Holdet 3c DA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Sankt Annæ Gymnasium
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Martin Hamann
Hold 2023 DA/c (1c DA, 2c DA, 3c DA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Sprogligt forløb: Kommunikation
Titel 2 Sprogligt forløb: Talesprog og taler
Titel 3 Sprogligt forløb: Fonetik
Titel 4 Litterært forløb: Sagaer - Norrøn Litteratur
Titel 5 Litterært forløb: Folkeviser
Titel 6 DHO - romantik
Titel 7 Skriftlighed: Argumentation og debaterende artikel
Titel 8 Litterært: Forfatterworkshop: Morten Søndergaard
Titel 9 Litterært forløb: Barok
Titel 10 Skriftlighed: Essay
Titel 11 Litterært forløb: 1700-tallet
Titel 12 Medieforløb: Dokumentar
Titel 13 Litterært forløb: Følsomhed -
Titel 14 Litterært forløb: Moderne gennembrud
Titel 15 Litterært forløb: Moderne ismer
Titel 16 Sprogligt forløb: Rap og hiphop
Titel 17 Medieforløb: Anmeldelser

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Sprogligt forløb: Kommunikation

1) Eleverne bliver introduceret til forskellige sproglige værktøjer til analyse af forskellige former for sproglig udveksling:
* Forskellige former for sprog: industrikulturens vs. bondekulturens sprog (jf Faglige Forbindelser)
* Roman Jakobsons Kommunikationsmodel (med sprogfunktionerne: Emotiv, konativ, referentiel, fatisk og poetisk og
metasproglig sprogfunktion) (jf. materiale ved Martin Hamann)
* Høflighedsprincippet og samarbejdsprincippet (jf Faglige Forbindelser)
* Former for replikgengivelse: Direkte tale, indirekte tale og dækket direkte tale. (jf Faglige Forbindelser)
* Semantiske skemaer (jf Faglige Forbindelser)

2) Talesprog:
- Eleverne analyserer spontan tale.
- Eleverne kender til forskelle på talesprog og skriftsprog.
- Eleverne laver undersøgelse med google som korpus

3) Facework
- Eleverne arbejder med facework, herunder optoning- og nedtoningsteknikker
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Sprogligt forløb: Talesprog og taler

1) Eleverne bliver introduceret til forskellige sproglige værktøjer til analyse af forskellige former for sproglig udveksling:
* Forskellige former for sprog: industrikulturens vs. bondekulturens sprog (jf Faglige Forbindelser)
* Roman Jakobsons Kommunikationsmodel (med sprogfunktionerne: Emotiv, konativ, referentiel, fatisk og poetisk og
metasproglig sprogfunktion) (jf. materiale ved Martin Hamann)
* Høflighedsprincippet og samarbejdsprincippet (jf Faglige Forbindelser)
* Former for replikgengivelse: Direkte tale, indirekte tale og dækket direkte tale. (jf Faglige Forbindelser)
* Semantiske skemaer (jf Faglige Forbindelser)

2) Talesprog:
- Eleverne analyserer spontan tale.
- Eleverne kender til forskelle på talesprog og skriftsprog.
- Eleverne laver undersøgelse med google som korpus

3) Facework
- Eleverne arbejder med facework, herunder optoning- og nedtoningsteknikker

4) Taler
- eleverne lærer om appelformer
- typer af taler
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Sprogligt forløb: Fonetik

Fonetik

I forløbet har vi arbejdet med grundlæggende fonetik med fokus på dansk udtale, lydsystem og sproglige variationer.

Vi har indledningsvis arbejdet med tryk og betoning i dansk samt introduktion til det fonetiske alfabet. Herefter har vi arbejdet med vokaler, herunder deres udtale og notationsformer, samt øvet os i at transskribere ord.

I forlængelse heraf har vi arbejdet med konsonanter og lydlige processer som assimilation, klusiler og klusilsvækkelse, stavelser og reduktion (herunder schwa). Der har været fokus på sammenhængen mellem skrift og lyd samt på, hvordan udtalen ændrer sig i naturligt talesprog.

Vi har også arbejdet med sproglig variation gennem analyse af bandeord med udgangspunkt i både fonetik og sociolingvistik, herunder funktion, betydning og kontekst.

Afslutningsvis har vi arbejdet med korpuslingvistik, hvor eleverne selv har undersøgt sproglige fænomener i autentiske tekster og anvendt digitale værktøjer til sproglig analyse.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Litterært forløb: Sagaer - Norrøn Litteratur

Sagaer – norrøn litteratur

I forløbet har vi arbejdet med norrøn litteratur med fokus på islændingesagaerne som genre og deres historiske og kulturelle baggrund.

Vi har indledningsvis arbejdet med sagalitteraturens oprindelse og funktion, herunder forholdet mellem mundtlig fortælletradition og nedskrevet litteratur. I den forbindelse har vi arbejdet med uddrag om sagagenren og dens hovedtræk.

Som hovedtekst har vi læst Gunnlaug Ormstunges saga med fokus på handling, karakterer og centrale konflikter. Vi har arbejdet med sagaens æresbegreb og dets betydning for personernes handlinger og relationer.

Der har desuden været fokus på fortællestil, herunder forskellen mellem panoramisk og scenisk fremstilling, samt brugen af underdrivelser, ordsprog og ordknappe replikker.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Litterært forløb: Folkeviser

Folkeviser

I forløbet har vi arbejdet med folkeviser som genre med fokus på deres form, indhold og historiske funktion.

Vi har indledningsvis arbejdet med folkevisens kendetegn, herunder opbygning, gentagelser, omkvæd og typiske motiver. Der har været fokus på fortælling, stemning og de enkle, men effektive sproglige virkemidler.

Vi har analyseret en række folkeviser, bl.a. Ebbe Skammelsen, Tord af Havsgaard, Jomfruen og dværgekongen og Germand Gladensvend, med fokus på handling, konflikt og karakterer.

Som en del af forløbet har eleverne arbejdet kreativt med selv at skrive og fremføre folkeviser med udgangspunkt i genrens stiltræk. Der har her været fokus på at anvende gentagelser, enkle rim og tydelige konflikter.

Vi har afslutningsvis perspektiveret til H.C. Andersen (Sprogforandringer og face work) med fokus på sprog og kommunikation.


VÆRKANALYSE: Parallelt med forløbet har eleverne selvstændigt læst og skrevet en analyse af en roman inden for andet fremmedsprog.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 DHO - romantik

DHO – romantik

I forløbet har vi arbejdet med romantikken som litteraturhistorisk periode med fokus på centrale idéer, tekster og æstetiske udtryk i forbindelse med DHO.

Vi har indledningsvis arbejdet med Adam Oehlenschläger (Guldhornene) med fokus på romantikkens syn på historie, myte og national identitet. Herefter har vi arbejdet med Schack Staffeldt (Indvielsen, Lilien og dugdråben) med fokus på nyplatonisme, det åndelige og spændingen mellem det jordiske og det ideale.

Vi har sammenlignet romantiske positioner, herunder universalromantik og nationalromantik, og diskuteret forskelle mellem Oehlenschläger og Staffeldt.

I forlængelse heraf har vi arbejdet med soldatersange og propaganda med fokus på national identitet, fællesskab og følelsesmæssig appel.

Som en del af forløbet har vi analyseret udstillingen Soldater på Den Hirschsprungske Samling med fokus på nationalromantisk billedkunst og historiebrug. Her har vi særligt arbejdet med teksten Den tapre landsoldat som eksempel på, hvordan litteratur og kunst spiller sammen i konstruktionen af nationale fortællinger.

Afslutningsvis har vi arbejdet med videnskabsteori, herunder kildebrug, citatteknik og opgaveskrivning i forbindelse med DHO.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Skriftlighed: Argumentation og debaterende artikel

Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Litterært: Forfatterworkshop: Morten Søndergaard

Forfatterworkshop: Morten Søndergaard

I forløbet har vi arbejdet med kreativ skrivning og tekstproduktion med udgangspunkt i et forfatterworkshop-forløb med Morten Søndergaard.

Vi har indledningsvis arbejdet med forskellige skriveøvelser med fokus på mytiske tekstverdener og skabelsesfortællinger med udgangspunkt i Søndergaards tekster. Der har været fokus på sprog, forestillingsevne og opbygning af egne tekstuniverser.

Som en del af forløbet har eleverne deltaget i workshop og oplæg med Morten Søndergaard, hvor der blev arbejdet med skriveprocesser, idéudvikling og eksperimenterende tilgang til tekst.

I forlængelse heraf har eleverne arbejdet videre med egne tekster og modtaget feedback med fokus på sproglig præcision, idéudvikling og tekstens form.

Forløbet har desuden omfattet arbejde med minimalisme, bl.a. gennem tekster af Helle Helle og teori om minimalismens koncept, med fokus på sproglig økonomi, underdrivelse og det usagte.

Afslutningsvis har vi perspektiveret til Herman Bang og Susan Sontag med fokus på stil, æstetik og begrebet “camp”.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Litterært forløb: Barok

Barok

I forløbet har vi arbejdet med barokken som litteraturhistorisk periode med fokus på dens religiøse verdensbillede, stiltræk og tematikker.

Vi har indledningsvis arbejdet med periodens historiske baggrund, herunder reformationens betydning og etableringen af en ny religiøs og kulturel orden. I den forbindelse har vi læst uddrag fra Litteraturens Veje samt tekster af Thomas Kingo.

Vi har arbejdet med barokkens centrale motiver, herunder memento mori, vanitas og forestillinger om livets forgængelighed. Dette er bl.a. blevet belyst gennem læsning af Elias Naur: Om sjælens genskabelse over Jesu død og korsfæstelse.

Vi arbejdet med salmer og digte af Thomas Kingo, herunder Far, verden, far vel, med fokus på religiøs erkendelse, billedsprog, gentagelser og sproglige figurer. Vi har desuden perspektiveret til Anders Bordings gravskrift for at belyse variationer inden for periodens stil og tone.

Der har i forløbet også været fokus på barokkens krops- og verdensopfattelse, herunder forbindelsen mellem religiøs tænkning, videnskabelig udvikling og kunstneriske udtryk.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Skriftlighed: Essay

Essay

I forløbet har vi arbejdet med essayet som genre med fokus på refleksion, personlig stemme og undersøgende skrivning.

Vi har indledningsvis arbejdet med Klaus Rifbjergs Glæden ved vin med fokus på essayets form, herunder den reflekterende og associative skrivestil samt samspillet mellem det personlige og det almene.

Herefter har vi arbejdet med Michel de Montaigne som essayets ophavsmand med fokus på genrens grundtræk og den undersøgende tilgang til emner og erfaringer.

I forlængelse heraf har eleverne arbejdet med egen skriveproces og udarbejdelse af essays med fokus på struktur, sproglig variation og refleksion.

Der har desuden været fokus på sproglige figurer og stilistiske virkemidler, herunder deres funktion i essayskrivning, samt arbejde med at udvikle et mere nuanceret og personligt udtryk.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Litterært forløb: 1700-tallet

1700-tallet – oplysningstid

I forløbet har vi arbejdet med oplysningstiden med fokus på centrale idéer, litteratur og samfundssyn.

Vi har indledningsvis arbejdet med oplysningstidens historiske og idéhistoriske baggrund, herunder fornuftstænkning, kritik af autoriteter og troen på menneskets mulighed for erkendelse og fremskridt.

Som hovedtekst har vi læst Ludvig Holbergs Pernilles korte Frøkenstand med fokus på komik, karaktertegning og samfundskritik. Vi har arbejdet med tekstens satiriske greb og dens fremstilling af køn, stand og sociale normer.

I forlængelse heraf har eleverne arbejdet kreativt med teksten gennem skriveøvelser og bearbejdning, hvor fokus har været på at omsætte og forstå tekstens tematikker i nye sammenhænge.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Medieforløb: Dokumentar

Medieforløb

I forløbet har vi arbejdet med dokumentarfilm og medieanalyse med fokus på fremstilling, virkemidler og troværdighed.

Vi har indledningsvis arbejdet med dokumentargenren med udgangspunkt i DR-dokumentaren Grønlands hvide guld med fokus på forskellige dokumentartyper, virkemidler og spørgsmålet om objektivitet.

I forlængelse heraf har vi analyseret dokumentaren med fokus på fortællergreb, klipning, billedside, lyd og vinkling samt diskuteret, hvordan medier fremstiller virkeligheden. Vi har også perspektiveret til andre medieeksempler, herunder DR’s dækning af aktuelle sager og fremstillinger af offentlige personer.

Forløbet har desuden omfattet arbejde med dokumentarproduktion, hvor eleverne har arbejdet med egne idéer og analyser i grupper.

Som del af forløbet har vi haft oplæg om sprog og kommunikation (Mads Walther-Hansen) med fokus på metaforer, lytning og sproglig forståelse, samt diskuteret brugen af AI i medieproduktion.

Afslutningsvis har vi arbejdet med lyrik (Blue Blume) og skriftlighed med fokus på sproglige figurer og retoriske virkemidler.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Litterært forløb: Følsomhed -

Følsomhed – førromantik, romantik og romantisme

I forløbet har vi arbejdet med udviklingen fra pietisme og førromantik til romantik og romantisme med fokus på følsomhed og inderlighed.

Vi har indledningsvis arbejdet med pietismen gennem salmer af Brorson (Den yndigste rose, Op al den ting, I morgen skal mit bryllup staae) samt uddrag af Højsangen med fokus på religiøs inderlighed, kropslighed og billedsprog.

Herefter har vi arbejdet med førromantiske og romantiske strømninger hos Johannes Ewald og Jens Baggesen med fokus på følelse, subjektivitet og begyndende brud med oplysningstidens rationalitet.

Som en del af forløbet har vi arbejdet med værklæsning af Aarestrups Erotiske situationer med fokus på erotik, sanselighed og formbevidsthed.

Vi har desuden arbejdet (igen) med romantikken gennem Oehlenschläger (Guldhornene), Staffeldt (Indvielsen) og Ingemann med fokus på nationalromantik, universalromantik, nyplatonisme og forholdet mellem det jordiske og det ideale.

Forløbet har også omfattet perspektiverende aktiviteter, herunder opera (Den glade enke), film (Tristram Shandy) - begge med fokus på remediering - og dokumentar (CPH:DOX to film).
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Litterært forløb: Moderne gennembrud

Det moderne gennembrud

I forløbet har vi arbejdet med det moderne gennembrud med fokus på overgangen fra romantik til realisme og naturalisme samt litteraturens nye samfundskritiske funktion.

Vi har indledningsvis læst uddrag af Georg Brandes’ Hovedstrømninger samt tekster af Charles Darwin, J.S. Mill og Holger Drachmann for at forstå de idéhistoriske strømninger, der ligger til grund for perioden, herunder udviklingslære, kønsdebat og kritik af kirke og samfund.

Vi har arbejdet med poetisk realisme hos Blicher gennem Hosekræmmeren med fokus på fortællerforhold, tragik, miljø og social determinisme.

Herefter har vi læst Henrik Pontoppidans Vinterbillede samt Herman Bangs anmeldelse med fokus på realisme, miljøskildring og litterær debat.

Som værklæsning har vi arbejdet med Henrik Ibsens Et Dukkehjem, hvor vi har haft fokus på kønsroller, ægteskab, individ og samfund samt dramatisk opbygning og replikanalyse.

Vi har desuden arbejdet med August Strindberg, herunder Racens forbedring og hans polemiske svar på Et Dukkehjem, med fokus på naturalisme, kønssyn og avanceret fortælleteknik, herunder gengivelse af replikker.

Afslutningsvis har vi arbejdet med impressionisme hos Herman Bang (Foran alteret samt Impressionisme. En lille replik) med fokus på scenisk fremstilling, antydning, synsvinkel og sproglig stil.

Faglige fokuspunkter
Det moderne gennembruds idégrundlag
Realisme og naturalisme
Samfundskritik (køn, kirke, klasse)
Fortællerforhold og synsvinkel
Dramatisk analyse (Ibsen)
Replikanalyse og dialog
Impressionistisk stil og scenisk fremstilling
Skriftligt arbejde

I forløbet har vi igangsat arbejdet med de skriftlige genrer med fokus på opgaveforståelse, struktur og analytisk formidling.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15 Litterært forløb: Moderne ismer

I forløbet har vi arbejdet med moderne ismer fra impressionisme til minimalisme. Forløbet har haft fokus på modernismens brud med realismen, men også på hvordan realisme og modernisme ofte overlapper og udfordrer hinanden.

Vi har indledningsvis arbejdet med Herman Bang og impressionismen med fokus på scenisk fremstilling, antydning og fortællerteknik. Herefter har vi læst symbolistiske tekster af Johannes Jørgensen, Sophus Claussen, J.P. Jacobsen og Rimbaud med fokus på sammensmeltning af form og indhold.

Vi har derefter arbejdet med tidlig modernisme hos Johannes V. Jensen og Walt Whitman, særligt med frivers, storbyerfaring og modernitetserfaring.   

I forlængelse heraf har vi læst det  futuristiske manifester af Marinetti og digte af Emil Bønnelycke med fokus på fart, maskiner, støj, typografi og avantgardens provokationer.

Forløbet har desuden omfattet surrealisme hos André Breton, Buñuel/Dalí, Jens August Schade og Gustaf Munch-Petersen, hvor vi har arbejdet med drøm, underbevidsthed, irrationelle billedforbindelser og syntaktiske brud. Vi har også arbejdet med ekspressionisme hos Broby-Johansen og Tom Kristensen med fokus på storby, krise, kropslighed, farver og voldsomt billedsprog.

VÆRKER:
- Filmen Den andalusiske hund er behandlet som værk.
- Gustaf Munch Petersen: 19 digte

Vi har arbejdet med Heretica hos Frank Jæger, Thorkild Bjørnvig, Ole Wivel, Ole Sarvig og Karen Blixen med fokus på efterkrigstid, eksistens, mytisk billedsprog og religiøse eller metafysiske undertoner.

Senere i forløbet har vi læst konkretistiske tekster af Per Højholt med fokus på lyd, typografi, nonsens og formeksperimenter.

Afslutningsvis har vi arbejdet med konfrontationsmodernisme hos Klaus Rifbjerg, systemdigtning hos Inger Christensen og Klaus Høeck,

Endelig beat og 70’erlyrik hos Dan Turèll, 80’erlyrik hos Michael Strunge, Vita Andersen og Søren Ulrik Thomsen samt minimalisme hos Jørgen Leth og Merete Pryds Helle og Helle Helle.

Som teoretisk ramme har vi løbende inddraget Auring og Svendsens fremstilling af realismer og modernismer. Centrale begreber i forløbet har været: modernisme, realisme, avantgarde, manifest, symbol, metafor, frivers, typografi, montage, system, paratekst, intertekstualitet, subjektkrise og sproglig eksperimenteren.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 34 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 16 Sprogligt forløb: Rap og hiphop

Sprogligt forløb: Rap og hiphop

I forløbet har vi arbejdet med rap og hiphop som sproglig og kulturel udtryksform med fokus på genretræk, sproglige virkemidler og identitetspositioner.

Vi har indledningsvis arbejdet med grundlæggende begreber inden for rapanalyse, herunder rimtyper, flow og forskellige former for sproglige lån (direkte lån, betydningslån og oversættelseslån). Der har desuden været fokus på semantiske sammenhænge og ordvalg i hiphop-tekster.

Vi har analyseret en række raptekster, bl.a. Per Vers (Black Power), Malk de Koijn (Sneglzilla) og Fabrik (Blikstok), med fokus på rim, rytme, sproglig kreativitet, intertekstualitet og betydningslag. Vi har også skrevet og fremført vores egne tekster.

I arbejdet med teksterne har vi også undersøgt forskellige positioner i hiphopkulturen (fx hardcore, player og jam) og hvordan identitet, attitude og social kontekst kommer til udtryk sprogligt.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 17 Medieforløb: Anmeldelser

Medieforløb: Anmeldelser

I forløbet har vi arbejdet med anmeldelsen som genre med fokus på dens opbygning, funktion og sproglige virkemidler.

Vi har indledningsvis arbejdet med genreforståelse med udgangspunkt i teori fra bl.a. Anmeldelsen inspirerer samt begreber fra artiklen som genre. Her har vi set på, hvad der kendetegner en anmeldelse, herunder vurdering, formidling, argumentation og brug af faglige kriterier.

Vi har læst og analyseret en række anmeldelser, bl.a. af Lars Bukdahl, Jørgen Herman Monrad og Mathilde Walter Clark, med fokus på stil, vurderingskriterier, retorik og positionering. Der har været særligt fokus på det anmeldte værks afsmitning på anmeldelsen.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer