Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2024/25
|
|
Institution
|
Sankt Annæ Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Naturgeografi C
|
|
Lærer(e)
|
Lars Andersen
|
|
Hold
|
2024 ng/e (2e ng)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Globale vækstdrivere - FNs Verdensmål - ressourcer
I forløbet sættes fokus på forbruget af naturressourcer, bæredygtighed og samfundsudvikling.
Det bærende undervisningsmateriale er fra GEUS MiMa: Mineralske råstoffer, bæredygtighed og innovation, 2020.
Vi arbejder med megatrends i historien: energiforbrug, befolkningstilvækst, råstofforbrug samt med FNs verdensmål.
Forløbet er samtidig en introduktion til naturgeografifaget og de forudsætninger der er for dagens klimaændringer, råstofforbruget, det globale forbrug af Jordens ressourcer m.v.. Beregning af det personlige økologiske fodaftryk.
Forløbet indeholder en række fakta som vi trækker på resten af året.
Omfang 47-50 sider.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Bæredygtighed og økologisk fodaftryk
|
20-09-2024
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
6,00 moduler
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Storbyens klima + løsninger
Som en del af klimaforløbet studerer vi hvor meget vandet må stige i Øresund/Køge Bugt førend København bliver oversvømmet.
Vi ser desuden på LAR-løsninger i lokalområdet: Carl Jakobsensvej og Karenmindeaksen.
Vi ser på byggepladsen til Valby skybrudstunnel ved Valbyparken
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Hvornår drukner København?
|
30-09-2024
|
|
LAR-løsninger i Valby
|
30-09-2024
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
6,00 moduler
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Klimaet i Arktis og Forstå klimaet
Klimaet har stor betydning for vores levevilkår. Temperatur og nedbør er sammen med jordbunden (næring til planterne) vigtige for produktion af fødevarer.
Hvordan er nedbøren generelt fordelt på Jorden? Er nedbøren fordelt ligeligt på året, er der tørkeperioder, er der nedbørmangel, er der for meget vand?
Vejret skifter med årstiden og klimaet (vejr i gennemsnit) er nogenlunde stabilt, men skifter meget langsomt pga ændret indkommende solstråling. Milankovich beskrev dette i 1940’erne: klimaet skifter mellem istider og mellemistider, og istiderne kommer i perioder med ca. 100.000 års mellemrum (tidligere med ca. 41.000 års mellemrum). Det kan påvises både i geologiske aflejringer og i iskerner.
Men klimaet er under forandring. Atmosfæren opvarmes, og derved opvarmes jordoverfladen og havet. Et varmere hav giver øget fordampning, det giver flere skyer og mere nedbør. Vejrfænomenet ”El Ninõ” i Stillehavet bliver forstærket og forekommer oftere end tidligere.
Samtidig bliver temperaturforskellen mellem de varme egne mod syd og de kolde egne mod nord mindre – og det påvirker vejrmønstrene. Det forventes at vejret oftere vil ”låse”, så vi enten får hedebølge og tørke eller ”strømningsvejr” med vind og nedbør. Det er ikke unormalt, men det unormalt at vejret perioderne med de to vejrtyper låser i meget lang tid.
I Arktis forventes store ændringer af klimaet: Havisen skrumper mere og mere, overfladens albedo/refleksion af indkommende stråling ændres (fra lys til mørk), havet absorberer mere energi, havtemperaturen stiger, atmosfærens temperatur stiger, landisen smelter, ferskvand tilføres til det salte hav, og dette påvirker saltbalancen i havet. Og så vil det ændre havstrømmene, især den nordatlantiske strøm, og det vi betegner den termo-haline-cirkulation. Og når det sker – ja, så ændres tilførslen af varmt vand fra Golfstrømmen til Europa; og det kan ændre klimaet?
Vi arbejder med aktuelle klimaproblemstillinger med ”I KlimaForskernes Fodspor” www.ikff.dk, hvor vi måler på mulighederne for en isfri sejlads gennem NØ-passagen, IceFronties, hvor vi måler gletsjeres tilbagetrækning i Grønland, måler IR-temperatur som udtryk for albedo og laver forsøg med den termo-haline-cirkulation.
Vi har lavet feltarbejde ved Københavns Havn (vandstand – stigende vandstand) og været i Sydhavnen for at studere LAR-løsninger i forbindelse med tema om byens vand. Det globale tryk- og vindsystem indtegnes på en ”tegneglobus”.
Ca. 40 sider
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Albedo - målt som IR-temperatur
|
15-08-2024
|
|
Kan du sejle et skib gennem NØ-passagen?
|
25-10-2024
|
|
Min gletsjer i Grønland
|
30-10-2024
|
|
Vores gletsjeroverblik - Grønland
|
30-10-2024
|
|
Det globale tryk- og vindsystem
|
05-12-2024
|
|
Forklar fremtidens klima i Danmark
|
08-12-2024
|
|
Den termo-haline cirkulation
|
11-12-2024
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
11,00 moduler
Dækker over:
11 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Den dynamiske Jord
Vi sætter fokus på "Den urolige klode" - Jorden som en dynamisk størrelse: Havbunden vokser ved konstruktive pladegrænser, mens materiale synker i dybet ved de destruktive pladegrænser.
Hvilke sammenhænge mellem lokaliseringen af jordskælv og vulkaner - og pladegrænser og jordskælv/vulkaner?
Der arbejdes med Google Earth og Webgeology.no
Film: Store danske Videnskabsfolk: Om Inge Lehmanns udforskning af Jordens indre.
Det geologiske kredsløb i overblik.
Læste materialer udgør ca. 25-30 sider.
Pladetektonik - webgeologi (Kåre Kullerud)
Højdeprofiler ved pladegrænser - Google Earth
Pladetektonik - Pladegrænser og alder i Google Earth
Overblik bjergarter i det geologiske kredsløb - sedimentær - magmatisk - metamorf. Øvelse med bjergarter ved pladegrænse.
Der er arbejdet med kalk og udført arbejde Karlstrup Kalkgrav i NV-forløbet i 1.g.
Læst tekst udgør ca. 25 sider
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Lokalisering af jordskælv
|
23-01-2025
|
|
Bestemmelse af bjergarters densitet
|
30-01-2025
|
|
Eftervis den pladetektoniske model
|
21-02-2025
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
7,00 moduler
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Fødevarer, vand, jord, klima og global udvikling
Fødevarer, vand, jord, klima og global udvikling
Hvordan kan vi brødføde en hel verden med stigende folketal, med stigende krav til øget fødevaresikkerhed (adgang til mad) samtidig med velstandsstigning i mange områder af verden?
Erhvervsudvikling fra landbrugssamfund til informationssamfund - Fourastiés diagram.
Kobling til introduktionsforløbet i ng om de store vækstdrivere, bæredygtig udvikling m.v. (MiMa-materialerne).
Den grønne revolution som løsning i 1960'erne - kan succesen(?) gentages?
Verdensmål 2 - stop sult.
Grundvand og global vandforsyning.
Begrebet virtuelt vand: Vand som er vand importeres skjult/ "indføres" igennem produkter: sko (læder), tekstiler, fødevarer.
Sider
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Den grønne revolution
|
24-03-2025
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
5,00 moduler
Dækker over:
5 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
Geomix
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Porøsitet og permeabilitet
|
03-04-2025
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
6,00 moduler
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/25/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d65537706297",
"T": "/lectio/25/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d65537706297",
"H": "/lectio/25/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d65537706297"
}