Holdet 2024 sa/c - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Sankt Annæ Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag C
Lærer(e) Anna Venge-Jep
Hold 2024 sa/c (1c sa)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 GRUNDFORLØB - Køn og ligestilling
Titel 2 Identitet og socialisering
Titel 3 Ideologier, partier og styreformer
Titel 4 Magt og indflydelse i det danske demokrati
Titel 5 Økonomi og velfærd

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 GRUNDFORLØB - Køn og ligestilling

Forløbet handler om køn og ligestilling, og der er arbejdet med temaet ud fra både en sociologisk, økonomisk og politisk vinkel.

Sociologisk har eleverne arbejdet med, hvordan mænd og kvinder (måske?) socialiseres forskelligt og undersøgt kønsrollemønstre, bl.a. ift. uddannelsesvalg. Vi har diskuteret, hvad der er årsagen til kønsrollemønstrene, og vi har i den forbindelse også været inde på den biologiske og socialkonstruktivistiske diskurs. I forsøget på at forstå de forskellige kønsrollemønstre har der bl.a. været arbejdet med begreber som primær, sekundær og dobbeltsocialisering, sociale arenaer, sociale mønstre, kønsroller, normer, værdier, internalisering, social kontrol, sanktioner, sociale roller, rollekonflikter og sociale strukturer.

Økonomisk har vi set på forskelle i indkomst- og formueforhold mellem kønnene og udviklingen heri de seneste 30-40 år, og eleverne har diskuteret hvad forskellene skyldes og koblet det til den sociologiske del af forløbet. Vi har også kigget på det kønsopdelte arbejdsmarkeds betydning for lønforskel og økonomisk forskel mellem kønnene på længere sigt, og det er blevet diskuteret, om der er tale om en forklarlig eller uforklarlig forskel, når man kigger på mænd og kvinders forskellige indtægt.
I forbindelse med den økonomiske del af forløbet er eleverne også blevet introduceret til prisdannelse på det frie marked, som er blevet brugt til at forklare, hvorfor mænd måske gennemsnitligt er mere værd som medarbejdere.

Politisk har eleverne forholdt sig til, om der er strukturelle udfordringer for ligestillingen i Danmark eller ej, og hvad man politisk kan gøre for at sikre mere ligestilling, samt partiernes holdning til, om staten overhovedet skal gøre noget.
Vi har i den politiske del af forløbet også arbejdet lidt med ligestillingsloven, forskelsbehandling, #metoo, øremærket barsel, kønskvoter og den nye samtykkelov, og forløbet er blevet sluttet af med en debat af nogle af disse emner, hvor eleverne har været forskellige politiske partier. I den forbindelse er eleverne også blevet introduceret til de klassiske ideologier.

Kernestof:
- identitetsdannelse og socialisering.
- politiske partier i Danmark og politiske ideologier.
- politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene.
- det økonomiske kredsløb, økonomiske mål og økonomiske styringsinstrumenter.

Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemerog diskutere løsninger herpå.
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer.
- undersøge aktuelle politiske beslutninger, herunder betydningen af EU og globale forhold.
- undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre.
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
- formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge.
- formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler.
- formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber.
- argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.


Grundbogsmateriale, der er blevet læst, er følgende:
- Brøndum og Hansen: Luk samfundet op, 3. udgave (udleveret grøn bog), s 30-38, 110-115, 177-179
- Brøndum og Hansen: Luk samfundet op, 4. udgave (pdf-fil), s 10-24.

Andre centrale materialer
- Danmarks statistik om ligestilling: https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/borgere/demokrati/ligestillingswebsite
- Se derudover hvert modul for de specifikke materialer, der er blevet genemgået.
Indhold
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 1 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Identitet og socialisering

Forløbet handler om at arbejde med, hvad socialisering er, og hvordan vi som mennesker danner vores identiet i samspil med samfundet. Vi beskæftiger os med samfunds- og famlilietyper, sociale roller og omgivelsernes indflydelse på vores udvikling, herunder de sociale medier (med fokus på Goffmann). Forløbet introducerer forskellige forståelser af integrationsformer, og trækker tråde tilbage til grundforløbet, der har sat fokus på køn og ligestilling.  

Kernestof: Sociologisk arbejder vi med identitet i forandring, samfundet og individskabelse med udgangspunkt i relevante teoretikere og begreber samt forskellige livsformer, livsstile og levevilkår. Vi arbejder også med at se på sociale og kulturelle forskelle samt med forskellige metodiske tilgange, herunder kvantitativ- og kvalitativ metode samt induktiv- og deduktiv tilgang. Politisk

Faglige mål: Forløbet har til sigte at få eleverne til at anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer samt diskutere løsninger herpå. Herunder arbejdes der med at anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer, især ved at undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre. Eleverne stifter i dette forløb bekendtskab med fagets metoder, og arbejder på at formulere relevante spørgsmål, der skaber refleksion. Der anvendes forskellige materialetyper, både modeller, tabeller, diagrammer og diverse digitale og litterære tilgange.
Et særligt fokus i dette forløb er at kende forskellen på at kunne anvende faglige begreber i sin argumentere for egne synspunkter vs ’bare at synes noget’.

Grundbogsmateriale, der er blevet læst, er følgende:
Luk samfundet op, 3. udg., ss. 30-60 + 63-80 + 89-107
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Ideologier, partier og styreformer

Med udgangspunkt i kernestoffet politiske partier i Danmark og politiske ideologier og politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng har eleverne arbejdet med partiadfærd og politiske skillelinjer i dansk politik. Eleverne er blevet introduceret de klassiske ideologier, højre-venstre skalaen samt nyere skillelinjer i dansk politik (fordelingspolitik og værdipolitik). Molins model og nærhed- og retningsmodellen i.
Klassen har også arbejdet med data Danmarks Statistik.

Kernestof:
politiske partier i Danmark og politiske ideologier
politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng

Pensum: Luk Samfundet Op, 3. udgave, side 110-124 (14 normalsider)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Magt og indflydelse i det danske demokrati

Hvem styrer landet? Hvordan får man indflydelse? Hvad er magt, og hvordan kommer magt til udtryk i dansk politik?
Vi undersøger magt og indflydelsesmuligheder i vores danske demokrati, og ser især nærmere på veje til at få indflydelse - både de demokratiske, men også andre veje til magten, såsom penge (lobbyisme).

Eleverne bliver anført i:
- ”politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene”
- ”kvantitativ og kvalitativ metode”
- relevant og aktuelt stof - herunder også - ”politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng” og evnen til at - ”undersøge konkrete prioriteringsproblemer i velfærdssamfundet”

Eleverne har desuden arbejdet konkret med den grønne trepart ud fra forskellige ideologier, partier og interessegrupper og øvet elevoplæg.

Pensum: Luk samfundet op, 3. udgave, side 125-158 (33 normalsider)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Økonomi og velfærd

Titlen henviser til James Carvilles kanoniserede udsagn, da han var rådgiver for Bill Clinton, og med titlen mener vi, at økonomien som regel vejer tungest, når vælgerne skal sætte deres kryds.

Med udgangspunkt i pensum om mikro- og makroøkonomiske begreber og sammenhænge, finanspolitik (strukturpolitik og pengepolitik) og et kort blik på de økonomiske skoler ser vi nærmere på dansk økonomi 2025 og på de udfordringer, vi ser ind i med krig i Europa, usikkerhed og USAs toldkrig.

Fokus:
- Om økonomi og menneskelige behov (Maslows behovspyramide), samt hvordan menneskelige behov dækkes af markedet, det civile samfund og staten.
- Om den danske velfærdsstat, dens udfordringer samt løsninger herpå.
- Samfundsøkonomiske mål (vækst, lav arbejdsløshed, lav inflation, betalingsbalanceligevægt, bæredygtig økonomi og balance på statsbudgettet).
- Om det økonomiske kredsløb og konjunktursvingninger.
- Om konjunkturpåvirkende politik (finanspolitik, strukturpolitik og pengepolitik)
- Om velfærdsmodeller (universel, residual, korporativ) og om overgangen til konkurrencestat

- Metode: Fortolkning af aktuelle økonomiske nøgletal.

Grundbogsmateriale:
- Brøndum og Hansen: Luk Samfundet op!, 3. udgave, Columbus; sider: 174-220 (minus 208-216)=38 normalsider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer