Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er)
|
2024/25
|
Institution
|
Sankt Annæ Gymnasium
|
Fag og niveau
|
Billedkunst C
|
Lærer(e)
|
Mirjam Bastian
|
Hold
|
2024 bk/3g bk 2 (3g bk 2)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel
1
|
visuelt selvportræt/ collage
introduktion til de forskellige fagbegreber der skal gennemgås i løbet af året samt produktion af selvportræt
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
2,00 moduler
Dækker over:
2 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
2
|
Farvelære
Farvelære
Eleverne har læst i Lis Pallesens grundbog om farvelære (s. 11-52) og haft fokus på de syv farvekontraster:
- Egenkontrasten
- Simultankontrasten
- Komplementærkontrasten
- Lys/mørkekontrasten
- Kulde/varmekontrasten
- Kantitetskontrasten
- Kvalitetskontrasten
Elevprodukt: Visualiseringsopgave med fokus på farvekontraster og farveperspektiv med mindst to farvebegreber i spil
pptx præsentation af farverne
Lis Pallesen farver (Gyldendal)
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
3,00 moduler
Dækker over:
3 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
3
|
Barok/ Renæssance
Stilhistorisk forløb i renæssance versus barok
Introduktion til de to tidsperioder samt betydningsanalysen og Wölfflins begrebspar samt komposition.
Vi kigger på og analyserer billeder fra de to tidsperioder. Renæssance som ”genfødsel”, kendetegnet ved en fornyet interesse for (genfødsel af) den klassiske oldtids former og idealer. En tilbagevenden til orden.
Barokken som kulturfænomen, en del af den katolske modreformations forsøg på at demonstrere den katolske kirkes magt.
Der læses kunsthistoriske artikel "Et oplæg til stilistisk analyse. Renæssance over for barok" af Susan Woodford, og vi har med afsæt i den gennemgået Heinrich Wölfflins begrebspar som analyseredskab i tilknytning til de stilistiske forskelle mellem renæssance- og barokværker.
Elevprodukt: Eleverne producerer deres eget vanitas med udgangspunkt i oprindelige vanitas (lyssætning og komposition) og arbejdet med parafraser samt analyser ud fra Wölflins begreber på både originalen og parafrasen
Forestilling: Marie Antoinette / skuespilhuset – hvordan bruges scenografien i stykket ifht/ modsætning til det overdådige og det forgængelige/ forfængelige i Barokken (se vedhæftede program og billeder fra forestillingen)
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
6,00 moduler
Dækker over:
5 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
4
|
Mennesket
Under overskriften det stedspecifikke og den menneskelige skala gennemgår vi arkitektur ifht Jan Geehls 12 kvalitetskriterier og den menneskelige skala.
Her udarbejdes bud på forbedring af udvalgte arkitekoniske områder ifht 5 km/ t arkitektur og 50 km/t samme.
Besøg af kunstner Sophie Dupont og performance workshop - mennesket i kunsten, hvordan sætter vi kroppen i spil.
(Performancekunst)
Der afsluttes med croquis og foredrag på Glyptoteket om mennesket i marmor (oldtidskunst, græske statuer op til tidlig 1900)
- Skulpturkunstens udvikling tilbage fra klassisk tid
- Kroppens position/stilling: kontrapost
- Antik receptionens begyndelse i renæssancen
- Den stilistiske udvikling i skulpturkunsten fra renæssancens statiske og stabile komposition, til barokkens dynamiske komposition.
elevprodukt: the human scale / arkitektprojekt med udvalgt områder på skolen der bearbejdes ifht den menneskelige skala
performance 'åndedrætsaktivisme'
croquistegninger samt skitser fra Glyptoteket
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
12,00 moduler
Dækker over:
13 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
5
|
Performancekunst
KULT projekt/ med Sophie Dupont
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
4,00 moduler
Dækker over:
4 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
6
|
glyptoteket mennesket i marmor
ekskursion til glyptoteket
|
Indhold
|
|
Omfang
|
Estimeret:
1,00 modul
Dækker over:
1 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
7
|
Etnoæstetik
Skulpturforløb i keramik/ler
Emne: Etnoæstetik/ tupilakker og myteinspiration
Eleverne udarbejder skulpturer i ler og analyserer disse.
Der analyseres også div. skulpturerer fra forskellige kunsthistoriske perioder. Disse analyseres og fremlægges i grupper. I præsentationen er eleverne bevidste om de form- og betydningsanalytiske niveauer.
Fra læreplanen er følgende opfyldt:
Faglige mål:
- undersøge en problemstilling gennem en vekselvirkning mellem praksis, analyse og teori
- kommunikere om og ved hjælp af visuelle virkemidler
- forstå udvalgte perioder eller visuelle kulturers elementære karakteristiske træk
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
Kernestof:
- praktisk, analytisk og teoretisk undersøgelse af almene, kunstfaglige og æstetiske problemstillinger
- elementære analytiske tilgange til at forstå visuelle fænomeners form, indhold og kontekst
- ideerne og strategierne bag visuelle udformninger
- æstetiske processer
teori: ETNOÆSTETIK, ikke vestlig kunst og skulptur. (Praxis
I dette forløb skal I introduceres til begreber som ikke vestlig kunst, etno-æstetik og etno-identitet.
Modul 1:
Introduktion til teori og tupilakker
Modul 2:
Overvej jeres teoretiske afsæt ifht udformning af tupilak i ler
Modul 3:
Udformning af tupilak i ler
Modul 4:
Færdiggørelse af jeres tupilakker samt formulering af teoretisk afsæt (max 0.5 side).
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
4,00 moduler
Dækker over:
4 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
8
|
-Ismer
Kunsthistorisk forløb om salonkunsten versus avantgarden i Paris i anden halvdel af det 19. århundrede. De forskellige ismer gennemgås med fokus på ekspressionisme, impressionisme, realisme, surrealisme, dadaisme osv. Hver elev maler et værk på lærred ud fra en selvvalgt stilart
Eleverne har her arbejdet kunsthistorisk og analytisk med malerier fra perioden - bl.a. med fokus på skildringen af menneskekroppen - og fordybet sig i de analytiske tilgange:
- formalanalyse
- betydningsanalyse
- socialanalyse
Billedanalyse og kunsthistorie efter 1800
Historisk tidsperiode: impressionisme, ekspressionisme dadaisme, surrealisme
Eleverne lærer at bruge form-, betydnings- og socialanalyse og har i grupper fremlagt deres dybdegående analyser.
Billedkunstbogen / Columbus ismer i kunsten
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
6,00 moduler
Dækker over:
8 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
9
|
KULT arkitektur
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
4,00 moduler
Dækker over:
3 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
10
|
eksamen
eksamensforløb Politisk kunst
Med politisk kunst menes kunst som har et tydeligt politisk emne. Det behøver ikke være et udsagn, det behøver ikke være en holdning, det kan sagtens være åbent, men dets emne skal være politisk i den forstand at værkerne direkte behandler, kommenterer eller interagerer med samfundsmæssige, politiske eller ideologiske fænomener.
2. God og dårlig politisk kunst
En del folk opfører sig som om genren ‘politisk kunst’ enten er noget godt eller dårligt. For nogen er politisk kunst godt, hvis bare det siger det samme som de selv mener, og det er næsten altid noget venstreorienteret. For andre er politisk kunst dårligt, fordi de tænker politisk kunst som agiterende og hellere vil have noget andet, noget der ikke propaganderer det politisk korrekte.
Men sagen er jo, at der findes god og dårlig politisk kunst. Og man skal ikke vurdere den ud fra om den bekræfter ens egne holdninger, men snarere om den peger på noget, man ikke havde set sådan før. Der er ikke noget mere trættende end kunst som siger at krig, forurening og racisme er dårligt. Det er det jo, men det ved vi godt, og dem som mener noget andet, bliver alligevel ikke omvendt af budskabskunsten.
Kunsten må gå dybere. Man kan ikke stille retningslinjer op for god kunst, ejheller for god politisk kunst, men man kan anføre nogle tommelfingerregeler, vel vidende at der er undtagelser. Det er vejen til at tale lidt mere nuanceret om politisk kunst:
God politisk kunst er noget, hvor kunstneren siger noget nyt, udpeger noget slående, griber ind i virkeligheden eller stiller væsentlige spørgsmål, der ellers ikke stilles. Det som udtrykkes skal ikke være banalt. Det almindelige kunstpublikum skal ikke have bekræftet deres viden og politiske holdninger, men overraskes eller få nuanceret deres verdensbillede. Eller måske ligefrem udfordres eller provokeres.
God politisk kunst gør dette på en præcis og interessant måde. De benyttede kunstneriske medier sættes i spil på en måde hvor der kan udtrykkes en anderledes gestus end et udsagn i samfundsdebatten.
I den gode politiske kunst sker dette som regel på baggrund af, at kunstneren gennem benhård research har sat sig ind i aspekter af emnet, der rækker ud over den almene avislæsers viden. Man får altså noget nyt at vide eller ser det fra en anden vinkel, eller værket sætter særlige, slående eksempler i spil.
Den gode politiske kunst er altså den, der gør mig klogere og udvider min horisont. Den der åbner mine øjne for ting jeg ikke vidste på en slående måde. Den der nuancerer mine holdninger og prikker til mine fordomme. Den der provokerer mig til at tænke over aspekter, som jeg ikke var opmærksom på. Den der gør politiske emner anskuelige i sanselig eller fortællende form. Eller den, der med et finurligt twist giver et nyt, overraskende, satirisk blik på aspekter af det samfund, vi selv lever i og de andre samfund, vi bør vide mere om.
Inspiration:
Om politisk kunst
Artikel i Berlingske: https://www.berlingske.dk/kultur/kunst-eller-politik-eller-politisk-kunst
https://kunsten.dk/da/indhold/tema-2-kunsten-som-et-politisk-redskab-5176
https://www.coeval-magazine.com/coeval/uffe-isolotto
https://www.youtube.com/watch?v=K3Ujl3FEDdc (Lars von Trier)
https://bjoernnoergaard.dk/da/works/aktion-film/hesteofringen
https://news.artnet.com/art-world-archives/post-woke-art-world-2595680
om symbolisme: https://kunsten.dk/da/indhold/introduktion-til-symbolismen-2274
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
9 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
11
|
Marie Antoinette kgl.teater
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
2,00 moduler
Dækker over:
2 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/25/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d64773854831",
"T": "/lectio/25/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d64773854831",
"H": "/lectio/25/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d64773854831"
}