Holdet 2024 Ng/3g Ng 1 - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Sankt Annæ Gymnasium
Fag og niveau Naturgeografi B
Lærer(e) Lars Andersen
Hold 2024 Ng/3g Ng 1 (3g Ng 1)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Kan man leve af sten på Bornholm?
Titel 2 Hvorfor er plastik blevet et globalt miljøproblem?
Titel 3 Den bæredygtige by
Titel 4 Fortidens klima viser vejen til fremtiden
Titel 5 Er vulkaner gode naboer?
Titel 6 Hvordan kan man overleve på en Stillehavsatol?
Titel 7 GeoMix - genopfrisk og se nye sammenhænge
Titel 8 Hvorfor sulter de på Afrikas Horn?

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Kan man leve af sten på Bornholm?

Vi skal arbejde med Bornholms geologi.

På Bornholm har man levet af stenproduktion samt af fiskeri: tænk på røgede bornholmere /røgede sild, "Sol over Gudhjem" - røget sild med æggeblomme. I dag er fiskerierhvervet stort set væk, mange stenbrud er lukket, men turisterne kommer fortsat. Nu besøger de tidligere stenbrud, som naturperler, besøger NaturBornholm, køber kunsthåndværk, køber bornholmske landbrugsprodukter, besøger Svaneke Bryggeri osv.. Bornholm er en attraktiv ferieø pga et høj solskinstimetal, men hvad med hverdagen? Små studiemiljøer på Campus Bornholm - holder det i længden? Flytter de unge tilbage til øen efter endt uddannelse? Kommer turisterne hele året?

Forløbet vil lægge vægt på feltarbejde som metode og på geologiske processer samt vise eksempler på de væsentligste typer af bjergarter: Magmatiske, sedimentære og metamorfe bjergarter.
Kend forskel på en gnejs og granit, en sandsten, en finkornet og en grovkornet bjergart og stift bekendskab med Stenos princip: Ældst er nederst! - eller er det? FETAmodellen demonstreres ved Årsdale hvor Svaneke Granit forvitrer til Årsdale Grus.

Læst stof Ca. 20 sider

På Bornholm studerer vi den nedre del af lagserien i Danmark især Prækambrium og Palæozoikum selv om vi også støder på aflejringer fra Mesozoikum.
1.7 mia år gammel gnejs, 1.2 mia granit, sandsten og skifer fra ca. 540-520 mio år siden, ser et sporfossil i et tidligere sandstensbrud, arbejder med relativ datering, Stenos princip: ældst er nederst får nyt perspektiv ved "slæbet" ved Hadeborgklinten. Vi skal også se resultatet af kemisk udfældning i en gammel kystaflejring, som i dag er synlig i Læsøen. FETA-modellen illustreres ved stranden ved Årsdale: Her forvitrer Svanegranit og bliver til Årsdalegrus. Ved Gule Hald kan vi også studere den relative aldersbestemmelse. Vi kan ikke datere absolut (præcis tid) hverken Svanekegranit eller intrusionerne (indtrængningen) af basalt (som i denne sammenhæng kaldes diabas), men vi kan forstå processerne i naturen relativt i forhold til hinanden. Her kommer Stenos princip også på prøve.
På NaturBornholm ser vi rundklipper i lille format - ved Hammeren ser vi storformerne.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Fra Svaneke granit til Aarsdale grus 30-08-2024
Min feltdagbog fra Bornholm 12-09-2024
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Hvorfor er plastik blevet et globalt miljøproblem?

FNs Ocean Decade 2021-2030 har fokus på en bæredygtig udvikling af havet, og i tilknytning hertil arbejder vi med plastik som råstof - og som miljøproblem.

Verdensproduktionen af plastik er steget kraftigt efter 2. verdenskrig, og rigtig mange produkter indeholder plastik. Desværre indeholder mange fødevarer efterhånden også mikroplastik.

Store dele af vores eget affald er plastik. I Danmark er sorterer vi affald - herunder plastik, men de mange forskellige typer af plastik giver problemer med genanvendelse. Vi arbejder endvidere med plastikhåndtering i det globale syd.

Plastik koncentreres i fem gyrer i oceanerne: hvor kommer plastik fra og hvor forsvinder det hen?

Vi arbejder med materialer fra Geografisk Orientering, 2020, med GeoDetektiven samt med materialer fra Plastic Change med flere.

ca. 45 sider
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Hvorfor..plastik..globalt miljøproblem 26-09-2024
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Den bæredygtige by

I 2023 er København international arkiteturby, og i den forbindelse sættes der fokus på bæredygtigt byggeri - dvs. byggeri som adresserer et eller flere af FNs Verdensmål for bæredygtig udvikling.
Vi starter derfor med et par besøg ude i byen: Ved DAC/Den Sorte Diamant/Søren Kierkegaards Plads og i banebyen ved Otto Bussesvej. Banebyen ved Otto Bussesvej huser i dag DSB Centralværksteder samt Den gule By, som er tidligere arbejderboliger for ansatte på Centralværkstederne. Området vil blive transformeret kraftigt inden for de nærmeste år: fra bane/industriområde til boligområde (en transformation som Carlsberg bryggeriet til CarlsbergByen). Der er allerede opført nye kollegieboliger i træ og i forbindelse med Arkitekturåret også en række pavillioner.
Vi sætter fokus på hvordan byer kan blive bæredygtige: nærproducerede fødevarer, byggematerialer, tilpasning til et ændret klima m.v. Vi tager tekstligt udgangspunkt i GeoDetektivens afsnit om "Hvordan bliver byer bæredygtige?"
Vi vi arbejde en del ude i byen i dette forløb.

Læst tekst ca. 25 sider
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Den bæredygtige by - findes den? 01-11-2024
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Fortidens klima viser vejen til fremtiden

Vi har læst Geoviden "Fortidens klima viser vejen til fremtiden", september 2024, i grupper. Dvs. hver gruppe sit tema fra hæftet - og dernæst holdt vi en fælles "konference", hvor deltagerne præsenterede deres "egen" forskning.

Fra indledningen til GeoViden er følgende omtale af artiklerne

I nummeret af Geoviden kan du møde nogle af forskerne.
Palæoklimatologer. Det klinger flot – og lidt langt. Men måske er det meget passende, når nu ordet dækker over en gruppe af forskere, som studerer, hvordan klimaet var i fortiden – for virkelig lang tid siden. Faktisk flere millioner år.

Det var før, der fandtes instrumenter, som kunne måle temperaturer, luftfugtighed og vindforhold. Derfor kan palæoklimatologerne med rette kaldes en slags klimadetektiver, der følger spor og samler brikker til det store puslespil, som udgør fortidens klima.

I dag er en stadigt større mængde drivhusgasser i atmosfæren årsag til, at den globale gennemsnitstemperatur stiger. Menneskers aktiviteter medfører, at der højst sandsynligt bliver udledt mere CO2 til atmosfæren på kortere tid end nogensinde tidligere i planetens historie.

Takket være palæoklimatologers og andre klimaforskeres arbejde kan vi sætte nutidens klimaforandringer i perspektiv og sammenligne udviklingen med andre klimatiske perioder i Jordens historie. På den måde kan viden om fortiden hjælpe os med at forstå, hvad der venter os i fremtidens mulige klimascenarier.

I dette nummer af Geoviden fortæller palæklimatologer med forskellige faglige baggrunde om deres arbejde, hvor de blandt andet undersøger mikrofossiler, luftbobler i iskerner og ældgammel DNA.

Når sidste side i bladet her er vendt, ved du meget mere om, hvad forskerne kan lære af fortiden, hvordan det kan ruste os til fremtiden – og forhåbentlig har du fået styr på at udtale ordet palæoklimatolog og kan fortælle andre, hvad den slags folk egentlig laver.

Det er vigtige sager.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Fortidsklima 29-11-2024
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Er vulkaner gode naboer?

I årets løb har vi beskæftiget os med levevilkår fx på Stillehavsatoller, men hvorfor ligefrem opsøge vulkaner og bosætte sig nær disse trods risikoen for vulkanudbrud?

Forløbet bygger på kapitel 6 i GeoDetektiven.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Er vulkaner gode naboer? 12-01-2025
Bestemmelse af bjergarters densitet 27-01-2025
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Hvordan kan man overleve på en Stillehavsatol?

I dette forløb sætter vi fokus på "Hvordan man kan overleve på stillehavsatoller?"
Overordnet skal vi svare på om disse højt naturtilpassede ø-samfund kan overleve både globalisering og klimaændringer?

Disse små ø-samfund som er meget afhængige af naturforholdene, og som har levet mere bæredygtigt end de gør nu, og som for fremtidigt at kunne overleve får behov for igen at tilpasse sig en mere bæredygtig livsform.
Vi skal arbejde med dannelsen af atoller - om undersøiske vulkaner (sammenhæng med pladetektonikken) og koralrev (truet af klimaændringer).
Ø-klimaet er præget både af ITK-forholdene og det regionale vindsystem med El Nino.
Endelig skal vi inden for de naturgeografiske elementer også arbejde med drikkevand og grundvand.
Vandproblematikken får vi uddybet ved besøget i Geografisk Selskab 14. marts, hvor vi skal høre om "Kampen om vand".

Omfang ca. 40-45 sider
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Kan man fortsat overleve på en Stillehavsatol 21-02-2025
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Hvorfor sulter de på Afrikas Horn?

Et kort forløb med fokus på naturforholdene som begrænsende faktor for levevilkår.
Sult og hungersnød vender tilbage igen og igen i dette område. Hvilke forklaringer kan vi komme med?

Forløbet følger GeoDetektivens kapitel 9
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Tema om Afrikas Horn 21-03-2025
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer