Holdet 2024 Id/3g4i Id 2 - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Sankt Annæ Gymnasium
Fag og niveau Idræt B
Lærer(e) Edward Pagh Pedersen
Hold 2024 Id/3g4i Id 2 (3g4i Id 2)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Fodbold og sundhed
Titel 2 Fridykning
Titel 3 Bouldering (2024-2025)
Titel 4 Hiphop (2024-2025)
Titel 5 Beach volley

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Fodbold og sundhed

fodboldforløbet har eleverne tilegnet sig tekniske og taktiske færdigheder. Af tekniske færdigheder har der været fokus på indersidefleveringer, retningsbestemte tæmninger, driblinger, finter, og at modtage bolden under pres. Af taktiske færdigheder har der været fokus på spilbarhed og forskellige angrebstaktikker i 5v5 fodbold. I grundspilsfasen har der været fokus på "at aflevere - cutte - og fylde op" og i gennembrudsfasen har vi fokuseret på et-to spil, aflægsspil og cut-back afleveringer. Eleverne har også arbejdet lidt med forsvarstaktik, herunder 1-mod-1 forsvar og forsvar som hold - "pres-støtte-sikring".

Til forløbet er blevet knyttet teori om sundhed. Her har der bl.a. været fokus på sundhedsbegrebets tre dimensioner, KRAM-faktorer, det metaboliske syndrom, BMI, Self-efficacy begrebet, kropsidealer, samt fobold som sundhedsfremmende aktivitet.


Eleverne skal kunne:

- Indersideafleveringer til makker 3-10 meter væk

- Tæmme bolden efter modtagning af indersideaflevering fra makker 3-10 meter væk

- Returnere bold i luften til makkers hænder, når denne kaster til dig fra 1-2 meters afstand

- Udføre 2 forskellige former for driblinger/finter med og uden moderat pres fra modstander

- Løbe med bolden, mens du har kontrol over den tæt ved dine fødder

- Indgå i sammenspil med medspillere, mens en modspiller presser (fx 4:1)

- Taktisk gøre dig spilbar, når en medspiller har brug for at aflevere bolden

- Afslutte mod mål både med og uden moderat pres fra modstander

- Indgå i kampsituationer, hvor du modtager bolden, og spiller den videre

Teori:

Yubio (2022): Kapitel 1: Idræt og Sundhed, s. 13-39.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Fridykning

I forløbet har eleverne tilegnet sig færdigheder i fridykning og livredning. I fridykning har der løbende været fokus på de forskellige elementer af dykket, herunder afsæt, armtag og bentag, samt det færdige dyk. Der har været fokus på æstetikken, at udføre teknikken teknisk korrekt og dermed også så effektiv som muligt ift. at komme langt i dykket.

Udover fridykket, har eleverne også trænet færdigheder i livredning, herunder frigørelsesgreb og bjærgning. Forløbet sluttede med et max dyk og livredderprøve med langt dyk.
Max dykket er hvor langt eleven maksimal kan dykke.
Livredderprøven er et fridyk på omkring 10 meter., optagning af dukke på to efterfølgende dyk, frigørelsesgreb og bjærgning af uroligt medie, efterfulgt af optagning af medie på land, kontrol af bevidsthedstilstand til aflåst sideleje.

Materiale:

Isaksen, Bo m.fl. (2024). Idræt B - Idrætsteori. 4. udgave. Systime A/S.  s. 194-200. Om Energiomsætning.

Isaksen, Bo m.fl. (2024). Idræt B - Idrætsteori. 4. udgave. Systime A/S.  s. 176-185. Om muskelfysiologi.

Yubio (2022) Kap. 8.8.4 s. 333-340. Om idræt i dybderne.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Bouldering (2024-2025)

Formålet med forløbet har været at træne de grundlæggende principper og teknikker inden for bouldering, samt at tilegne sig viden om nervesystemet og bevægeapparatet. Eleverne har koblet teori med praksis undervejs i forløbet gennem bevægelsesanalyse.

Bedømmelseskriterier:

Eleverne vurderes på hvor godt de behersker de grundlæggende principper og teknikker inden for klatring. Herunder:

Evnen til at skabe god balance under klatringen, herunder brugen af tre kontaktpunkter, vinkelret modvægt på trækretningen, brug af væggen (også uden greb).

Evnen til at skabe god bevægelsesfrihed, herunder at stå på tåspidserne, at krydse armene ved langt grebskifte, at være i balance før der skiftes greb, at  bruge fodskifte.

Evnen til at klatre så effektivt som muligt ift. at have energi nok til problemet ved fx at få hoften ind til væggen, hold ryggen ret, løfte med benene, holde armene strakte eller helt bøjede, samt at bruge hælen og tåspidserne.

Teoretiske:

At eleverne har kendskab til de forskellige bevægelser i ankelled, knæled, hofteled, skulderled, og albueled, og en eller to muskler, der sørger for fleksion og ekstension i de pågældende led.

At eleverne kan analysere simple sportsrelaterede bevægelser i forhold til hvilke led, der bevæges af hvilke muskler, samt om der er tale om koncentrisk, excentrisk eller isometrisk muskelarbejde.

Kernestof:



- Instruktionsvideoer af teknikkerne, der også er blevet gennemgået i undervisningen.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Hiphop (2024-2025)

Formålet med forløbet er, at eleverne får indsigt i hiphoppens udtryk og stil og lærer at bevæge sig med det udtryk Hiphop giver anledning til. Forløbet bygger videre på cha cha cha-forløbet i 1.g., hvor eleverne fik en grundlæggende indføring i musikforståelse, herunder takt og tælling, og lærte at sammensætte basistrin i en koreografi. Gennemgående for forløbet er en fælles indøvet koreografi som eleverne introduceres til tidligt og senere udvikler videre på i grupper og fremviser til sidst i en Showcase. Undervejs i forløbet introduceres eleverne til Labans bevægelsesteori, der anvendes i gruppernes koreografiske arbejde.

Faglige mål fra lærerplanen:

- Beherske centrale færdigheder inden for musik og bevægelse.
- Opnå kropsbevidsthed.
- Indgå i og opnå forståelse for egne og andres roller i forskellige idrætsspecifikke samarbejdsrelationer.

Uddybet faglige mål i hiphop:

Kropsbeherskelse:

- Eleverne skal beherske basistrin og basalt sammensatte koreografier med mange gentagelser.
- Eleverne skal beherske bevægelsesudtrykket i Hiphop, bl.a. ved at inddrage ’bounce’ = den hoppende vertikale bevægelse, som er grundlæggende for hiphop.


Flow og rytme:
- Eleverne skal være i stand til at holde rytmen og udføre bevægelser i takt til musikken, herunder at starte på 1-slaget.  

Freestyle og kreativitet:
- Eleverne skal være i stand til at finde på bevægelser inden for genren, ændre på bevægelser og selv sammensætte bevægelser på en meningsfuld måde.

Performativ kompetence:
- Eleverne skal være i stand til at fremvise den udleverede og indøvede fælles koreografi, med indlevelse og performance, hvor der lægges vægt på udtryk.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Beach volley

Beskrivelse:
Beach volley forløb med fokus på tekniske og taktiske apsekter af spillet.
Kobles med teamteori og indsigt i hvilke elementer der er i holdets udvikling og mulighed for præstation.

Praktisk fokus
- Teknisk kunnen ift. følgende elementer af spillet:
Fingerslag
Baggerslag
Underhåndsserv (det har været vigtigere for os at sætte den i gang, end at sætte modstander under pres!)
Angrebsslag (fingerslag brugt offensivt el smash/overhåndsslag)
Bevægelser i forsvar og angreb
- Taktisk viden og kunnen v. serv, modtagelse, angreb og forsvar. Vi har arbejdet meget "stick together", altså at man er tæt på sin makker i beachvolley.

Teoretisk fokus
Vi har arbejdet med udvalgte dele af arbejdskravsanalysen, med fokus på den fysiologiske del. Vi nåede desværre ikke voldsomt langt, så der blev mest kigget på styrketræning og. Ift den mentale del arbejdede vi lidt med spændingsniveau og mål.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer