Holdet 3c HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Sankt Annæ Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Christian Dines Miemietz
Hold 2023 HI/c (1c HI, 2c HI, 3c HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Spis din Historie ellers er der ingen dessert
Titel 2 Vikingetiden
Titel 3 DHO - Nationalismen
Titel 4 Pesten
Titel 5 Kina
Titel 6 Den bipolære verdensorden
Titel 7 Holocaust
Titel 8 Imperier
Titel 9 Revolutioner
Titel 10 Kronologiforløb

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Spis din Historie ellers er der ingen dessert


FORMÅL
I det her forløb skal eleverne have et overblik over de store linjer og periodiseringer i historien. Med udgangspunkt i fødevarer og spisevaner skal der trækkes tråde op til de fire historiske perioder Antikken, Middelalderen, Renæssancen/opdagelserne  og Industrialiseringen. Gennem maden trækkes der tråde op til mere generelle udviklingstendenser i den europæiske historiske udvikling, Herunder den samfundsmæssige struktur som gør sig gældende i de forskellige perioder og hvordan madkulturen er et produkt af de pågældende perioders sæder og vaner.  
En del af læringen vil også gøre brug af en praktisk tilgang til emnet, således skal eleverne også bruge deres sanser, især smagssansen, til at kende og lære om de forskellige perioders karakteristika, ligesom de i afslutning af forløbet laver en opgave, hvor de skal rekreerer en ret fra en given tidsperiode.

FOKUS
- Overordnede karakteristika for perioderne Antikken, Middelalderen, Renæssancen/opdagelserne, Industrialiseringen
- Samfundsstrukturer og styreformer herunder kejserdømme, feudalisme, enevælden, begyndende parlamentarisme
- Forskellen på  fødevare og spisevaner på tværs af historiske perioder og på tværs af de samfundsmæssige lag.

METODE OG TEORI

- Kildekritik
- Periodisering
- Brud og kontinuitet
- Aktør/Struktur
- Årsagsforklaringer

SPREDNINGSKRAV
Europa fra ca. 27 f.kr. -1900-tallet.


FAGLIGE MÅL
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie

MATERIALE

- Petronius ”Trimalchios middag” fra Satyricon i



FILM/SERIER/DOKUMENTARER

- Food History: The Medieval Feast ( Phillipe Allante & Michella Barrier 2006)
https://www.youtube.com/watch?v=qR0A3tgMV8Q
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 3 DHO - Nationalismen

FORMÅL
Dette forløb som er en del af DHO tager udgangspunkt i den Hirschprungske samlings udstilling ””Soldaten. Kunsten og danskerne i krig 1848-1864”. Formålet med forløbet er at give eleverne et indblik i dannelsen af Danmark som nationalstat. Forløbet fokuserer på perioden fra ca 1800-1864, med perspektiver til erindringskulturen omkring 1864-nederlaget i eftertiden. Forløbet undersøger konsekvensen af 1800-tallets mange militære nederlag i forhold til dansk nationalidentitet samt bevægelsen mod en nationalstat baseret på en demokratisk forfatning. Efter forløbet skal eleverne både kunne redegøre for disse udviklinger, men også trække tråde fra forløbet og frem til diskussioner om dansk identitet i dag. Der udvælges et værk fra udstillingen som sættes i et erindringshistorisk perspektiv

FOKUS
- Napoleonskrigenes konsekvenser for Danmark
- Overgangen fra patriotisme til nationalisme
- Det slesvigske spørgsmål
- Treårskrigen og 1864 (de slesvigske krige)
- Den danske erindring om 1864

METODE OG TEORI
- Historiesyn
- Historiebrug
- Klassisk kildeanalyse
- Erindringshistorie
-Museologi

SPREDNINGSKRAV
Forløbet fokuserer på Danmark i perioden fra 1500-1900.

KERNESTOF
- hovedlinjer i Danmarks historie fra antikken til i dag
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- stats- og nationsdannelser , herunder Danmarks
- nationale og regionale konflikter og samarbejdsrelationer
- politiske og sociale revolutioner
- demokrati i nationalt perspektiv
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder.

FAGLIGE MÅL
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks og Europas historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, og europæiske udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

MATERIALE:

Frederiksen, Peter (mfl.): Grundbog til Danmarkshistorien” s.151-155
Den Hirschsprungske samling: ”Soldaten. Kunsten og danskerne i krig 1848-64”, **, s.44-60, s. 83-95
Elkjær, Caroline Rye: ”Kunstner Biografier” i ** s. 111-117
Christian Lund & Brian Dupount Larse: ”På sporet af historie” s.18-21


KILDER:
Maleri
Jøren Sonne: ”Angrebet fra Dybbøl Bjerg 5. juni 1848” (1849)
Niels Simonsen: ”Danske Infanterister trækker en kanonlavet ved tilbagetoget fra Dannevirkestilling 1864" (1864)

-
Film/Serie/dokumentar
- Dokumentar: DR, “Grænseland - Kampen om Folket” (2020), E1, E2

Andet
Udstillingen ”Soldaten. Kunsten og danskerne i krig 1848-1864”

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Pesten

FORMÅL
I det her forløb skal eleverne gennem få et indblik den sorte død
Med udgangspunkt i pestudbruddet 1348, skal vi både snakke om smittespredning, bekæmpelse og de konsekvenser som pesten havde for både det enkelte individ, for religionen og samfundet generelt. Vi arbejder også med
pestudbruddet i København 1711 til sidst trækker vi tråde op til nutidens covid-19 udbrud.


FOKUS
- Den sorte død i Europa 1348-53
- Pestudbruddet i København 1711
- Covid-19

METODE OG TEORI
- Kildekritik
- Filmanalyse
- Historisk forklaring

SPREDNINGSKRAV
Forløbet har hovedvægt på Europa fra 1300-1900-tallet.

KERNESTOF
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder

FAGLIGE MÅL
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

MATERIALE
Fremstillinger:
Jeanette Varberg og Poul Duedahl: Den fjerde Rytter -10.000 års epidemihistorie, Gads forlag 2020, s.103-122, s. 209-225
Pest i Danmark (redigeret) fra Bas Kanthavanam: Pest: Pandemier fra den sorte død til Covid-19, Systime 2022,
Christian Lund & Brian Dupont Larsen: På sporet af historien, Systime 2021, s. 87-90

Podcast:
"Den sorte død - København 1711" lavet af Bag om København (Danske Biblioteker) (00:00-min -57:08 min)https://bagomkbh.podbean.com/e/26-den-sorte-d%C3%B8d-k%C3%B8benhavn-1711/

Film/video/dokumentar

"Lektion 3: Den sorte død" lavet af Ålborg universitet Open online Kursus 18. april 2023
https://www.youtube.com/watch?v=KgVSPr5D61A
"Pest over Europa - Det geniale menneske (5)" (2003) fra CFU


Kilder:
- Gabriele de Mussis om belejringen af Kaffa i Bas Kanthavanam: Pest: Pandemier fra den sorte død til Covid-19, Systime 2022 - https://pest.systime.dk/?id=158
- Pesten i Firenze af Giovanni Boccaccio fra Boccaccio, Giovanni (2019): Dekameron, bind. 1, på dansk ved Thomas Harder, red. Lausten, P.S & Toftegaard, A. Hoff & Poulsen i Bas Kanthavanam: Pest: Pandemier fra den sorte død til Covid-19, Systime 2022 https://pest.systime.dk/?id=157
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Kina

VÆSENTLIGSTE HISTORIEFAGLIGE PROBLEMSTILLINGER:
Hvordan har man set på verden ud fra et kinesisk perspektiv? (Jf. Kina ses som riget i midten)
Hvilken betydning har  kinesisk kultur og religion (konfucianisme mm) haft for det kinesernes mentalitet og samfundsdannelse?
Hvordan var det kinesiske kejserriges ogbygning og struktur?
Hvad karakteriserede overgangen fra det kinesiske kejserrige til den kommunistiske stat?
Hvad kendetegnede Mao Zedongs politik, og hvilken rolle har Mao i kinesisk historie og erindring?
Hvilken retning har Kinas politiske og økonomiske kurs taget efter Maos død?

FORLØBETS FOKUS:
Kildekritsk analyse
Brud og kontinuitet
Historiebrug
Problemstillinger

FAGLIGE MÅL (FRA LÆREPLANEN):
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
-  analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne ̶
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende ̶
- fag ̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder

KERNESTOF (FRA LÆREPLANEN):
- hovedlinjer verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- politiske og sociale revolutioner
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- globalisering

SPREDNINGSKRAV:
Forløbet berører det kinesiske kejserdømme, men har hovedvægt på perioden efter 1900. Forløbet anlægger et ikke-vestligt perspektiv.

MATERIALE:

Fremstillinger:
Bryld, Carl-Johan, Civilisationernes Verdenshistorie – Vesten, Mellemøsten og Kina efter 1500, Systime, 2019, s. 198-203; 282-288 (Dækker det kinesiske kejserrige afvikling og republiktiden frem mod KKP's magtovertagelse i 1949)
Bech, Lene S., Signe L. Holmgaard & Christian Nielsen: Kina – temaer i moderne kinesisk historie, Systime, 2022, s. 31-34, 35-39; 122-137 (kopieret fra I-bog)

Film/Video/Dokumentar
”Who is Xi Jinping” The Economist (2022)
https://www.youtube.com/watch?v=FElpnkksw6k
”How Deng Xiaopeng Changes China Forever”(BBC)

KILDER:
Kildesæt til demonstrationerne på den himmelske freds plads, 1989 (
Kildesæt_til Den kinesiske drøm
Kildesæt til Kulturrevolutionen

ANDET:
'Mao 3, Podtail,
Tidslinje: de kinesiske dynastier
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Den bipolære verdensorden

FORMÅL
Formålet med dette forløb er at give eleverne et overblik og indblik i bipolære verdensorden som den udspillede sig fra 2. Verdenskrig og frem til murens fald i 1989. Eleverne skal opnå fortrolighed med væsentlige begivenheder og tendenser i den kolde krig samt kunne redegøre for de to herskende ideologier.  Der har været fokus på Cubakrisen, men også fremstillingen af krisen både i personlige memoirers og i filmisk fremstilling.
De skal kunne trække tråde op til Donald Trumps brug  (eller manglende brug) af historien i forbindelse med ønsket om at indlemme Grønland som en del af USA

FOKUS
- Den ideologiske opdeling af Europa og verden efter 2. verdenskrig fra 1945-1989
- Udviklingen i Europa især den fysiske konsolidering af Øst- og Vesteuropa
- Cubakrisen. Dens optakt, forløb og konsekvenser
- Tiltagende opblussen af den kolde krig og murens fald

METODE OG TEORI
- Filmkildeanalyse
- Aktør og struktør

SPREDNINGSKRAV
Forløbet fokuserer på perioden den kolde krig fra 1945-1989 i Europa og verden.

KERNESTOF
- politiske og sociale revolutioner
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder.


FAGLIGE MÅL
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.




MATERIALE:
Fremstillinger:
Lars Andersen mfl.: Fra Verdenskrig til velfærd.
Christian Lund & Brian Dupont Larsen: På sporet af historien, Systime 2021, s. 53-59


Film/Video/Dokumentar
”13 days” (2000) Constantin fra CFU
”Historien bag Den Kolde Krig” (Episode 1-2) (DR2 2019) fra CFU
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Holocaust

HISTOREFAGLIG PROBLEMSTILLINGER:
- Hvordan var NSDAP og  Hitlers vej til magten i 1933?
-  Hvilke tanker  og ideer udsprang den nazistiske raceideologi af?
- Hvordan brugte nazisterne propaganda til at opnå og fastholde magten i Tyskland?
- Hvilke konsekvenser fik nazisternes magtovertagelse for de tyske jøder i 1930’erne?
- Hvordan overlevede man Auschwitz?
- Hvordan kunne de tyske gerningsmænd få sig selv til at gennemføre Holocaust?
- Hvad gik nazismens raceideologi ud på?
- Hvordan behandledes jøderne i Tyskland under nazismen i 30’erne?
- Hvilken betydning havde samarbejdspolitikken for de danske jøder?
- Hvorfor planlagde tyskerne en jødeaktion i september 1943, og hvordan forløb aktionen?
- Hvordan lykkedes det næsten alle danske jøder at flygte til Sverige?

FAGLIGE MÅL:
redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶  redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶  reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶  anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶
KERNESTOF OMRÅDER:

hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶  forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶  stats- og nationsdannelser , herunder Danmarks
̶  nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶  politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶  demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶  historiebrug og -formidling
̶  historiefaglige teorier og metoder.

SPREDNINGSKRAV:
Forløbet placerer sig i tiden efter år 1914.

MATERIALE:
FREMSTILLINGER:
Bak, Sofie Lene: Nazisme og holocaust, Undervisningsforløb fra Historieportalen, Systime, kap. 1-5 + 7.

KILDER:
Kildesæt: Werner Best og jødeaktionen i oktober ‘43
"En tysk skolepiges syn på jøderne", Historieportalen.systime.dk
Kildesæt om gerningsmændenes egne forklaringer på deres handlinger (2 s.)
Wansee-protokollen, 1942
Prøveeksammensæt om oktober ‘43

ANDET:
Artikel: "Sonderkommandoet i Auschwitz – dødsfabrikkens arbejdsmænd", Folkedrab.dk. Link: https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/holocaust/fokusartikler-om-holocaust/sonderkommandoet-auschwitz (senest set d. 1/5 2023)
Artikel: "Jødeaktion' og deportation", Folkedrab.dk. Link: https://folkedrab.dk/temaer/theresienstadt/artikler-om-theresienstadt/theresienstadt/joedeaktion-deportation
Artikel: "I lejren", Folkedrab.dk. Link: https://folkedrab.dk/temaer/theresienstadt/artikler-om-theresienstadt/theresienstadt/lejren
Artikel: "Transport!", Folkedrab.dk. Link: https://folkedrab.dk/temaer/theresienstadt/artikler-om-theresienstadt/theresienstadt/transport
Læreroplæg om overlevelsesteorier (med udgangspunkt i Primo Levi & Viktor Frangl)
Læreroplæg om gerningsmændsteorier (H. Arendt, S. Milgram, A. Bandura)
Læreroplæg om nazistpartiets opbygning
Video: "The Power of Nazi Propaganda", Reason.tv, 2010, (6 min.)

FORLØBETS OMFANG:
82 normalsider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Imperier


HISTOREFAGLIG PROBLEMSTILLINGER:
- Hvad er et imperium?
- Hvad kendetegnede den romerske republik?
- Hvilke imperiale træk havde republikken?
- Hvorfor gik republikken under?
- Hvordan konsoliderede romerriget sig som imperium?
- Problemstilling: Hvad var truslerne mod det romerske imperium?
- Problemstilling: Hvordan og hvorfor gik det romerske imperium under?

FORLØBETS FOKUS:
Teorianvendelse
Periodisering

FAGLIGE MÅL:
redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶  redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶  analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶  opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶  formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶  formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg

KERNESTOF OMRÅDER:
- hovedlinjer verdens historie fra antikken til i dag
- stats- og nationsdannelser , herunder Danmarks
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- globalisering

SPREDNINGSKRAV:
Forløbets hovedvægt ligger på Romerriget og tiden før år 500 evt. Eleverne har i forlængelse heraf lavet projektarbejde i grupper om forskellige imperier, der spreder sig i tid og geografi (se under materialer)

MATERIALE:
FREMSTILLINGER:
Fibiger Bang, Peter: "Kapitel 1. Imperiet. En global historie fra oldtid til nutid" i Imperier. Fra oldtid til nutid, s. 14-20 (om imperieteorier)
Fibiger Bang, Peter: "Kapitel 2: Romerriget" i Imperier. Fra oldtid til nutid, Columbus, 2019, s. 37-58.

ANDET:
Video: Rasmus Mariager og Peter Fibiger Bang i samtale om imperier (20 min).

ALLE ELEVER HAR DERUDOVER FREMLAGT OM ET AF FØLGENDE EMNER:
1) Muslimske imperier. Materiale: Imperier fra oldtid til nutid, s. 63-90.
2) Det spanske imperium. Materiale: Imperier fra oldtid til nutid, s. 91-116.
3) Det danske imperium. Materiale: Imperier fra oldtid til nutid, s. 117-146.
4) Det britiske imperium. Materiale: Imperier fra oldtid til nutid, s. 147-182.
5) Det franske imperium. Materiale: Imperier fra oldtid til nutid, s. 183-212.
6) Den nazistiske imperiedrøm. Materiale: Imperier fra oldtid til nutid, s. 213-240.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Revolutioner

HISTOREFAGLIG PROBLEMSTILLINGER:


FAGLIGE MÅL:
redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶  redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶  reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶  anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶
KERNESTOF OMRÅDER:

hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶  forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶  stats- og nationsdannelser , herunder Danmarks
̶  nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶  demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶  historiefaglige teorier og metoder.

SPREDNINGSKRAV:
forløbet har hovedvægten på tiden mellem 1500-1900

MATERIALE:
FREMSTILLINGER:

s.59-75

KILDER:


ANDET:
Den industrielle revolution, BBC 2013, CFU

FORLØBETS OMFANG:
82 normalsider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer