

Fremstillinger:
- “Traditionel kinesisk kultur og samfundslære” i Bech, Lene S. m.fl., Kina – temaer i moderne kinesisk historie, Systime, 2022 (i-bog) (4 ns)
- Bryld, Carl-Johan, Civilisationernes Verdenshistorie – Vesten, Mellemøsten og Kina efter 1500, Systime, 2019, side 196-203 (12 ns)
- Peter Frederiksen, Vores Verdenshistorie 3, Forlaget Columbus, 2020, s. 235 – 237 (3 ns)
- “Anden generation: Deng Xiaoping”, uddrag fra Bech, Lene S., Signe L. Holmgaard & Christian Nielsen: Kina – temaer i moderne kinesisk historie, Systime, 2022, s. 134-137 (4 ns)

Kilder:
- Tale af Xi Jinping om den kinesiske drøm, 29. november 2012 (1,5 ns)
- Xi Jinpings rapport på den 19. Nationalkongres, 18. oktober 2017 (1,5 ns)
- Uddrag af Jung Chang, Vilde Svaner, Gyldendal, 1. e-bogsudgave 2020 (oprindeligt udgivet 1991 under titlen Wild Swans) (3 ns)
- Kildesæt: Hvad skete der på den Himmelske Freds Plads d. 3. - 4. juni? (7 ns)

Dokumentarer:
- Baocheng Yang (instr.), Den Lange March, 2007 (findes på mitcfu.dk) (4 ns)

Lærermaterialer:
-PPT: Begreber – Historisk forklaring (2 ns)

FAGLIGE MÅL
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i verdens historie
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at analysere historisk materiale
- formulere historiske problemstillinger
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

KERNESTOF
- hovedlinjer verdens historie fra antikken til i dag
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- stats- og nationsdannelser
- politiske og sociale revolutioner
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- globalisering
- historiebrug og -formidling

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 5. Rusland, Vesten og Ukraine

RUSLAND, VESTEN OG UKRAINE

SPREDNINGSKRAV: Forløbet har fokus på Vesten og Rusland i perioden fra især 1900-tallet og frem.

OMFANG: 64 ns

FORMÅL
Formålet med forløbet var at undersøge de historiske årsager til Ruslands invasion af Ukraine og til Vestens støtte til Ukraine og antipati mod Rusland. Forløbet har kort undersøgt Rusland som zardømme og Ruslands historiske ligheder og forskelle med Europa. Derudover har forløbet gennemgået forskellen på liberalisme og socialisme som politiske ideologier og undersøgt konflikten mellem netop disse to ideologier under den Kolde Krig. Forløbet trak derefter tråde op til at i dag for at undersøge Putins årsager til at invadere Ukraine. Forløbet var af eksplorativ karakter, hvor eleverne i sidste del fik mulighed for at undersøge og lave en præsentation med baggrund i en selvformuleret historisk problemstilling indenfor emnet.

Historiefaglige metoder og begreber:
- Historiebrug
- Kildeanalyse

MATERIALER

Fremstillinger:
-  Nedergaard, Peter, “1.1 Rusland dannes: Zarstyret”, Rusland - Politik, Økonomi og Samfund, Forlaget Columbus, 2015, s. 10-15 (5 ns)

Artikler:
- Kristiansen, Otte Lerche og Mikkel Vuorela, “Burde man have set krigen komme? Vi har genlæst Putins taler fra tre årtier – og der tegner sig et mønster”, Information, 19. marts 2022, (https://www.information.dk/moti/2022/03/burde-set-krigen-komme-genlaest-putins-taler-tre-aartier-tegner-moenster) (8 ns)
- Om liberalisme og socialisme, fra Peter Frederiksen, Ideologiernes Kamp, Systime, 2014, s. 14 – 23 (10 ns)

Dokumentar:
- Christensen, Kai & Matthias Schmidt (instr.), Historien bag den Kolde Krig, Afsnit 1 og 2, 2019, tilgængelig på mitcfu.dk (103 minutter) (15 ns)
- YouTube: HistoryHit, ”A Brief History Of Ukraine (And Why Russia Wants To Control It)”, 21. marts 2022, https://www.youtube.com/watch?v=MDN-DtJMs4Y (18:28 min) (4 ns)

Podcasts:
- Kraniebrud, ”Dage, der ændrede verden: Sovjetunionen bliver grundlagt 1922,” Radio 4, 10 juli 2023, fra minut 00:00-40:00 (https://radio4.dk/podcasts/kraniebrud/dage-der-ndrede-verden-sovjetunionen-bliver-grundl) (8 ns)

Kilder:
- Kildesæt: Hvordan mindes Sovjettiden i Ukraine? (3 ns)
- Putins krigserklæring mod Ukraine, 24. feb 2022 (4 ns)

Lærermaterialer:
-PPT: Om historiebrug (2 ns)

Egen undersøgelse og præsentation (5 ns)

FAGLIGE MÅL
-redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

KERNESTOF
- hovedlinjer i Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- politiske og sociale revolutioner
- ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 17,00 moduler
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 6. En partriarkalsk verden

EN PATRIARKALSK VERDEN

SPREDNINGSKRAV: Forløbet er et globalhistorisk forløb, der har fokus på perioden fra især 500-1500-tallet.

OMFANG: 42 ns

FORMÅL
Formålet med forløbet var at undersøge, hvorfor patriarkalske strukturer indtil for nyligt har været et globalt fænomen igennem menneskets historie. Forløbet dykkede ned i forskellige forklaringer på patriarkalske strukturers opståen, undersøgte hvordan maskulinitet ofte er blevet kædet sammen med magt, og hvordan tre hovedreligioner – islam, konfucianismen og kristendommen – har set på og behandlet kvinder igennem tiden. Ud over dette har formålet også været at give eleverne et indblik i, hvordan man arbejder globalhistorisk, og hvilke fordele og ulemper der kan være hermed.

Historiefaglige metoder og begreber:
- Globalhistorie
- Brud og kontinuitet
- Diakron og synkron
- Aktør og struktur
- Kildeanalyse

MATERIALER

Fremstillinger:
- Anders Troelsen, Kapitel 3.1, 3.2 og 3.3. i En patriarkalsk verden: Køn og magt fra de tidligste samfund til moderne tid, 2023 (uudgivet manuskript) (29 ns)
- Brian Dupont og Christian Lund, “Globalhistorie”, På sporet af historien, Systime, 2021 (2 ns)
- Julia Lovell, "Birkbeck Explains: What is Global History?", Birkbeck, University of London, uploadet 5. februar, 2019, https://youtu.be/K3upKyJsaRI?si=wHhhpKkIr7-dCdcy [1 ns]

Kilder:
- Seksualitet og ægteskab i Hammurabis lov, 18. århundrede f.v.t. (2 ns)
- Seksualitet og ægteskab i den jødiske lov, 7. århundrede f.v.t. (2 ns)
- Ban Zhao, Formaninger for kvinder (uddrag), ca. 48-116 (1 ns)
- Beretning om indsnørede fødder fra slutningen af 1800-tallet (1 ns)
- Om Adam og Eva i Edens have. Uddrag af biblen (3 ns)
- Gratian, Mand og kvinde i kirkens lov, 1100-tallet  (.5 ns)
- Nasir Al-Tusi, Idealer for hustru og ægtemand, 1200-tallet (.5 ns)

FAGLIGE MÅL
-redegøre for centrale udviklingslinjer i verdens historie
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

KERNESTOF
- hovedlinjer i verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår gennem tiderne
- historiefaglige teorier og metoder
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 7. Vores Historie

FORMÅL
SDU citizen science
Familierevolutionen og velfærdsstaten i 1960erne og 70ernes Danmark

OM FORLØBET OG LEKTIONSPLAN
Al materiale og information om forløbet findes på denne platform:
https://libguides.sdu.dk/vh2024/start
-koden er: vh2024

FORLØBETS FOKUS:
interview og mundtlig formidling
- Metodeanvendelse: Citizen science, interview, kildekritik og kildeanalyse

FAGLIGE MÅL:
-redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
-reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
-formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg

KERNESTOFOMRÅDER:
̶  hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶  forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶  politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶  demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶  historiebrug og -formidling
̶  historiefaglige teorier og metoder.

SPREDNINGSKRAV:
Forløbet placerer sig i tiden fra 1960'erne og frem

MATERIALE:

FREMSTILLINGER:
Bjerre, Cecilie, "En ny familie...", SDU, senest tilgået 11. maj, 2025, https://libguides.sdu.dk/vh2024/velfaerd_familiepolitik [2 ns]

Farbøl, Rosanna, "Servicesamfundets fremvækst, ca. 1960-1980", Danmarkshistorien.lex.dk, publiceret 25. marts, 2025, https://danmarkshistorien.lex.dk/Servicesamfundets_fremv%C3%A6kst,_ca._1960-1980 [3 ns]

Jønson, Heidi Vad, "Kvindernes indtog på arbejdsmarkedet", senest opdateret 3. februar, 2025, https://libguides.sdu.dk/vh2024/kvinder_arbejde [3 ns]

Petersen, Klaus, "Når staten regulerer...", SDU, senest tilgået 11. maj, 2025, https://libguides.sdu.dk/vh2024/velfaerd_familiepolitik [5 ns]


KILDER:
Erhvervsfrekvensen, 1960-1986, https://libguides.sdu.dk/ld.php?content_id=35166768 [1 ns]

Erhvervsfrekvensen i 2008-2020 vha. https://sdg.statistikbank.dk/RAS204 [1 ns]

Gallupundersøgelsen "Hver fjerde husmoder har udearbejde"
Kvindernes erhvervsbeskæftigelse fordelt på fag
begge disse kilder findes her: https://libguides.sdu.dk/ld.php?content_id=35166772 [2 ns]

Gallup 1963: En af tre husmødre ønsker sig et arbejde uden for hjemmet, senest opdateret 24. marts, 2025, https://danmarkshistorien.lex.dk/Gallup_1963_En_af_tre_husm%C3%B8dre_%C3%B8nsker_sig_et_arbejde_uden_for_hjemmet [2 ns]

Giese, Suzanne og Maria Marcus, "Det stærke køn: Hvad er et hjem uden en mor?", DR, 1975, senest tilgået 11.maj, 2025, https://www.dr.dk/drtv/se/det-staerke-koen_-hvad-er-et-hjem-uden-en-mor_426290 [13 ns]

Lindemann, Hanne, "Det er godt at have sin egen konto", DR, 1. august, 1974, senest tilgået 11 maj, 2025, https://www.danskkulturarv.dk/dr/det-er-godt-at-have-sin-egen-konto-1/ [11 ns]


FORLØBETS OMFANG: 43 normalsider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 8. Holocaust

FORMÅL
Forløbet har til formål at give eleverne indsigt i årsagerne bag såvel som erindringen om et af historiens mest ikoniske og rædselsvækkende folkedrab, Holocaust.

OM FORLØBET
Forløbet skitserer indledningsvis NSDAP’s og Hitlers vej til magten i Tyskland, den nazistiske raceideologi og den deraf følgende jødeforfølgelse i det nazistiske Tyskland.
Vi ser på, hvordan antisemitismen i Tyskland radikaliseredes og hvordan den udviklede sig fra diskrimination og tvangsudvisning, til ghettodannelse og internering i KZ-lejre og i sidste ende til systematisk masseudryddelse.
Udover forståelsen for den konkrete historiske ramme og de forskellige aktørers og strukturers rolle, fokuserer forløbet også i et bredere perspektiv på spørgsmålene om:
-hvordan et fænomen som Holocaust i det hele taget kan forekomme?
-hvordan mennesker kan få sig selv til at behandle hinanden på den måde?
-og hvordan ofrene reagerede på den absolutte undertrykkelse.

Med hjælp fra psykologisk og samfundsvidenskabelig teori vil eleverne få en række mulige svar på disse store eksistentielle spørgsmål og både stifte bekendtskab med Primo Levis og Viktor Frankls bud på, hvordan ofre overlevede udryddelseslejrene samt tre teorier, der forklarer gerningsmændenes ”ondskab”, henholdsvis:
-Hannah Arendts teori om ondskabens banalitet,
-Stanley Milgrams lydighedsdilemma
-og Albert Banduras teori om moralsk frakobling.
Som en samlende kilde analyserer vi den prisbelønnede film ”Sauls søn” og bruger den både til at forstå fortiden såvel som eftertidens erindring om Holocaust.

Afslutningsvis vil vi beskæftige os med den danske vinkel på Holocaust og se på både Danmarks flygtningepolitik før krigen, samarbejdspolitikken, redningen af 95% af de danske jøder i 1943 og de ”glemte” danskere, der blev sendt til koncentrationslejren Theresienstadt.
I denne forbindelse vil erindringshistorien spille en stor rolle og omdrejningspunktet for denne del af forløbet vil være at give eleverne indsigt i, hvordan Danmarks betydning for de herboende jøder kan betragtes på vidt forskellige måder og i høj grad afhænge af historiesyn og historiebrug.
Særligt vil vi fokusere på debatten mellem den borgerlige og konservative fløj og den socialdemokratiske og radikale fløj spørgsmålet om samarbejdspolitikken samt forskellene mellem den folkelige fortælling om redningen af de danske jøder og den akademiske.

FORLØBETS FOKUS:
- Historiefaglige problemstillinger
- Teorianvendelse
- Metodeanvendelse: Kildekritik, erindringshistorie, filmanalyse og kontrafaktisk historieskrvning

FAGLIGE MÅL:
̶  redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶  redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶  reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶  anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶  formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid

KERNESTOFOMRÅDER:
̶  hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶  forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶  stats- og nationsdannelser , herunder Danmarks
̶  nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶  politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶  demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶  historiebrug og -formidling
̶  historiefaglige teorier og metoder.

SPREDNINGSKRAV:
Forløbet placerer sig i tiden efter år 1914.

MATERIALE:

FREMSTILLINGER:
Bak, Sofie Lene: Nazisme og holocaust, Undervisningsforløb fra Historieportalen, Systime, kap. 1-7 (ca. 36 s.)

KILDER:
- "En tysk skolepiges syn på jøderne", https://historieportalen.systime.dk/?id=1566#c4553
- Kildesæt: Gerningsmændene under Holocaust – Holocaust-uddannelse.dk, The Danish Center for Holocaust and Genocide Studies
- Kildesæt: Best – bedst eller bæst? (sammensat af kilder om Werner Best fra ”Jødeaktionen”, Folkedrab.dk, https://folkedrab.dk/temaer/oktober-43-flugten-til-sverige/kilder-til-oktober-43/joedeaktionen)
- Anders Fogh Rasmussens tale om samarbejdspolitikken, 29. august 2003
(Fra: Danmarkshistorien.dk, https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/anders-fogh-rasmussen-v-om-samarbejdspolitikken-29-august-2003)
- Uddrag af Mogens Lykketofts klumme i Berlingske, 2023
(Fra: Lykketoft M., 2023, ”Mogens Lykketoft: Derfor bør Fogh ikke besøge Taiwan”, Berlingske)
- Artikel fra turistbureauet VisitNordsjælland, ”Flugten over Sundet – redningen af de danske jøder i oktober 1943”
(Fra: https://www.visitnordsjaelland.dk/nordsjaelland/oplevelser/flugten-over-sundet-redningen-af-de-danske-joeder-i-oktober-1943)
- Magnus Panduro Juhl, 2016, ”Danske flygtningehjælpere dengang og nu”, Politiken
- Mindesmærker i Jerusalem til minde om redningen af de danske jøder (Fra: Bøgh Louise S., 2016, ”Jødeaktionen og evakueringen af de danske jøder i oktober 1943”, danmarkshistorien.dk, https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/joedeaktionen-og-evakueringen-af-danske-joeder-i-oktober-1943)

ANDET:
- Artikel: "Sonderkommandoet i Auschwitz – dødsfabrikkens arbejdsmænd", Folkedrab.dk. Link: https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/holocaust/fokusartikler-om-holocaust/sonderkommandoet-auschwitz (senest set d. 8/8 2024)
- Film: "Sauls søn", 2016 (105 min.)
- Podcast: “Hvad nu hvis den jødiske stat var blevet grundlagt på Madagaskar?" (S2, E1) fra DR-podcasten “Hvad nu hvis…?” Vært: Adam Holm, gæst: Bent Blüdnikow (55 min.)
- Radiomontage: På besøg i Auschwitz-Birkenau. Af Lasse Soll Sunde for DIIS. Link: https://folkedrab.dk/temaer/fokus-paa-auschwitz/radiomontage-paa-besoeg-auschwitz-birkenau (17 min.)
- Video: "Omveje til Sverige", Folkedrab.dk. Link: https://www.youtube.com/watch?v=zAZDe7QnNYc (6 min.)
- Video: "The Power of Nazi Propaganda", Reason.tv, 2010, https://www.youtube.com/watch?v=Af44Slin7lg (6 min.)
- Nazi-planen om at flytte jøder til Madagaskar, Greenlane.com, Historie og kultur, 2019, https://www.greelane.com/da/humaniora/historie-og-kultur/nazi-madagascar-plan-1779669
- Rünitz L., 2008, ”Danmark og de jødiske flygtninge 1938-1945: Flygtningestop”, Folkedrab.dk
- Blüdnikow B., 2013, ”Kronik: Opgør med den danske hjemstavnshistoriker”, Politiken      
- Theresienstadt – Danske børn i nazistisk fangenskab, Folkedrab.dk: https://folkedrab.dk/laererforum/undervisningsmateriale-om-holocaust-andre-folkedrab/danske-joeder-theresienstadt/se/se  

Klassen har desuden været på ekskursion til Mosaisk Vestre Begravelsesplads (jødiske kirkegård) på Vestre kirkegård og arbejde erindringshistorisk med monumentet for de 52 danske jøder, der døde i Theresienstadt under 2. verdenskrig.

FORLØBETS OMFANG: 104 normalsider


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 19,00 moduler
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 9. Kronologiforløb

Formål
stoffet fra det samlede treårige forløb indplaceres i en kronologisk
sammenhæng med fokus på brud, kontinuitet og periodiseringsprincipper

Litteratur - periodisering:
Uddrag af Thomsen, Kasper, Historiefaglig Arbejdsbog, (Århus: Systime, 2024), 1.5.1, https://historiefagligarbejdsbog.systime.dk/?id=1
[4 ns]

Litteratur med fokus på metode, som har været anvendt på tværs af forløb
Lund, Christian og Brian Dupont Larsen, På Sporet Af Historien, Systime, 2. udgave (50ns)

samlet litteratur på holdet:
522 normalsider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Forløb#10

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer