Holdet 2024 re/f - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Sankt Annæ Gymnasium
Fag og niveau Religion C
Lærer(e) Tobias Charles Vilbrand
Hold 2024 re/f (3f re)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Intro til religion
Titel 2 Kristendom
Titel 3 Islam
Titel 4 Buddhisme
Titel 5 sekter og nyreligiøse bevægelser

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Intro til religion

FORLØBSBESKRIVELSE
Forløbet har til formål at give eleverne indsigt i religionsfagets indhold og metoder samt religionens rolle i det senmoderne samfund, eleverne er en del af. Fokus vil være på, hvordan religion undersøges, hvilke teorier og kilder, man kan benytte sig af i denne forbindelse og hvordan religion kan defineres og eleverne vil blive introduceret for de tre videnskabelige tilgange til religion (religionsfænomenologisk tilgang, religionssociologisk tilgang og religionshistorisk tilgang). Herudover vil eleverne blive introduceret for de to religionsfænomener myter og ritualer og få indsigt i disses karakter, funktion og sammenspil. I arbejdet med religionens rolle i det senmoderne samfund vil vi primært arbejde med den udvikling, mange vestlige lande har oplevet mod både en stigende sekularisering og individualisering af religion. Forløbet vil afsluttes med en gruppeøvelse, hvor eleverne skal skabe deres egen religion med inspiration fra Ninian Smarts model og præsentere den mundtligt for klassen. Eleverne skal herigennem overveje, hvad en religion er og hvad en religion gør.

INDHOLD
- Indefra- og ude fra-synsvinkler
- Religionsfænomenologi, -sociologi og -historie
- Sekularisering/afsekularisering
- Affortryllelse/genfortryllelse  
- Individualisering
- Synkretisme
- Eklekticisme
- Institutionaliseret og ikke-institutionaliseret religion
- Den religiøse aktør
- Polarisering
- Medialisering
- Ninian Smarts syv dimensioner
- Jan Hjärpes model
- Myter
- Ritualer
- Van Genneps model for overgangsritualer
- Mircea Eliades myte-rite-teori
- Småt belyste teoretikere ifm. ritualer: Emilie Durkheim, Bronislaw Malinowski, Clifford Geertz, Mary Douglas, Catherine Bell

FAGLIGE MÅL
- disponere en mundtlig fremstilling af et religionsfagligt stof og anvende elementær religionsfaglig terminologi
- karakterisere og analysere forskelligartede materialer med anvendelse af religionsfaglige begreber
- karakterisere og analysere religiøse og ikke-religiøse synspunkter, herunder etiske, og aktuelle diskussioner af religionsfaglig relevans med anvendelse af både indefra- og udefraperspektiver
- karakterisere og analysere væsentlige problemstillinger vedrørende forholdet mellem religion og nutidige samfund i en global kontekst, samt anvende religionsfaglige tilgange til bedre at forstå og håndtere aktuelle problemstillinger og konflikter
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

KERNESTOF
- religionernes centrale fænomener og religionsfaglig terminologi og metode.
GRUNDBØGER
- Madsen Lene og Reimick Sofie, 2024, Grundbogen til religion C (ibog), Systime, 1. Klar-parat-religion
- Motzfeldt Dorthe Thelander, Religion: Teori, fænomenologi, metode (ibog), Systime, 4. Fænomen: Ritualer + 5. Fænomen: Myter

KILDER
- Højsgaard Morten Thomsen mfl., 2019, ”Danskernes tro i 2019 – spørgsmål og svar”, Kristeligt Dagblad
- Hizb ut-Tahrir.dk, 1953, Hizb -ut-Tahrir – Danmark, URL: http://www.hizb-ut-tahrir.dk/content.php?contentid=102     
- Shawn Hazelet, 2017, “Meet the Real Jedi Who Devote Their Lives to The Force”, Elite Daily, https://www.elitedaily.com/life/the-real-jedi/1320918
- National Geographic: Rites of Manhood: Crocodile Scars, https://www.youtube.com/watch?v=oJDOh3VSoxQ
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Kristendom

Forløbsbeskrivelse:
Forløbet har til formål at give eleverne indsigt i de grundlæggende sider ved kristen tro, etik og praksis samt kristendommens historie og udvikling fra en jødisk sekt til verdensreligion. Fokus vil indledningsvis ligge på overgangen fra ideen om jødisk pagt til ideen om en kristen religion for alle samt forholdet mellem den jødiske bibel og den kristne. Dernæst vil vi arbejde med Paulus ensretning og udbredelse af kristendommen og efterfølgende med de store splittelser inden for den kristne kirke med særligt fokus på reformationen og den protestantiske trosretnings brud med den katolske kirke. Vi vil primært se reformationen ud fra et luthersk perspektiv og undersøge, hvordan den lutherske kristendom adskiller sig fra den katolske, men samtidig vil forløbet også give eleverne en begrænset indsigt i andre protestantiske retninger, der opstod under reformationen og de mange andre reformatorer, der var med til at forme udviklingen; fx Jean Calvin og hans reformerte kristendom. Afslutningsvis vil forløbet sætte fokus på, hvordan kristendommen har udviklet sig i Danmark frem til nutiden og hvordan befolkningens forhold til den danske folkekirke har udviklet sig. Vi vil her anvende teorien om senmoderne religiøsitet, som eleverne har fået præsenteret i foregående forløb og se, hvordan kristendommen kan udforme sig i et senmoderne samfund som det danske. Vi vil i den forbindelse få besøg af unge kristne repræsentanter fra organisationen KFS, som eleverne vil få mulighed for at interviewe og gennem hvilke eleverne på helt tæt hold vil kunne undersøge og få indsigt i måder at være kristen på i et senmoderne samfund. Forinden vil undervisningen gøre eleverne i stand til at benytte interviewet som feltarbejde og en vis ide om, hvordan den kvalitative metode og den kvantitative metode kan give forskellige svar på et religionsfagligt spørgsmål.

Indhold:
- Monoteisme
- Forholdet mellem NT og GT
- Kristendommens udgangspunkt som jødisk sekt
- Frelse
- Messiasforventning
- Syndefaldsmyten som problemmyte og Jesus korsdød som løsningsmyte
- Abrahamsmyterne
- Pagtstanken
- Næstekærlighed
- Det dobbelte kærlighedsbud
- Den gyldne regel
- Gerningsretfærdighed
- Jesus radikalisering af jødernes moselov
- Paulus
- Den hårde men retfærdige gud i GT og den kærlige og tilgivende gud i NT
- Martin Luther
- Frelse gennem troen (sola fide)
- Skriften alene (sola scriptura)
- Nadver
- Transsubstantionslære
- Konsubstantionslære
- Sakramenter (7/2)
- 2-regimentelæren
- Helgener
- Relikvier
- Skærsild
- Aflad
- Den katolske tradition (alt andet end bibelen)
- Andre reformatorer (John Wycliff, Jan Hus og Jean Calvin)
- Luthersk protestantisme
- Katolcisme
- Reformert kristendom
- Ortodoks kristendom
- Patriarker (ortodoks)
- Guddommeliggørelse af mennesket (ortodoks)
- Ikoner (ortodoks)
- Sekularisering - Kristendommens og Folkekirkens rolle i Grundloven
- Affortryllelse/genfortryllelse
- Individualisering
- Institutionaliseret og ikke-institutionaliseret kristendom
- Jan Hjärpes model
- N.F.S. Grundtvig
- Utilitarisme og deontologi
- Biblicistisk etik og situationsetik
- Næstekærlighed som individuel pligt og social forpligtelse
- Kvalitativ og kvantitativ metode - interview og spørgeskema som eksempler


Faglige mål
Eleverne skal kunne:
- Disponere en mundtlig fremstilling af et religionsfagligt stof og anvende elementær religionsfaglig terminologi
- Redegøre for grundlæggende sider ved kristendom, herunder dens formative, historiske og nutidige skikkelser og rolle i europæisk og dansk idéhistorie og identitetsdannelse
- Karakterisere og analysere forskelligartede materialer med anvendelse af religionsfaglige begreber
- Karakterisere og analysere religiøse og ikke-religiøse synspunkter, herunder etiske, og aktuelle diskussioner af religionsfaglig relevans med anvendelse af både indefra- og udefraperspektiver
- Karakterisere og analysere væsentlige problemstillinger vedrørende forholdet mellem religion og nutidige samfund i en global kontekst, samt anvende religionsfaglige tilgange til bedre at forstå og håndtere aktuelle problemstillinger og konflikter
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.


Kernestof
Gennem kernestoffet skal eleverne opnå faglig fordybelse, viden og kundskaber. Kernestoffet er:
- Kristendom set i globalt perspektiv, med vægt på dens europæiske og danske fremtrædelsesformer. I arbejdet indgår tekster fra Det Gamle og Det Nye Testamente, enkelte andre tekster fra kristendommens historie samt nutidige tekster
- Religionernes centrale fænomener og religionsfaglig terminologi og metode.

Grundbøger:
- Haaning K. og Lauersen K. S., 2016, Kristendom – tro og praksis, Systime, s. 184-85, 199-207
- Poulsen A. mfl., 2010, Religion og kultur- en grundbog, 2. udgave, Systime, s.  143-69
- Frederiksen H., 2001, Den katolske kirke i kunstens spejl, Systime, s. 11-14
- Lund. B., 1998, Da gud slog i bordet, Gyldendal, s. 119-131
- Madsen L. mfl., 2013, Grundbog til religion C, I-bog, “Kristen etik: Hvad er næstekærlighed - og hvad er næsten?”, Systime, sidst besøgt 2022

Kilder:
- 1. mosebog, 2-3, 15-19, 1-28 + 21, 1-21 + 22, 1-19
- Bjerprædikenen, Matthæus 5-7, 22, 36-37
- Paulus brev til romerne 2, 12-29 + 3, 21-31
- Paulus omvendelse, Michelangelo
- Winter J., 1970, Reformation og modreformation, “Til den kristelige adel af den tyske nation 1520” + “De 95 teser 1517”, Gjellerup
- Nyholm A. og Rebild C., 1968, Martin Luther: Tekster i udvalg, uddrag af Martin Luther: “Von den guten Werken”, “Von der Freiheit eines Christenmensch” 1520   
- Calvin J., 2010, Le Catechisme Francais De Calvin (1878) (English edition), Kessinger’s Rare Reprints, s. 18-19 + 45-46
- Danmarks Riges Grundlov af 1953, paragraf 4, 6, 66, 67, 69, 70

Andet:
- Nørhøj, 2009, ”De ti vigtigste ting om den ortodokse kirke”, Kristelig dagblad https://www.kristendom.dk/den-ortodokse-kirke/de-ti-vigtigste-ting-om-den-ortodokse-kirke
- Catholic News Service, Faces among Icons, https://youtu.be/b32qav9QrYU
- DR-TV, De unge præster (1:4), https://www.dr.dk/drtv/serie/de-unge-praester_18957
- Mogens S. Mogensen, 2010, ”Om konversionsteorier”, IKON nr 7
- Tulinius, 2018, ”Thorkild Grosbøll: Jeg udsatte bare kristendommen for et religionskritisk blik”, Kristeligt Dagblad
- Hansen, 2019, ”Per Ramsdal blev folkekirkens første ungdomspræst: ”Kirken var et eksperimentarium”, Kristeligt Dagblad
- Drengsgaard, 2022, ”Rundspørge: Det mener Enhedslisten om kirkepolitik”, Kirke.dk
- Nielsen, 2023, ”For knap ni år siden anbefalede ny kirkeminister at adskille kirke og stat. Nu har piben fået en anden lyd”, Altinget
- Indre Mission.dk, Det tror vi på + FAQ: Hvad er forskellen på Indre Mission og Folkekirken?, https://indremission.dk/
- Tidehverv.dk, Tidehvervs anliggende, https://tidehverv.dk/tidehvervs-anliggende-topmenu-41
- Borup, 2011, ”Religionerne ligger under for individualisering”, Religion.dk
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Islam

Forløbet har til formål at give eleverne indsigt i islamisk tro, etik og praksis samt dens oprindelseshistorie og splittelse i de to hovedretninger sunna og shia. Undervisningen vil primært tage udgangspunkt i sunna-islam, der både er den mest udbredte på verdensplan og den gennem tiden mest formgivende retning inden for islam. Fokus vil indledningsvis ligge på gudssynet, Muhammed som symbol, helligskrifterne koranen og hadith, de 6 trosartikler og de 5 søjler. Herefter vil undervisningen centrere sig om forskellige former for muslimsk livsførelse og stater såvel som privatpersoners forhold til sharia. I denne forbindelse vil eleverne især få indsigt i danske og saudiarabiske forhold. Herefter vil forskellene på og udviklingen i forholdet mellem islams to hovedretninger sunna og shia blive behandlet og vi vil i denne forbindelse især forsøge at forstå shiitternes forhold til den dominerende sunna-retning samt deres martyrhistorie. Forløbet afsluttes at se på flere eksempler på islams betydning i dag, herunder muslimske konvertitter i Danmark, senmoderne islam og forholdet mellem islam, jødedom og kristendom med særligt fokus på området omkring Israel og Palæstina. Vi vil i denne forbindelse lave deltagerobservation af bøn og daglig praksis i moskeen hos DIC (Dansk islamisk center) og får mulighed for at interviewe tidligere kvindelig imam i Danmark Fatima Osbourne.

INDHOLD
- Monoteisme
- Allah
- Muhammed
- Koranen
- Hadith
- De 6 trosartikler
- De 5 søjler
- Pilgrimsrejse (rejsen til Mekka)
- Overgangsritualer
- Ortopraksi, ortodoksi
- Sharia
- Fiqh
- De fire rødder til fiqh
- Halal og haram
- Mufti
- Sunni og shiaislam
- Shiaislams martyrdyrkelse
- Islam i det senmoderne samfund
- Jan Hjärpes model
- Konversion
- Axis mundi (Israel og Palæstina)


GRUNDBØGER
Allan Poulsen mfl., 2010, Religion og kultur, Systime 1. og 3. udg., s. 163-182 eller 173-192

KILDER
- Forman Jens, Islam og muslimerne, Systime, s. 98-100, Tekst 7: Profetens natte- og himmelrejse
- Koranen, sura 5, (1, 3 og 12),  78, 4 (11 og 34) og 33 (35), 8 (38, 39 og 60), 9 (3, 4 og 5) og 5 (32, 33 og 34)
- Imam al-Nawiwi, De fyrre hadith, IslamAkademiet, Hadith 2: Gabrielhadithen
- Islamsvar.dk, Wassim Hussein, http://islamsvar.dk/kvinderelaterede-emner/kvinder-toj-udseende-og-andet/torklaede-og-hijab-beviser-betingelser-og-form/, senest besøgt 03-12-2024
- Ja’fari Sayyid Hussayn Huhammed, The Origins and Early Development of Shia Islam, Al-Islam.org, kapitel 7: The Martyrdom of Husayn
- Sahih Al-bukhari, 10 og 6114, Sunnah.com, https://sunnah.com/bukhari, senest besøgt 03-12-2024
- Kitir Deniz, 2020, Klassisk og moderne Islam af Deniz Kitir, 2020, Systime, Tekst 46: Man skal ikke gøre noget, man ikke forstår, s. 198.

ANDET
- Bargfeldt Egil, 2011, Hvad er forskellen på sunni- og shiaislam, Kristeligt Dagblad
- Foght Thomas, 2015, Mød Caroline og tre andre danskere som alle har konverteret til islam, MetroXpress
- Freijle Layal, 2019, Asil Al-Asadi er den danske Sana fra Skam, Politiken
- Pedersen Birthe, 2014, Feministisk nyfortolkning af koranen, Kristeligt Dagblad
- Faizi Wahida, 2024, Taleban: Det er en fornærmelse mod islam at protestere over vores straf, Politiken
- Hizb -ut-Tahrir Definitionen, Hizb-ut-Tahrir.dk, https://www.hizb-ut-tahrir.dk/content.php?contentid=102, senest besøgt 2024
- Når naboens datter bliver muslim, DR1, 2017, https://mitcfu.dk/materialeinfo.aspx?mode=2&page=1&pageSize=6&search=titel:%20N%C3%A5r%20naboens%20datter%20bliver%20muslim%20(1)&orderby=title&SearchID=b1b04c86-76df-4f42-911e-8aef88ae872a&index=1
- Ashura Copenhagen 2018, https://www.google.com/url?sa=t&source=web&rct=j&url=https://m.youtube.com/watch%3Fv%3DHVg9eT2qxZE&ved=2ahUKEwjIxKagltX7AhV-SvEDHflzAjYQwqsBegQICRAO&usg=AOvVaw06LU-FWAy90PMMQJFjDtak
- Kvinder i dialog - Spørgsmål og svar, https://www.youtube.com/watch?v=WVAG8vnovxc
- Hajj: Pilgrimsrejse til Mekka, DR2, 2003

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Buddhisme

Forløbet har til formål at give eleverne indsigt i de grundlæggende sider ved buddhistisk tro, etik og praksis samt buddhismens historiske udvikling. Undervisningen vil som udgangspunkt fokusere på de tre juveler, buddha, dharma og sangha og i forbindelse med disse temaer behandle buddhismens forståelse af livet som lidelse (dukkha), dens soteriologi og dens tre hovedretninger Theravada, Mahayana og Vajrayana. Eleverne vil samtidig få indsigt, hvordan buddhismen som monistisk, individorienteret og til dels polyteistisk religion uden et fast helligskrift kan sammenlignes med kristendommen og islam. Herefter vil vi fokusere på buddhismens særlige evne til at tilpasse sig den kultur, den udvikler sig i og særligt dens udvikling i det senmoderne samfund i forhold til munketilværelsen. I denne forbindelse vil vi beskæftige os med Ole Nydahls tibetanske buddhisme.

Indhold:

- Soteriologi

- Polyteisme

- Dukha

- Buddha

- Dharma

- Sangha

- Anatman

- De 5 skhandaer

- Lignelser

- Cirkulær og lineær tidsopfattelse

- Nirvana

- Parinirvana

- Livshjulet

- Samsara

- Karma

- De fire ædle sandheder

- Den otteledede vej

- De tre sindsgifte

- Trosbekendelsen – de 3 juveler

- Theravada, Mahayana, Vajrayana

- Boddhisatva

- Buddhanatur

- Mara

- Lama



Faglige mål:

- Disponere en mundtlig fremstilling af et religionsfagligt stof og anvende elementær religionsfaglig terminologi  

- Redegøre for væsentlige sider af yderligere én større, nulevende religion med en længere historie og global betydning og udbredelse  

- Karakterisere og analysere forskelligartede materialer med anvendelse af religionsfaglige begreber  

- Karakterisere og analysere religiøse og ikke-religiøse synspunkter, herunder etiske, og aktuelle diskussioner af religionsfaglig relevans med anvendelse af både indefra- og udefraperspektiver   

- Karakterisere og analysere væsentlige problemstillinger vedrørende forholdet mellem religion og nutidige samfund i en global kontekst, samt anvende religionsfaglige tilgange til bedre at forstå og håndtere aktuelle problemstillinger og konflikter  

- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.



Kernestof:

- Væsentlige sider af en anden af de større, nulevende religioner med en længere historie og global betydning og udbredelse. I arbejdet skal indgå både tekster fra religionens historie samt nutidige tekster  

- Religionernes centrale fænomener og religionsfaglig terminologi og metode.


GRUNDBØGER
- Allan Poulsen mfl., 2010, Religion og Kultur 1. og 3. udgave, Systime, s. 55-71 eller 59-75

KILDER
- Folkereligiøsitet + Buddha og Buddhalegenden og Livshjulet, Lene Højholt, 2000, Buddhas lære – og den tibetanske buddhisme, Systime, s. 1-2, 12-15
- Jordklumpelignelsen, Mangolignelsen og Om den ældste buddhisme, Jens Bruun mfl., 2008, Buddhismen: Tanker og livsformer, Tekster til livsanskuelser i religion, Tekst 6 og 9
- Nirvanas usammensathed, Esben Andreasen mfl., 1999, Mennesket og magterne – En grundbog til religion, Gyldendal, Tekst 11
- Mødet med genfødte lamaer, Når jernfuglen flyver, 1983, Ole Nydahl


ANDET
- 5 skarpe om buddhismen, DR.dk, https://www.dr.dk/studie/religion/programmer-om-buddhisme
- Katrine Haaning og Søren Korshøj Laursen, 2016, Kristendom – Tro og praksis, Systime, s. 214-216
- Jørn Borup, 2013, ”Buddha er et godt brand”, Videnskab.dk, https://videnskab.dk/kultur-samfund/buddha-er-et-godt-brand/
- Michael Ørtz Christiansen, 2017, ”’Buddhismens bin Laden’ fører an i etnisk udrensning”, DR Udland
- Ritzau, 2019, ”Munke i Vietnam anklages for at tjene penge på fupritualer”, DR-udland, https://www.dr.dk/nyheder/udland/munke-i-vietnam-anklages-tjene-penge-paa-fupritualer
- Heidi Dachs, 2013, ”Buddha-figur skaber tysk debat. Kunstner protesterer imod kommercialisering af religiøse symboler”, Kristeligt Dagblad, https://www.kristeligt-dagblad.dk/debat/buddha-figur-skaber-tysk-debat.-kunstner-protesterer-imod-kommercialisering-af-religi%C3%B8se  
- Undervisningsmateriale: INTRODUKTION til BUDDHISMEN, 2007, Getsulma Tenzin Drolkar og PHENDELING - Center for tibetansk buddhisme
- Anne Klysner - På herrens mark - Buddhisme, https://www.youtube.com/watch?v=bTUTj-MuWmM
- Construction and deconstruction of a mandala, https://www.youtube.com/watch?v=10084L3Pqsc

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 sekter og nyreligiøse bevægelser

Forløbets formål er at give eleverne en bredere og mere videnskabeligt forankret indsigt i, hvad der kendetegner religiøse sekter og nyreligiøse bevægelser.
At give dem Indsigt i, hvordan sekten adskiller sig fra andre religiøse grupper ved at insistere på en unik legitimitet. Vi har fokus på sektens forhold til omverdenen og medlemmernes tilknytning til sekten ud fra Wallis’ og Beckfords modeller.
Vi fokuserer særligt på omvendelsesprocessen. Hvad tiltrækker medlemmer til sekterne og hvad tilbyder de, hvilke svar giver de?  Vi ser på push- og pull-faktorer for radikalisering og undersøger såvel hjernevaskteorien som socialiseringsteorien.
Vi vil inddrage eksempler fra Moonbevægelsen, Scientology og ISKON.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer