|
Titel
6
|
Det amerikanske demokrati - en kuldsejler?
DET AMERIKANSKE DEMOKRATI – EN KULDSEJLER?
FORLØBSBESKRIVELSE:
I dette forløb skal vi lærer om det amerikanske politiske system og demokrati. Vi har arbejdet med kandidaterne (Trump, Vance, Harris og Walz). Vi har set på, hvilke kendetegn det amerikanske demokrati har og anvendt David Eastons mode. Især har vi arbejdet med at forstå USA som demokratisk system indeholdende både konkurrence-demokratiske og deltagelsesdemokratiske samt elitære og pluralistisk elementer. VI har øvet skriftligheden og genren: Udregn usikkerheden og lav et 95% konfidensinterval på baggrund af meningsmålinger for Trump og Harris.
Vi har arbejdet at forstå og kategorisere den amerikanske vælger. Eks. ved at se på hhv. liberale/demokratiske og konservative/republikanske vælgeres holdninger til emner (issues) som skat, abort, våben, narkotika og sundhed samt ved at kategorisere vælgerne i USA som eks. stålsatte konservative, nationalkonservative, skeptiske markedsrepublikanere, erhvervsorienterede, de dedikerede og varierede, utilfredse demokrater, moderate og liberale demokrater og stålsatte liberale. VI har set på svingstaterne (Georgia, Arizona, Nevada, Pennsylvania, Michigan og Wisconsin)s karakteristika og på det amerikanske valgsystem med winner takes it all aka. flertalsvalg i enkeltmandskredse. Pengenes rolle i amerikansk politik er berørt, ligesom politisk polarisering måske grundet negative campaigning og partisanship el. topartisystemet. Gehl og Porters model over det amerikanske politiske system som en industri/branche. Vi har set valgvideoer ifm. fokus på politisk kommunikation og talt om kernevælgere, marginalvælgere, issue-voterw, typiske træk ved republikanske og demokratiske vælgere samt både parti- og vælgeradfærdsmodeller: Downs Medianvælgerteori, negative voting og Downs Rational Choice-model, pocketbook-voting samt Michigan-modellen. Desuden bør eleverne kende til det amerikanske valgsystem med winner takes it all aka. flertalsvalg i enkeltmandskredse, primærvalg osv. samt udemokratiske elementer som eks. gerrymandering. Registrering og indsattes stemmeret. Forløbet blev afsnluttet med et besøg af en amerikaner, i klassen, samt en SWOT analyse af amerikansk politik (styrker, svagheder, muligheder for forandring og trusler) og mulighederne for det amerikanske demokrati i fremtiden. Det var en mere åben opgave, hvor eleverne kunne lade sig inspirere af nedenstående:
1. Brobyggerne: https://brobyggerne.dk/kernefortaelling/
2. Demokrati-fitness: https://demokratifitness.dk/de-10-demokratimuskler/
3. Parterapi kan redde verden fra polariseringen: https://www.zetland.dk/historie/s8Y77LA0-a8yvV4M2-b3f4b
FORLØBSPLAN:
https://docs.google.com/document/d/1AfdDYwpcIv7FL7uM8Geaaz_QGhJbIULRfT1JfiP7DYc/edit?tab=t.6xyr2dc7etla
LÆRINGSMÅL (mest til elever):
• Eleverne skal gennem forløbet opnå en grundlæggende forståelse for centrale strukturer, aktører og processer i amerikansk politik.
• Eleverne vil igennem varierende arbejdsformer styrke kendskabet til samt forbedre deres evne til at anvende centrale fagbegreber og teorier til at forstå og forklare centrale kendetegn ved det amerikanske politiske system, styreform, vælgeradfærd osv.
• Eleverne vil igennem forløbet træne deres evne til at lave opgavetyperne med at udregne statistisk usikkerhed og lave et 95% konfidensinterval samt sammenligning.
• Eleverne vil igennem forløbet arbejde med at placere de amerikanske stater, samt lære mere om svingstaterne Arizona, North Carolina, Georgia, Pennsylvania, Wisconsin, Michigan og Nevada.
• Eleverne vil igennem forløbet styrke deres evne til at anvende parti- og vælgeradfærdsteori.
FAGLIGE MÅL:
- demonstrere et bredt kendskab til fagets stofområder, primært i forhold til det normalt fungerende menneske
- redegøre for og kritisk forholde sig til psykologisk viden i form af psykologiske teorier, begreber og undersøgelser
- inddrage og vurdere forskellige forklaringer på psykologiske problemstillinger
- vurdere betydningen af sociale og kulturelle faktorer i forhold til menneskers tænkning og handlinger
- argumentere fagligt og formidle psykologisk viden med et fagligt begrebsapparat på en klar og præcis måde
KERNEFAGLIGE STOFOMRÅDER:
Sociologi
̶ identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark (især kulturelle mønstre i DK og USA)
̶ politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier (især politisk kommunikation i form af kampagnevideoer)
Politik
̶ politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd (eks. Downs Medianvælgerteori, negative voting og Downs Rational Choice-model, pocketbook-voting samt Michigan-modellen)
̶ politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU (her er det mere mellem DK og USA).
Metode
̶ kvalitativ og kvantitativ metode, herunder systematisk behandling af forskellige typer data
̶ statistiske mål, her statistisk usikkerhed.
CENTRALE BEGREBER (især til elever):
1. Føderation og konføderation og forskellen herimellem.
2. Et liberalt konstitutionelt demokrati, Checks and Balances
Et repræsentativt demokrati
3. David Eastons model over det politiske system, Konkurrence- og et deltagelsesdemokrati
4. Forskellen på en pluralistisk og elitistisk demokratiopfattelse
5. Forklaringer på to-parti-systemet i USA: En strukturel og en ideologisk
Demokratierne og Republikanerne som politiske partier med en organisation og havende 5 funktioner (figur 2.22) jf. Duncan Watts
6. To-partisystemet i USA og viden om kandidaterne (Trump, Vance, Harris, Walz)
7. 95% konfidensinterval og statistisk usikkerhed.
8. Holdninger til emner (issues) som skat, abort, våben, narkotika og sundhed blandt liberale/demokratiske og konservative/republikanske vælgere samt kategorisering af vælgerne i USA som eks. skålsatte konservative, nationalkonservative, skeptiske markedsrepublikanere, erhvervsorienterede, de dedikerede og varierede, utilfredse demokrater, moderate og liberale demokrater og stålsatte liberale.
9. Viden om svingstaterne: Georgia, Arizona, Nevada, Pennsylvania, Michigan og Wisconsin
10. Ift. pengenes betydning for amerikansk politik: phonebanking, robocalls, knock on doors, Super PACs, micro targeting, deep-fakes, polarisering (negativ og positiv).
11. Stigende politisk polarisering og forklaringsmodellerne: Negative partisanship og campaigning samt topartisystemet plus Rachel Bitecofer om svingvælgeren
12. At det amerikanske politiske system er et duopol og Gehl og Porters model over det amerikanske politiske system som en industri/branche. Figur 2.34 central.
13. Fastholdelses- og erobringskommunikation og konspirationsteorier samt ”the Deep State”
14. Kernevælger, marginalvælger, medianvælgeren (som Downs beskriver ifm. sin medianvælgerteori) issue-voter, typiske træk ved republikanske og demokratiske vælgere
15. Vælgeradfærdsmodeller: Negative voting og Downs Rational Choice-model, pocketbook-voting samt Michigan-modellen (med korttids- og langtidsfaktorer).
16. Viden om det amerikanske valgsystem med winner takes it all aka. flertalsvalg i enkeltmandskredse, primærvalg osv. samt udemokratiske elementer som eks. gerrymandering. vælger-registrering og indsattes stemmeret
SUPPLERENDE STOF:
DIGITALE VIDEOER:
• DR Explainer ifm. midtvejsvalget i USA valg i 2022: ”Er USA's demokrati truet?”: https://www.dr.dk/nyheder/udland/usa-er-i-krise-men-hvad-er-gaaet-galt-i-verdens-aeldste-moderne-demokrati
• Prop 2 explained: Californias 2024 election: https://www.youtube.com/watch?v=ixluATQ_YQg&ab_channel=CalMatters
• DR-udsendelsen: Trump vs. Harris den 8. okt. [0 – 1.00 samt 15.10 – 20.10] om svingstaterne Michigan og Wisconsin og meningsmålinger. Link: https://www.dr.dk/drtv/se/trump-vs-harris_-hvad-vil-trump-med-elon-musk_481483
• Undgå at blive narret af en meningsmåling: https://www.dr.dk/nyheder/politik/videoguide-undgaa-blive-narret-af-en-meningsmaaling#!/
• Undervisningsvideoen ”Primærvalget - fra Iowa til nominering” om, vejen til præsidentposten
• ”Electing a US President in Plain English” LINK: https://www.youtube.com/watch?v=ok_VQ8I7g6I&ab_channel=CommonCraft
• DR-udsendelsen: Trump vs. Harris den 1. oktober: Donanationer og skjulte dagsordener LINK
• To kampagnevideoer fra henholdsvis republikanerne og demokraterne (modul den 23.10)
• Republikansk valgvideo (campaign add)
• Demokratisk valgvideo (campaign add)
• Flere valgreklamer og valgvideoer fra den igangværende valgkamp (modul den 29.10)
• ”Kamala Harris: ”I am radical” Add - dangerously Liberal
• “Fearless”
• “Duelling Trump vs. Harris ads: Making the border safe
• DR-udsendelsen Trump vs. Harris den 29. oktober om økonomien. Link: https://www.dr.dk/drtv/serie/trump-vs-harris_476039
ARTIKLER:
• Bilagene B1 (John Harrison) og B2 (Emily Williamson) inddrages i undervisningen fra hjemmesiden til USA’s udfordringer (se fanebladet interviews) (4 sider).
• Uddrag fra: ”Hypen omkring Kamala Harris kan blive hendes største udfordring” fra mediet Ræson den 26. august 2024 af Mads D. Madsen. Link: https://www.raeson.dk/2024/mads-dalgaard-madsen-i-raeson-soendag-hypen-omkring-kamala-harris-kan-blive-hendes-stoerste-udfordring/
• TV2: ”Her er de 4 vigtigste faktorer, der banede vejen for Trumps valgssucces”, d. 6. nov. 2024, LINK
• DR-artiklen: ”Det ser ud til Trump fik ualmindeligt godt fat i denne vælgergruppe” den 6. nov. 2024, LINK
LYD:
• Genstart Podcasten: Afsnittet ”Mod undergangen fra 3.11.2022” om sammenhængskraft og tillid i USA op til midtvejsvalget i 2022.
STATISTIK
• Udvalgte figurer fra Pew Research Center: Americans Views of 2024 Election News d. 10 oct 2024 https://www.pewresearch.org/journalism/2024/10/10/americans-views-of-2024-election-news/ (ses på Arbejdsark_Data_vælgernes bekymringer)
MATERIALE:
BØGER:
USA's udfordringer, 4. udgave af Peter Brøndum og Annegrethe F. Rasmussen.
• Afsnit 2.1, 2.2, 2.2.1 og 2.2. om hhv. det politiske klima i USA (2.1), kendetegn ved det politiske system i USA (2.2), USA som føderation (2.2.1) og USA som præsidentielt system baseret på et liberalt demokrati (2.2.2) (7 sider)
• Afsnit 2.2.3 om demokratiopfattelser i USA (5 sider)
• Afsnit 2.5 og 2.5.1 frem til afsnittet ”De to politiske partiers holdninger og værdier”. Om hvordan man vælges som præsident og til kongressen (2.5) og partierne i USA (2.5.1) (7 sider)
• Afsnit 2.5.1, men kun underafsnittet: ”De to politiske partiers holdninger og værdier” = Figur 2.24 er central (5 sider)
• Afsnit 2.5.3, men kun underafsnittet ”Sikre stater og svingstater – nogle er røde, andre blå, meget få er noget andet” (3 sider)
• Afsnit 2.5.4 om organisation og penge (4 sider)
• Afsnit 2.6, 2.6.1 og 2.6.2 om polarisering inklusiv underafsnittet ”Negative partisanship and negative campaigning”, men stopper ved underafsnittet ”Topartisystemet - ingen af de to partier har interesse i at tingene ændrer sig” (4 sider)
• Afsnit 2.6.2 om polarisering nemlig underafsnittet ”Topartisystemet - ingen af de to partier har interesse i at tingene ændrer sig” (5 sider)
• Afsnit 2.6.3 om medierne og politisk kommunikation i USA (4 sider)
• Afsnit 2.7 og 2.7.1 om vælgertyper, kernevælgere, marginalvælgere, sving-vælgere osv. (4 sider)
• Afsnit 2.7.2 om partiadfærd og 2.7.3 om vælgeradfærd (uden populisme-boks) (5 sider)
• Afsnit 2.5.2 om valgmetoderne og tekstboks 2.2 om udemokratiske elementer (2 sider)
Sådan skriver du samfundsfag af Marie Berg Carlsen.
Kapitel 4: Hvad kan der udledes: Opgave med statistisk usikkerhed (7 sider)
QUIZ
Kender du de 50 stater: Link: https://www.geoguessr.com/vgp/3003
FORLØBETS OMFANG:
62 normalsider
|