Holdet 2022 HI/f - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Sankt Annæ Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Tobias Charles Vilbrand
Hold 2022 HI/f (1f HI, 2f HI, 3f HI)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Intro til historie
Titel 2 Hvordan fortæller vi historien? - Vikingetiden
Titel 3 Fra kongerige til nationalstat 400-1900
Titel 4 DHO - Grønland
Titel 5 Imperier - Fra Rom til Rusland
Titel 6 Kina - Riget i midten
Titel 7 Sydafrika - Drømmen om Regnbuenationen
Titel 8 Holocaust
Titel 9 Russisk revolution og kold krig
Titel 10 Kronologiforløb

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Intro til historie

Forløbsbeskrivelse:

Forløbet har til formål at give eleverne indsigt i historiefagets identitet og metode samt træne dem i fagets mest grundlæggende metode; den klassiske kildekritik. Fokus vil i denne forbindelse være på historiefagets identitet som videnskabeligt fag og hvordan man gennem videnskabelig behandling af et kildemateriale kan besvare en historiefaglig problemstilling. Forløbet bygges op omkring en detektivøvelse, hvor eleverne på baggrund af et kildemateriale skal tage stilling til, hvordan og hvorfor Erik Klipping blev myrdet i Finderup lade i 1286.



Indhold:

- Kildekritik
- Førstehånds- og andenhåndskilde
- Primær- og sekundærkilde
- Tendens
- Repræsentativitet
- Kommunikationsanalyse (afsender, modtager, budskab, kontekst, genre, indhold)
- Levn og beretning

Grundbogsmateriale:

- Danmarkshistorien.dk, Anders Bøgh, Erik Klipping 1249-1286, sidst redigeret 2016, https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/erik-5-klipping-1249-1286

- Kim Beck Danielsen, 2006, Fokus Kernestof i historie, Gyldendal, s. 11-13

- Christian Lund og Brian Dupont Andersen, 2021, På sporet af historien, Systime, s. 106-112

Kildemateriale:

- Kildesæt med små uddrag af kilder og fremstillinger om Erik Klippings død
- Kildesæt med kilder til vestfrontens soldaters erindringer om skyttegravene under 1. verdenskrig
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Hvordan fortæller vi historien? - Vikingetiden

VÆSENTLIGSTE HISTORIEFAGLIGE PROBLEMSTILLINGER:
- Hvor har vi vores viden om vikingerne fra?
- Hvordan levede vikingerne i det daglige?
- Hvilken rolle spillede byerne i vikingesamfundet?
- Hvilken rolle spillede kongemagten i vikingetiden?
- Hvordan kom kristendommen til Norden i vikingetiden og hvorfor tog vikingerne den til sig?
- Hvilken rolle spillede Harald Blåtand i kristendommens indførsel i DK?
- Hvordan så det kristne Europa på vikingerne?
- Hvorfor tog vikingerne på togt?
- Hvilken betydning fik vikingernes togter?
- Hvilket formål havde vikingerne med deres togter?
- Hvor stor en rolle spillede togterne i vikingernes hverdag?
- Hvem tog på togt?
- Hvor blodtørstige var vikingerne i forhold til resten af Europa?
- Hvad er erindringshistorie og historiebrug?
- Hvordan erindres vikingernes togter og specifikt angrebet på Lindisfarne?
- Hvad er erindringshistorie og historiebrug?
- Hvilke former for historiebrug findes der?
- Hvordan bliver og er vikingetiden blevet brugt af eftertiden?
- Hvilke myter eksisterer om vikingernes udseende?
- Hvordan og hvorfor fremstillede Jim Lyngvild vikingerne, som han gjorde, i udstillingen "Mød vikingerne"?
- Hvor går grænsen mellem fiktion og fakta i fremstillingen af historien?

FORLØBETS FOKUS:
- Kildekritik
- Erindringshistorisk teori og metode
- Historievidenskab og –bevidsthed
- Vikingetiden som periode – reel eller opfundet?
- Diakron og synkron historiografi
- Historiebrug

FAGLIGE MÅL (FRA LÆREPLANEN):
- Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

KERNESTOF (FRA LÆREPLANEN):
- hovedlinjer i Danmarks historie fra antikken til i dag
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder.

SPREDNINGSKRAV:
Forløbet placerer sig i perioden år 500-1400 og fokuserer på Danmarks historie.

MATERIALE:

GRUNDBOGSMATERIALE:
- Adriansen, Inge mfl., Fokus - Kernestof i historie 2, 2016, s. 11-13
- Hansen, Jensen & Thomsen. Overblik. Danmarkshistorie i korte træk, Gyldendal, 2012, s. 19-30
-Hansen, Anders Lundt, Sølv, Blod og Kongemagt – Bag og vikingetiden, Gyldendal, 2018, s. 50-57 (Om skibet og sejlet); 102-105 (Om angrebet på Lindisfarne); 276-278 (Om V-ordet)
- Roesdahl, Else, 'The Vikings', 2016, s. 62-65

KILDER:
- Billeder af Jellingestenene samt deres indskrifter
- Uddrag af Widukind: Saksernes historie, ca. slutningen 900 Uddrag fra
- Alkuin af York, om angrebet på Lindisfarne (Carl Harding Sørensen, Vikinger og togter, Gyldendal 1999, side 81)
- Uddrag af Adam af Bremens Krønike, De hamburgske ærkebispers historie og Nordens beskrivelse, ca. 1070
- Plakat fra DNSAP's Landsstævne 1938
- Dansk valgplakat ved Genforeningen i 1920
- Logoer fra Danefæ, Mad Viking, Holger danske flyttefirma og Stryhns
- Ibrahim Ibn Ya ’qub at Turtushis beretning om Hedeby, ca. 950, https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/en-arabisk-koebmands-beretning-om-hedeby/
- Ibn Fadlan om vikingernes (ar-rus') skikke, ca. 922, https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/ibn-fadlan-om-vikingernes-ar-rus-skikke-ca-922/
- Uddrag af Den angelsaksiske krønike 789-954.F6 Link: https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/den-angelsaksiske-kroenike-787-954/

ANDET:
- Petersen, Irene, 'Hvordan så vikingerne egentlig ud?', Videnskab.dk, https://videnskab.dk/sporg-videnskaben/hvordan-sa-vikingerne-egentlig-ud
- “Mød vikingerne. Debat: Hvor går grænserne mellem fiktion og fakta?” fra Nationalmuseet 2018. Link: https://www.youtube.com/watch?v=OUEdI1Ziewo
- TV-serie: Vikings ep. 1 (angrebet på Lindisfarne – 1:07:22-1:22:30)
- 'Did female vikings go on Raids?', Scandinavian Facts, https://scandinaviafacts.com/did-female-vikings-go-on-raids/
- 'Hvordan så vikingerne ud?', Nationalmuseet, https://natmus.dk/historisk-viden/danmark/oldtid-indtil-aar-1050/vikingetiden-800-1050/mennesket/udseende-og-hygiejne/
- 'Hvad spiste vikingerne?', Nationalmuseet, https://natmus.dk/historisk-viden/danmark/oldtid-indtil-aar-1050/vikingetiden-800-1050/mad/
- 'Vikingernes togter', Nationalmuseet, https://natmus.dk/historisk-viden/danmark/oldtid-indtil-aar-1050/vikingetiden-800-1050/togter/



FORLØBETS OMFANG: 50 normalsider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Fra kongerige til nationalstat 400-1900

Forløbet omhandler især politiske udviklinger i Danmark 400-1900 – med udblik til Europa.

OVERORDNET PROBLEMSTILLING
Hvordan udviklede Danmark sig fra et feudalt middelalderkongerige til en moderne nationalstat?

INDHOLD
- Politiske forhold i Danmark og Europa ca. 400-1100, herunder begrebet feudalsamfund.
- Centralisering af magten og udviklingen af statsstrukturer i Danmark og Europa fra 1300-tallet til 1600-tallet. Betydningen af byvækst, kirkens kriser, den retslige udvikling og den militære udvikling. Om modstand fra adelen, fx håndfæstninger og oprør (DK).
- Videre statsudvikling: Den suveræne territorialstat 1600-1800. Ideer om suverænitet (Bodin, Hobbes), enevældens indtog i Danmark, den enevældige stat i praksis, fx ensretning af lov og skat, kamp mod korruption, øget regulering af indbyggerne og ideen om staten som selvstændig institution.
- Lidt om andre aspekter af tiden 1660-1800 (landbosamfundet, oplysningstiden)
- Om skiftet fra multietnisk enevældig helstat til nationalstat med folkestyre: Nationalismens opståen (Fr. Rev. og tysk romantik), om nationalisme og nationalromantik i DK, om helstaten og de slesvigske krige, og om styrkelsen af national identitet via skolevæsen, højskolebevægelse mv.
- Om forskellige nationalismeteorier (primordialisme, perennialisme, modernisme, etnosymbolisme)
- Historiebevidsthed, historiebrug og historiesyn

GRUNDBOGSMATERIALE
- Anders Troelsen: Konger, krige, stater og folk. Stats- og nationsdannelse i Danmark og Europa 500-1900. Upubliceret manus, Sankt Annæ Gymnasium marts 2022, s. 6-36
- Anders Hassing og Christian Vollmond, Fra fortid til historie, Columbus 2013, 12-16.
- Grubb Ulrik mfl., 2005, Overblik: Verdenshistorie i korte træk, Gyldendal, s. 112-115
- Christiansen Palle Ove, Lykkemagerne, Gyldendal, s. 183-185
- Kühle Ebbe, 2008, Danmarkshistorie i et globalt perspektiv, Gyldendal, s. 171-175

KILDER
- Ludvig Holberg: Jeppe på Bjerget, akt 1 scene 1.
http://holbergsskrifter.dk/holberg-public/view?docId=skuespill%2FJeppe%2FJeppe_mod.page&toc.depth=1&brand=&chunk.id=act1sc1&toc.id=act1sc1&show.CommentLabel=true
- HC Andersen: I Danmark er jeg født. 1850.
- Blypladen fra Valdemar den Stores grav. 2. indskrift, ca. 1202. Uddrag.
- Poul Helgesen: En kort undervisning til en kristelig forening og forligelse, 1534. Uddrag.
- Ove Malling: Store og gode handlinger af danske, norske og holstenere, 1777. Uddrag.
- F. C. C. Birch: Naturen, Mennesket og Borgeren. Læsebog til Almueskolen, 1837. Uddrag.
- Marie Nielsen: ”For nationens skyld”, tidsskriftet Socialisten, nr. 12. juni 1914. Uddrag.
- Danmarks Riges Grundlov 5. juni 1849
- Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1953

ØVRIGT
- Anders Olling og Hans Erik Havsteen: Kongerækken #20: Erik Menved.
https://politikenhistorie.dk/podcast/kongeraekken/art7724516/Erik-Menved
- Historien om Danmark: Enevælde og oplysningstid (afsnit 7). dr.dk 2017. (dokumentaren blev set i dansktimen, men erogså del af historiefagets eksamensopgivelser).
- Grænseland: Kampen om folket (1:4). dr.dk 2020.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 DHO - Grønland

Undervisningsbeskrivelse

FORMÅL
Formålet med dette forløb er at give eleverne et indblik i det historiske forhold mellem Danmark og Grønland. Forløbet fører hen til årets DHO, hvor eleverne skal kun redegøre for dette forhold, analysere en kilde på baggrund af en given problemstilling, og vurdere/diskutere et relevant emne med inddragelse af både dansk og historie. Forløbet fokuserer på tre forskellige “tidsperioder” i forholdet mellem Danmark og Grønland: Koloniseringen (1721 - 1900-tallet), Daniseringen/Moderniseringen (1950erne-2009), og Selvstyre/Selvstændighed (2009 og frem). Forløbet fokuserer på mødet mellem danskere og grønlændere, danskernes syn på grønlænderne, og grønlændernes egen identitet.

FOKUS
Væsentligste historiefaglige problemstillinger:
- Hvordan har Grønlands relation til Danmark ændret sig gennem tiden?
- Hvordan har Danmark påvirket det grønlandske samfund?
- Hvilken betydning har den koloniale fortid for Grønland i dag?

Forløbets fokus:
- Det grønlandske samfund før den danske kolonisering
- Den danske kolonisering af Grønland
- Grønland under 2. verdenskrig
- Moderniseringen og daniseringen
- Afkoloniseringen af Grønland og bevægelsen frem mod øget selvstændighed (hjemmestyre, selvstyre og evt. fremtidig selvstændighed)
- Den politiske og økonomiske situation i Grønland i dag

FAGLIGE MÅL
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

KERNESTOF
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder

Spredningskrav: Forløbet tager udgangspunkt i samfund og kulturer uden for Europa og USA og dækker både perioden 1500-1900 og tiden efter 1900 med hovedvægt på sidste.

MATERIALE
Skriftlige fremstillinger:
- Inger Worsøe (1985): Inuit - Grønlændernes kultur og historie 900 til 1900. Herning: Systime. S. 13-14, 48-51.
- Rostgaard & Schou (2010): Kulturmøder - i dansk kolonihistorie. København: Gyldendal. S. 24-29.
- Tupaarnaq Rosing Olsen (2005): I skyggen af kajakkerne - Grønlands politiske historie 1939-79. Nuuk: Forlaget Atuagkat. S. 11-19.
- Gudbjerg-Hansen, Larsen & Lavtsen (2017): Grønland (Flere sider af KS). København: Lindhardt og Ringhof. S. 48-54.
- Augustesen & Hansen (2011): Det moderne Grønland - fra koloni til selvstyre. Frederiksberg: Frydenlund. S. 91-95.

Audiovisuelle fremstillinger:
- Podcast: Arktiske Historier 1: "Hvorfor er Danmark i Grønland?" Link: https://soundcloud.com/arktiskehistorier/01-hvorfor-er-danmark-i-gronland
- Podcast: Arktiske Historier 11: "Beskyttelsespolitikken: Rink, sælerne og "the white man's burden"" (indtil 00:00-13:33). Link: https://soundcloud.com/arktiskehistorier/11-beskyttelsespolitikken-rink-saelerne-og-the-white-mans-burden
- Dokumentarfilm: "Kampen om Grønland" fra 2020. Link: https://www.dr.dk/drtv/program/kampen-om-groenland_191776

Kilder:
- ”Instruxen af 19. april 1782”. Fra Bro (1993): Grønland - Kilder til en dansk kolonihistorie. København: Det grønlandske Selskab. S. 80-84.
- Reportagefilm fra 1954: ”Et nyt Grønland”. Link: https://filmcentralen.dk/museum/danmark-paa-film/film/et-nyt-gronland
- "Lov om selvstyre" fra 2009.
- Naleraqs principprogram, https://naleraq.gl/da/principprogram/

OMFANG: 100 ns
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Imperier - Fra Rom til Rusland

FORLØBSBESKRIVELSE:

Vi skal I dette forløb arbejde med imperier. Forløbet tager udgangspunkt i forskellige teorier om imperiers strategier, opbygning, magt mm. Vi tager derefter udgangspunkt i Romerriget som et arketypisk eksempel på et imperium. Vi behandler Romerriget teoretisk og analytisk ud fra udvalgte kilder med fokus på årsagerne til Romerrigets succes som imperium, dets konsolidering af magten i imperiet, overgangen fra republik til kejserrige og dets undergang. Dernæst påbegyndes et større fremlæggelsesprojekt, hvor man i grupper får lov at beskæftige sig indgående med enten:

1) Muslimske imperier
2) Det spanske imperium
3) Det danske imperium
4) Det britiske imperium
5) Det franske imperium
6) Den nazistiske imperiedrøm
7) Imperier i dag

Efter fremlæggelserne afrundes forløbet med en perspektivering til Putins russiske imperium suppleret af den sidste gruppes projekt.


FAGLIGE MÅL:

- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie   

- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling   

- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne   

- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie    

- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden   

- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid   

- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg   

- demonstrere viden om fagets identitet og metoder

KERNESTOF:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag   

- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer   

- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie  

- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer     

- globalisering   

- historiebrug og -formidling   

- historiefaglige teorier og metoder


SPREDNINGSKRAV:
Forløbet har hovedvægt på perioden før år ca. 500.

MATERIALE:

GRUNDBOGSMATERIALE:
- Bang F., 2019, Imperiet – en global historie fra oldtid til nutid, Columbus

ANDET:
- Forstå Ukraines blodige fortid: Krigen udkæmpes ikke kun med geværer og kampvogne - også historien er et våben, https://www.dr.dk/historie/webfeature/ukraine-historisk
- Uffe Gardel, 2022, trykt i ”Europas Gamle mand”, Politikken Historie, nr. 25, JP/Politikkens hus
- Samuel Rachlin, 2022, Sydinvest, Horisont, https://www.sydinvest.dk/nyheder/magasinet-horisont/putins-plan-genrejsning-af-rusland-som-imperium


FORLØBETS OMFANG: 95 normalsider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Kina - Riget i midten

FORMÅL
Forløbet har til formål at give eleverne et indblik i og et overblik over Kinas historie med vægt på 1800-tallet og fremefter. Motivationen bag er at skabe et fundament for elevernes forståelse af et af verdens vigtigste lande, som vi i Vesten ved forbavsende lidt om. Med udgangspunkt i grundbogsmateriale, dokumentarer og kildemateriale skal eleverne kunne redegøre for kendetræk ved det kinesiske kejserrige, Kinas interne problemer i 1800-tallet, årsagerne til kejserriges fald i starten af 1900-tallet, optakten til Mao Zedongs magtovertagelse i 1949, og Det Store Spring Fremad samt Kulturrevolutionen som eksempler på Maos kommunistiske politik. Derudover skal de også have et overordnet kendskab til Deng Xiaopings reformer efter Maos død. Forløbet afsluttes med en gruppeøvelse, hvor grupperne hver især skal arbejde med, hvordan forskellige aspekter af Kinas historie er blevet erindret og brugt i eftertiden.

FOKUS
- Overgangen fra det kinesiske kejserrige til kommunistisk stat.
- Mao Zedongs og hans politiske projekter i form af Det Store Spring Fremad og Kulturrevolutionen

KERNESTOF
- hovedlinjer verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- stats- og nationsdannelser
- politiske og sociale revolutioner
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- globalisering
- historiebrug og -formidling

FAGLIGE MÅL
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
-  analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne ̶
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder

MATERIALE
Fremstillinger:
- Bryld, C-J. (2019). Civilisationernes Verdenshistorie – Vesten, Mellemøsten og Kina efter 1500. Systime. s. 10-13, 16, 20-23, 25-31, 198-203, 282-288 (29 sider)
- Hansen, C. B., Madsen, L. og Reimick, S. (2019). Brud og kontinuitet i Kinas historie. Kultur og samfund. Systime, s. 280 - 297 (17 sider)

Kilder:
- Ch'oe Pus dagbog (1454-1504). Uddrag fra Bryld, C-J. (2019). Civilisationernes Verdenshistorie – Vesten, Mellemøsten og Kina efter 1500. Systime. (½ side)
- Hongwus erklæring til den byzantinske kejser (1372). Uddrag fra Bryld, C-J. (2019). Civilisationernes Verdenshistorie – Vesten, Mellemøsten og Kina efter 1500. Systime. (½ side)
- Zheng Hes inskription ved Yangtze (ca. 1405-1433). Uddrag fra Bryld, C-J. (2019). Civilisationernes Verdenshistorie – Vesten, Mellemøsten og Kina efter 1500. Systime. (½ side)
- Kort over Zheng Hes rejser (1405-1433). Uddrag fra Bryld, C-J. (2019). Civilisationernes Verdenshistorie – Vesten, Mellemøsten og Kina efter 1500. Systime. (½ side)
- Billede af Zheng Hes skib til sammenligning med Columbus’ skib Santa Maria. Taget fra artiklen: Zheng He – the Chinese Muslim Admiral (2001, 1. december). Muslimheritage.com. (½ side) https://muslimheritage.com/zheng-he-the-chinese-muslim-admiral/
- Centralkomiteen for det kinesiske kommunistparti. (August 1966). 16-punkts programmet fra Kulturrevolutionen. Uddrag fra Kinas historie - kilder til Kinas historie, udvalgt og oversat af Otto Leholt. (1 ½ side)
- Zedong, M. (1954). Folkerepublikken Kinas grundlæggelse. His2.dk. Uddrag. (½ side) https://www.his2rie.dk/kildetekster/kina-fra-kejserdoemme-til-kapitalisme/kilde-23/
- Mikkelsen, M. (2011, 13. november). Hollandsk forsker opjusterer antallet af formand Maos ofre. Kristeligt Dagblad. (1 side) https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/hollandsk-forsker-opjusterer-antallet-af-formand-maos-ofre?fbclid=IwAR2k48TpuR7FaYOrMtmoj02EDkRnlE05r4Rl_IfWvgGe3-V55ilYX10A8LM

Film og video:
- Wood, M. (manuskriptforfatter). (2016). Revolutionernes Tid (Afsnit 6). [Dokumentar]. Kinas historie (oversat fra The Story of China) PBS Documentaries. (60 min) (12 sider) https://kp.mitcfu.dk/TV0000102083
- Barrett, M. (executive producer). Mao Zedong (Afsnit 4). [Dokumentar]. Ondskabens Ansigter (oversat fra Evolution of Evil). Word Media Rights Production og ZDF Enterprises. (51 min) (10 sider) https://kp.mitcfu.dk/TV0000108027

OMFANG
73.5 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Sydafrika - Drømmen om Regnbuenationen

INDHOLD
Med hele 11 officielle sprog og mere end det dobbelte antal etniske grupper er befolkningen i Sydafrika et af de mest komplekse og mangfoldige i verden. At tale om ét land og ét folk i dette kolossale land, der strækker sig fra Kap Det Gode Håb til Zimbabwe, synes nærmest umuligt, men at skabe et samlet Sydafrika på tværs af myriader af kulturer og etniciteter har ikke desto mindre været kernen i den dominerende politiske ideologi og den dominerende selvopfattelse, der har præget Sydafrika siden 1990'erne; ideen om Sydafrika som en regnbuenation. Dette forløb vil belyse, hvordan Sydafrika har udviklet sig til dette omfattende multikulturelle samfund og give eleverne indsigt i, hvordan Sydafrikas historie siden jernalderen har været formet af kulturelle møder, udvekslinger og splittelser. De primære historiske nedslagspunkter vil være bantumigrationerne i jernalderen, boernes kolonisering, Den Sydafrikanske Union, apartheid-tiden og Nelson Mandelas regeringstid. Vi vil sluttelig undersøge, hvorvidt Sydafrika har formået at indfri Mandelas og Desmond Tutus vision om en regnbuenation.

FAGLIGE MÅL

- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie  
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

KERNESTOF

- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer   
- politiske og sociale revolutioner  
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- historiefaglige teorier og metoder.

MATERIALE

Grundbøger:
- Gorm Gunnarsen, 2004, Sydafrikas historie 2. udgave, Gyldendal

Kilder:
- Uddrag af gammel Khoisan-fortælling gengivet af en kvinde ved navn Nandi, Gail Nattrass, 2017, A Short History of South Africa
- Khoisan clicking sounds, https://www.youtube.com/watch?v=W6WO5XabD-s
- Xhosa tongue twisters, https://www.youtube.com/watch?v=gI6NaZRfnzU
- Emmanuel Akyeampong, 2015, History of African Trade, Harvard University Press and AFREXIMBANK, s. 14
- Billeder af Guldnæsehornet og ruinerne fra Mapungubwe
- Billede fra nutidig Khoisan-lejr fra turistbureauet Siyabona Africa
- Billeder af Khoisanspyd og -pilespidser
- Tabel over mængden af Khoisan i de østlige dele af Sydafrika 500-1500, Richard Elphicks, Settlers, Guns & Government: A Social History of European Immigration to South Africa
- Cecil Rhodes, His2rie, https://www.his2rie.dk/kildetekster/storbritannien-mellem-imperialisme-og-multikultur/tekst-3/
- Sydafrikas apartheid-love, https://globalaktion.dk/om-global-aktion/global-aktions-historie/sydafrika-under-apartheid/hvad-var-apartheid/apartheid-lovene/
- Den nazistiske raceideologi, https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/holocaust/antisemitiske-fjendebilleder-inddeling-mennesker-racer-eksklusion/nazistiske-raceideologi
- Immorality Act, 1950, Trevor Noah, 2017, Born a Crime, Random House LCC
- Skilt i Durham 1940
- Uddrag fra kendelsen i Plessy vs. Fergusson
- Desmond Tutus tale ved det første møde for ”Truth and Reconciliation Commission”, 1995, https://www.justice.gov.za/trc/media/pr/1995/p951216a.htm
- Cyril Ramaposas tale ved 110-årsdagen for ANC’s oprettelse 2022, https://www.anc1912.org.za/statement-of-the-national-executive-committee-on-the-occasion-of-the-110th-anniversary-of-the-anc-2022/
- Solly Malatsis tale, “The Great Betrayal of our Rainbow Nation”, 14/2 2023, https://pmg.org.za/hansard/36315/



Andet:
- National Anthem of South Africa, https://www.youtube.com/watch?v=Gpc-9bM1RG4
- The Colonisation of South Africa, https://www.youtube.com/watch?v=Mi93LjuQbMM
- A Brief History of The Boer Wars, https://www.youtube.com/watch?v=fr8AqCxB0J8
- Apartheid: The rise and fall of South Africa's 'apartness' laws, https://www.youtube.com/watch?v=kJOU9YYMzpw
- President Nelson Mandelas innauguration speech May 10, https://www.youtube.com/watch?v=pJiXu4q__VU
- “Kampen om historien | Desmond Tutu og forsoning med fortiden | DR LYD, https://www.dr.dk/lyd/p1/kampen-om-historien/kampen-om-historien-2022/kampen-om-historien-desmond-tutu-og-forsoning-med-fortiden-11032215032
- Happy Feet: Gumboot dancing used to educate children, https://www.bbc.com/news/av/world-africa-39532308
- L2K - Jerusalema Chorégraphie Officiel., https://www.youtube.com/watch?v=11e4sW-Q4Ns
- Sydafrika som ‘The Rainbow Nation’: Myte eller realitet?, https://videnskab.dk/kultur-samfund/sydafrika-som-the-rainbow-nation-myte-eller-realitet/
- Billeder fra Soweto
- Weekendavisen, Anne Kidmose, ”Fagre hvide verden”, 21/5, 2023
- Street art fra Bokaap
- Opgørelse over arbejdsløshed i procent fordelt i forhold til hudfarve
- Udviklingen i Sydafrikas ulighed (målt ud fra Gini-koefficienten)


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Holocaust

FORMÅL
Forløbet har til formål at give eleverne indsigt i årsagerne bag såvel som erindringen om et af historiens mest ikoniske og rædselsvækkende folkedrab, Holocaust. Forløbet vil indledningsvis skitsere NSDAP’s og Hitlers vej til magten i Tyskland, den nazistiske raceideologi og den deraf følgende jødeforfølgelse i det nazistiske Tyskland. Vi vil se på, hvordan antisemitismen i Tyskland radikaliseredes og hvordan den udviklede sig fra diskrimination og tvangsudvisning, til ghettodannelse og internering i KZ-lejre og i sidste ende til systematisk masseudryddelse. Udover forståelsen for den konkrete historiske ramme og de forskellige aktørers og strukturers rolle, vil forløbet også i et bredere perspektiv fokusere på spørgsmålene om, hvordan et fænomen som Holocaust i det hele taget kan forekomme, hvordan mennesker kan få sig selv til at behandle hinanden på den måde og hvordan ofrene reagerede på den absolutte undertrykkelse. Med hjælp fra psykologisk og samfundsvidenskabelig teori vil eleverne få en række mulige svar på disse store eksistentielle spørgsmål og både stifte bekendtskab med Primo Levis og Viktor Frankls bud på, hvordan ofre overlevede udryddelseslejrene samt tre teorier, der forklarer gerningsmændenes ”ondskab”, henholdsvis Hannah Arendts teori om ondskabens banalitet, Stanley Milgrams lydighedsdilemma og Albert Banduras teori om moralsk frakobling. Som en samlende kilde vil vi analysere den prisbelønnede film ”Sauls søn” og både bruge den til at forstå fortiden såvel som eftertidens erindring om Holocaust. Afslutningsvis vil vi beskæftige os med den danske vinkel på Holocaust og se på både Danmarks flygtningepolitik før krigen, samarbejdspolitikken, redningen af 95% af de danske jøder i 1943 og de ”glemte” danskere, der blev sendt til koncentrationslejren Theresienstadt. I denne forbindelse vil erindringshistorien spille en stor rolle og omdrejningspunktet for denne del af forløbet vil være at give eleverne indsigt i, hvordan Danmarks betydning for de herboende jøder kan betragtes på vidt forskellige måder og i høj grad afhænge af historiesyn og historiebrug. Særligt vil vi fokusere på debatten mellem den borgerlige og konservative fløj og den socialdemokratiske og radikale fløj spørgsmålet om samarbejdspolitikken samt forskellene mellem den folkelige fortælling om redningen af de danske jøder og den akademiske.
VÆSENTLIGSTE HISTORIEFAGLIGE PROBLEMSTILLINGER:

- Hvordan kom NSDAP og Hitler til magten i Tyskland i 1933?
- Hvilke tanker og ideer udsprang den nazistiske raceideologi af?
- Hvordan brugte nazisterne propaganda til at opnå og fastholde magten i Tyskland?
- Hvilke konsekvenser fik nazisternes magtovertagelse for de tyske jøder i 1930’erne?
- Hvordan ændrede jødeforfølgelserne karakter efter krigsudbruddet i 1939?
- Hvad var der mon sket, hvis planen om at tvangsflytte jøderne til Madagaskar var blevet gennemført?
- Hvordan og hvorfor udviklede nazisternes antisemitisme sig til masseudryddelse (Holocaust)?  
- Hvordan var forholdene i Ausschwitz?
- Hvordan overlevede man Auschwitz?
- Hvordan og hvorvidt kan filmen Sauls søn lære os om masseudryddelserne af jøder under 2. verdenskrig?
- Hvordan og hvorvidt kan filmen Sauls søn lære os eftertidens syn på masseudryddelserne af jøder under 2. verdenskrig?
- Hvad muliggjorde Holocaust?
- Hvordan kunne de tyske gerningsmænd få sig selv til at gennemføre Holocaust?
- Bærer DK et ansvar for jødernes skæbne under 2. verdenskrig?
- Hvordan har den danske historieskrivning besvaret dette spørgsmål og hvordan inddeler denne sig i en socialdemokratisk/radikal fløj og en borgerlig/konservativ fløj?
- Hvad var jødeaktionen 1943 og hvordan undslap 95% af de danske jøder den?
- Hvem var Werner Best og hvilken rolle spillede han i jødeaktionen 1943?
- Hvordan er samarbejdspolitikken og jødeaktionen 1943 blevet erindret i DK?
- Hvad førte til, at danske jøder blev deporteret til Theresienstadt?
- Hvordan var forholdene for de danske jøder i Theresienstadt?
- Hvordan er historien om de danske jøder i Theresienstadt blevet erindret?

FORLØBETS FOKUS:
- Historiefaglige problemstillinger
- Teorianvendelse
- Metodeanvendelse: Kildekritik, erindringshistorie, filmanalyse og kontrafaktisk historieskrvning

FAGLIGE MÅL:
̶  redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶  redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶  reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶  anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶  formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid

KERNESTOFOMRÅDER:
̶  hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶  forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶  stats- og nationsdannelser , herunder Danmarks
̶  nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶  politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶  demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶  historiebrug og -formidling
̶  historiefaglige teorier og metoder.

SPREDNINGSKRAV:
Forløbet placerer sig i tiden efter år 1914.

MATERIALE:

FREMSTILLINGER:
Bak, Sofie Lene: Nazisme og holocaust, Undervisningsforløb fra Historieportalen, Systime, kap. 1-7 (ca. 36 s.)

KILDER:
- "En tysk skolepiges syn på jøderne", Historieportalen.systime.dk
- Kildesæt: Gerningsmændene under Holocaust – Holocaust-uddannelse.dk, The Danish Center for Holocaust and Genocide Studies
- Kildesæt: Best – bedst eller bæst? (sammensat af kilder om Werner Best fra ”Jødeaktionen”, Folkedrab.dk, https://folkedrab.dk/temaer/oktober-43-flugten-til-sverige/kilder-til-oktober-43/joedeaktionen)
- Anders Fogh Rasmussens tale om samarbejdspolitikken, 29. august 2003
(Fra: Danmarkshistorien.dk, https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/anders-fogh-rasmussen-v-om-samarbejdspolitikken-29-august-2003)
- Uddrag af Mogens Lykketofts klumme i Berlingske, 2023
(Fra: Lykketoft M., 2023, ”Mogens Lykketoft: Derfor bør Fogh ikke besøge Taiwan”, Berlingske)
- Artikel fra turistbureauet VisitNordsjælland, ”Flugten over Sundet – redningen af de danske jøder i oktober 1943”
(Fra: https://www.visitnordsjaelland.dk/nordsjaelland/oplevelser/flugten-over-sundet-redningen-af-de-danske-joeder-i-oktober-1943)
- Magnus Panduro Juhl, 2016, ”Danske flygtningehjælpere dengang og nu”, Politiken
- Mindesmærker i Jerusalem til minde om redningen af de danske jøder (Fra: Bøgh Louise S., 2016, ”Jødeaktionen og evakueringen af de danske jøder i oktober 1943”, danmarkshistorien.dk, https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/joedeaktionen-og-evakueringen-af-danske-joeder-i-oktober-1943)

ANDET:
- Artikel: "Sonderkommandoet i Auschwitz – dødsfabrikkens arbejdsmænd", Folkedrab.dk. Link: https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/holocaust/fokusartikler-om-holocaust/sonderkommandoet-auschwitz (senest set d. 8/8 2024)
- Film: "Sauls søn", 2016 (105 min.)
- Podcast: “Hvad nu hvis den jødiske stat var blevet grundlagt på Madagaskar?" (S2, E1) fra DR-podcasten “Hvad nu hvis…?” Vært: Adam Holm, gæst: Bent Blüdnikow (55 min.)
- Radiomontage: På besøg i Auschwitz-Birkenau. Af Lasse Soll Sunde for DIIS. Link: https://folkedrab.dk/temaer/fokus-paa-auschwitz/radiomontage-paa-besoeg-auschwitz-birkenau (17 min.)
- Video: "Omveje til Sverige", Folkedrab.dk. Link: https://www.youtube.com/watch?v=zAZDe7QnNYc (6 min.)
- Video: "The Power of Nazi Propaganda", Reason.tv, 2010, https://www.youtube.com/watch?v=Af44Slin7lg (6 min.)
- Nazi-planen om at flytte jøder til Madagaskar, Greenlane.com, Historie og kultur, 2019, https://www.greelane.com/da/humaniora/historie-og-kultur/nazi-madagascar-plan-1779669
- Rünitz L., 2008, ”Danmark og de jødiske flygtninge 1938-1945: Flygtningestop”, Folkedrab.dk
- Blüdnikow B., 2013, ”Kronik: Opgør med den danske hjemstavnshistoriker”, Politiken      
- Theresienstadt – Danske børn i nazistisk fangenskab, Folkedrab.dk: https://folkedrab.dk/laererforum/undervisningsmateriale-om-holocaust-andre-folkedrab/danske-joeder-theresienstadt/se/se  

Klassen har desuden været på ekskursion til Mosaisk Vestre Begravelsesplads (jødiske kirkegård) på Vestre kirkegård og arbejde erindringshistorisk med monumentet for de 52 danske jøder, der døde i Theresienstadt under 2. verdenskrig.

FORLØBETS OMFANG: 104 normalsider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Russisk revolution og kold krig

Studieplan:
FORLØBSBESKRIVELSE
Med udgangspunkt i den ideologiske stormagtskonflikt mellem supermagterne USA og Sovjetunionen arbejder vi med den russiske revolution i 1917, Sovjetunionens dannelse og den kolde krig fra 1945-1991. Vi beskæftiger os med den russiske revolution som socialistisk revolution og undersøger drivkræfterne bag den. Vi beskæftiger os med Lenins og Stalins regeringsperioder i den formative del af Sovjetunionens historie og hvordan Sovjetunionen og dens kommunistiske ideologi udvikledes i denne tid. Vi beskæftiger os med de herskende og stridende ideologier under den kolde krig, det politiske og diskursive spændingsforhold mellem Vestblokken og Østblokken, stedfortræderkrigene (med særligt fokus på Vietnamkrigen), våbenkapløbet, spionageaktivitet og den kolde krigs afslutning. Vi vil afrunde forløbet med både at se på historiografien og erindringshistorien om den kolde krig og hvordan det nuværende spændingsforhold mellem Rusland og Vesten i kølvandet på Ruslands krig med Ukraine kan sammenlignes med den kolde krig.

INDHOLD
- Revolution
- Politisk revolution
- Socialistisk og borgerlig revolution
- James Davies revolutionsteori
- Lyford Edwards revolutionsteori
- Marxisme og marxismens revolutionsteori
- Materialistisk, idealistisk, progressivt, regressivt, marxistisk, aktørfunderet og strukturfunderet historiesyn
- Lenin og Stalin
- Liberalisme
- Kapitalisme
- Socialisme
- Kommunisme
- Stalinisme
- Den røde hær
- Planøkonomi
- Markedsøkonomi
- Verdensrevolution vs. revolution i et land
- Lenins krigskommunisme og NEP
- Stalins 5-årsplaner
- Personkult
- FN
- Trumandoktrinen (afløser Monroedoktrinen)
- Marshallplanen
- Østblokken og Vestblokken
- Inddæmningspolitik
- Tilbagrulningspolitik
- Dominoteori
- Stedfortræderkrig
- Atlantpagten/NATO + OEEC
- Warzawapagten + Comecon
- DK’s forsøg på neutralitetspolitik
- Øst- og Vesttyskland (BRD og DDR)
- Våbenkapløb
- Rumkapløb
- Kulturelle kapløb
- Cubakrisen
- Vietnamkrigen
- Spionage
- Mccarthyisme (The Red Scare)
- Diskursiv magt
- Dæmonisering
- Opstandene i Østeuropa
- Revolutionerne i Østeuropa
- Berlinmurens fald
- Cubakrisen
- Våbenkapløb
- Michail Gorbatjov
- Ronald Reagan
- Glasnost og perestrojka
- Traditionalisme
- Revisionisme
- Post-revisionisme
- Materialisme
- Idealisme
- Konstruktivisme
- Putins imperiedrømme

FORLØBETS FOKUS
- Udarbejdelse og besvarelse af historiefaglige problemstillinger ud fra et kildesæt
- Forståelse for forskellige historiesyn
- Perspektivering til egen tid

FAGLIGE MÅL
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- formidle historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
  
KERNESTOF
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- politiske og sociale revolutioner
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder

SPREDNINGSKRAV
Forløbet placerer sig efter år 1914

MATERIALE
Grundbogsmateriale mv.:
- Smitt Thorkild og Vollmond Christian, 2015, Verdens historie 2 – Fra moderne til nyeste tid, Lindhardt og Ringhof, s. 112-117, 131-136
- Carl-Johan Bryld, i-bog 2023, Verden efter 1914 – i dansk perspektiv, Systime, fra ”To tyske stater” til ”Danmark bliver medlem af Atlantpagten”
- Andreas Bonne Sindberg og Thor Banke Hansen, i-bog 2023, USA – Historie, samfund og religion, Kapitlet ”Den kolde krig 1947-1979” fra ”Fra inddæmning til Rollback” til ”Vietnamkrigen”
- Faktalink: Den kolde krigs sidste år - Uddrag af Jesper Samson, 2019, ”Den kolde krig”, artikel fra faktalink, https://faktalink.dk/titelliste/den-kolde-krig?check_logged_in=1 og uddrag af Jesper Samson, 2015, ”Berlinmuren”, artikel fra faktalink, https://faktalink.dk/titelliste/berlinmuren

Kildemateriale:
- FN-aftalen, 26. Juni 1945, fra Bryld, Carl-Johan: Verden efter 1914, Systime, 3. udg. 2016, s. 151
- Postdamaftalen, 1. august 1945, fra Frederiksen, Peter: Vores verdenshistorie 3, Columbus, 2020, s. 130.
- Telegram fra den sovjetiske ambassadør i USA, Nikolai Novikov til Sovjetunionens udenrigsminister Molotov, 27. sept. 1946, fra Bryld, Carl-Johan: Verden efter 1914, Systime, 3. udg. 2016, s. 153.
- Telegram fra den amerikanske diplomat George Kennan, der var ansat i den amerikanske ambassade i Moskva, til den amerikanske regering, februar 1946, fra Bryld, Carl-Johan: Verden efter 1914, Systime, 3. udg. 2016, s. 153
- Truman-doktrinen, 12. marts 1947, fra Frederiksen, Peter: Vores verdenshistorie 3, Columbus, 2020, s. 136
- Marshalls tale om genopretningen af Europa, 5. juni 1947, fra Frederiksen, Peter: Vores verdenshistorie 3, Columbus, 2020, s. 137
- Vyshinskys tale om USA’s politiske pression, september 1947, fra Frederiksen, Peter: Vores verdenshistorie 3, Columbus, 2020, s. 138
- Kort over det delte Europa under Den Kolde Krig, http://www.researchhistory.org/tag/map-of-iron-curtain/ (d. 18-10-22)
- Forsiden til “Is This Tomorrow?” published by Catechetical Guild Educational Society 1947
- Erklæring om det frie Vietnam, 1945, Allan W. Cameron (red.): Viet-Nam Crisis - A Documentary History. Bind 1: 1940-1956. Cornell University Press, 1971. 46-58 s. Oversat af Peter Frederiksen i: Vietnam fra drage til tiger. Systime, 1996. s. 19
- Statsminister Hans Hedtoft om den danske underskrivelse af Atlantpagten, His2rie.dk, https://www.his2rie.dk/kildetekster/danmark-under-den-kolde-krig/kildetekst-10/
- Dominoteorien, 1954, Jørgen Granum-Jensen og Lars Thorup: USA i Vietnam. Munksgaard, 1976
- Napalm-pigen, 1972
- Country Joe And The Fish I Feel Like I'm Fixin' To Die (også kendt som Vietnam Song), udgivet 1967, https://www.youtube.com/watch?v=WOo13RnfaMc
- Sovjetiske fremstillinger af USA brugt til folkeoplysning, gengivet af netmediet Russia Beyond, https://www.rbth.com/history/329103-15-soviet-anti-american-posters
- Ronald Reagans tale “Ondskabens imperium”, 1983, Transkriberet ved Miller Center. Millercenter.org
Oversat af Carl-johan Bryld
- Joseph McCarthys tale i Wheeling, West Virginia, 9. februar, 1950, United States Senate Archieves, https://www.senate.gov/about/powers-procedures/investigations/mccarthy-hearings/communists-in-government-service.htm
- Lenin beskriver visionen om en kommunistisk verdensrevolution, september 1914 (Fra: Bryld, Carl-Johan, 2014, Verden efter 1914, Systime, s. 62)
- Sovjetisk propagandaplakat, 1918, Gustav Gustavovich Klutsis, 1918, https://hishamsrevisionblog.wordpress.com/media-propaganda-and-religion/
- Ordre fra Lenin om undertrykkelse af kulakker, 11. august 1918 (Fra: Jensen, Bent: Gulag og Glemsel, Gyldendal 2002, side 68.)
- Nedkæmpning af bondeopstande, Dagsbefaling nr. 171, dateret den 11. juni 1921 (Fra: Courtois, Stéphane, Kommunismens sorte bog, København 2002, side 138-139.)
- Bolsjevikkernes dekret om opløsning af den grundlovgivende forsamling, januar 1918 (Fra: Bryld, Carl-Johan, 2014, Verden efter 1914, Systime, s. 63)
- Lenin om indførelsen af NEP (Ny økonomisk politik), 1921 (Fra: Bryld, Carl-Johan, 2014, Verden efter 1914, Systime, 69)
- Stalin-tale om industrialisering 1930, uddrag af: Om Industriledernes Opgaver – Tale paa den socialistiske Industris Funktionærers første Unionskonference 4. Februar 1931. Stalin, Josef: Leninismens problemer, København 1940, side 377-379.
- Resultater af planøkonomien (Fra: Bryld, Carl-Johan, 2014, Verden efter 1914, Systime, s. 71)
- John Scott, en amerikansk student og metalarbejders erindring om byggeriet i Magnitogorsk, 1951 (Fra: Bryld, Carl-Johan, 2014, Verden efter 1914, Systime, s. 72)
- Victor Kravchenko om hungersnøden 1932-33 (Fra: Bryld, Carl-Johan, 2014, Verden efter 1914, Systime, s. 73)
- Andel af bondebrug og opdyrket jord, som var kollektiviseret i Sovjetunionen (Fra: Christensen, Jørgen Peter: Sovjetunionens Økonomiske Historie, Herning 1994, side 105.)
- Muligheden for socialisme i et land - Stalin, 10. februar 1926, From J. V. Stalin, Works, Foreign Languages Publishing House, Moscow, 1954, Vol. 8, pp. 101 104., http://www.marx2mao.com/Stalin/PBS26.html  
- Stalin-propaganda fra Pisch, Anita (2016), The Personality Cult of Stalin in Soviet Posters, 1929–1953, Australian National Press.
- Ritzau, 2024, ”Putin advarer om ny missilkrise som under Den Kolde Krig”, Kristeligt Dagblad

Andet:
- Den blodige revolution, DRK (CFU), 2017
https://mitcfu.dk/materialeinfo.aspx?mode=2&page=1&pageSize=6&search=den%20blodige%20revolution&orderby=title&SearchID=79f75143-f789-4674-bfd0-ce157b37c66e&index=2
- Kold krig i Danmark 9:12, spionen der hoppede af, 2003 (DRTV):
https://www.dr.dk/drtv/se/danmark-i-den-kolde-krig_-spionen-der-hoppede-af_428293     
- Vibe Termansen, 2023, ” Det blodige herredømme: Putin og Stalin har forestillingen om en russisk interessesfære tilfælles”, Politikken HISTORIE #27
- Putin vs The West S2 E2, BBC, 2024 (via DRTV): https://www.dr.dk/drtv/se/putins-kamp-mod-vesten_-i-krig_435630
- How did the cold war end? Memotrix Academy:
https://www.youtube.com/watch?v=RyzMSrvaj_M

FORLØBETS OMFANG: 70 normalsider


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer