Holdet 2024 ol/b - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Sankt Annæ Gymnasium
Fag og niveau Oldtidskundskab C
Lærer(e) Martin Granau
Hold 2024 ol/b (3b ol)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Søjle 1: Kend dig selv, I
Titel 2 Søjle 2: Os og de andre
Titel 3 Søjle 3: Kend dig selv, II
Titel 4 Søjle 4: Styreformer (+ rep., per., Søjle 5: skul)

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Søjle 1: Kend dig selv, I

Søjlens titel refererer til inskriptionen på templet i Delfi, hvor det pointeres at mennesket skal kende sin plads i forhold til guderne. Tekstanalyserne bygger på det teoretiske grundlag, som udtrykkes hos Jon D. Mikalsons bog om religion hos Herodot  (”Herodotus and Religion in The persian Wars”). Hos Mikalson er det ikke tilfældigt, at Solon introduceres som formidler af det religionssyn, der præger Herodot, og Mikalson bruger betegnelsen ”Det solonistiske lykkebegreb” eller ”lykkens omskiftelighed” som den væsentligste årsag til, at ting sker i Herodot.
Solon møder den første historiske person i Historie, Kong Kroisos, og efter Solons præsentation af sit livssyn får vi først et personligt eksempel, siden et ”nationalt” eksempel på, at Solon har ret i sin livsanskuelse. I sidste ende bliver det solonistiske lykkebegreb den altforklarende forklaring på, at perserne taber.
Det solonistiske lykkebegreb underbygges af en stærk religiøs samfundsorden, som Mikalson betegner som ”det litterært funderede religionssyn” (modsat ”det praktisk-kultiske”). Det styres i høj grad af gudernes misundelse (phthonos), der ligesom hybris kan resultere i gudernes vrede og straf. Guderne optræder – ligesom i tragedien – som et kollektiv og i anonymiseret form.
Eleverne skal gerne kunne trække en linje fra det arkaiske solon-digt til Herodot, og de skal kunne inddrage Antigone på lige fod og evt. bemærke forskellen på hybris og phthonos. Endvidere skal Antigone læses i lyset af en analysemodel baseret på Aristoteles. I mindre grad læses Herodot som historielæsning selvom vi selvfølgelig har talt om værkets historiske kontekst. I nogen grad kan det forventes at Herodot kan sammenholdes med Thukydid. Der er desuden læst to af Ovids metamorfoser (Arachne og Actaeon), der begge kan forstås indenfor rammen.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Søjle 2: Os og de andre

Søjlens tema har taget udgangspoint den moderne problemstilling: at vi definerer os selv i beskrivelsen af et ”de andre” – eller omvendt: at vi definerer de andre i beskrivelsen af et ”os”.
Herodot fra søjle 1 er diskuteret i denne søjle også, og vi har talt om ”barbarbegrebet”og interpretatio graeca.
Hovedteksterne er denne søjle er uddrag af Iliaden og Odysseen, hvor vi har læst begge prooimier samt en hel sang af hvert epos (22. sang af Iliaden og 6. sang af Odysseen) – primært for at kunne sammenstille de to værker og se på værkernes forskellige værdigrundlag. Vi har sammenholdt personerne Achilleus, Hektor og Odysseus og i nogen grad de genremæssige stiltræk. Uddrag af Thukydid og Vergils Æneide har været inddraget som antik perspektivering.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Søjle 3: Kend dig selv, II

Søjlens tema har lidt spøgefuldt samme titel som søjle 1, men betyder noget helt andet; nemlig den erkendelse, man har, når man erkender at man intet ved. Vi har talt om Platons hovedfjende, sofisterne, det demokratiske Athen, Sokrates-figuren og benyttet begreber som doxa, aporia, episteme, esoterisk og exoterisk lære, fænomen- og idéverden. Vi har læst den aporetiske dialog, Gorgias (uddrag), Symposion indtil og med Sokrates’ tale (og altså ikke Alkibiades’) samt hulebilledet, og vi har i de to sidstnævnte tekster fokuseret på den forskellige måde at nå episteme på. Vi har desuden også læst Senecas brev til Lucillius (af Moralske breve, 4. brev).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Søjle 4: Styreformer (+ rep., per., Søjle 5: skul)

Søjle 4: Styreformer
En noget kort søjle, der kun har to små tekster: Herodots forfatningsdebat og Polybs skriv om Roms forfatning. Fokus her har været de tre kendte styreformer, og vi har diskuteret senere demokratier (bl.a. vores).

Søjle 5: Kendskab til elementær terminologi og enkle analyseredskaber inden for skulptur. Ukendte skulturer til eksamen
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer