Holdet 2022 HI/i - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Sankt Annæ Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Anders Troelsen
Hold 2022 HI/i (2i HI, 3i HI, 4i HI)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Intro til historiefaget (ikke eksamensforløb)
Titel 2 Hvordan fortæller vi historien? - Vikingetiden
Titel 3 Fra kongerige til nationalstat 1300-1920
Titel 4 DHO - Heksenes historie
Titel 5 Vejen til velstand
Titel 6 Truslen fra vest
Titel 7 Fra jæger-samlere til landbrugscivilisationer
Titel 8 Israel-Palæstinakonflikten
Titel 9 Vejen til demokrati
Titel 10 Ideologier i konflikt

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Intro til historiefaget (ikke eksamensforløb)

Forløbsbeskrivelse:

Forløbet har til formål at give eleverne indsigt i historiefagets identitet og metode samt træne dem i fagets mest grundlæggende metode; den klassiske kildekritik. Fokus vil i denne forbindelse være på historiefagets identitet som videnskabeligt fag og hvordan man gennem videnskabelig behandling af et kildemateriale kan besvare en historiefaglig problemstilling. Forløbet bygges op omkring en detektivøvelse, hvor eleverne på baggrund af et kildemateriale skal tage stilling til, hvordan og hvorfor Erik Klipping blev myrdet i Finderup lade i 1286.



Indhold:

- Kildekritik
- Førstehånds- og andenhåndskilde
- Primær- og sekundærkilde
- Tendens
- Repræsentativitet
- Kommunikationsanalyse (afsender, modtager, budskab, kontekst, genre, indhold)
- Levn og beretning

Grundbogsmateriale:

- Danmarkshistorien.dk, Anders Bøgh, Erik Klipping 1249-1286, sidst redigeret 2016, https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/erik-5-klipping-1249-1286

- Kim Beck Danielsen, 2006, Fokus Kernestof i historie, Gyldendal, s. 11-13

- Christian Lund og Brian Dupont Andersen, 2021, På sporet af historien, Systime, s. 106-112

Kildemateriale:

- Kildesæt med små uddrag af kilder og fremstillinger om Erik Klippings død
- Kildesæt med kilder til vestfrontens soldaters erindringer om skyttegravene under 1. verdenskrig
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Hvordan fortæller vi historien? - Vikingetiden

VÆSENTLIGSTE HISTORIEFAGLIGE PROBLEMSTILLINGER:
- Hvor stammer vores kendskab til de danske vikinger fra, og i hvilket omfang er der tale om troværdige kilder?
- Er vikingetiden en reel historisk periode eller en konstruktion?
- Hvordan er den kollektive erindring om de danske vikinger?
- Hvordan bruges og formidles vikingetiden i dag?

FORLØBETS FOKUS:
- Kildekritik
- Erindringshistorisk teori og metode
- Historievidenskab og –bevidsthed
- Vikingetiden som periode – reel eller opfundet?
- Diakron og synkron historiografi
- Historiebrug

FAGLIGE MÅL (FRA LÆREPLANEN):
- Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

KERNESTOF (FRA LÆREPLANEN):
- hovedlinjer i Danmarks historie fra antikken til i dag
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder.

SPREDNINGSKRAV:
Forløbet placerer sig i perioden år 500-1400 og fokuserer på Danmarks historie.

MATERIALE:

GRUNDBOGSMATERIALE:
- Hansen, Jensen & Thomsen. Overblik. Danmarkshistorie i korte træk, Gyldendal, 2012, s. 19-30
-Hansen, Anders Lundt, Sølv, Blod og Kongemagt – Bag og vikingetiden, Gyldendal, 2018, s. 102-105 (Om angrebet på Lindisfarne).

KILDER:
- Billeder af Jellingestenene samt deres indskrifter
- Uddrag af Widukind: Saksernes historie, ca. slutningen 900 Uddrag fra
- Alkuin af York, om angrebet på Lindisfarne (Carl Harding Sørensen, Vikinger og togter, Gyldendal 1999, side 81)
- Uddrag af Adam af Bremens Krønike, De hamburgske ærkebispers historie og Nordens beskrivelse, ca. 1070
- Plakat fra DNSAP's Landsstævne 1938
- Dansk valgplakat ved Genforeningen i 1920
- Logoer fra Danefæ, Mad Viking, Holger danske flyttefirma og Stryhns
- Uddrag af Den angelsaksiske krønike 789-954.F6 Link: https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/den-angelsaksiske-kroenike-787-954/

ANDET:
- Petersen, Irene, 'Hvordan så vikingerne egentlig ud?', Videnskab.dk, https://videnskab.dk/sporg-videnskaben/hvordan-sa-vikingerne-egentlig-ud
- “Mød vikingerne. Debat: Hvor går grænserne mellem fiktion og fakta?” fra Nationalmuseet 2018. Link: https://www.youtube.com/watch?v=OUEdI1Ziewo
- 'Did female vikings go on Raids?', Scandinavian Facts, https://scandinaviafacts.com/did-female-vikings-go-on-raids/


FORLØBETS OMFANG: 50 normalsider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Fra kongerige til nationalstat 1300-1920

Forløbet omhandler især politiske udviklinger i Danmark 1300-1920 – med udblik til Europa.

OVERORDNET PROBLEMSTILLING
Hvordan udviklede Danmark sig fra et feudalt middelalderkongerige til en moderne nationalstat?

INDHOLD
- Politiske forhold i Danmark og Europa ca. 1300, herunder begrebet feudalsamfund.
- Centralisering af magten og udviklingen af statsstrukturer i Danmark og Europa fra 1300-tallet til 1600-tallet. Betydningen af byvækst, kirkens kriser, den retslige udvikling og den militære udvikling. Om modstand fra adelen, fx håndfæstninger og oprør (DK).
- Videre statsudvikling: Den suveræne territorialstat 1600-1800. Ideer om suverænitet (Bodin, Hobbes), enevældens indtog i Danmark, den enevældige stat i praksis, fx ensretning af lov og skat, kamp mod korruption, øget regulering af indbyggerne og ideen om staten som selvstændig institution.
- Lidt om andre aspekter af tiden 1660-1800 (landbosamfundet, oplysningstiden)
- Om skiftet fra multietnisk enevældig helstat til nationalstat med folkestyre: Nationalismens opståen (Fr. Rev. og tysk romantik), om nationalisme og nationalromantik i DK, om helstaten og de slesvigske krige, og om styrkelsen af national identitet via skolevæsen, højskolebevægelse mv.
- Om forskellige nationalismeteorier (primordialisme, perennialisme, modernisme, etnosymbolisme)
- Historiebevidsthed, historiebrug og historiesyn

FAGLIGE MÅL (FRA LÆREPLANEN)
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

KERNESTOF (FRA LÆREPLANEN):
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer̶
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder.

GRUNDBOGSMATERIALE
- Anders Troelsen: Konger, krige, stater og folk. Stats- og nationsdannelse i Danmark og Europa 500-1900. Upubliceret manus, Sankt Annæ Gymnasium marts 2022, s14-16 og 18-42.
- Om kildekritik. Handout fra Anders Troelsen og Kasper Ditlevsen: Historielærerens øvelsesbog, Columbus 2017, s56-59.
- Anders Hassing og Christian Vollmond, Fra fortid til historie, Columbus 2013, 12-16.
- Ebbe Kühle: Danmarks historie i globalt perspektiv, Gyldendal 2008, s. 171-175

KILDER
- Ludvig Holberg: Jeppe på Bjerget, akt 1 scene 1.
http://holbergsskrifter.dk/holberg-public/view?docId=skuespill%2FJeppe%2FJeppe_mod.page&toc.depth=1&brand=&chunk.id=act1sc1&toc.id=act1sc1&show.CommentLabel=true
- HC Andersen: I Danmark er jeg født. 1850.
- Blypladen fra Valdemar den Stores grav. 2. indskrift, ca. 1202. Uddrag.
- Poul Helgesen: En kort undervisning til en kristelig forening og forligelse, 1534. Uddrag.
- Ove Malling: Store og gode handlinger af danske, norske og holstenere, 1777. Uddrag.
- F. C. C. Birch: Naturen, Mennesket og Borgeren. Læsebog til Almueskolen, 1837. Uddrag.
- Marie Nielsen: ”For nationens skyld”, tidsskriftet Socialisten, nr. 12. juni 1914. Uddrag.

ØVRIGT
- Grænseland: Kampen om folket (1:4). dr.dk 2020.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 DHO - Heksenes historie

FORLØBSBESKRIVELSE

Forløbet har til formål at give eleverne indsigt i den forestillingsverden, der var karakteristisk for det traditionelle samfund i Danmark før oplysningstiden og moderniseringen. Centrum for forløbet vil være de magiske forestillinger om hekse, monstre, trolddom, gud og djævelen, hvilke prægede samfundets verdensopfattelse på denne tid og som var dybt rodfæstet i den kristne tro. Vi vil beskæftige os med, hvordan og hvorfor synet på trolddom i stigende grad blev radikaliseret under og efter reformationen og kulminerede i de berygtede hekseprocesser, hvor omkring 50.000 mennesker menes at have mistet livet. Forløbet vil slutteligt sætte fokus på hvordan processerne blev afviklet og hvordan den magiske forestillingsverden, selvom den ophørte med at eksistere blandt den uddannede oplyste elite i 1700 bestemt fortsatte med at præge den almene befolkning i Danmark.
Forløbet leder op til DHO og indgår i et samarbejde med dansk, hvor eleverne sideløbende med den historiske udvikling får indblik i, hvordan heksen er blevet portrætteret i litteraturen i 1700- og 1800-tallet såvel som vores egen tid.

INDHOLD

- Historiebrug

- Historiografi
- Erindringshistorie
- Materialistisk og idealistisk historiesyn
- Aktør og strukturfunderet historiefortælling
- Klassisk kildekritik/ det funktionelle kildebegreb

- Magi som begreb
- Den magiske forestillingsverden før oplysningstiden
- Dualistisk verdenssyn/ pluralistisk verdenssyn
- Kirkens vidensmonopol
- Teocentrisk verdensbillede
- Antropocentrisk verdensbillede
- Sekularisme
- Lutheranisme
- Katholicisme
- Radikalisering af trolddomsopfattelsen
- De trolddomsanklagede
- Forskellen mellem elitens og den almene befolknings trolddomsopfattelse
- Historiebrug
- Erindringshistorie


FAGLIGE MÅL (FRA LÆREPLANEN):
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder

KERNESTOF (FRA LÆREPLANEN):
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder.

GRUNDBOGSMATERIALE

- Wittendorff, A. m.fl., 1993, Menneske, samfund, historie, Gyldendal, pp. 148-161

- Thiedecke, J., 2000, Vredens tid, Pantheon, pp. 95-101, 104-113, 117-119, 149-53

KILDER

- Peters, E. (red.), 1980, Heresy and Authority in Medieval Europe, pp. 81-83, Tekst 60: The Lollard Conclusions
- Martin Luther: Om et kristenmenneskes frihed
- Frederiksen, P. m.fl., 2000, Grundbog til historie - verdenshistorien indtil 1750, Systime, pp. 199-201, Tekst 49: Luther om bondekrigen
- Martin Luthers 95 teser mod afladen 31. oktober 1517, Aarhus Universitet, danmarkshistorien.dk, 2017 https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/martin-luthers-95-teser-mod-afladen-31-oktober-1517/  
- Trylleformel fra 1500-tallet til beskyttelse af ens landbrug, 1869,
Dansk folkemindesamlings arkiv,  

- Ohrt, F., 1921, Danmarks trylleformler, Imprimatur, pp. 24, 33
- Trylleformular mod ulykker, Museum Sydøstdanmark, 2022, https://www.museerne.dk/undervisning/gratis-undervisningsmateriale/i-laere-hos-heksen/trylleformular/  
- Afladsbrev underskrevet af Johann Tetzel 1510, Viborg bibliotek, 2022, https://www.viborgbib.dk/afladsbreve-hvad-var-det-noget  
- Kalkmalerier, Vejby kirke, Århus, Tingsted kirke, Udbyneder Kirke ved Mariager, Sæby Kirke i Vendsyssel og Maria Magdalene Kirke på Djursland
- Uddrag af Peder Palladius visitatsbog - Om troldkvinder ca. 1543, Aarhus Universitet, danmarkshistorien.dk, 2016, https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/uddrag-af-peder-palladius-en-visitatsbog-om-troldkvinder-en-formaning-og-undervisning/  
- Christian IV's Trolddomsforordning 12. oktober 1617, Aarhus Universitet, danmarkshistorien, 2016, https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/forordning-om-troldfolk-og-deres-medvidere-12-oktober-1617/  
- Kilder til Køge Huskors, Museum Sydøstdanmark, 2022, https://www.museerne.dk/undervisning/gratis-undervisningsmateriale/hvad-er-en-heks/kilder-til-koge-huskors/  
- Kilder til Maren Splids trolddomssag, Museum Sydøstdanmark, 2022, https://www.museerne.dk/undervisning/gratis-undervisningsmateriale/hvad-er-en-heks/kilder-til-maren-splid/  
- Thiedecke, J., 2000 Vredens tid, Pantheon, pp. 104-106, Sagen mod Anna Lourup
- Thiedecke, J., 2000 Vredens tid, Pantheon, pp. 109-113, Sagen mod Johanne Thomesis
- Grønlund, D., 1973, 2. udg., Historisk efterretning om de i Ribe by for hekseri forfulgte og brændte mennesker, pp. 37-38, 46, Sagen mod Bodild Harchisdatter
- Rowling, J. K., 1997, Harry Potter og de vises sten, Gyldendal, pp. 54, 68-69, 100-102, 104-106

ANDET

- Ebdrup, N., 2008, “Uvished avler magi i hverdagen”, Videnskab.dk, https://videnskab.dk/kultur-samfund/uvished-avler-magi-i-hverdagen  
- Sørensen, J., 2014, Magi er en del af menneskets natur, Videnskab.dk, https://videnskab.dk/kultur-samfund/magi-er-en-del-af-menneskets-natur  
- Kallestrup, L. og Hviid, M., 2017, “Trolddom i Danmark i 1500- og 1600-tallet", https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/trolddom-i-danmark-i-1500-1600-tallet/  
- Holm, B., 2016, “Reformationen i Danmark ca. 1520-39", https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/reformationen-i-danmark-ca-1520-1539/  
- Harry Potter: A History of Magic, BBC 2, 2018, (60 min.) https://www.dailymotion.com/video/x676zap  
- Luther and the selling of indulgences, Youtube.com, (9.31min.)  https://www.youtube.com/watch?v=4t9vugDybDI  
- Luther Official Trailer #1 - Alfred Molina Movie (2003) HD, Youtube.com, (1.58 min.)  https://www.youtube.com/watch?v=Oe84Aolmmcg  


Antal normalsider: 95 ns.









Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Vejen til velstand

OVERORDNET PROBLEMSTILLING
Hvorfor skete det industrielle gennembrud – med hvad det førte med sig af hidtil uhørt velstand – i lige præcis Europa?

INDHOLD
- Om hvordan dele af Europa mellem 1000 og 1760 udviklede et økonomisk liv, der medvirkede til at bane vej for den industrielle revolution.
- Om hvordan moderne videnskab voksede frem i Europa mellem 1500 og 1800, og hvorfor videnskabens fremvækst var central for Europas videre økonomiske udvikling.
- Om i hvilken grad Europas industrialisering var bygget på Europas globale forbindelser (herunder plyndring, slavehandel, slaveri)
- Om hvad industrialiseringen var, om hvordan den forløb og om nogle af de forandringer, den medførte.
- Om hvorfor det ikke var et af de store asiatiske imperier, der blev industrialiseret først.

FAGLIGE MÅL (FRA LÆREPLANEN)
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

KERNESTOF (FRA LÆREPLANEN)
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- politiske og sociale revolutioner̶
- historiefaglige teorier og metoder.

GRUNDBOGSMATERIALER
- Anders Troelsen: Vejen til velstand, upubliceret manus, Sankt Annæ Gymnasium 2023, s1-39.

KILDER
- Figur: Realindkomst pr indbygger i udvalgte lande 1500-1950 (omregnet til 1990 International dollars)
- Tabel: Vækst i Europas BNP pr. indbygger (1800-1913). 1800 = indeks 100.
- Tabel: Europas andel af globalt BNP 1000, 1500, 1820, 1913, 2003
- Jack Goldstone: Why Europe. The Rise of the West in World History, 1500–1850. McGraw-Hill 2009. Uddrag.
- Kehinde Andrews: The New Age of Empire: How Racism and Colonialism Still Rule the World. Penguin Press UK, 2021. Uddrag.
- Tabel. Antallet af slavegjorte afrikanere der via Atlanterhavet ankom til forskellige destinationer i Amerika mellem 1501 og 1866.
- Tabel. Antal dampmaskiner bygget i England i 1700-tallet, efter årti.
- Tabel. Opfindelser og innovationer 1750-1914, samlet antal samt udvalgte landes procentandel heraf.
- Tabel. Den samlede kapacitet af alle dampmaskiner (angivet i tusinde hestekræfter). Udvalgte lande. Udvalgte år fra 1840 til 1896
- Tabel. Indikatorer på økonomisk udvikling i Europa, 1800-1913
- Tabel. Jernbanenettets omfang i udvalgte lande (opgjort i kilometer)
- Tabel. Indbyggertal i en række af de vigtigste europæiske byer i det 19. århundrede (i tusinder)
- Tabel. Opfindelser og innovationer 1750-1914, samlet antal samt udvalgte landes procentandel heraf.
- Figur. Børnedødelighed 1835-2000 i udvalgte lande

ØVRIGE MATERIALER
- Den bevægede Jord. Dokumentar. Instruktion: Lars Becker-Larsen, 2009, 52 min.
- Den industrielle revolution, Dokumentar, BBC 2013. Dokumentaren ligger på mitcfu.dk

OMFANG: 60 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Truslen fra vest

Om hvordan den spirende modernitet udfordrede og forandrede Japan, Kina og Osmannerriget ca. 1840-1920.

OVERORDNET PROBLEMSTILLING
- Hvordan blev Japan, Kina og Osmannerriget i 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet udfordret af Europa og Nordamerikas hastige modernisering? Og hvorfor fik mødet med den europæisk-amerikanske modernitet vidt forskellige konsekvenser for de tre samfund?

INDHOLD / CENTRALE FAGLIGE SPØRGSMÅL
Forløbet har belyst begreberne modernitet og modernisering, herunder hvad begreberne dækker over, samt om begreberne kan siges at være problematiske. Herefter har forløbet zoomet ind på de tre cases Japan, Kina og Osmannerriget

Japan
- Hvordan udviklede Japan sig til et moderne, industrialiseret samfund, der kunne udfordre andre stormagter og opbygge sit eget imperium?
- De fleste ikke-vestlige lande havde vanskeligt ved at finde måder at håndtere den vestlige modernitet. Hvorfor lykkedes det lige præcis Japan at gennemføre en lynmodernisering?
- Hvordan skildres Japans modernisering i spillefilmen The Last Samurai?

Kina
- Hvordan blev det kinesiske kejserrige i 1800-tallet udfordret af både den vestlige verdens voksende magt og af intern uro?
- Hvad var baggrunden for det kinesiske kejserriges sammenbrud i 1911, og hvad fulgte i stedet?
- Hvorfor lykkedes det ikke det kinesiske kejserrige at følge Japans eksempel, dvs. gennemføre en omfattende modernisering, der kunne sikre rigets styrke og overlevelse?

Osmannerriget
- Hvordan søgte Osmannerriget at modernisere sig fra 1800 og frem, og hvilke udfordringer afstedkom denne modernisering?
- Osmannerriget brød sammen, men betyder det, at Osmannerrigets moderniseringsforsøg var en fiasko?

FAGLIGE MÅL (FRA LÆREPLANEN)
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

KERNESTOF (FRA LÆREPLANEN):
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer̶
- politiske og sociale revolutioner̶
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder.

GRUNDBOGSMATERIALE
- Anders Troelsen: Truslen fra vest. Om hvordan den spirende modernitet udfordrede og forandrede Japan, Kina og Osmannerriget ca. 1840-1920, s1-29 Upubliceret materiale, Sankt Annæ Gymnasium, 2023.

KILDER
- Fukuzawa Yukichi: Datsu-A Ron, 1885. Uddrag.
- Okuma Shigenobu: Halvtreds år med det ny Japan, 1910. Uddrag.
- Japansk propagandabillede, 1904.
- Li Hong Zhang om kinesisk brug af vestlige våben, 1863. Uddrag
- Kang Youwei: Skrift til Kinas kejser, 1898. Uddrag.
- Herskerportrætter fra Kina og Japan
- Ungtyrkernes erklæring, 1908

ØVRIGT MATERIALE
- Om kildekritik, Handout fra Troelsen og Ditlevsen, Historielaererens oevelsesbog, Forlaget Columbus 2017, 56-59
- The Last Samurai. Spillefilm. Instruktion: Edward Zwick, 2003.  (154 min.)
- Filmanalyse - Lund og Dupont Larsen, På sporet af historien, 2. udgave, Systime 2021, s53-59

Omfang: 64 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Fra jæger-samlere til landbrugscivilisationer

Om landbrugsrevolutionen, om de samfund der hermed blev skabt og om hvordan det gik til, at verden blev præget af hierarkiske, ulige og mandsdominerede samfund. Forløbet fungerer samtidig som introduktion til historiefaget i gymnasiet.

FORLØBETS OVERORDNEDE PROBLEMSTILLINGER
- Hvordan gik det til, at menneskeheden tog afsked med jæger-samlertilværelsen for at leve i landbrugssamfund?
- Hvorfor førte dette skifte på den ene side til mere komplekse civilisationer præget af fx lærdom, nedskrevne love og avancerede bygningsværker, men på den anden side også til samfund der viste sig mindre sunde, mere hierarkiske og mere ulige?
- Hvordan har videnskabens syn på jæger-samlere, landbrugere og landbrugsrevolutionen ændret sig over tid?

INDHOLD
- Om begrebet 'landbrugsrevolutionen' (et hensigtsmæssigt begreb eller ej?). Om hvor, hvornår og hvorfor landbrugsrevolutionen fandt sted, samt om dens umiddelbare konsekvenser (fx: flere bofaste samfund, befolkningsvækst, øget omformning af naturen, sygdomme, arbejdsdeling, mere komplekse samfund).
- Om videnskabens skiftende syn på jæger-samlere, på landbrugere og på
landbrugsrevolutionen de sidste ca. 150 år (fra 1800-tallets fremskridtstro og nedvurdering af jæger-samlere over 1960ernes idealisering af jæger-samlere til de seneste årtiers nuancerede indsigter om tidlige samfund)
- Om typiske kendetegn ved førmoderne hierarkiske landbrugssamfund (de grundlæggende materielle rammer, hierarki og ulighed mellem samfundsgrupper, relativt fjerne stater og betydningen af slægt, lidt om typiske trosforestillinger)
- Om hierarkiet og ulighedens oprindelse. a) Årsager til statsudvikling (betydningen af befolkningsvækst, derudover: funktionalistiske forklaringer overfor konfliktteori). b) Årsager til økonomisk ulighed (især: politisk magt muliggør berigelse).

FAGLIGE MÅL (FRA LÆREPLANEN):
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

KERNESTOF (FRA LÆREPLANEN):
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- politiske og sociale revolutioner̶
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder.

GRUNDBOGSMATERIALE
- Anders Troelsen: Fra jæger-samlere til landbrugscivilisationer, Upubliceret manus, Sankt Annæ Gymnasium 2023, s. 1-25
- Om kildekritik, handout fra Troelsen og Ditlevsen, Historielærerens øvelsesbog, Forlaget Columbus 2017, 56-59
- Den gode problemstilling, handout fra Troelsen og Ditlevsen, Historielærerens øvelsesbog, Columbus 2017, s68-70

KILDER
- Verdenshistorien 1. del: En plads på jorden (kan ses på mitcfu)
- P. Munch: Lærebog i verdenshistorie. København 1910. Uddrag.
- Bondeliv i Kina, 178 f.v.t.
- Om bønder og skat i Romerriget, nedskrevet ca. 315 e.Kr.
- Om bønder og skat i Frankrig, 1558
- Forordning fra Japan, 1649

ØVRIGT MATERIALE
- Guns, Germs, and Steel. Part One: Out of Eden.

OMFANG: 46 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Israel-Palæstinakonflikten

OVERORDNEDE PROBLEMSTILLINGER
- Hvad var baggrunden for Israels oprettelse? (zionisme, britisk mandatområde, migration, begyndende konflikt, jødeforfølgelser i Europa)
- Hvad har kendetegnet konflikten fra 1948 til 1967? (1948-konflikten, det deraf følgende flygtningeproblem, regionale perspektiver på konflikten, panarabisme, 1967-krigen, arabisk militær ydmygelse og israelsk besættelse af Gaza-striben og Vestbredden)
- Hvad har kendetegnet konflikten fra 1967 til ca. 2023? (1973-krigen og efterfølgende egyptisk tilnærmelse til Israel og USA, intifadaer og israelske bosættelser de seneste årtier)

FAGLIGE MÅL (FRA LÆREPLANEN)
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

KERNESTOF (FRA LÆREPLANEN):
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer̶
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv ̶
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- globalisering
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder.

FREMSTILLINGER/GRUNDBOGSMATERIALE
- Carl-Johan Bryld: Verden efter 1914 i Dansk perspektiv, s. 321-330
- Lars Erslev Andersen: ’Palæstina’ i Den Store Danske på lex.dk. (uddrag) Hentet 8. april 2024 fra https://denstoredanske.lex.dk/Pal%C3%A6stina

KILDER
- Det jødiske nationalråd: Proklamation 1948 i forbindelse med Israels oprettelse.
- Göran Rosenberg, Det var aldrig meningen, at Israel skulle blive, som det er i dag. Kronik i Information 10-06-2017 (samt to kommentarer på kronikken fra information.dk)
- Taimullah Abu-Laban, Facebook 22-02-2024
- Tamer Masudin, mediet X (tidligere Twitter), 28-02-2024
- David Bernstein, X (tidligere Twitter), 08-04-2024 (som svar på opslag fra Palæstinas FN-ambassadør, Majed Bamya 07-04-2024)

ØVRIGT MATERIALE
- DR explainer: Forstå konflikten mellem Israel og Palæstina - 24.06.2021
https://www.youtube.com/watch?v=7BMmmNGyLjs
- Kort: British and French Mandates after Fall of Ottoman Empire
- Kort: Israel map 1947, 1948, 1967
- Om kildekritik, Handout fra Troelsen og Ditlevsen, Historielaererens oevelsesbog, Forlaget Columbus 2017, 56-59
- Historiebrug - fra Lund og Dupont Larsen, På sporet af historien, Systime 2019-21, s70-74
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Vejen til demokrati

Om revolutioner, rettigheder og kampen for folkelig medbestemmelse i Europa og Amerika ca. 1750-1930

FORLØBETS OVERORDNEDE PROBLEMSTILLING:
- Hvordan gik det til, at hierarkiske, autoritære samfund på begge sider af Atlanterhavet mellem ca. 1750 og 1930 blev afløst af moderne demokrati, hvorfor gik demokratiseringen så langsomt, og hvorfor slog demokratiet ikke rod alle steder i Atlanterhavsregionen?

INDHOLD
- Det moderne demokratis kendetegn: Repræsentativt demokrati med liberale frihedsrettigheder.
- Den idéhistoriske og politiske baggrund: middelalderens stænderforsamlinger og politiske repræsentation, enevælde og konstitutionalisme i 1600-tallet, aspekter af oplysningstidens politiske tænkning.
- Atlantiske revolutioner 1765-1826: den amerikanske, den franske, den haitianske og de latinamerikanske revolutioner.
- Europas lange vej til moderne demokrati, 1800-1930. Konservativ anti-revolutionær periode i første halvdel af århundredet. Langstrakt demokratiseringsproces ca. 1850-1930.
- Demokratiske skuffelser og tilbageslag ca. 1870-1939 i Latinamerika, Sydeuropa og Østeuropa.

FAGLIGE MÅL (FRA LÆREPLANEN):
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

KERNESTOF (FRA LÆREPLANEN):
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- politiske og sociale revolutioner̶
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv ̶
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder.

FREMSTILLINGER/GRUNDBOGSMATERIALE
- Anders Troelsen: Vejen til demokrati. Revolutioner, rettigheder og kampen for folkelig medbestemmelse i Europa og Amerika ca. 1750-1930. Upubliceret manus. Sankt Annæ Gymnasium 2024. s1-29 og 37-42.

KILDER
- John Locke: Two Treatises of Government, 1689, uddrag.
- Jacques-Bénigne Bossuet: Statsforhold, uddraget af selve ordene i Den Hellige Skrift, nedskrevet 1679, udgivet 1709. Uddrag.
- Montesquieu: "Om Lovenes Ånd", 1748. Uddrag
- Den amerikanske Uafhængighedserklæring 4. juli 1776. Uddrag
- Paris valgbrev, 1789. Uddrag.
- Edmund Burke: Kritik af den franske revolution, 1790. Uddrag.
- Billede af Wienerkongressen - Delegates of the Congress of Vienna in a contemporary engraving by Jean Godefroy after the painting by Jean-Baptiste Isabey. https://commons.wikimedia.org/wiki/File:Congress_of_Vienna.PNG
- James Bryce: Om manglen på demokrati i Sydamerika, 1912
- Henry Maine: Om folkestyre, 1885
- Figurer - Forskellige styreformers udbredelse i Europa og Sydamerika 1800-2020. https://ourworldindata.org/democracy

ØVRIGT MATERIALE
- Freedom House - Verdenskort der viser graden af frihed i verdens lande. https://freedomhouse.org/explore-the-map (2024)
- Om kildekritik, Handout fra Troelsen og Ditlevsen, Historielaererens oevelsesbog, Forlaget Columbus 2017, 56-59
- Den gode problemstilling, handout fra Troelsen og Ditlevsen, Historielaererens oevelsesbog, Columbus 2017, s68-70

OMFANG: 69 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Ideologier i konflikt

Om det 20. århundredes kamp mellem ideologier

INDHOLD:
- Om hvordan Første Verdenskrig udgjorde et historisk brud
- Om Sovjetunionen i Mellemkrigstiden: ideologi, politik, økonomi
- fascismen og nazismens fremvækst, samt ideologiernes kendetegn
- Generelt om forskellige samfundssystemer i Mellemkrigstiden
- 2. Verdenskrig og holocaust
- FNs grundlæggelse og formål
- Den kolde krig (opståen, kendetegn, væsentlige begivenheder, afslutning)
- Om russisk historiebrug og tendenser til russisk fascisme i relation til Ukrainekrigen.

FAGLIGE MÅL (FRA LÆREPLANEN):
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie̶
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid

KERNESTOF (FRA LÆREPLANEN):
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- globalisering
- historiefaglige teorier og metoder.

GRUNDBOGSMATERIALE
- Abrahamsen et al., Portal Verdenshistorie - Bind 2. Verden efter 1914, Forlag Malling Beck 2006, s40-47 og s50-55
- Thorkild Smitt og Christian Vollmond: Verdens historie 2. Fra moderne til nyeste tid. Lindhardt og Ringhof 2015, s121-136

KILDER
- Telegram fra Lenin, 11-08-1918
- Buxton om situationen 1920 (Abrahamsen et al: Portal Verdenshistorie. Bind 2. Verden efter 1914, s. 42)
- Stalin om industrialisering, 04-02-1931
- Benito Mussolini – Om den fascistiske lære (1935)
- NSDAP: Om racerne (uddrag)
- Tysk propandaplakat fra 1930erne
- Vorwärts, Vorwärts - Hitlerjugend-sangen (1933). Uddrag.
- ”Danmark, vaagn op”, 1934
- Putins tale 24.02.2022 om invasionen af Ukraine. Uddrag.
- Ian Garner, Russia's Frighteningly Fascist Youth,.May 21, 2023. Uddrag

ØVRIGT MATERIALE:
- Eric Hobsbawm: ”The Age of Extremes – A History of the World, 1914-1991.” Udgivet 1994. Uddrag.
- Niels Arne Sørensen: ”Den Store Krig. Europæernes Første Verdenskrig.” Udgivet 2005. Uddrag.
- Versaillestraktaten 1919 - Fredsaftalens indhold - lex.dk, https://denstoredanske.lex.dk/Versaillestraktaten_1919
- Mellemkrigstidens samfundssystemer - oversigt, v. Anders Troelsn, Sankt Annæ Gymnasium (upubliceret)
- Jonas Pedersen: Pdf om Endlösung, 2017 (upubliceret pp-præsentation i pdf-format af holocaust ved lektor Jonas Pedersen, Frederiksund Gymnasium).
- Neil Halloran: The Fallen of World War 2. Infografisk video. 2015. https://vimeo.com/128373915?embedded=true&source=video_title&owner=22627560
- Historien bag den kolde krig. 1. afsnit. 1945-1969: En verden styret af frygt. Tysk dokumentarserie, 2019.
- Aktoer og struktur, Handout fra Troelsen og Ditlevsen, Historielaererens ovelsesbog, Columbus 2017, s143
- Ideologier i konflikt - aspekter af verdens historie siden 1990. PP-præsentation v. Anders Troelsen. Upubliceret.
- Forstå Ukraines blodige fortid: Krigen udkæmpes ikke kun med geværer og kampvogne - også historien er et våben. dr.dk (udateret). https://www.dr.dk/historie/webfeature/ukraine-historisk
- Historiebrug - fra Lund og Dupont Larsen, På sporet af historien, Systime 2019-21, s70-74
- Erindringshistorie - fra Lund og Dupont Larsen, På sporet af historien, Systime 2019-21, s38-47
- Brita Kvist Hansen og Cecilie Kallestrup: I dag er der kampvogne og fyrværkeri i Moskvas gader: Hvorfor er 9. maj så vigtig for russerne? dr.dk 9. maj 2023. https://www.dr.dk/nyheder/udland/i-dag-er-der-kampvogne-og-fyrvaerkeri-i-moskvas-gader-hvorfor-er-9-maj-saa-vigtig

Omfang: 88 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer