Titel
7
|
Fra jæger-samlere til landbrugscivilisationer
Om landbrugsrevolutionen, om de samfund der hermed blev skabt og om hvordan det gik til, at verden blev præget af hierarkiske, ulige og mandsdominerede samfund. Forløbet fungerer samtidig som introduktion til historiefaget i gymnasiet.
FORLØBETS OVERORDNEDE PROBLEMSTILLINGER
- Hvordan gik det til, at menneskeheden tog afsked med jæger-samlertilværelsen for at leve i landbrugssamfund?
- Hvorfor førte dette skifte på den ene side til mere komplekse civilisationer præget af fx lærdom, nedskrevne love og avancerede bygningsværker, men på den anden side også til samfund der viste sig mindre sunde, mere hierarkiske og mere ulige?
- Hvordan har videnskabens syn på jæger-samlere, landbrugere og landbrugsrevolutionen ændret sig over tid?
INDHOLD
- Om begrebet 'landbrugsrevolutionen' (et hensigtsmæssigt begreb eller ej?). Om hvor, hvornår og hvorfor landbrugsrevolutionen fandt sted, samt om dens umiddelbare konsekvenser (fx: flere bofaste samfund, befolkningsvækst, øget omformning af naturen, sygdomme, arbejdsdeling, mere komplekse samfund).
- Om videnskabens skiftende syn på jæger-samlere, på landbrugere og på
landbrugsrevolutionen de sidste ca. 150 år (fra 1800-tallets fremskridtstro og nedvurdering af jæger-samlere over 1960ernes idealisering af jæger-samlere til de seneste årtiers nuancerede indsigter om tidlige samfund)
- Om typiske kendetegn ved førmoderne hierarkiske landbrugssamfund (de grundlæggende materielle rammer, hierarki og ulighed mellem samfundsgrupper, relativt fjerne stater og betydningen af slægt, lidt om typiske trosforestillinger)
- Om hierarkiet og ulighedens oprindelse. a) Årsager til statsudvikling (betydningen af befolkningsvækst, derudover: funktionalistiske forklaringer overfor konfliktteori). b) Årsager til økonomisk ulighed (især: politisk magt muliggør berigelse).
- Om patriarkalske strukturer, herunder årsager til at patriarkalske strukturer opstod (evolutionspsykologisk forklaring overfor samfundsorienterede forklaringer).
FAGLIGE MÅL (FRA LÆREPLANEN):
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
KERNESTOF (FRA LÆREPLANEN):
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- politiske og sociale revolutioner̶
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder.
GRUNDBOGSMATERIALE
- Anders Troelsen: Fra jæger-samlere til landbrugscivilisationer, Upubliceret manus, Sankt Annæ Gymnasium 2023, s. 1-25
- Om kildekritik, handout fra Troelsen og Ditlevsen, Historielærerens øvelsesbog, Forlaget Columbus 2017, 56-59
- Den gode problemstilling, handout fra Troelsen og Ditlevsen, Historielærerens øvelsesbog, Columbus 2017, s68-70
- Anders Troelsen: En patriarkalsk verden, Upubliceret manus, Sankt Annæ Gymnasium 2023, s. 2-9
KILDER
- Verdenshistorien 1. del: En plads på jorden (kan ses på mitcfu)
- P. Munch: Lærebog i verdenshistorie. København 1910. Uddrag.
- Bondeliv i Kina, 178 f.v.t.
- Om bønder og skat i Romerriget, nedskrevet ca. 315 e.Kr.
- Om bønder og skat i Frankrig, 1558
- Forordning fra Japan, 1649
- Seksualitet og ægteskab i Hammurabis lov, 18. århundrede f.v.t.
- Seksualitet og ægteskab i den jødiske lov, 7. århundrede f.v.t.
ØVRIGT MATERIALE
- Guns, Germs, and Steel. Part One: Out of Eden.
OMFANG: 56 sider
|