Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er)
|
2022/23 - 2024/25
|
Institution
|
Sankt Annæ Gymnasium
|
Fag og niveau
|
Idræt C
|
Lærer(e)
|
Jeppe Nilaus Larsen, Line Juul Hansen
|
Hold
|
2022 id/f (1f id, 2f id, 3f id)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel
1
|
Akroyoga
Formålet med forløbet er at give eleverne en introduktion til akroyoga, som består af yoga, akrobatik og thai massage. Det centrale i forløbet er tillid, samarbejde og kommunikation, men eleverne får gennem forløbet også trænet deres kropskontrol, balanceevne, muskelstyrke og smidighed. Samtidig er der fokus på at ryste de nye 1.g-klasser sammen, skabe tryghed ved kropskontakt og skabe selvtillid og tillid mellem eleverne.
Vi har i forløbet arbejdet med kropsbevidsthed, hvordan man skaber tillid i relationer, kommunikerer både verbalt og nonverbalt, kan balancere med hinanden og spotte sikkert. Mere konkret har eleverne arbejdet med positionerne bird, chair, high flying whale, foot-to-chin, candle stick, straddle bat og overgange mellem variationerne – herunder også pop fra high flying whale til chair. Vi har også arbejdet med den terapeutiske del af akroyoga, hvor vi bl.a. har arbejdet med massage og afspænding, men også med flying therapeutics som f.eks. folded leaf.
Eleverne bliver i forløbet bedømt på deres evne til at:
• Opbygge tillid hos andre og skabe et trygt rum.
• Vise forskellige positioner og overgange som flyver og/eller base.
• Spotte sikkert og korrekt.
• Bidrage til at skabe et velfungerende samarbejde.
• Kommunikere både verbalt og nonverbalt på en positiv og effektiv måde.
Teoretisk skal eleverne vide noget om:
• de tre positioner i akroyoga (flyver, base og spotter).
• Forskellige greb og de 5 gyldne regler for spotting.
• Hvad der kendetegner god kommunikation i akroyoga.
• Teknikken i de forskellige positioner og overgange, og hvordan man kan forbedre det.
• Forskellige former for therapeutics.
Akroyoga er ikke en konkurrencesport, og målet er heller ikke I sig selv at ”gennemføre” en bestemt position. Det handler i og for sig mere om den kropslige oplevelse, processen på vej til målet og samspillet med de andre på holdet. Derfor er selve den tekniske udførelse af positionerne også kun et blandt flere parametre, som eleverne bliver bedømt på i forløbet.
Omfang: ca. 11 sider.
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
Titel |
Afleveringsdato |
Akroyoga
|
13-01-2023
|
|
Omfang
|
Estimeret:
6,00 moduler
Dækker over:
6 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
2
|
Opvarmning
Formålet med forløbet er, at eleverne opnår teoretisk og praktisk viden om, hvordan man konstruerer et opvarmningsprogram, så de bliver i stand til at lave deres eget opvarmningsprogram og evaluere kvaliteten af andres. Der har i forløbet været fokus på kvaliteten af bevægelserne i opvarmningsprogrammet, at bevægelserne passer til musikken, at man bliver varm i hele kroppen efter at have gennemført programmet, og at der er en fornuftig progression.
Eleverne har i grupper konstrueret et opvarmningsprogram, som de har optaget på video og afleveret. Vi har også trukket lod og fundet 2 grupper, som har undervist klassen i deres opvarmningsprogrammer og fået feedback fra resten af klassen, som har arbejdet med at evaluere opvarmningsprogrammerne og give god feedback..
Omfang: 4 sider.
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
Titel |
Afleveringsdato |
Video af opvarmningsprogram
|
24-02-2023
|
|
Omfang
|
Estimeret:
3,00 moduler
Dækker over:
3 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
3
|
Ultimate
Formålet med forløbet er at introducere eleverne til ultimate, de mest basale tekniske og taktiske færdigheder inden for spillet, samt give dem en forståelse for ånden i ultimate (the spirit of the game).
Der har i forløbet været arbejdet med baghåndskast, forhåndskast, pincetgreb og pandekagegreb, samt at man pioterer og cutter i spillet og bruger banens bredde og dybde (give and go).
Taktisk har der været arbejdet vertical stack og force, og det forventes at eleverne har styr på det i teorien og kan forevise principperne i øvelser, men ikke at de kan anvende det i tempo i kamp.
Teoretisk forventes det også, at eleverne kender til spillets regler og kan dømme selv, og at de kender til "the spirit of the game" og spillets historie. Vi har også snakket om, hvilken type boldspil ultimate er, og mere idrætsociologisk om, hvilken type af mennesker, der spiller ultimate.
I forløbet har der også været arbejdet med roller - både de formelle (handler og cutter) og uformelle (leder, skaber af god/dårlig stemning osv.), og hvordan det påvirker et hold, når bestemte roller indtages eller ikke gribes af nogen.
Antal sider: ca. 12 sider
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
Titel |
Afleveringsdato |
Ny opgave
|
17-05-2023
|
|
Omfang
|
Estimeret:
6,00 moduler
Dækker over:
7 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
4
|
Badminton
Formålet med forløbet er at give elevere en grundlæggende indføring i badmintonspillet. Da badminton er en teknisk svær sportsgren, kan det ikke forventes, at eleverne mestrer alle dele af spillet, og der er udvalgt delelementer, som eleverne er blevet undervist i.
På baggrund af undervisningen skal eleverne kunne:
- Bruge korrekt greb i forhånd og baghånd ved nettet, samt korrekt forhåndsgreb til overhåndsslag på baglinjen i isolerede øvelser. Eleverne skal have kendskab til løst greb (fingerpower) og kunne skifte greb under øvelser.
- Kunne bruge fingerpower eller underarmsrotation nogenlunde i isolerede øvelser som lob eller holdt lob.
- Benarbejde til begge hjørner på forbanen og til forhåndssiden på bagbanen (eller lige bagud), samt forspændingshop ved retningsskift i isolerede øvelser.
- Kunne bruge centralbevægelsen ved overhåndsslag, med fokus på rigtig position i forhold til bolden (siden til og træfpunkt over skulder/hoved).
- Kunne udføre en kort baghåndsserv med korrekt teknik.
- Kende til slagene clear, drop, netdrop og lob.
- Kunne udføre slagsekvenser, hvor det er tydeligt at se hensigten med slaget.
- Have en taktisk forståelse for både boldens og egen placering på banen.
Teoretisk har vi arbejdet med reglerne, ide og organisering af badmintonspillet, teorier om individuel toppræstation og forskellige persontyper ift. læring, formålet med centralbevægelsen og med kendskab til den korrekte teknik. Eleverne har også arbejdet med fejlretning og med at give og modtage feedback på baggrund af korte videosekvenser.
Undervisningen har desuden haft fokus på glæden ved spillet, og der er blevet spillet forskellige småspil/kampe i alle moduler.
Forløbet afsluttes med en opgave, hvor eleverne filmer sig selv, mens de laver benarbejde + to slag, som vi trækker lod om. Filmen afleveres på Lectio sammen med et dokument, hvor de beskriver den korrekte teknik, samt et forslag til, hvad de skal arbejde videre med (fokuspunkt til fejlretning).
Omfang: ca. 6 sider.
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
Titel |
Afleveringsdato |
Opgave i badminton
|
04-10-2023
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
11 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
5
|
Performance
Formålet med forløbet er, at eleverne lærer hvad performance som genre er, hvordan man kan arbejde med udviklingen af koreografi, og hvordan de koreografiske principper kan anvendes til at gøre rytmisk bevægelse interessant at se på. Samtidig skulle forløbet gerne give eleverne et anderledes indblik i kroppens bevægelsesmuligheder, skubbe til deres grænser og skabe bevægelsesglæde. I forløbet arbejder vi også med, hvad moderne dans er som stilart, konkret vs. abstrakt dans/historiefortælling, og hvordan kontraster kan gøre dans mere interessant.
Forløbet strækker sig over 7 moduler, hvoraf de første 3 i høj grad er lærerstyret. Her arbejdes både praktisk og teoretisk med forløbets pensum og ”det trygge arbejdsrum”, som så skal gøre eleverne i stand til i de næste 3 moduler at udvikle deres egen performance i grupper. Elevernes performances bliver fremlagt for hele klassen i det 7. modul, og der gives efterfølgende feedback.
Eleverne skal i slutningen af forløbet være i stand til at lave deres egen performance, hvor de koregrafiske principper anvendes meningsfuldt i forhold til det, som de vil udtrykke, og hvor der er fokus på bevægelseskvaliteten og samspillet mellem musik/lyd og bevægelse. Eleverne bedømmes herudover også på deres arbejdsproces og evne til at være ”på” i deres performance.
Faglige mål:
- Gennem alsidig idrætsundervisning opnå god fysisk kapacitet og i forbindelse hermed kunne redegøre for centrale begreber inden for idrættens discipliner og træning.
- Opnå færdigheder inden for udvalgte idrætsdiscipliner og aktiviteter, der tilgodeser færdighedsområdet musik og bevægelse.
- Udvikle kropsbevidsthed.
- Indgå i forskellige typer samarbejdsrelationer og opnå forståelse for såvel egne som andres roller og etiske forhold.
- Kunne demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Kernestof:
- Aktiviteter, der fremmer den fysiske kapacitet.
- Alsidige idrætsdiscipliner og –aktiviteter, der tilgodeser kropsbeherskelse og boldbeherskelse.
- Idrætter, der fokuserer på samarbejde og etik og fremmer selvværd.
- De for undervisningen relevante videnskabelige metoder.
Omfang: ca. 9 sider
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
Titel |
Afleveringsdato |
Synopsis og video idræt
|
11-12-2023
|
|
Omfang
|
Estimeret:
7,00 moduler
Dækker over:
9 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
6
|
Fodbold for alle
Formålet med forløbet er at tillære eleverne enkelte tekniske elementer fra fodboldspillet, som gør spil muligt, og forhåbentlig give alle elever en positiv oplevelse med fodboldspillet. Taktisk er formålet at bringe eleverne til en forståelse af, hvad der bibringer vedvarende boldbesiddelse og gør scoringer mulige, herunder også mere basale overvejelser om spilbarhed og brug af banens bredde og dybde. Der arbejdes med variationer af småspil og tekniske øvelser i arbejdet hen mod et 5 mod 5 spil, som det færdige spil. Derudover inddrages enkelte elementer fra futsal: indspark og tæmninger, og lidt omkring formationer. Forløbet hedder ”Fodbold for alle”, da der i forløbet også er fokus på de relationelle færdigheder, og på hvordan man gør sine medspillere gode, da et af succeskriterierne er, at alle skal have succesoplevelser i forløbet.
Faglige mål:
Tekniske færdigheder:
• Tæmning af bold langs jorden og hvis den hopper lidt (inderside eller fodsål)
• Aflevering af bold (indersideafleveringer). Afleveringer er en relationel færdighed og eleverne skal opnå evne til at vurdere medspillerens evner ift. fart og retning i aflevering.
• Retningsbestemt tæmning med efterfølgende aflevering.
• Driblinger (inderside-, yderside og evt. fodsål med primærben).
• Dækning af egen bold.
• Skud med inderside.
Taktiske færdigheder:
• Forståelse for hvordan bolden drives frem (driblinger/afleveringer), og hvad der er mest effektivt.
• Formationer og positioner på banen.
• Spilbarhed, herunder at kunne udnytte banens bredde og dybde.
• Forståelse for og udførelse af: Bandespil og modløb.
• Defensivt arbejde med højt og lavt pres
Teoretisk har der i forløbet også været fokus på, hvad sundhed er, hvilke sundhedsgevinster fodbold giver, og hvordan fodbold kan bruges til at fremme folkesundheden.
Omfang: ca. 7 sider.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
7,00 moduler
Dækker over:
7 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
7
|
Træningsprojekt
Beskrivelse:
Træningsprojekt med fokus på den aerobe løbetræning.
Vi laver yo-yo udholdenhedstest (biptest) til start og slut. Derefter udfærdiger eleverne et intenderet træningsprogram som afleveres til mig. Jeg giver feedback og eleverne starter for alvor træningsforløbet.
Hver træning på skolen står jeg for og vil introducere forskellige relevante træningsformer indenfor løb. Både forskellige tekniske øvelser og forskellige måder at strukturere træningen på.
Ud over træningen på skolen forventes eleverne at træne ca. 2 gange på egen hånd.
Træningen beskrives i en logbog, så den kan bruges som udgangspunkt for den endelige evaluering af forløbet og rapportskrivningen.
Teorigennemgangen er lavet som indledning til hvert modul.
Faglige mål:
- Fysisk formåen ift. kredsløbskondition og udholdenhed.
- Teoriforståelse med fokus på aerob træning, målsætning og motivation.
Pensum:
- Yubio følgende kapitler:
2.2 Åndedrætssystem og blodkredsløb
2.4 Kost og energi
3.1 Superkompensation
3.2 Arbejdets tre faser
3.3 Opvarmning/nedvarmning
3.4 Aerob træning
3.4.1 Kondital og udholdenhed
3.4.2 Kontinuerlig træning
3.4.3 Intervaltræning
1.2 Er jeg sund?
1.2.1 Arv & miljø
1.2.2 KRAM
1.2.3 Søvn
1.2.4 Oplevet sundhed
1.2.5 Et forskruet kropsideal
1.2.6 Spiseforstyrrelser
1.3 Idræt & sundhed
1.3.1 Fysisk aktivitet hos børn & unge
1.3.2 Fysisk aktivitet hos voksne
1.3.3 Effekter af fysisk aktivitet
1.3.4 Hvor mange, hvem & hvor?
3.4.4 Mærkbare effekter
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
9,00 moduler
Dækker over:
13 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
8
|
Badminton som aerob træningsform
Beskrivelse:
Vi har igennem forløbet fokuseret primært på tekniske og taktiske facetter af badmintonspillet. Derudover har vi koblet badminton til den aerobe træning, som vi har beskæftiget os med ifm. træningsforløbet, og set på hvordan fysiologien gør sig gældende i denne sportsgren sammenlignet med det træningsforløb klassen lige har gennemført.
I den praktiske del af forløbet har vi lagt vægt på følgende elementer:
- Benarbejde til både for- og bagbane samt placering og forberedelse til slag (spilcentrum og splitstep).
- Netdrop og lob, både som isoleret øvelse og i mere sammensatte øvelser (slagserier, som bundne slag i starten af en kampduel).
- Clear, drop og smash, primært som isoleret øvelse, hvor hver enkelt elev kan vise og forklare slagene i enkle isolerede øvelser, men ikke nødvendigvis udføre dem i sammensatte slagsekvenser og kamp.
- Kort baghåndsserv.
- Lang forhåndsserv.
- Regler både i single og double
- Taktiske overvejelser ifm. både double og singlespillet.
I den teoretiske del af forløbet har vi repeteret den teori vi var igennem ifm. træningsprojektet, bare oversat til badmintonsporten.
Her har vi berørt hvordan fysiologien spiller ind på præstationen i badminton sammenlignet med det træningsforløb klassen lige har gennemført.
Badminton er ift. de fysiologiske krav en mere sammensat sportsgren end løb. Men aerobe faktorer har stadig stor betydning for en badmintonspiller, efterhånden som kampen skrider frem.
Faglige mål:
- At kunne forklare og udføre udvalgte slag i badminton, både greb, benarbejde, ketcherbevægelse og træfpunkt. Ift. slag fra bagbanen primært i enkle isolerede øvelser. Ift. slag fra forbanen også i mere sammensatte øvelser og kamp.
- At kunne serve både en kort og en lang serv - igen både ift. bearbejde, greb, ketcherbevægelse og træfpunkt. Specielt den korte serv skal gerne serves med kvalitet (tæt over nettet, lander fremme i servefeltet).
- At kende reglerne i badminton, herunder linjerne i double og single, samt tællingen og servepositionen. Igen både i double og single.
- At kende taktiske overvejelser ifm. single- og doublespillet. Herunder spilcentrum i single samt "side-om-side" vs. "for-og-bag" i double og brugen af disse positioner i løbet af en duel.
- At kende til spillets oprindelse og udbredelse gennem tiden.
- At kunne sætte kendte begreber omkring arbejdsintensitet, puls, iltoptagelse mm. ind i en badmintonkontekst med referencer til det træningsforløb som vi lige har været igennem.
Pensum:
Følgende kapitler i Yubio er opgivet som pensum:
- 22.1 Badmintons historie
- 22.2 Regler, ide & organisering
- 22.3 Øvelser
- Pensum vedr. menneskets fysiologi og træningslære fra det foregående forløb, træningsprojektet.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
8,00 moduler
Dækker over:
9 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
9
|
Dansens historie
Beskrivelse:
Vi sætter gennem 3 nedslag i forskellige dansestilarter fokus på dansens historie og udvikling fra Lanciers i kvadriller og de 5 ture over Jive i par med grundtrin og variationer til Hiphop med en koreografi, lavet i gruppe, men danset individuelt.
Undervejs ser vi på danens historie og udbredelse samt det udtryk som tilstræbes i dansen.
Sidst sættes alle elementer sammen til en samlet performance, hvor dansene danses lige efter hinanden.
Undervejs arbejdes med udtryk gennem bevægelser ift. musikken.
I Lanciers er det fornemme, galante og kontrollerede i højsædet. Turene og de enkelte trin skal kunne udføres med elegance og timing ift. musikken.
I Jive er udtrykket et helt andet og mere energisk. Der danses oppe på fødderne med stor aktivitet i knæ og hofte. Dansen er en pardans, hvor et grundtrin danner udgangspunkt for dansen, og hvor forskellige variationer skaber forskellige bevægelser rundt på gulvet, i forskellige planer, overfor hinanden og ved siden af hinanden.
I hiphop er udtrykket igen helt forandret ift. jive. Der danses individuelt i en gruppe. Dansens udtryk er tæt knyttet til musikken og hele den kultur der er omkring hiphop. Vi arbejder med en lille fælles koreografi og derefter med måder at sætte den i scene vha. poses og bevægelse til og fra den fælles opstilling.
Faglige mål:
- Kendskab til historie og stil inden for hver enkel dans.
- Evne til at omsætte den teoretiske viden om historie og stil til bevægelse, hvor dansens udtryk afspejler det ideal som beskrives i pensum.
- Rytmisk sikkerhed inden for hver enkel dans, herunder at kunne følge musikken både ift. puls og periode.
- Mere specifikt skal alle ture i Lanciers kunne danses. I jive skal eleverne kende grundtrin og de udvalgte variationer, som er gennemgået og illustreret i pensum. I hiphop skal eleverne kunne danse den korte lille serie der er lært i fællesskab samt skab en intro og en outrosekvens til samme serie.
Pensum:
Følgende kapiteler fra Yubio opgives som pensum:
- 31.2 Les Lanciers 1364
31.2.1 Første tur - La Dorset 1366
31.2.2 Anden tur - La Victoria (Komplimentturen) 1367
31.2.3 Tredje tur - Les Moulinets (Damemøllen) 1368
31.2.4 Fjerde tur - Les Visites (Visitturen) 1369
31.2.5 Femte tur - Les Lanciers (Herremøllen) 1370
31.2.6 Indmarch 1371
- 32.1 Standard & latin 1383
- 32.3 Jive (latin) 1394
32.3.1 Musikforståelse og teknik 1394
32.3.2 Grundtrin og varianter 1396
- 33.1 Hiphoppens historie 1423
- 33.2 Hiphop- og breakdance 1425
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
7,00 moduler
Dækker over:
9 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/25/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d52682775231",
"T": "/lectio/25/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d52682775231",
"H": "/lectio/25/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d52682775231"
}