|
Titel
7
|
Ulighed i Danmark og USA
Forløbet er todelt på den måde, at størstedelen af forløbet har handlet om ulighed og levevilkår i Danmark, mens den sidste del af forløbet har været afviklet i forbindelse med SRO og haft fokus på ulighed i USA.
I forløbet har vi både arbejdet med det snævre/gamle ulighedbegreb (økonomisk) og det brede/nye ulighedsbegreb (ulighed i økonomi, kulturelle ressoucer, arbejdsmarkedstilknytning, netværk, stabilitet i familien og sundhed), og eleverne har undersøgt både den økonomiske, demografiske, uddannelsesmæssige og sundhedsmæssige ulighed i Danmark via statistisk materiale, og vi har i den forbindelse også kigget lidt på ulighed i resten af verden for at perspektivere uligheden i Danmark. Det har vi bl.a. gjort ved at kigge på gini-koefficienten for alle verdens lande og snakket om den dokumentar, som vi så i forrige forløb, hvor man kan se, hvordan rige lande økonomisk udnytter fattigere lande og fastholder dem i fattigdom.
I starten af forløbet har eleverne arbejdet med social differentiering og segmentering, og vi har bl.a. arbejdet med livsformer, minervamodellen, socialgrupper, det klassedelte samfund og Bourdieus måde at segmentere på og hans begreber. Eleverne har bl.a. analyseret deres eget gymnasium som felt, vi har set dokumentaren "En vej, to verdener", og vi har undersøgt, hvad der har betydning for om unge får en ungdomsuddannelse og diskuteret, hvordan vi som samfund kan skabe flere mønsterbrydere (herunder forskellige forklaringer på mønsterbrud, social arv/social mobilitet, push- og pullfaktorer).
I forløbet har vi også arbejdet med, hvordan man kan måle ulighed og fattigdom, og vi har i det ene modul arbejdet med udviklingen i børnefattigdom i Danmark og set dokumentaren "Fattige danske børn - den usynlig arv" for at forstå de vilkår, som børnene vokser op under, og nuancere forståelsen for social arv og mulighederne for mønsterbrud.
Vi har også arbejdet med forskellige forklaringer på ulighed (funktionalisme og klasseteori), samt hvilke konsekvenser ulighed har for individet og for samfundet.
I den danske del af forløbet har vi brugt et par moduler på at arbejde med subkulturer, national identiet, geografisk fordeling af indvandrere og hvilke udfordringer der kan være forbundet med det, hvilket er bygget oven på det som eleverne havde om indvandring og integration i 1.g. Vi har bl.a. arbejdet med kammeratskabseffekten i skolerne, symbolsk vold, og set dokumentaren "Det splittede Danmark" samt en del af et afsnit af "Prinsesser fra blokken".
Der har også været en politisk vinkel på forløbet, hvor eleverne har lavet debat og sat sig ind i de danske partier (og ideologiers) syn på, om vi skal gøre noget ved uligheden eller ej, og vi har i fællesskab arbejdet med de teoretiske argumenter for/imod ulighed, f.eks. nedsivning vs. opsivning, og vi har kigget på regeringens nye udspil til skattelettelser, og hvad det vil gøre ved uligheden, samt Socialdemokratiets valgløfte i forrige regeringsperiode om, at uligheden ikke måtte stige, og de politiske tiltag, som alligevel fik den til at stige.
I den del af forløbet, som har handlet om USA, har vi arbejdet med Gilbert og Kahls inddeling af den amerikanske befolkning i socialgrupper, særligt med fokus på gruppen "the working poor". Eleverne har også fået en introduktion til velfærdsmodellerne, som er blevet bragt i spil til at forstå de forskellige levevilkår og forskellen på uligheden i USA og Danmark, og vi har kigget på Rockwoolfondens og Vives modstridende forskning i forhold til, om Danmark er bedre til at skabe mønsterbrydere end USA eller ej, og hvorfor. Vi har også kigget på, hvordan den amerikanske drøm har det i USA, og om den i virkeligheden er nemmere at opnå i Danmark
I sidste del af forløbet har vi i to moduler arbejdet med strukturel racisme i USA og bevægelsen Black lives matter.
Metodisk har eleverne arbejdet med interviews og med at forholde sig kritisk til forskellige måder at opgøre ulighed, fattigdom og mønsterbrud på, samt måde forskellige tal anvendes på i samfundsdebatten (oplæg fra CEPOS). Vi har også arbejdet med komparativ metode i forløbets sidste modul.
Kernestof:
- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark.
- samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd.
- velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning
heraf.
- globalisering og samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin.
- kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling
af forskellige typer data.
- komparativ metode og casestudier.
Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå.
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser.
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold.
- forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre.
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag.
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget
materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere.
- forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig
metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser.
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer
og modeller med brug af digitale hjælpemidler.
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi.
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
Omfang af fagligt stof: ca. 68 sider
|