Holdet 2022 id/d - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Sankt Annæ Gymnasium
Fag og niveau Idræt C
Lærer(e) Christina Birkedal
Hold 2022 id/d (1d id, 2d id, 3d id)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Cha cha cha
Titel 2 Yogaflow og opvarmning
Titel 3 Boldspil for alle
Titel 4 Ultimate
Titel 5 Stepaerobic
Titel 6 Funktionel crossfittræning
Titel 7 Træningsprojektet - løb og bevægelse med glæde!
Titel 8 Performancedans og moderne dans
Titel 9 Volley
Titel 10 Fortsættelse på performancedans og repetition

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Cha cha cha

Cha cha cha

Færdighedsområde: Musik og bevægelse

Moduler: 8

Eleverne arbejder i forløbet med cha cha cha som dansestilart med særligt fokus på de karakteristika som kendetegner cha cha cha som f.eks. udtryk, taktslag, rytme, 8 -talsbevægelser og attitude. Eleverne arbejder desuden med forskellige dansefatninger, dansens historiske udvikling (teoretisk niveau) samt refleksioner over mestringsniveau og træningstid med afsæt i figuren om motoriske læringsforløb.
I den praktiske del af forløbet gennemgår vi grundtrin, hoftens bevægelser (8-tal), taktslag, rytme, forfodens placering, variationer som new yorker, spotturn, chase, three cha chas, damedrejning, hand to hand (omvendt NY) og turkish towel. Der kan stilles eksamensspørgsmål til både det teoretiske og praktiske arbejde.
Vi arbejder desuden med at sammensætte små sekvenser af de tillærte variationer, men det er hensigten at eleverne primært tillærer variationerne i de første par moduler for selv at sammensætte en sammenhængende, flydende og dansende koreografi frem mod showtime
I slutningen af forløbet arbejder eleverne med at sammensætte deres egen flydende cha cha cha koreografi i par – netop dansekoreografien giver eleverne mulighed for målrettet at arbejde i dybden med den æstetiske og kreative kompetence, som både skabere og modtager af dansekoreografierne. Forløbet afsluttes med et stort showtime-/afdansningsbal for alle 1g’er, hvor der både er indmarch, kåringer og måske et besøg af dansere udefra. Til showtime viser eleverne nogle af de lærte variationer plus minimum én ny variation. I både modulerne frem mod showtime (forskellige øvelser) og til selve showtime arbejder eleverne målrettet med at udvikle deres performative kompetencer, da vi blandt arbejder med kropssprogets betydning for formidling af dansekoreografien til modtageren.


Faglige tekniske mål
• At beherske grundrytme i cha cha cha (kunne finde takten i forskellige musikstykker indenfor 3/4 og 4/4). Bevægelser i takt til musikken og begynde på det korrekte taktslag i musikken
• At beherske centrale færdigheder indenfor cha cha chas tekniske færdigheder mht. forfodens placering i jorden, bens og hoftens placering (8-tals bevægelser).
• Kunne demonstrere og danse med forskellige dansefatninger herunder lukket fatning, dobbelt håndfatning, enkelt håndsfatning og ingen fatning).
• Æstetiske træk:
- Det ben man har vægten på er strakt med hoften i 8-tals bevægelser (Man flytter hoften fra side til s   side, så hoften er i den side, hvor man har vægten).
- Forfoden placeres først jorden
- Strakte og elegante arme
• Holdning:
- Kvinden har begge overarme løftet til vandret ved lukket fatning
- Man kigger hinanden i øjnene.
• At beherske flere forskellige dansevariationer i hver dans (grundtrin, new yorker, spot turn, damedrejning, three cha chas, chase, omvendt new yorker , turkish towel).
• At kunne udføre en cha cha cha danserutine opbygget omkring de tillærte trin og variationer  
• At kunne kunne føre en partner/blive ført af en partner

Teoretiske faglige mål
• At kunne redegøre for standard/latin danse herunder forskellen på latindanse og standarddanse
• At kunne redegøre for cha cha cha som dansestilart (fokuspunkter som f.eks. fodens placering og hoftens bevægelser), samt vise kendskab til dansens særlig udtryk og attitude
• At kunne redegøre for den kronologiske og historiske udvikling af dans som bevægelses
• At kunne redegøre for forskellige dansefatninger herunder lukket fatning, dobbelt håndfatning, enkelt håndsfatning og ingen fatning).

Litteratur:
Yubio (Pardans)
Dansens historiske udvikling: file:///Users/laerer/Downloads/Dansens%20udvikling%20fra%20Dans%20faktalink.pdf
Faser i motoriske læringsforløb: file:///Users/laerer/Downloads/Faser%20i%20motoriske%20l%C3%A6ringsforl%C3%B8b.pdf

https://www.youtube.com/watch?v=SHbBn7uRUrk
http://www.ballroomdancers.com/Dances/info.asp?sid=8
http://www.ballroomdancers.com/Dances/info.asp?sid=29
https://www.youtube.com/watch?v=f2rGRzXZjZ0&ab_channel=SocialDanceOnline
https://www.youtube.com/watch?v=tWnmRqSL5Z4&list=UUL7nobMkPOo-6aCt1PtZ9bg&index=11



Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 1 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Yogaflow og opvarmning

Faglige mål for forløbet i opvarmning og yogaflow

Faglige fokuspunkter i praksis i opvarmning til musik:
• At arbejde med at koordinere nye bevægelsesmønstre i form af et alment opvarmningsprogram – kropsbevidsthed.
• At opnå overblik over fælles opvarmningskoreografi og timing i forhold til musikken
• At kunne opnå kvalitet i bevægelserne i eget opvarmningsprogram.
• At kunne deltage aktivt i et praksisfællesskab.
• At kunne sammensætte og formidle egen opvarmningskoreografi.
• At kunne give feedback på koreografi.

Faglige fokuspunkter teoretisk i opvarmning til musik:
• At kunne forklare, hvad der sker med kroppen under opvarmningen.
• At kunne forklare den fysiologiske baggrund for at varme kroppen op.
• At kunne anvende begreber og reflektere over motoriske læringsfaser i forløbets praksis
• At kunne udvælge musik, der passer til øvelser og omvendt.
• At kunne reflektere over egen deltagelse i praksisfællesskab.


Faglige fokuspunkter i praksis i yogaflow:
• At arbejde med at koordinere nye bevægelsesmønstre i form af specifikke yogavariationer (solhilsen, kriger 1, 2 og 3, træet, balanceøvelse i par, båden, omvendt planke, planke med fokus på arme og crow pose og lyset).
• At give indsigt i yogaens verden i form af praksis arbejde og afspænding
• At opnå bevægelseskvalitet i et fælles yogaprogram
• At kunne deltage aktivt i et praksisfællesskab.
• At kunne sammensætte og formidle egen yogakoreografi i par.
• At kunne give feedback på yogaøvelser.

Faglige fokuspunkter teoretisk i yogaflow:
• At tilegne sig en teoretisk forståelse for yogaens oprindelse, historie og principper.
• At kunne forklare de fysiologiske - og muskulære træningseffekter ved at dyrke yoga.
• At kunne anvende begreber og reflektere over motoriske læringsfaser i forløbets praksis



Pensum:
• Kompendium i ”opvarmning” (uddrag fra idræt C).
Yubio
• Figur ”Faser i motoriske læringsforløb”.: file:///Users/laerer/Downloads/Faser%20i%20motoriske%20l%C3%A6ringsforl%C3%B8b.pdf
• Hvad er yoga?: https://s3.amazonaws.com/yogaudstyr_ebog/yogaforsportsfolk_ebog.pdf http://denstoredanske.dk/Sprog,_religion_og_filosofi/Religion_og_mystik/Indiske_religioner/yoga
• Sådan påvirker yoga din krop: https://www.dgi.dk/fitness/fitness/artikler/saadan-paavirker-yoga-din-krop
• Solhilsen: https://www.youtube.com/watch?v=347Mr4n_4w4
• Kriger 1: https://www.youtube.com/watch?v=_bm5MnfpMO4
• Kriger 2: https://www.youtube.com/watch?v=UlLV4ZzHkLM
• Træet: https://www.youtube.com/watch?v=WZ82GuSb9hc
• Bridge pose: https://www.yogajournal.com/poses/bridge-pose/
• Yoga squat: https://www.youtube.com/watch?v=fjzH1bd53lU’Halvmånestilling: https://www.youtube.com/watch?v=sO69kXlTrhU
• Ørnen: https://iform.dk/traening/yoga/yoga-oevelser/oernen
• Kriger 3: https://www.youtube.com/watch?v=WZ82GuSb9hc
• Båden og buen: https://www.youtube.com/watch?v=WZ82GuSb9hc
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Boldspil for alle

Faglige krav
Formålet med forløbet er gennem forskellige småspil at udvikle elevernes boldkompetencer generelt og samtidig skabe indsigt i de fælles taktiske, tekniske, psykiske og sociale kvaliteter, der findes i boldspil. Herunder fokuseres der bl.a. på roller, spilbarhed, bredde/dybde, mandsopdækning og zoneforsvar. Forløbet skal bygge bro til ultimateforløbet i 2g, hvor fagbegreberne fra dette forløb gentages og afprøves.

Bedømmelseskriterier og faglige krav
Spillene i boldbasis fokuserer på de basale taktiske og tekniske færdigheder på tværs af boldspil. I disse spil er samarbejdet væsentligt for at det kan komme til at fungere. Boldspillene kræver en høj grad af samarbejde.
• Samspil (aflevere - modtage)
• Driblinger med hænder og fødder
• Rolleforståelse
• Spilbarhed herunder løbebaner, placeringsevne og temposkift         
• Bredde - dybde (bevægelse med og uden bold)
• Kommunikation (verbal og nonverbal)        
• Boldspilsfaser herunder forsvarsspil
• Boldspilsfamilier med fokus på kaosspil


Litteratur:
Boldspilskompendium (SAG) og boldspilteori PDF.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Ultimate

Færdighedsområde: Boldspil

Formålet med ultimateforløbet er en grundlæggende indføring i de vigtigste bestanddele af ultimate. I de første moduler arbejdes der med de basale kaste- og gribeteknikker, og i de følgende lektioner bygges ovenpå, hvor både forsvars- og angrebsmuligheder øves - herunder begreberne ’handler’, ’cutter’, cut i kamp, spilbarhed, kommunikation og give and go.  Introduktion til stack.

Det teoretiske fokus i forløbet inkluderer både et historisk perspektiv samt et idrætspsykologisk perspektiv. Der arbejdes med ultimate i et historisk perspektiv ved at se på spillets udvikling samt mottoet: ”spirit of the game”. Der vil desuden arbejdes på den generelle boldspilsforståelse som f.eks. spilbarhed, bredde, dybde, kommunikation på banen. I forløbet vil eleverne også arbejde med ultimate fra en mere idrætspsykologisk vinkel ved at arbejde med forståelsen ved at indgå i et praksisfællesskab og roller - herunder begrebet kohæsion, der skelnes mellem opgavekohæsion og social kohæsion


Forløbsprøven tager udgangspunkt i de gennemgåede elementer (både tekniske og taktiske/teoretiske) og selvfølgelig evnen til at kunne deltage i det færdige spil.


Faglige mål fra lærerplanen:   
Gennem alsidig undervisning opnå god fysisk kapacitet og i forbindelse hermed kunne redegøre for centrale begreber inden for træning og idrættens discipliner
Beherske centrale færdigheder inden for færdighedsområde boldspil
Indgå i og opnå forståelse for egne og andres roller i forskellige, idrætsspecifikke samarbejdsrelationer


Praktiske fokuspunkter i forløbet:  
- Beherskelse af baghåndskast til makker 5-10 meter væk med god præcision
- Kendskab til forhåndskast – og nogenlunde beherskelse og mulig aflevering til makker 5-10 meter væk
- Kendskab til hammerkast og mulig aflevering til makker 5-10 meter væk
- Beherskelse af pandekagegrebet hvis discen afleveres korrekt
- Gribe disken med pincetgreb hvis afleveringen ligger til det
- Du skal vide, hvad det vil sige at være ”handler” og ”cutter”
- Du skal kunne pivotere under pres og aflevere til makker
- Udføre et ”cut” samt give and go under modtagelse af en aflevering
- Placering og bevægelse på banen og kunne gøre sig spilbar (bredde og dybde)
- Indgå i en kamp  


Teoretisk fokus – et idrætspsykologisk perspektiv og et idrætshistorisk perspektiv:  
- Taktisk kendskab til basale regler, ultimates historie samt mottoet: ”spirit of the game” og fairplays betydning for spillet.  
- Taktisk evne til at gøre sig spilbar i de tomme rum
- Redegøre for mand-mand forsvar – kendskab til stack.  
- Refleksion over roller og fairplays betydning for spillet
- Evne til at indgå i forskellige typer samarbejdsrelationer i spillet
- Forståelse for at indgå i et praksisfællesskab herunder begrebet kohæsion, der skelnes mellem opgavekohæsion og social kohæsion


Litteratur: Yubio og diverse videoer.

Bedømmelseskriterier:
-Beherskelse af baghånds, nogenlunde beherskelse af forhåndskast og kendskab hammerkast samt gribninger (gennemgået i undervisningen)
- Cutøvelser (cutter og handler) fra timerne der viser afleveringer og gribninger i løb (timing og teknik)
-Pivoritering
- Give and go
- Deltagelse i kampsituation
- Placering på banen i forhold til medspillere og modspillere (forsvar og angreb)
- Bredde og dybde
- Udføre et cut
- Positioner på banen og løbemønstre
-Taktisk timeout, hvor spillerne sætter ord på deres egen og holdets præstation på banen
- Rolleforståelse  
- Relationelle færdigheder



Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Stepaerobic

Undervisningsforløb i stepaerobic
Færdighedsområde: Musik og bevægelse
Moduler: 9-10 moduler

Praktiske fokuspunkter i stepaerobic
• At arbejde med at indarbejde og koordinere nye bevægelser i form af specifikke stepaerobicøvelser blandt andet: A-trin, V-trin, basistrin, curl, knæ, steptouch, tap, jazz, flyv, mambo, over toppen, repeater, lunges, chasse, ski, charleston, sprællemand og ski.
• At kunne følge takten i musikken.
• At opnå god bevægelseskvalitet i fælles og egenproduceret stepaerobic koreografi.
• At kunne deltage aktivt i et praksisfællesskab.
• At kunne sammensætte egen stepaerobic koreografi med fokus på symmetri, intensitet og blokopbygning.
• At kunne udføre og formidle/undervise andre i egen stepaerobic koreografi med fokus på høj bevægelseskvalitet.
• At kunne anvende venstre ben og højre ben som startben.

Teoretiske fokuspunkter i stepaerobic
• At tilegne sig en teoretisk forståelse for stepaerobics historiske udvikling
• At kunne redegøre for og anvende begreberne aerob træning og anaerob træning.
• At kunne redegøre for effekten ved aerob træning.
• At kunne redegøre for og anvende begreberne kontinuerlig træning og intervaltræning på stepaerobic
• At kunne redegøre for de forskellige intensitetszoner.
• At kunne anvende Borg-skalaen.
• At kunne redegøre for begrebet praksisfællesskaber og dets betydning for gruppearbejde
• Motoriske læringsfaser

Kilder:
Yubio: Kapitel 34 om aerobic og stepaerobic samt tilhørende videoer.
Yubio s. 1379 – 1381 om aerobtræning herunder kontinuerlig træning og interval træning
Faser i motoriske læringsforløb
Borgskala
Praksisfællesskaber i idræt: file:///Users/cb/Downloads/idraets-teoreori-8-9-aarg.pdf


Video:
This Aerobic Video Wins Everything (480p Extended)
https://www.youtube.com/watch?v=Zfb7D3S0Unw&list=PL9RGeRhFKLpOCKRcTElAGbXX4nkRey1-1&index=13
https://www.youtube.com/watch?v=ZCCOO7K4WDs&list=PL9RGeRhFKLpOCKRcTElAGbXX4nkRey1-1&index=5
https://www.youtube.com/watch?v=jvzIBEySZC0&list=PL9RGeRhFKLpOCKRcTElAGbXX4nkRey1-1&index=14&ab_channel=AalborghusGymnasium%26HF%28Idræt%29
http://Hink%20over%20steppen
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Funktionel crossfittræning

Undervisningsforløb i funktionel crossfittræning
Færdighedsområde: Nyere og klassiske idrætter
Moduler: 6 moduler

Forløbet
Formålet med funktionel crossfittræningsforløbet er, at eleverne får en indføring i de centrale tekniske øvelser fra crossfit og funktioneltræning. Forløbet inddrager også øvelser og workouts fra den traditionelle funktionel træningsverden. Forløbet bygger på konceptet om styrketræning via konstant varierende funktionelle bevægelser ved høj intensitet og med afsæt i de 10 fysiske domæner:
Kardiovaskulær og respiratorisk udholdenhed, muskeludholdenhed, muskelstyrke, fleksibilitet, power, hurtighed, koordination, behændighed, balance og præcision. På grund af begrænset tid centrerer forløbet sig om muskeludholdenhedstræning, balancetræning samt på tekniktræning (fleksibilitet, koordination, balance og præcision).

Opbygning
Øvelserne er med egen kropsvægt og kettlebells. Hver lektion indeholder desuden forskellige intervalprincipper (WOD). Forløbsprøven tager udgangspunkt i de gennemgåede tekniske øvelser og de forskellige måder at sammensætte træningen på.

Praktiske fokuspunkter i funktionel crossfittræning
o At kunne udføre specifikke funktionelle crossfittræningsøvelser tekniske korrekt – både øvelser med egen kropsvægt og kettlebells.
o Opvarmningsøvelser som good morning, worm walk, svingøvelser for arme og hoftebøjeren, balanceøvelser, styrke og lidt pulstræning i form af jumping jacks og let løb.
o Øvelserne er blandt andet:  Air squat, push-ups, atomic-situps, upright-row med KB triceps dips, lunges, singlelunders og doubleunders, lateral lunges faldskærm, russian twist, jumping jacks, og planke op og ned, KB swing, squat to high pull med KB, clapping-push up, triceps dips, dødløft mere.
o Have indgående kendskab til teknikken i squat, KB-swing og squat to high pull og kunne fejlrette andre.
o Kunne sammensætte og præsentere en alsidig WOD, hvor du kan fremhæve hvilke kriterier der er i særlig fokus.
o At opnå bevægelseskvalitet i øvelserne – herunder fokus på korrekt teknisk udførelse – øvelserne kan laves i forskellige sværhedsgrader
o At kunne deltage aktivt i et praksisfællesskab f.eks. i WOD’s og fejlretning- herunder støtte, motivere og korrigere klassekammerater
o At opnå en bedre fysisk muskelstyrke.

Teoretiske fokuspunkter i funktionel crossfittræning –et historisk – og samfundsmæssigt fokus
o At tilegne sig en teoretisk forståelse for crossfits historiske udvikling og organisering samt crossfits træningsformål/kendetegn
o Kendskab til de 10 fysiske domæner, der definerer sportsgrenen
o At kunne redegøre for forskellige måder at sammensætte en funktionel crosstræningsworkout og anvende begreberne: WOD, AMRAP, fight gone bad, TABATA, EMOM
o At kunne redegøre for og reflektere over ”Krop og identitet” med afsæt i blandt andet Ziehes og Giddens teorier om krop og identitet i det senmoderne samfund (Strong is the new skinny) fra Yubio-bogen.

Litteratur: Yubio , kapitel om X-fit og diverse You-tube videoer.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Træningsprojektet - løb og bevægelse med glæde!

Forløb: Træningsprojekt - løb og bevægelse med glæde!

Formålet med forløbet er at eleverne gennemfører et træningsprojekt over ca. 8 uger, hvor eleverne opnår en målbar forbedring i kondition (generelt).
Eleverne skal også kunne lave en træningsplan, udføre den og evaluere planen på baggrund af løbende indsamlet data og gennemført start- og sluttest. Vi taler også om indre og ydre motivation, samt om forskellige sundhedsdef.

Teoretisk skal eleverne vide, hvad der sker i kroppen, når man træner konditionstræning, hvad et kondital er, hvordan man træner kondition og udholdenhed, kende til Sundhedsstyrelsens anbefaling om fysisk aktivitet, og hvilken rolle fysisk aktivitet spiller for et godt liv, samt kunne koble teorien til praksis.

Krav til projektet
• Der skal udføres en konditionstest før og efter forløb
• Der skal nedskrives målsætning for sluttesten.
• Der skal udarbejdes en træningsplan med minimum 2 ugentlige træninger • • Hjemmetræninger af mindst 30 min varighed
• Der skal laves logbog over den gennemførte træning og indsamles data undervejs i forløbet. Det inkluderer resultater af start- og sluttests (med pulsmåling/Borgskala, en ugentlige måling af hvilepuls, oversigt over alle gennemførte løb, herunder tid, længde og kilometertid.
• Der skal til sidst udarbejdes en powerpoint på baggrund af forløbet, hvor forbedring gennemgås, træningsprogrammet evalueres og teoretisk viden inddrages. Powerpointen fremlægges for underviseren.


Pensum
Kompendium: Løb og gå med glæde af CB
https://iform.dk/traening/test-coopertest#top
https://vorespuls.dk/loeb/artikler/saadan-loeber-du-10-20-30-loeb
file:///Users/laerer/Downloads/Kredsl%C3%B8bet%20og%20kondition,%20fra%20DIFs%20Fysisk_tr%C3%A6ning,%20s.%2020-24%20(1).pdf

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Performancedans og moderne dans

Forløb: Performancedans og moderne dans

Færdighedsområde: Musik og bevægelse

Moduler: i alt 10 moduler (opdelt forløb pga vikardækning): Forløbet blev afsluttet i slutningen af 3g.

Praktiske fokuspunkter i forløbet
• At indarbejde og koordinere nye bevægelser i form af en fælles opvarmningskoreografi,
       forskellige små danseøvelser samt specifikke øvelser over gulv (chassè, en, to, tre træ o.
       og frøhop).
•      Contraction-arbejde.  
• At opnå kvalitet i den fælles opvarmningskoreografi og timing i forhold til musikken
        med fokus på at kvalitet i bevægelse handler om rytmen, afspændthed, intensitet, store
        bevægelser (bevægelser der er fyldt ud) og overskud. Det handler om, hvordan man gør
        bevægelserne. ’
• Slowmotion af bevægelser
• At forsøge at udtrykke en følelse via kropslige bevægelser
• At kunne deltage aktivt i et praksisfællesskab.
• At kunne producere og formidle egen perfomancekoreografi i grupper med afsæt i de
        koreografiske principper og planer
• At kunne give feedback på den fælles opvarmningskoreografi

Teoretiske fokuspunkter i forløbet
• At kunne redegøre for og analysere en dansesekvens med afsæt i de koreografiske
        principper
• At kunne redegøre for og analysere de tre niveauer i en dansesekvens
• At kunne anvende begreber og reflektere over motoriske læringsfaser i forløbets
        praksis
• At kunne redegøre for moderne dans som dansestilart samt stilartens historiske
        udvikling.


Pensum
Moderne dans og performancedans kompendium
https://www.youtube.com/watch?v=hIlEb4gkIs4
https://www.youtube.com/watch?v=mRUzW3h7E70&ab_channel=SimonNiemann
file:///Users/cb/Downloads/Kort%20om%20moderne%20dans%20(2).pdf
https://www.youtube.com/watch?v=FPwy4X_6uh0
file:///Users/cb/Downloads/Faser%20i%20motoriske%20l%C3%A6ringsforl%C3%B8b%20(3).pdf
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Volley

Volleybeskrivelse

● Parvise og kontrollerede fingerslag
● Parvise og kontrollerede baggerslag
● Teknikbane (her får man hjælp af en anden gruppe). Lang - kort - lang.
● Servemodtagningsøvelse med angreb. Grib 2. bolden. I laver 10 i træk og så bytter I.
● Venskabelig kamp mod en anden gruppe, dvs. at I spiller TIL hinanden og får den til at køre så mange gange som muligt. 2. bolden må gribes af hæveren. Den samme person på max serve 3 gange i træk. Når man har ‘vundet’ en serv tilbage, roterer man. Husk at rotationen er MED uret.

Det bedømmes du på:
● Teknik ved fingerslag:
● Dine fingre er spredte og spændte.
● Bolden tages højt (ved panden).
● Bolden spilles højt og kan let spilles videre på.
● Teknik ved baggerslag:
● Dine arme er strakte.
● Det er dine ben, der arbejder.
● Dine hænder er foldet korrekt.
● Bolden spilles højt i luften, så den er let at spille videre på.
● Teknikbanen:
● Du løber mellem positionerne, men står helt stille når du tage tage bolden, så den roligt spilles tilbage til ‘hjælperen’.
● Du kommer ind bag bolden, når du spiller, så din krop altid peger hen i retning af modtageren.
● Du spiller høje bolde som nemt kan gribes.

● Servemodtagningsøvelsen:
● Du kan lave en blød og præcis underhåndsserv fra badmintonbaglinjen over til modtageren.
● Du modtager bolden med baggerslag op til hæveren.
● Som hæver viser du, at du forstår spillets flow ved at kaste bolden langs med nettet til et angreb og IKKE tilbage i banen.
● Angriberen laver korrekt tilløb (højre, venstre-højre (for højrehåndede)). Angriberen har tobensafsæt. Angriberens hånd er stor, fingrene udstrakt og spændt. Hele håndfladen rammer bolden.
● Kamp:
● I demonstrerer en god holdånd.
● I har en klar rollefordeling og påtager jer jeres roller i spillet.
● I viser forståelse for spillet og flowet ved så vidt muligt at:
■ spille 3 gange
■ hæveren tager altid 2. bolden
■ hæveren hæver/ kaster bolden langs nettet
■ I roterer den rigtige vej
■ I roterer når I har ‘vundet’ bolden tilbage igen, så en ny person server

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Fortsættelse på performancedans og repetition

Forløb: Performancedans og moderne dans

Færdighedsområde: Musik og bevægelse

Moduler: i alt 10 moduler (opdelt forløb pga vikardækning): Forløbet afsluttes i slutningen af 3g lige inden repetition.

Praktiske fokuspunkter i forløbet
• At indarbejde og koordinere nye bevægelser i form af en fælles opvarmningskoreografi,
       forskellige små danseøvelser samt specifikke øvelser over gulv (chassè, en, to, tre træ o.
       og frøhop).
•      Contraction-arbejde.  
• At opnå kvalitet i den fælles opvarmningskoreografi og timing i forhold til musikken
        med fokus på at kvalitet i bevægelse handler om rytmen, afspændthed, intensitet, store
        bevægelser (bevægelser der er fyldt ud) og overskud. Det handler om, hvordan man gør
        bevægelserne. ’
• Slowmotion af bevægelser
• At forsøge at udtrykke en følelse via kropslige bevægelser
• At kunne deltage aktivt i et praksisfællesskab.
• At kunne producere og formidle egen perfomancekoreografi i grupper med afsæt i de
        koreografiske principper og planer
• At kunne give feedback på den fælles opvarmningskoreografi

Teoretiske fokuspunkter i forløbet
• At kunne redegøre for og analysere en dansesekvens med afsæt i de koreografiske
        principper
• At kunne redegøre for og analysere de tre niveauer i en dansesekvens
• At kunne anvende begreber og reflektere over motoriske læringsfaser i forløbets
        praksis
• At kunne redegøre for moderne dans som dansestilart samt stilartens historiske
        udvikling.


Pensum
Moderne dans og performancedans kompendium
https://www.youtube.com/watch?v=hIlEb4gkIs4
https://www.youtube.com/watch?v=mRUzW3h7E70&ab_channel=SimonNiemann
file:///Users/cb/Downloads/Kort%20om%20moderne%20dans%20(2).pdf
https://www.youtube.com/watch?v=FPwy4X_6uh0
file:///Users/cb/Downloads/Faser%20i%20motoriske%20l%C3%A6ringsforl%C3%B8b%20(3).pdf
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer