Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2024/25
|
|
Institution
|
Sankt Annæ Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Naturgeografi C
|
|
Lærer(e)
|
Kristine Bak Bacher
|
|
Hold
|
2024 ng/2c3g ng 1 (2c3g ng 1)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Bornholms geologi
Vi starter året med at tage på ekskursion til Bornholm. På udvalgte lokaliteter observerer vi Bornholms geologiske historie: Klippeløkken Stenbrud, NaturBornholm, Læsåen, Årsdale og Gule Hald/Listed. På stranden i Årsdale dokumenteres FETA (forvitring, erosion, transport og aflejring).
Øvelser:
- Identifikation af bjergarter og deres placering i det geologiske kredsløb
Materialer:
Nørrekjær, T. W., m.fl.: Naturgeografi C, 3. rev. udg., L&R Uddannelse, sider: 17-21
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Feltrapport: Bornholm
|
06-09-2024
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
8,00 moduler
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Geologi og pladetektonik
Vi sætter fokus på Jorden som en dynamisk størrelse: Havbunden vokser ved konstruktive pladegrænser, mens materiale synker i dybet ved de destruktive pladegrænser.
Hvilke sammenhænge er der mellem lokaliseringen af jordskælv og vulkaner - og pladegrænser og jordskælv/vulkaner?
Materialer:
Film: Store danske Videnskabsfolk: Om Inge Lehmanns udforskning af Jordens indre.
Pladetektonik - webgeologi (Kåre Kullerud)
Nørrekjær, T. W., m.fl.: Naturgeografi C, 3. rev. udg., L&R Uddannelse, sider: 13-39
Artikel: Dinofodspor i Afrika matcher aftryk fundet på den anden side af Atlanterhavet, videnskab.dk, 2/9-2024
Artikel: Verdens ældste sten fundet, videnskab.dk, 29/9-2008
Artikel: Se billederne: Efter næsten 40 år i dvale er verdens største aktive vulkan gået i udbrud, dr.dk, 29/11-2022
Øvelser:
Pladetektonik - Pladegrænser og havbundens alder i Google Earth
Hotspot-vulkanisme - Datering af Hawaii-øerne og bestemmelse af Stillehavspladens hastighed i Google Earth
Bestemmelse af jordskælvs epicenter og styrke
Øvelse med bjergarter ved subduktionszoner (densitet af granit, basalt, eklogit og peridotit).
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Journal: Bjergarters densitet
|
11-09-2024
|
|
Kan den pladetektoniske model eftervises?
|
25-09-2024
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
6,00 moduler
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Bæredygtighed og ressourcer
Hvad er bæredygtig udvikling egentlig, og hvilke udfordringer står samfundet overfor, når den globale befolkning stiger, og vi gerne vil kombinere en øget velstand med en bæredygtig anvendelse af klodens ressourcer? Vi undersøger bæredygtighedsbegreber og ser på samfundets afhængighed af mineralske ressourcer, herunder ressource-reserve-begrebet.
Der er et øget globalt fokus på kritiske råstoffer. Grønlands muligheder for minedrift i fremtiden diskuteres i en elevproduceret samtalepodcast.
Øvelser:
- Beregn dit økologiske fodaftryk
- Beregning af levetider for udvalgte kritiske råstoffer (USGS's opgørelser)
Materialer:
GEUS: Mineralske råstoffer, bæredygtighed og innovation, kapitel 2, 3 og 5
Artikel: EU vil have fingrene i Grønlands undergrund, Politiken, 6/10-24.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Hvor meget er der tilbage?
|
11-11-2024
|
|
Samtalepodcast
|
18-11-2024
|
|
Minedrift i Grønland
|
08-12-2024
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
6,00 moduler
Dækker over:
5 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Hvad sker der med klimaet?
Klimaet har stor betydning for vores levevilkår. Temperatur og nedbør er sammen med jordbunden (næring til planterne) vigtige for produktion af fødevarer.
Hvordan er nedbøren generelt fordelt på Jorden? Er nedbøren fordelt ligeligt på året, er der tørkeperioder, er der nedbørmangel, er der for meget vand?
Vejret skifter med årstiden og klimaet (vejr i gennemsnit) er nogenlunde stabilt, men skifter meget langsomt pga. ændret indkommende solstråling.
Men klimaet er under forandring. Atmosfæren opvarmes, og derved opvarmes jordoverfladen og havet. Et varmere hav giver øget fordampning, det giver flere skyer og mere nedbør.
Samtidig bliver temperaturforskellen mellem de varme egne mod syd og de kolde egne mod nord mindre – og det påvirker vejrmønstrene. Det forventes at der både vil være flere perioder med tørke samt kraftigere nedbør.
I Arktis forventes store ændringer af klimaet: Havisen skrumper mere og mere, overfladens albedo/refleksion af indkommende stråling ændres (fra lys til mørk), havet absorberer mere energi, havtemperaturen stiger, atmosfærens temperatur stiger, landisen smelter, ferskvand tilføres til det salte hav, og dette påvirker saltbalancen i havet. Og så vil det ændre havstrømmene, især den nordatlantiske strøm, og det vi betegner den termohaline-cirkulation. Og når det sker – ja, så ændres tilførslen af varmt vand fra Golfstrømmen til Europa; og det kan ændre klimaet?
Vi arbejder med aktuelle klimaproblemstillinger med ”I KlimaForskernes Fodspor” www.ikff.dk, måler IR-temperatur som udtryk for albedo og laver forsøg med den termo-haline cirkulation. Vi arbejder også med tipping points i klimaet, herunder i Arktis og i forhold til havstrømmene.
De aktuelle naturbrande i Los Angeles bliver behandlet.
Øvelser:
Den termohaline cirkulation
Strålingsbalancen med IR-termometer og pyranometer
I klimaforskernes fodspor: Sejlruter gennem Arktis
Materialer:
Nørrekjær, T. W., m.fl.: Naturgeografi C, 3. rev. udg., L&R Uddannelse, sider: 41-61
Artikel: Fra taghaver til hvide hustage: Sådan forsøger storbyer at komme ekstrem varme til livs, dr.dk 20/7-2023
Artikel: Danske forskere med vild udmelding: Afgørende havstrømme kollapser omkring 2057, videnskab.dk, 25/7-2023
Artikel: Andet år i træk med ekstremt meget nedbør, DMI, 17/12-2024
Artikel: Sådan pustede Santa Ana-vinde til dødelige skovbrande i det sydlige Californien, videnskab.dk, 10/1-2025
Udsendelse: DR TV - Jorden kalder: Er isens afsmeltning den perfekte katastrofe?
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
11,00 moduler
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Fremtidens nedbør og klimatilpasning
Vejret i Danmark bliver vådere og vildere. Sådan lyder forventningen til en fremtid med klimaforandringer. Den 2. juli 2011 blev København ramt af et historisk skybrud, der gav skader for flere milliarder kroner. Et mere voldsomt vejr i fremtiden kræver klimatilpasningsløsninger.
I Københavns Sydhavn besøger vi Karens Minde-aksen, hvor vi ser eksempler på klimatilpasning og byrumsfornyelse. Der er udsigt til byggeriet af den kommende Valby Skybrudstunnel. Det er to eksempler på forskellige typer af klimatilpasningstiltag.
I forløbet arbejdes der projektbaseret på at identificere bluespots på skolens arealer samt foreslå innovative klimatilpasningstiltag. Undervejs inddrages FN's verdensmål.
Øvelser:
- Nedsivningshastigheder i forskellige jordarter
- Fremtidens klima med DMI's klimaatlas
- Identifikation af bluespots med KAMP-værktøjet
- Undersøgelse af undergrunden med GeoAtlas Study
- Lokal Afledning af Regnvand i lokalområdet (Karens Minde-aksen og Valby Skybrudstunnel)
Materialer:
Nørrekjær, T.W. m.fl.: Naturgeografi C, 3. rev. udg., L&R Uddannelse; sider: 81-87, 131-133
Artikel: Ned i dybet, Information, 21/9-2024 (om skybrudstunneler i København)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Nedsivning af vand
|
24-02-2025
|
|
LAR-løsninger
|
12-03-2025
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
6,00 moduler
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
På vej mod den grønne omstilling
Paris-aftalen indeholder et mål om at holde den globale temperaturstigning under 2 grader i forhold til det førindustrielle niveau. Vi undersøger hvilke løsninger, der kan bruges på vej mod at opnå målet.
I den forbindelse undersøger vi det globale kulstofkredsløb, herunder oliedannelse.
Vi undersøger potentialet for carbon capture and storage i den danske undergrund. I filmen "Magisk mudder" præsenterer Minik Rosing gletsjermelet, som gennem forstærket forvitring kan fjerne CO2 fra atmosfæren. Gletsjermel kan også afhjælpe de udpinte tropiske jorde og gøre dem mere frugtbare, så rydning af regnskoven mindskes.
Øvelser:
- Porøsitet og permeabilitet af kridt, sandsten og lersten
Materialer:
Nørrekjær, T.W. m.fl.: Naturgeografi C, 3. rev. udg., L&R Uddannelse; sider: 133-139
Webgeology, Olie og gas
Kulstofkredsløbet https://www.experimentarium.dk/klima/kulstofkredsloebet
Artikel: Grønlandsk gletsjermel kan være med til at støvsuge atmosfæren for CO2, dr.dk, 2/6-2023
GEUS: CO2-lagring - kom med ned i dybden, Minimagasin, udgivet december 2023
Artikel: Energi og klimakrisen, Aktuel Naturvidenskab, nr. 4, 2023
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Journal: CO2-lagring
|
28-04-2025
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
6,00 moduler
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/25/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d64773899580",
"T": "/lectio/25/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d64773899580",
"H": "/lectio/25/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d64773899580"
}