Holdet 3f DA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Sankt Annæ Gymnasium
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Birthe Bjørnskov, Kirstine Ersbøll Meyhoff
Hold 2023 DA/f (1f DA, 2f DA, 3f DA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Novellegenren (dansk i grundforløbet)
Titel 2 Middelalder og folkeviser
Titel 3 Retorik og taleskrivning
Titel 4 Lyrik - VÆRKLÆSNING
Titel 5 DHO: Familie, ægteskab og seksualitet
Titel 6 Podcastforløb: Dér, hvor vi kommer fra
Titel 7 Diskursanalyseforløb: Fællesskab?
Titel 8 Litteraturhistorieforløb: Enere VÆRKLÆSNING
Titel 9 Den skandinaviske krimitradition - VÆRKLÆSNING
Titel 10 Essayet som genre og den reflekterende artikel
Titel 11 Litterær metode: Snydt ud af næsen - VÆRKLÆSNING
Titel 12 Det 20. århundredes realisme og modernisme
Titel 13 Dokumentarfilmgenren - DOKUMENTARVÆRK
Titel 14 CRIP - VÆRKLÆSNING
Titel 15 Repetition
Titel 16 Digitale hjælpemidler

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Novellegenren (dansk i grundforløbet)

Dette forløb har introduceret eleverne til novellen som genre - historisk, typologisk og teoretisk. Desuden har eleverne afslutningsvist skullet skrive deres egen novelle, som de har læst op i plenum og fået peerfeedback på.

Læste noveller:

Giovanni Bocaccio: Falken
Jakob Ejersbo: Blomster
Simon Fruelund: Sommer
Peter Adolphsen: Ved Højer Sluse
Charlotte Weitze: Villy

Centrale begreber:

Den klassiske novelle
Den moderne realistiske novelle
Den moderne novelle
Minimalisme
Kortprosa
Mikrofiktion
Fantastik - "fantastisk tøven"

Genretræk ved novelle generelt
Den afgørende begivenhed - "Stokken i myretuen"
Indhold
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Læse
  • Skrive
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Kreativitet
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 2 Middelalder og folkeviser

Forløbet har haft fokus på folkevisegenren - både tekst og musik - og klassen har læst eksempler på både ridderviser og trylleviser fra Middelalderen som opfølgning på et KULT-forløb om folkeviser og folkemusik med folkemusik-trioen Stundom, hvorunder der er afholdt kreative skriveworkshops og hvor der er blevet indøvet folkedanse.

https://www.youtube.com/watch?v=SWdYdAXsQig&ab_channel=SanktAnn%C3%A6Gymnasium%E2%80%93officiel

Vi har arbejdet med følgende tekster:
- Ebbe Skammelsøn
- Ridderens Runeslag

Vi har arbejdet med middelalderen som litteraturhistorisk periode med fokus på folkevisernes overlevering og nedskrivningsperioder.

I analysearbejdet har vi arbejdet med folkevisernes genretræk, kategoriseringen i visetyper (her primært ridder- og trylleviser), samt analyse af miljø og struktur (fokus på den trefasede struktur).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Læse
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 3 Retorik og taleskrivning

Forløbet er det bekendtgørelsesfastlagte forløb i mundtlighed.

I første del af forløbet introduceres til kommunikation helt overordnet og situation og kontekst. Herefter præsenteres talen, oplægget og det mundtlige foredrag via taler på Youtube. Jakobsons kommunikationsmodel præsenteres i forbindelse med de mediebårne taler, de tre talegenrer (den informerende, den politiske og lejlighedstalen) introduceres, og eleverne arbejder med tekst og kontekst, det retoriske pentagram og appelformerne samt stilistik og retoriske og sproglige virkemidler i udvalgte taler og i kreative opgaver.

I anden del af forløbet udarbejder eleverne i par en tale, som i konkurrence med 4 andre 1g klasser dyster om at blive valgt og holdt ved skolens orienteringaften i januar. Her er fokus på fælles idégenerering og de fem forarbejdningsfaser. Eleverne arbejder med at give hinanden respons undervejs i forløbet, ligesom de får faglig respons inden konkurrencen.

Formålet er, at eleverne skal kunne:
* beherske de faglige begreber knyttet til retorik
* analysere og vurdere udvalgte taler med anvendelse af de relevante faglige begreber
* disponere, udarbejde og holde en lejlighedstale

Læste taler:

Jonas Eika: Tale til uddeling af Nordisk Råds Litteraturpris
John F. Kennedy: Ich bin ein Berliner
Glenn Bech: Nytårstale
Sofie Linde: Tale til Zulu Comedy Galla

Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Tale til orienteringsaften 11-12-2023
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Skrive
  • Formidling
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Personlige
  • Selvtillid
  • Kreativitet
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Lyrik - VÆRKLÆSNING

I forløbet er givet en introduktion til 1980'ernes lyrik. Klassen har læst Michael Strunges digtsamling "Vi folder drømmens faner ud" (1981) og i denne forbindelse arbejdet med grundbegreber indenfor analyse af lyrik.

Særligt fokus har været billedsprog, herunder sammenligning, metafor, billedplan, realplan, medbetydning, forskellige typer af metaforer samt semantik og semantiske felter.

I forbindelse med den generelle intro til lyrik og lyrikanalyse har klassen læst:
- ”Til en veninde”, Emil Aarestrup (1838)
- ”En kvindes frygt”, Tove Ditlevsen (1939)
- ”Alfabet” (uddrag), Inger Christensen (1987)
- ”Jeg æder mig selv som lyng”, Olga Ravn (2012)

I forbindelse med 1980’ernes lyrik har klassen læst:
- ”Søndag”, Vita Andersen (1977)
- ”Hamburg-Kölb”, Søren Ulrik Thomsen
- ”En ligegyldig duet af strenge”, F. P. Jac
- ”Ophøjet til fødsel”, Pia Tafdrup
- ”De fattige i kirken”, Arthur Rimbaud (1871) (som perspektivtekst)

- Vi folder drømmens faner ud, Michael Strunge (1981) - VÆRK
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Skriv et Strunge-digt 11-02-2024
Analyse af "Natmaskinen" 17-03-2024
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Læse
  • Skrive
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Personlige
  • Kreativitet
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
Væsentligste arbejdsformer
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 5 DHO: Familie, ægteskab og seksualitet

Forløbet er det læreplansfastlagte forløb i samspil med historie og fungerer som optakt til DHO. Forløbets emne er familie, ægteskab og seksualitet og spænder over perioden 1530-1885. I tæt forbindelse hermed arbejder eleverne med deres skriftlige udtryksfærdighed, både gennem udarbejdelse af kreative og remedierede skriveøvelser og faglige, formidlingsbevidste og genrerelevante tekster.

Formålet med forløbet er, at eleverne skal :
* læse tekster i en historisk sammenhæng
* arbejde med litteraturanalyse og -fortolkning
* opnå kendskab til og kunne anvende relevante metoder (nykritisk, psykoanalytisk og socialhistorisk læsning)
* introduceres for forskellige tekstgenrer: salme, komedie, novelle, roman(uddrag)
* opnå et grundlæggende overblik over de centrale historiske og litteraturhistoriske udviklingslinjer i Danmark, knyttet til emnet
* kunne perspektivere og vurdere tekster ud fra viden om litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistorie
* styrkes i deres udtryksfærdigheder


Læste tekster i danskdelen af DHO-forløbet:

Hans Christensen Sthen: Om den hellige ægteskabsstats indstiftelse i Paradis (salme)
Peder Palladius: uddrag af Visitatsbogen
Ludvig Holberg: uddrag af Pernilles korte frøkenstand (komedie)
Thomasine Gyllembourg: Den lille Karen
Henrik Ibsen: uddrag af Gengangere

N. F. S. Grundtvig: Det er så yndigt at følges ad (salme; læst i forbindelse med repetition af DHO-forløbet)

  

Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Analyserende artikel - Pernilles korte frøkenstand 28-04-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Læse
  • Søge information
  • Skrive
  • Projektarbejde
  • Formidling
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Ansvarlighed
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Podcastforløb: Dér, hvor vi kommer fra

I dette forløb har klassen arbejdet med podcastformatets genrer og virkemidler. Vi har haft særlig fokus på den fortællende podcast som genre, og det gennemgående tema for disse podcasts har været tilhørsforhold - familiemæssigt, geografisk, socialt og kulturelt. Som afslutning på forløbet har eleverne i grupper selv lavet podcasts om at komme et sted fra.

Centrale begreber:

Fortællende podcast v. snakkepodcast
Podcastens lydlige virkemidler, herunder brug af musik
Podcastens fortælleforhold
Podcastens dramaturgi

Vi har i den sammenhæng anvendt Mimi Olsen: Podcast (Dansklærerforeningen, 2021)

Lyttede og analyserede podcasts:
Babak Vakili: Familie før alt (DR Lyd, 2022), ep. 1
Adrian Hughes: Mors afskedsbrev (DR Lyd, 2021), ep. 1
Third Ear: I en forstad til mørket (Third Ear, 2018)



Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Podcastanalyse - paropgave 08-09-2024
Podcast: Dér, hvor vi kommer fra 06-10-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Projektarbejde
  • Formidling
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Personlige
  • Kreativitet
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • Åbenhed og omgængelighed
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Projektarbejde

Titel 7 Diskursanalyseforløb: Fællesskab?

I dette forløb har vi lært diskursanalysens grundbegreber og anvendt den diskursanalytiske tilgang til at afdække de diskurser om fællesskab, der præger en samtid kendetegnet ved større og større individualisering. Forløbet er tænkt til at spille sammen med klassens samfundsfaglige studieretning, herunder sociologiske begreber, som klassen har arbejdet med i samfundsfag.

Vi har for at gøre fællesskabsdiskurserne vedkommende koncentreret os om, hvordan begrebet fællesskab italesættes dels på elevernes eget gymnasium, Sankt Annæ Gymnasium, og på en række danske efterskoler, herunder nogle af dem, eleverne selv har gået på. Forløbet afsluttedes med et særligt fokus på begreberne diskursiv og social praksis og en analyse af disse for nogle udvalgte politiske principprogrammers vedkommende.

Kernestof:

Græsborg Møller: Diskursanalyse i dansk (Systime, 2014)
Projektarbejde - analyse af udvalgte danske efterskolers fællesskabsdiskurs (analyse af skolernes hjemmesider og sociale medier)
Geeti Amiri: Efterskolerne er de privilegerede børns sabbatår (Berlingske Tidende 6/5-2023)
Diverse politiske partiers hjemmesider: LA, SF, Konservative, Moderaterne, Socialdemokratiet, Danmarksdemokraterne, Venstre og Enhedslisten.

Kernebegreber:

Artikulation
Nodalpunkt
Flydende betegner
Dialektisk forhold
Ækvivalent og ækvivalenskæde
Antagonismepar
Hegemonisk og antagonistisk diskurs
Diskursiv praksis og social praksis
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Læse
  • Søge information
  • Skrive
  • Diskutere
  • Projektarbejde
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
  • Projektarbejde

Titel 8 Litteraturhistorieforløb: Enere VÆRKLÆSNING

Forløbet har koncentreret sig om en central figur i vores litteraturhistorie, nemlig eneren. Det singulære individ, der ikke er som folk er flest, og hvis skæbne det er at bevæge sig på tværs af konventionerne, forventningerne og samfundets normer. Eneren afspejler på mange måder den vestlige kulturs dyrkelse af individualismen og opgøret med flokmentalitet og konformisme. Samtidig er eneren i litteraturen også meget ofte en udsat skikkelse, hvis anderledeshed problematiseres, fordi den har en pris: udstødelse, afvisning og ultimativt undergang.

Forløbet er læst som et kanon- og periodeforløb fra Romantikken til og med 1960'ernes modernisme.
Det læste værk, "Barnet", er skrevet af en af de "nye" kanonforfattere, Karin Michaëlis.  

Klassen har desuden været i teateret at se "Peter af Farum" (Folketeateret) og arbejdet med Peter Brixtofte-"myten" om den geniale/gale "ener".

Læste tekster:

Romantikken:
Oehlenschlæger: Hakon Jarl (digt, 1803)
St. St. Blicher: Hosekræmmeren (novelle)
H. C. Andersen: Tinsoldaten (kunsteventyr)

Det moderne gennembrud:
Henrik Pontoppidan: Lykke-Per (romanuddrag; kap.1 og 6) + 3.afsnit af Bille Augusts TV-serie
Herman Bang: Franz Pander (novelle)
VÆRK: Karin Michaëlis: Barnet (roman)

Det folkelige gennembrud:
Martin Andersen Nexø: Bigum Træben (novelle)
Johs. V. Jensen: Thomas i Spanggaarden (novelle)

Det 20. århundredes modernisme:
Karen Blixen: Dykkeren (novelle)
Martin A. Hansen: Hjemkomsten (novelle)
Peter Seeberg: Patienten (novelle)
Klaus Rifbjerg: Skyernes skygge rammer mig (novelle) + film

Baggrundsstof:

Lærerpræsentation om Romantikken, Universalromantikken, Biedermeier, Poetisk realisme, Romantisme, Den tragiske helt, Karen Blixen, Eksistentialisme og litteratur,  
Anker Gemzøe: Hakon Jarls Død - poetisk teknik og historiesyn hos den unge Oehlenschlæger (artikel)
Rune Lykkeberg: En lille sætning fortæller hele historien om Vestens største forelskelse (artikel og podcastafsnit)
Litteraturens Veje s. 192-195 (om H. C. Andersen) + s. 232-233 (om Pontoppidan/Lykke-Per).  
Lex.dk: Martin Andersen Nexø
Lex.dk: Det folkelige gennembrud
Lex.dk: Det tabte Himmerland - om Himmerlandshistorier
Litteraturportalen: Analyse og fortolkning af "Dykkeren"
Lex.dk: Karin Michaëlis
Carlsen og Timmermann: forord til "Barnet"

Teaterekskursion: "Peter af Farum" på Folketeateret
I forbindelse hermed har vi set dokumentaren "Exit Brixtofte", læst en scene fra stykket og et antal nyheds- og baggrundsartikler fra aviser om Brixtofte.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 33 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Læse
  • Diskutere
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 9 Den skandinaviske krimitradition - VÆRKLÆSNING

Som led i elevernes forberedelse til studietur til Stockholm har vi i dette forløb undersøgt den særlige skandinaviske krimi med fokus på den svenske krimilitteratur i traditionen fra Sjöwall og Wahlöös politiske kriminalromaner og frem til vore dages masseindtjenende og globale "Nordic Noir"-genre på TV og film. I den forbindelse er eleverne også blevet introduceret til filmiske virkemidler.

I forbindelse med forløbets fokus på den skandinaviske krimis samfundskritiske fokus har eleverne desuden læst om det svenske 'folkhem' og dets historie.

Eleverne har selv valgt svenske krimiromaner, som de har læst og præsenteret for hinanden i grupper.

Baggrundslæsning:

Karsten Wind Meyhoff: Forbrydelsens elementer - kriminallitteraturens historie fra Poe til Ellroy (s. 296-301; s. 311-13; s. 328-29; s. 333-36)

Læste krimitekster:

Sjöwall og Wahlöö: Terroristerne (uddrag af kap.14)
Sjöwall og Wahlöö: Manden på balkonen (kap. 21)
Sjöwall og Wahlöö: Polis, polis, potatismos (uddrag af sidste kapitel; læst på svensk)
Liza Marklund: Nedtælling (kap. 22)
Arne Dahl: Mistirioso (uddrag af kap. 30)

Film: Nobels Testamente

Trailers:
Netflix: "Clark"
Studio Canal: "Midnight Sun"
Golden Globes: Interview with Kenneth Branagh on "Wallander"

Opslag/artikler:
"Norrmalmssyndromet" (Wikipedia)
Eva Eistrup: "Dette er en af de mest akut irriterende tv-serier, jeg længe har set"  
Penguin Random House: Nordic Noir - best books to get to know the genre
Artikler på SO-rummet (svensk samfundsfagshjemmeside til gymnasiet) om Sverige i 1900-tallet, under 2. Verdenskrig, "den svenske model", "folkhemmet", vigtige svenske statsministre og institutioner i det svenske velfærdssamfund.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Læse
  • Søge information
  • Diskutere
  • Projektarbejde
  • Formidling
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Personlige
  • Selvstændighed
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 10 Essayet som genre og den reflekterende artikel

I dette forløb har vi beskæftiget os med essayet som genre som led i elevernes indføring i den reflekterende artikel som eksamensgenre.

Eleverne har fået kendskab til centrale karakteristika ved essayet i traditionen fra Michel de Montaigne og har selv skrevet essays og udkast til essays i forlængelse af gåture i nærområdet (Vestre Kirkegård og Valbys forskellige kvarterer), hvor formålet har været at give en fornemmelse af den spontane, omkringvandrende, (tilsyneladende) improviserende og personlige stil, der er kendetegnende ved essayet.

I forbindelse med Søren Ulrik Thomsens essay har vi desuden læst om begrebet "gentrificering" og været på gentrificeringsbyvandring i Valby. Eleverne har også selv skrevet et essay om, hvordan de oplever, at deres egen bydel / eget kvarter ændrer sig, samt et essay om Vestre Kirkegård - i Johs. V. Jensens fodspor. I forbindelse med læsning af "Hvidtjørnen" har vi haft særlig fokus på sproglig stil og sproglige og fortællemæssige virkemidler i essaygenren.

Forløbet har desuden fungeret som introduktion til den reflekterende artikel som skrivegenre til eksamen.

Læste essays:

Michel de Montaigne: Om hastig og sendrægtig tale
Knud Sønderby: Hvidtjørnen
Johs. V. Jensen: Fra de Dødes Have
Søren Ulrik Thomsen: Parcelhus på højkant

Baggrundstof:
Lærerpræsentation om essayet
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Reflekterende artikel: Mit kvarter 03-12-2025
Essay/reflekterende artikel: Vestre Kirkegård 23-12-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Skrive
  • Diskutere
  • Formidling
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Personlige
  • Kreativitet
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 11 Litterær metode: Snydt ud af næsen - VÆRKLÆSNING

I dette forløb har vi læst Thomas Korsgaards novellesamling "Snydt ud af næsen" (2024) som værk og arbejdet med metodiske tilgange i litteraturlæsningen. Vi har også set et forfatterinterview med Korsgaard om hans valg af miljø og karakterer i sine noveller.

Forfatterstafetten: Et landskabsmaleri af skæbnefortællinger.

Centrale begreber i forløbet:

Værkintern og værkekstern læsning
Socialhistorisk metode
Ideologikritisk metode
Strukturalistisk metode
Nykritisk metode
Læserorienteret metode (receptionskritisk)


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Læse
  • Diskutere
  • Formidling
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 12 Det 20. århundredes realisme og modernisme

I dette forløb har vi dels koncentreret os om at forstå de to hovedspor i litteraturen fra slutningen af 1800-tallet og frem til idag, nemlig realisme og modernisme, dels at dykke ned i litteraturhistorien på ny og kigge nærmere på de forskellige tendenser og historiske begivenheder, der præger det 20. og 21.århundredes litteratur. Dermed tjener forløbet også i nogen grad som repetition af stof, som vi kom ind på i det litteraturhistoriske forløb i 2.g, men denne gang har der også været fokus på de store linjer, mens forløbet i 2.g i højere grad var tematisk funderet og havde til formål at indføre eleverne i kanonforfatterskaberne.

Kernestof:

Johs. V. Jensen: Interferens (digt)
Tom Kristensen: Landet Atlantis (digt)
Hans Kirk: Fiskerne (romanuddrag)
Tove Ditlevsen: Barndommens Gade (romanuddrag)
Hulda Lütken: Angst (digt)
Inger Christensen: Prolog til "Det" (uddrag af digt)
Kirsten Thorup: baby (romanuddrag)
Vita Andersen: Hun ser godt ud (digt)
Michael Strunge: NAT I ELECTRI-CITY (digt)
Inger Christensen: Defolianterne findes (digt/uddrag)
Søren Ulrik Thomsen: Jeg er levende (digt)
Peter Høeg: Frøken Smillas fornemmelse for sne (romanuddrag)
Solvej Balle: Ifølge Loven (uddrag af novelle)

I forløbet har vi arbejdet med både lyrik- og prosaanalyse samt læst om hhv. realisme og modernisme i Steffen Auring: Realismer - Modernismer (Systime, 2010)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Læse
  • Skrive
  • Diskutere
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 13 Dokumentarfilmgenren - DOKUMENTARVÆRK

I dette forløb har eleverne beskæftiget sig med dokumentaren som genre og fået en indføring i centrale begreber for forståelsen af dokumentarens måde at fremstille virkeligheden på. Samtidig har forløbet været en optakt til det afsluttende forløb om CRIP som teori og litteratur, idet det analyserede dokumentarværk har været "Wingman", der fremstiller livet som handicappet og de relationer, handicappede og ikke-handicappede kan have til hinanden.

Centrale begreber:

De 8 parametre for virkelighedsfremstillingen i dokumentargenren
Dokumentarfilmens stilarter
Dokumentarfilmens temaer
Filmiske virkemidler

Dokumentarværk: "Wingman" (2024) af Nicolai Kierkegaard Iding
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Læse
  • Skrive
  • Diskutere
  • Projektarbejde
  • Formidling
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 14 CRIP - VÆRKLÆSNING

I dette forløb har vi læst Caspar Erics digtsamling "Nye Balancer" (2023) som værk - som optakt til forestillingen "Crip" på Teater Revolver. Vi har desuden arbejdet med cripteori og foretaget en cripteoretisk læsning af digtsamlingen, ligesom eleverne har dramatiseret nogle af Caspar Erics digte efter eget valg.

Forløbet bygger videre på dokumentafilmsforløbet, hvor eleverne arbejdede med "Wingman", der også kan siges at repræsentere en "crip" måde at skildre handicap på.

Det har været et centralt formål med forløbet at få eleverne til selv at reflektere over, hvordan de ser på handicappede / funktionsvariationer og det sprog, vi bruger om mennesker, der er anderledes, og hvordan vores fysiske rammer - som fx vores eget gymnasium - definerer hvem, der kan deltage, og hvem der ikke kan. Eleverne har således også undersøgt vores egen skole i øvelsen "Hvor CRIP er SAG?"

Afslutningsvist har vi forsøgt at "crippe" en ældre litterær tekst, nemlig Selma Lagerlöfs fortælling "Meli" om en pukkelrygget, halt pige.

Læste tekster:

Caspar Eric: "Nye Balancer" (digtsamling)
Intro til cripteori (lærernoter)
Pærspektiv/Muskelsvindfonden: Du kender queer - men hvad med crip?
Selma Lagerlöf: Meli (novelle/fortælling)

Teaterekskursion: "Crip" på REVOLVER
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Skrive
  • Diskutere
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Sociale
  • Åbenhed og omgængelighed
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde


Titel 16 Digitale hjælpemidler

Holdet har aktivt anvendt ordnet.dk i undervisningen og må derfor anvende dette i forbindelse med prøver og eksaminer. Desuden må ordbogen.com også anvendes.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer