Holdet 2022 HI/h - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Sankt Annæ Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Ann Bolbjerg Øe, Emilie Bang-Jensen
Hold 2022 HI/h (1h HI, 2h HI, 3h HI)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Forløb 1. Demokrati før og nu
Titel 2 Forløb 2. De danske vikinger
Titel 3 Forløb 3. Grønlands historie - DHO
Titel 4 Forløb 4. Kampen om lighed
Titel 5 Forløb 5. Riget i midten
Titel 6 Forløb 6. Den kolde krig....
Titel 7 Forløb 7. Holocaust og andre folkedrab
Titel 8 Forløb 8. De satans kvinder - del 1
Titel 9 Forløb 9. De satans kvinder - del 2
Titel 10 Forløb 10: Kronologiforløb

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Forløb 1. Demokrati før og nu

DEMOKRATI FØR OG NU
Moduler: 10
Spredningskrav: Forløbet har fokus på Europa (og tildels USA) i perioden før 500 og perioden 1500-1900

FORMÅL
Formålet med dette forløb er at introducere eleverne til forskellige demokratiforståelser igennem tiden. Forløbet har fokuseret på det antikke Athens, Oplysningstiden i Europa og overgangen fra enevælde til demokrati i Danmark. Forløbet er dermed gået begrebshistorisk til værks og klædt eleverne på til at forstå nutidige diskussioner om demokrati i en historisk kontekst. Det overordnede spørgsmål for forløbet har været: Hvordan har idéen om "demokrati" forandret sig fra det antikke Athen og frem til i dag?

Eleverne skal kunne redegøre for følgende:
- Begrebshistorie som metode og teori
- Samfundet i det antikke Athen  
- Direkte demokrati som styreform, og som det blev udøvet i det antikke Athen
- Repræsentativt demokrati som styreform, og dets forskel fra det direkte demokrati
- Oplysningstidens nye politiske og menneskelige idéer, herunder idéen om menneskerettigheder
- Den amerikanske og franske revolution i forhold til idéer om demokrati
- Overgangen fra enevælde til demokrati i Danmark

Historiefaglige metoder og begreber:
- Begrebshistorie
- Aktør/struktur
- Kildeanalyse
- Historiebrug
- Historiebevidsthed
- Historiesyn (progressivt, regressivt, kritisk)

MATERIALER

Fremstillinger:
- Carl-Johan Bryld, Kapitel 1, Det gamle Grækenland, Verden før 1914, Systime, i-bog, 2020, s. 15-23 (4 ns)
- Hassing, Anders, Da demokrati blev opfundet og genopfundet, Nationalmuseet og Skoletjenesten, 2011, s. 3-33 (16 ns)
- Hassing, Anders og Christian Vollmond, Fra fortid til historie, 2019, s. 12-16 (5 ns)
- Frederiksen, m.fl., Grundbog til Danmarkshistorien, kapitel 6, Den danske revolution, Systime, 2022, s. 123-125 og 133-135 (6 ns)

Kilder:
- Thukydid, Perikles' gravtale fra 431-430 f.v.t (uddrag) (fra Hansen, Mogens Herman, Kilder til det athenske demokrati, 2007) (1 ns)
- Den Gamle Oligark, Athenernes statsforfatning, ca 430 f.Kr. (uddrag) (fra Hansen, Mogens Herman, Kilder til det athenske demokrati, 2007) (1 ns)
- Uddrag af Aristoteles, Zoologien, De kønsspecifikke karakteregenskaber
(Fra Signe Isager og Margrethe Wind, Han og hun i Hellas, 1989)
- Den amerikanske uafhængighedserklæring, 1776 (uddrag) (2 ns)
- Den franske menneskerettighedserklæring, 1789 (uddrag) (2 ns)
- FNs verdenserklæring om menneskerettigheder, 1948 (3 ns)
- Artikel: Nutidens demokrati kan lære meget af oldtidens Athen, af journalist Morten Mikkelsen, 3.6.2018

Dokumentarer:
- Sandheden om Athens Demokrati (originaltitel: Athens: The Truth About Democracy), Afsnit 1, Channel 4, 2007 (48min), set på mitcfu.dk (7 ns)
- Historien om Danmark, Afsnit 8: Grundloven, folket og magten, DR, 2017 (60 min) (8 ns)

Omfang: 55 ns

FAGLIGE MÅL
- Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks og Europas historie
- Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

KERNESTOF
- Hovedlinjer i Danmarks og Europas historie fra antikke til i dag
- Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- Stats- og nationsdannelser, herunder Danmark
- Politiske og sociale revolutioner
- Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- Historiebrug og -formidling
- Historiefaglige teorier og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Forløb 2. De danske vikinger

DE DANSKE VIKINGER
Moduler: 8
Spredningskrav: Forløbet har fokus på Danmark i perioden 500-1500

FORMÅL
Formålet med dette forløb er at introducere eleverne til den erindringshistoriske teori og metode. Ved at bruge Vikingetiden som erindringsfelt undersøger forløbet, hvordan dette samfund er blevet fremstillet igennem tiden, og hvordan vikingerne bruges i dag – og hvorfor, de bruges, som de gør.

Eleverne skal kunne redegøre for:
- Vikingetidens samfund
- 1800-tallets "opfindelse" af Vikingetiden
- Nutidig historiebrugseksempler af vikingerne
- Debatten om Vikingetiden som en passende betegnelse for perioden
- Erindringshistorie som en teori og metode i historiefaget

Historiefaglige begreber og metoder:
- Kildeanalyse
- Erindringshistorisk teori og metode (herunder begreberne: kollektiv erindring, erindringsfællesskab, forestillede fællesskaber, opfundne traditioner, erindringssteder og  erindringspolitik)
- Fakta og fiktionskoder
- Diakron og synkron historiografi
- Historiebrug
- Brud og kontinuitet

MATERIALE

Fremstillinger:
- Hansen, Anders Lundt, Sølv, Blod og Kongemagt – Bag om vikingemyten, Gyldendal, 2018, s. 102-105 (4 ns)
- Rasmus Falbe-Hansen, Historie i levende billeder, Forlaget Columbus, 2013, s. 25-27 (3 ns)
- Iversen, Kristian og Pedersen, Ulla Nedergård, Danmarkshistorie mellem erindring og glemsel, s. 35-39 (5 ns)

Kildemateriale:
- Alkuin af York, om angrebet på Lindisfarne, ca. 793 (fra Carl Harding Sørensen, Vikinger of togter, Gyldendal 1999, side 81) (0.5 ns)
- Uddrag af den angelsaksiske krønike om angrebet på Lindisfarne, 793 (Carl Harding Sørensen, Vikinger og togter, Gyldendal 1999, side 81) (0.5 ns)
- A.D. Jørgensen, 40 fortællinger om fædrelandets historie, 1882 (uddrag) (Fra Iversen og Pedersen, Kapitel 2: Vikingetiden – en moderne opfindelse af en gylden fortid, Danmarkshistorie mellem erindring og glemsel, s. 56) (1 ns)
- Rikke Agnete Olsen, 41 fortællinger om fædrelandets historie, 2004 (uddrag) (Fra Iversen og Pedersen, Kapitel 2: Vikingetiden – en moderne opfindelse af en gylden fortid, Danmarkshistorie mellem erindring og glemsel, s. 56) (1 ns)

Andet:
- Lærerpræsentation: Erindringshistorie (PPT) (24 slides) (5 ns)

Billedmateriale (i alt 2 ns)
- Plakat fra DNSAP's Landsstævne 1938.
- Dansk valgplakat ved Genforeningen i 1920 – Vaagn op og stem for Danmark
- Trøje fra det danske tøjfirma Danefæ
- Logo for Mad Viking
- Den danske fodboldspiller Daniel Aggers rygtatovering
- Logo for det danske firma Stryhn’s
- Logo for det danske flyttefirma Holger Danske

Podcast:
- Fortidens slagmarker, Afsnit 4: Angst i en håndfuld støv, Gyldendal, 8. april 2020 (45 min) (6 ns)
- Historienørd, Afsnit 8: Vild med vikinger, del 1, Historielærerforeningen, 8. oktober 2018, (35 min) (5 ns)

Dokumentarer og TV:
- Vikings, Sæson 1, Afsnit 2, HBO (45 min) (4 ns)
- Historien om Danmark, Afsnit 3: Vikingetiden, DR, 2017 (59 min) (8 ns)

OMFANG: 45 ns

FAGLIGE MÅL
- Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie
- Skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- Opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

KERNESTOF
- Hovedlinjer i Danmarks historie fra antikken til i dag
- Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- Stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- Historiebrug og -formidling
- Historiefaglige teorier og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Forløb 3. Grønlands historie - DHO

Forløb 3. Grønlands historie - DHO-forløb

Forløbets fokus og formål:
- At kunne forklare, hvorfor Grønland er en del af det danske Rigsfællesskab
- At kunne deltage i debatten om, hvorvidt Grønland og Danmark fortsat skal være forbundet.

Faglige mål:
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- formidle historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Kernepunkter dækket:
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder.

Materiale:

Grundbogsmateriale mv.:
- Færk, Winnie, Undskyld? Kampen om Danmarks og Grønlands fælles fortid, Forlaget Columbus, 2016 side 30-34
- Gudbjerg-Hansen, Suzanne, Thomas P. Larsen og Ulrik Juel Lavtsen, Flere sider af KS – Grønland, Lindhart og Ringhof, 2017, side 48-51 og side 58-63
- Hermann, Anne Kirstine, Imperiets børn – Da Danmark vildledte FN og Grønland for at beholde sin sidste koloni, Lindhardt og Ringhof, 2021 side 46-51
- Lund, Christian og Brian Dupont Larsen, På sporet af historien – Opslagsbog til historiefagets teori og metode, Gyldendal, 2019, side 139-142

Kildemateriale:
- Uddrag af Instruxen for Grønland, Om Giftermaal, 19.april 1782 (3 sider)
- Reportagefilmen Et nyt Grønland, Erik Ole Olsen, 1954, 35 min., link: https://www.danmarkpaafilm.dk/film/et-nyt-groenland
- Hans Hedtoft: "Baggrunden for nedsættelsen af den store grønlandskommission" (Tidsskriftet Grønland 1953, Nr. 1; s. 13-17)
- Debatindlæg - Grønlands valg for fremtiden, Mogens Lykketoft og Julie Rademacher, Information, 9. december 2008

Andet:
- Diverse billeder af Hans Egedes statuen i Kolonihaven, samt statuen af Havets Moder i Nuuk.
- Dokumentar: Kampen om Grønland, DR, 2020 (60 min), findes på mit CFU.
- Podcast: Arktiske historier Afsnit 1: Hvorfor er Danmark i Grønland, Arktisk institut, 28.4.2016 (17 min)
- Podcast: Arktiske historier Afsnit 11: Beskyttelsespolitikken: Rink, Sæler og “the white man’s burden.” 00:00 - 13:48 (14 min)
- Dokumentar: Historien om Danmark og Grønland, afsnit 1, Mødet, DR, 24.4.2022 (60 min)

Forløbets omfang: 52 sider





  
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Søge information
  • Skrive
  • Diskutere
  • Projektarbejde
  • Formidling
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Selvtillid
  • Initiativ
  • Ansvarlighed
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • Åbenhed og omgængelighed
  • IT
  • Tekstbehandling
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Forløb 4. Kampen om lighed

Forløb 4. Kampen om lighed – Racekampen i USA

Forløbets fokus:
- Hvad kendertegnede kampen for lighed blandt den afrikansk-amerikanske befolkning i USA , og hvilken rolle spiller denne i dag?

Antal moduler: 11

Faglige mål:
-redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid


Kernepunkter dækket:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶̶  kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶  demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.

Grundbogsmateriale mv.:
- Hansen og Sindberg, USA – Historie, samfund, religion, Systime, 2017, side 24-30
-  Hansen og Sindberg, USA – Historie, samfund, religion, 2017, side 219-223 og 227-234
- Hynson, Borgerrettighedsbevægelsen, Tidslinjer, Forlaget Flachs, 2010, side 12-13 og 18-19
- Nielsen og Ørsted, Kampe for ligestilling, Forlaget Columbus, 2021, side 91-95

Kildemateriale:
- Den amerikanske uafhængighedserklæring 4. juli 1776 (Fra: Allan Ahle, Den amerikanske borgerkrig, 2001, s. 17-19)
- Kort over slavestater og slavefri stater, 1858 (Fra: Meier, Jeppe B. & Rasmus T. Østergaard: USA’s tilblivelse, Columbus, 2019)
- Tabel over Sorte og slaveriet i USA 1790-1860 (Fra: Meier, Jeppe B. & Rasmus T. Østergaard: USA’s tilblivelse, Columbus, 2019)
- Samuel Cartwright om negerens fysiognomi, 1851 (Fra: Meier, Jeppe B. & Rasmus T. Østergaard: USA’s tilblivelse, Columbus, 2019)
- Wiliam Lloyd Garrison om slaveriet, 1. januar 1831 (Fra: Meier, Jeppe B. & Rasmus T. Østergaard: USA’s tilblivelse, Columbus, 2019)
- Maleri af Titus Kaphers med titlen ”Beyond the Myth of Benevolence” (Fra: Meier, Jeppe B. & Rasmus T. Østergaard: USA’s tilblivelse, Columbus, 2019)
-Lincoln i privat brev til sin personlige ven og slaveejer Joshua Speed, 185 (Fra: Hansen og Sindberg, USA – Historie, samfund, religion, 2017, side 236)
- Lincoln i en offentlig debat med Demokraten Steven Douglas d. 21. august 1858 i Ottawa (Fra: Hansen og Sindberg, USA – Historie, samfund, religion, 2017, side 236)
- Lerone Bennett Jr., historiker og forfatter til den omdiskuterede bog Forced into Glory - Abraham Lincoln's White Dream i et interview med programmet Booknotes på den reklamefri public service kanal C-Span, d. 11. juli 2000 (Fra: Hansen og Sindberg, USA – Historie, samfund, religion, 2017, side 237)
- Freedom for all both black and white' plakat fra 1865, der hylder Lincoln og Emancipationserklæringen (Fra: Hansen og Sindberg, USA – Historie, samfund, religion, 2017, side 238)
- Senator Barack Obamas tale d. 20. april 2005 ved åbningen af Abraham Lincoln Presidential Library and Museum, Springfield Illinois (Fra: Hansen og Sindberg, USA – Historie, samfund, religion, 2017, side 239)
- I Have a Dream, Martin Luther King, 1963, link tekst: https://www.americanrhetoric.com/speeches/mlkihaveadream.htm
link film: https://www.youtube.com/watch?v=vP4iY1TtS3s
- ”Rødstrømpe-Manifest” I Søsterskab! Artikler fra den amerikanske kvindebefrielse (1971 (Fra:  Nielsen og Ørsted (2021), Kampe for ligestilling, side 103-104)
- “Black Women’s Manifesto; Double Jeopardy: To Be Black and Female” af Frances M. Beal, 1969 (Fra:  Nielsen og Ørsted (2021), Kampe for ligestilling, side 104-106)
- Børnebogen:Min første Rosa Parks, Små mennesker, store drømme, Forlaget Albert, 2021
- Black Codes for St. Landrys amt i Louisiana, 1865. Erik A. Hansen: Negeren I USA. Gyldendal, 1976.
- Lille uddrag af Jim Crow-lovene
- Skilt i Durham i Sydstaterne i 1940, der anviser en ventesal for farvede.
- Uddrag fra en tale af Moorfield Storey i 1910
- Video om Ku Klux klan (2 min) https://www.youtube.com/watch?v=5CTG58jIlNA&t=35s
- Sang: Say It Loud, I’m Black & I’m Proud, James Brown, 1968, link: https://www.youtube.com/watch?v=j0A_N-wmiMo
- Sang: Respect, Aretha Franklin, 1967, link: https://www.youtube.com/watch?v=6FOUqQt3Kg0
- Amanda Gorman, The Hill We Climb, 2021, link: https://www.townandcountrymag.com/society/politics/a35279603/amanda-gorman-inauguration-poem-the-hill-we-climb-transcript/

Andet:
- Horisont: Henry vokser op i USA’ farligste postnummer, DR, 2021 (28 min). Findes på MitCFU.
- Podcasten: Verdens værste år, afsnit 4, 1492: Sølv, sygdomme og slaveri (56 min), Vores tid, Natmus, link: https://natmus.dk/vorestid/podcast-verdens-vaerste-aar/
- Dokumentar: Freedom Riders, episode 1, DR2, 2012 (57 min)
- Podcast: Kampen om historien, Martin Luther King - frihedshelt eller onkel Tom? DRLyd, 25. april 2023, (65 min) link: https://www.dr.dk/lyd/p1/kampen-om-historien/kampen-om-historien-2023/kampen-om-historien-martin-luther-king-frihedshelt-eller-onkel-tom-11032315172

Forløbets omfang: 65 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Forløb 5. Riget i midten

Forløb 5. Riget i midten - Kinas historie fra kejserrige til kommuniststat.

Forløbets fokus:
- Overgangen fra det kinesiske kejserrige til kommunistisk stat.
- Mao Zedong kulturrevolution og dets indflydelse på Kinas kultur, historie og selvforståelse.

Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
-  analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne ̶
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende ̶
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid ̶
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- fag ̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Kernepunkter dækket:
- hovedlinjer verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- politiske og sociale revolutioner
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- globalisering


Materiale:

Grundbogsmateriale:
- Bryld, Carl-Johan, Civilisationernes Verdenshistorie – Vesten, Mellemøsten og Kina efter 1500, Systime, 2019, side 10-13 og side 16
- Bryld, Carl-Johan, Civilisationernes Verdenshistorie – Vesten, Mellemøsten og Kina efter 1500, Systime, 2019, side 20-23 og side 25- 31
- Bryld, Carl-Johan, Civilisationernes Verdenshistorie – Vesten, Mellemøsten og Kina efter 1500, Systime, 2019, side 198-203
- Bryld, Carl-Johan, Civilisationernes Verdenshistorie – Vesten, Mellemøsten og Kina efter 1500, Systime, 2019, side 282-288
- Hansen, Christina Blach, Lene Madsen og Sofie Reimick, Kultur og samfund, Historie: Brud og kontinuitet i Kinas historie, systime, 2019, side 280-297

Kilder:
- Billeder af terrakotta-hæren kejser Qin Shi Huangdi
- Billeder af ”Lijle-fod”
- Matteo Ricci om den kinesiske trykkerkunst, 1600-tallet, Link: https://web.archive.org/web/20001027142957/http://academic.brooklyn.cuny.edu/core9/phalsall/texts/ric-prt.html
- Jung Chang og Jon Halliday, Mao – den ukendte historie, Gyldendal, 2005, side 3-4
- En censor anklager en eunuk, 1624, Fra: Bryld, Civilisationernes Verdenshistorie, side 131
- Tabel over forskellen mellem klassisk kinesisk og klassisk europæisk tankegang, Fra: Kina – politik, økonomi og samfund af Peter Nedergaard, professor i Statskundskab, Københavns Universitet
- Mao Zedong: Længe leve Det kinesiske folks store enhed! 1949 Fra: Mao Tsetung: Udvalgte værker, bind 5, Forlaget Oktober, 1977, side 19-20 (uddrag)
- Det Store Spring Fremad – En beretning om kannibalisme. Fra: Stephane Courtois m.fl.: Kommunismens sorte bog (KBH. 2002), side 555ff
- Kinas politichef, Xie Fu-chi, til sine underordnede, 24. aug. 1966 Fra: J-L. Margolin: 'Kina: En lang march i natten', IN: S. Courtois et al.: Kommunismens sorte bog (Kbh. 2002) s.588
- 16.punkts programmet fra Kulturrevolutionen, august 1966. Her gengivet i uddrag efter (Faurby, 1974)s. 64-68 og(Lawrance, 2004) s. 190-194.
- Åben erklæring om sultestrejke, maj 1989
- Studerendes erindring, d. 2. juni 1989
- Referat fra møde i KKP’s topledelse, 2. juni 1989
- Foto: ”Tank man”, 5. juni 1989
- Chai Lings vidnesbyrd, 4. juni 1989
- Deng Xiaopings takketale, 9. juni 1989
- Tabel over forskellige tabstal fra dagene omkring d. 3.-4. juni 1989


Andet:
-Dokumentaren Kinas historie, afsnit 6, Revolutionernes tid, BBC, 2016 (60 min.)
-Dokumentaren Ondskabens ansigter, afsnit 4, Mao Zedong, DRKultur, 2017 (51 min.)

Forløbets omfang:  73 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Forløb 6. Den kolde krig....

Den kolde krig - konflikten der aldrig er stoppet?

Forløbets fokus:
- I hvor høj grad spiller ideologi en rolle i de stormagtspolitiske spændinger fra ca. 1900 og frem til i dag.
- Hvilken relevans har Den Kolde Krig for verden i dag?

Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- formidle historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
  
Kernepunkter dækket:
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- politiske og sociale revolutioner
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder.

Materiale:

Grundbogsmateriale mv.:
- Smitt, Thorkild og Christian Vollmond, Verdens Historie 2 – Fra moderne til nyeste tid, Lindhart og Ringhof, 2015, kapitel 3. Ideologiernes kamp, side 131-135
- Hansen og Sindberg, USA – Historie, samfund, religion, Forlaget Columbus, 2017, side 65-75
Tim Marshall, Fanget af geografien, Introduktion, 2020

Kildemateriale:
- USA's udenrigsminister George Marshall om genopretningen af Europa, 5. juni 1947 – i uddrag. Fra: George Marshall: Marshall Plan-talen, Harvard University, 5/6-1947. Oversat af Svend Aage Bay i: Kilder til belysning af forholdet mellem Sovjetunionen og vestmagterne 1945-1955. Gyldendal, 1971.
- Den sovjetiske udenrigsminister Andrei Vyshinskys tale ved FNs generalforsamling, september 1947 i uddrag. Fra: Andrei Vyshinsky: Tale ved FNs Generalforsamling. Fra Odd Arne Westad og Jussi M. Hanhimäki: The Cold War: A History in Documents and Eyewitness Accounts. Oxford University Press, 2003. Oversat af Jeanett Nielsen
- Kort over Nato og Warszawa-pagten
- Propaganda-plakaten “Is This Tomorrow” published by Catechetical Guild Educational Society 1947.
- Præsident Trumans tale i kongressen, 1947 (uddrag) Fra: Senate Committee on Foreign Relations: A Decade of American Foreign Policy. 1950. s. 1253-1257. Her efter Carl-Johan Bryld og Harry Haue: Kilder til Den Nye Verden. Systime, 1997. s. 18-21.
- Zar-drømmen lever videre af ANDREY KAZANKOV, WEEKENDAVISEN, 29. OKTOBER 2021 (uddrag)

Andet:
- Filmen Anastasia, 20th Century Fox, 1997 (94 min)
- Artikel: ”Husker du tegnefilmen ’Anastasia’? Dette skete der i virkeligheden, Joy Fryd Larsen, 30.april 2017. bt.dk, link: https://www.bt.dk/film-og-tv/husker-du-tegnefilmen-anastasia-dette-skete-der-i-virkeligheden
- Dokumentaren: "Den blodige revolution" DRKultur, 2017, (48 min)
- Podcasten: Kampen om historien, Putins brug og misbrug af historien, TIRSDAG 28. FEB 2023, 56 MIN, link: https://www.dr.dk/lyd/p1/kampen-om-historien/kampen-om-historien-2023/kampen-om-historien-putins-brug-og-misbrug-af-historien-11032315092


Forløbets omfang: 64 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Søge information
  • Skrive
  • Diskutere
  • Formidling
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Ansvarlighed
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Forløb 7. Holocaust og andre folkedrab

Forløb 7. Holocaust og andre folkedrab

I dette forløb indgår også en studietur til Prag og besøg i Theresienstadt

Forløbets overordnede fokus
- Hvad er holocaust, og hvordan kan det være, at de tyske nazister endte med at begå et folkedrab mod Europas jødiske befolkning?
- Hvilke stadier gennemgår Holocaust, jævnfør Gregory Stantons 10 stadier for folkedrab

Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- formidle historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
  
Kernepunkter dækket:
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- politiske og sociale revolutioner
- Holocaust og andre folkedrab
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder.

Materiale:

Grundbogsmateriale mv.:
Bak, Sofie Lene_Nazisme og holocaust, Fra historieportalen, Systime, side 1-19, 26-32 og 51-59 (opdateres fortløbende)


Kildemateriale:
- Billede: Jødiske kvinder og børn umiddelbart inden de bliver skudt af nazistiske Einsatzgrupper, Sovjektisk Ukranie, 1942 (Fra hjemmesiden til bogen: Vejen til Folkedrab – før, under og efter Holocaust, Berlau, Solvej og Stine Thuge, Forlaget Columbus, 2023, side 6-7 i fysisk bog)
- Billede: Identity card issued displaying the imposed middle name of ‘Sara’ and stamped with the letter J for ‘Jude’ (Jew) © USHMM (Fra: https://www.hmd.org.uk/resource/5-october-1938-german-jews-have-their-passports-marked-with-the-letter-j/ )
- Billede: Eyeglasses, clothing, footwear and other personal effects taken from the prisoners before they were taken to the gas chamber, were found after the liberation piled up in the six remaining warehouses at the camp. 14.10.1945 (Fra: https://collections.ushmm.org/search/catalog/pa1054931)
- Billede: Afbrænding af lig bag et af krematorierne i Auschwitz i sommeren 1944. Fotoet er taget i hemmelighed af en fange i Sonderkommandoet. Foto: Auschwitz-albummet, foto 180, Jewish Virtual Library. (Fra hjemmesiden til bogen: Vejen til Folkedrab – før, under og efter Holocaust, Berlau, Solvej og Stine Thuge, Forlaget Columbus, 2023, side 121 i fysisk bog)
- Billede: Ankomst til Auschwitz og selektion, foto: Yad Vashem Phoyo Archives, Jerusalem (Fra hjemmesiden til bogen: Vejen til Folkedrab – før, under og efter Holocaust, Berlau, Solvej og Stine Thuge, Forlaget Columbus, 2023, side 112-113 i fysisk bog)
- Plakaten til filmen ”Der Ewige Jude”, 1940, link: https://www.dhm.de/lemo/bestand/objekt/96003766
- Irmgard Paul, ”On Hitler’s Mountain – My Nazi Childhood” (uddrag i dansk oversættelse), 2005 Her hos: Vejen til Folkedrab – Før, under og efter Holocaust, Solvej Berlau og Stine Thuge, Forlaget Columbus, 2023, side 55
- Kort over jødiske ghettoer
- Reinhard Heydrich, Jøderne skal bringes sammen i ghettoer, 27. september 1939. Her hos: Vejen til Folkedrab – Før, under og efter Holocaust, Solvej Berlau og Stine Thuge, Forlaget Columbus, 2023, ibog
- ”Den sorthårede jødedreng lurer i timevis”, uddrag af Adolf Hitler, ”Mein Kampf”, bind 1, 1925, Her hos: Vejen til Folkedrab – Før, under og efter Holocaust, Solvej Berlau og Stine Thuge, Forlaget Columbus, 2023, side 46
- Filmen: ”The Warsaw Ghetto” US Holocaust Memorial Museum, 3 min,
Link:https://www.youtube.com/watch?v=SCSe1hehBIY&list=PLWQC3P4psZP44TamqzwnHMFxt6-AcVlhp&index=4
- Uddrag af tale af Joseph Goebbels, 1933
(Her hos Vejen til Folkedrab – Før, under og efter Holocaust, Solvej Berlau og Stine Thuge, Forlaget Columbus, 2023, ibog)
- Forside på avisen ”Der Stürmer”, 1937
(Her hos Vejen til Folkedrab – Før, under og efter Holocaust, Solvej Berlau og Stine Thuge, Forlaget Columbus, 2023, ibog)
- Uddrag af Jacob Weiners erindringer, ukendt årstal
(Her hos Vejen til Folkedrab – Før, under og efter Holocaust, Solvej Berlau og Stine Thuge, Forlaget Columbus, 2023, ibog)
- Side fra tysk børnebog fra 1930’erne
(Her hos Vejen til Folkedrab – Før, under og efter Holocaust, Solvej Berlau og Stine Thuge, Forlaget Columbus, 2023, ibog)

Andet:
- Podcasten: Hvad nu hvis...? Historien på vrangen med Adam Holm.  1:5 - Den jødiske stat var blevet grundlagt på Madagaskar?, P1, 2020 (55 min.) Link: https://www.dr.dk/lyd/p1/hvad-nu-hvis-historien-paa-vrangen-med-adam-holm/hvad-nu-hvis-historien-paa-vrangen-med-adam-holm-2/hvad-nu-hvis-1-5-den-joediske-stat-var-blevet-grundlagt-paa-madagaskar-11032025001  
- Spillefilmen: Conspiracy, instrueret af Frank Pierson, BBC & HBO Films, 2001 (96 min)
- Podcasten: Hitlers Æselsører, Ravensbrück – KZ-lejren for kvinder, 30. april 2025 (1time og 27 min, Link: https://podcasts.apple.com/dk/podcast/ravensbr%C3%BCck-kz-lejren-for-kvinder/id1014910609?i=1000705512869

Forløbets omfang: 65 sider

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 18,00 moduler
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
  • Projektarbejde
Titel 8 Forløb 8. De satans kvinder - del 1

Forløb 8. De satans kvinder - Kvinderollen i et historisk perspektiv – del 1.

Dette forløb er første del af to som kvinder i historisk perspektiv. Der eksamineres i denne del af forløbet.

Forløbets problemstillinger:
- Hvor kommer opfattelsen og forventningerne til kønnene fra?
- Hvordan har kampene for at udfordre kønsopfattelsen udspillet sig på forskellige tidspunkter i historien?

Antal moduler: 7

Faglige mål:
- redegøre for centrale begivenheder i Danmarks historie
- redegøre for sammenhænge mellem nationale og europæisk udvikling
- diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie  
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid

Kernepunkter dækket:
- hovedlinjer i Danmarks historie
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- politiske og sociale revolutioner  
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv

Grundbogsmateriale mv.:
- Nielsen og Ørsted, Kampe for ligestilling, Forlaget Columbus, 2021, Indledning, side 9-14, 49-65


Kildemateriale:
- Thorning-Schmidt, Helle, Blondinens betragtninger – Om køn, feminisme og #metoo, Forlaget 28B, 2021, kapitel 1. Om at være køn eller kønnet, side 13-18
- Erklæring om kvindens og borgerindens rettigheder (1791) af Olympe De Gourges (Oversættelse fra: Bjørn, A. (1988). Leve Revolution, Forlaget Columbus, side 120)
- Gry Jexen, Kend din historie, 25 kvinder der formede fortiden – Fra 2000’erne og tilbage til 1840’erne, Karin Michaëlis, side 106-109, Gyldendal, 2022
- Uddrag af Carl Plougs tale i Landstinget om kommunal valgret til kvinder,1888 (Her hos Nielsen og Ørsted, Kampe for ligestilling, Forlaget Columbus, 2021, side 75)
- Joakim B. Olsen, daværende folketingsmedlem for partiet Liberal Alliance (LA), 2016
(Her hos Possing, Argumenter imod kvinder – fra demokratiets barndom til i dag, Strandberg Publishing, 2018, side 16)
- Uddrag af lægen J.C.A. Bock, 1852 (Her hos Possing, Argumenter imod kvinder – fra demokratiets barndom til i dag, Strandberg Publishing, 2018, side 60)
- Uddrag af ”Kvindens politiske Valgret og Valgbarhed” – tale af Johanne Meyer, 1888 (Her hos Nielsen og Ørsted, Kampe for ligestilling, Forlaget Columbus, 2021, side 76)
- Uddrag af Frederik Christian Rosenkrantz, 1887 (Her hos Possing, Argumenter imod kvinder – fra demokratiets barndom til i dag, Strandberg Publishing, 2018, side 95)
- Uddrag af Rasmus Strøm, 1886 (Her hos Possing, Argumenter imod kvinder – fra demokratiets barndom til i dag, Strandberg Publishing, 2018, side 94)
- Uddrag af Simone de Beauvoir, Det andet køn, indledning, side 13-14, 1949, Gyldendal, 1976
- Uddrag Suzanne Giese, Derfor Kvindekamp: en bog om kvinders undertrykkelse, Tiderne skifter, 1973 (Her hos: Chakravarty og Mortensen, De danske kvinders historie, side 94)
- Erhvervsfrekvens 1960-2000 (Her hos: Chakravarty og Mortensen, De danske kvinders historie, side 83)
- Tabel over ændring i antal af tekniske apparater til hjemmet i procenttal for hele landet (Her hos: Chakravarty og Mortensen, De danske kvinders historie, side 80)
- Billede fra Kvindefestival i Fælledparken i København, 1974 (Her hos: Chakravarty og Mortensen, De danske kvinders historie, side 85)
- Reklame for Femølejren, 1977 (Her hos: Chakravarty og Mortensen, De danske kvinders historie, side 86)
- Uddrag af sangen Mors lange cykeltur af Trille, fra albummet Hej Søster, 1976 (Her hos: Chakravarty og Mortensen, De danske kvinders historie, side 85)
- Fredrik Bajer i Folketinget, 9. november 1886, fra danmarkshistorien.dk (Link:
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/fredrik-bajer-i-folketinget-9-november-1886#:~:text=november%201886%20fremsatte%20venstrepolitikeren%20Fredrik,at%20give%20valgret%20til%20kvinder.)
- Lovforslag om kvinders valgret fra 7. oktober 1887, fra danmarkshistorien.dk (Link: https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/lovforslag-om-kvinders-valgret-fra-7-oktober-1887)
- Uddrag fra interview med Helle Thorning-Schmidt i Hendes Verden, 20. april 2021
(link: https://www.alt.dk/artikler/helle-thorning-schmidt-om-politik-opvaekst-og-boern/3000204)

Andet:
- Dokumentar: Det stærke køn, episode 2, 1975 (40 min) https://www.dr.dk/drtv/se/det-staerke-koen_-hvad-er-et-hjem-uden-en-mor_426290

Forløbets omfang: 45 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Søge information
  • Diskutere
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Selvtillid
  • Initiativ
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • Åbenhed og omgængelighed
  • IT
  • Internet
Væsentligste arbejdsformer
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
Titel 9 Forløb 9. De satans kvinder - del 2

Studieplan kommer - der eksamineres ikke særskilt i denne del af forløbet om kvinder i historisk perspekiv
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Forløb 10: Kronologiforløb

Kronologiforløb

Forløbet har et formål at skabe overblik og repetere de otte forløb, der kan trækkes til eksamen.

Der laves ikke selvstændige eksamenssæt på baggrund af kronologiforløbet, men visse kilder gennemgået i forløbet indgår i studieplanerene for de relevante forløb og er den del af det gennemgåede stof.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer