Holdet 2024 sa/i - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Sankt Annæ Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag C
Lærer(e) Anders Troelsen
Hold 2024 sa/i (1i sa)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Køn og ligestilling
Titel 2 Ideologier, partier og politiske skillelinjer i Dk
Titel 3 Forskellige liv i Danmark
Titel 4 Demokrati i DK
Titel 5 Økonomi og velfærd

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Køn og ligestilling

Forløbet handler om køn og ligestilling, og der er arbejdet med temaet ud fra både en sociologisk, økonomisk og politisk vinkel.

Sociologisk har eleverne arbejdet med, hvordan mænd og kvinder (måske?) socialiseres forskelligt og undersøgt kønsrollemønstre, bl.a. ift. uddannelsesvalg. Vi har diskuteret, hvad der er årsagen til kønsrollemønstrene, og vi har i den forbindelse også været inde på den biologiske og socialkonstruktivistiske diskurs. I forsøget på at forstå de forskellige kønsrollemønstre har der bl.a. været arbejdet med begreber som primær, sekundær og dobbeltsocialisering, sociale arenaer, sociale mønstre, kønsroller, normer, værdier, internalisering, social kontrol, sanktioner, sociale roller, rollekonflikter og sociale strukturer.

Økonomisk har vi set på forskelle i indkomst- og formueforhold mellem kønnene og udviklingen heri de seneste 30-40 år, og eleverne har diskuteret hvad forskellene skyldes og koblet det til den sociologiske del af forløbet. Vi har også kigget på det kønsopdelte arbejdsmarkeds betydning for lønforskel og økonomisk forskel mellem kønnene på længere sigt, og det er blevet diskuteret, om der er tale om en forklarlig eller uforklarlig forskel, når man kigger på mænd og kvinders forskellige indtægt.
I forbindelse med den økonomiske del af forløbet er eleverne også blevet introduceret til prisdannelse på det frie marked, som er blevet brugt til at forklare, hvorfor mænd måske gennemsnitligt er mere værd som medarbejdere.

Politisk har eleverne forholdt sig til, om der er strukturelle udfordringer for ligestillingen i Danmark eller ej, og hvad man politisk kan gøre for at sikre mere ligestilling, samt partiernes holdning til, om staten overhovedet skal gøre noget.
Vi har i den politiske del af forløbet også arbejdet lidt med ligestillingsloven, forskelsbehandling, #metoo, øremærket barsel, kønskvoter og den nye samtykkelov, og forløbet er blevet sluttet af med en debat af nogle af disse emner, hvor eleverne har været forskellige politiske partier. I den forbindelse er eleverne også blevet introduceret til de klassiske ideologier.

Kernestof:
- identitetsdannelse og socialisering.
- politiske partier i Danmark og politiske ideologier.
- politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene.
- det økonomiske kredsløb, økonomiske mål og økonomiske styringsinstrumenter.

Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemerog diskutere løsninger herpå.
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer.
- undersøge aktuelle politiske beslutninger, herunder betydningen af EU og globale forhold.
- undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre.
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
- formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge.
- formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler.
- formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber.
- argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Ideologier, partier og politiske skillelinjer i Dk

Om ideologierne og det politiske landskab i Danmark i disse år.

Fokuspunkter:
- Progressive, regressive og legitimerende ideologier.
- Klassiske ideologier: Liberalisme, konservatisme og socialisme.
- Ideologiske forgreninger: socialliberalisme, socialkonservatisme og nationalkonservatisme, socialdemokratiske, revolutionær socialisme, neoliberalisme, den grønne ideologi og populisme.
- Skillelinjer i dansk politik (fordelingspolitik og værdipolitik)
- De danske partiers holdninger til udvalgte emner.
- Partiadfærd belyst vha. Molins model
- Vælgertyper (den rationelle vælger, den intuitive vælger, kernevælgeren, single issue-vælgeren)

Faglige mål:
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge
- formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
- formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
- argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.

Kernestof:
-̶ politiske partier i Danmark og politiske ideologier
- kvantitativ og kvalitativ metode.

Grundbogsmateriale:
- Brøndum og Hansen: Luk samfundet op. 3. udgave. s. 108-121
- Martin Ingemann Hansen: Hvilke faktorer ligger til grund for et partipolitisk standpunkt, SamfNU, s. 96-97
- Jonatan Kolding Karnøe, Politisk Psykologi, Systime 2014, s. 45-59

Øvrigt materiale
- Pressemeddelse fra Venstre om Finansloven 2025: Finanslovsaftale for 2025 med klare Venstre-aftryk – nu genindføres håndværkerfradraget. 22. november 2024
https://www.venstre.dk/nyheder/finanslovsaftale-for-2025-med-klare-venstre-aftryk-nu-genindfores-handvaerkerfradraget
- Pressemeddelse fra SF om Finansloven 2025: FINANSLOV: BEDRE VILKÅR FOR BØRN OG UNGE. 22-11-2024
https://sf.dk/finanslov-bedre-vilkaar-for-boern-og-unge

- Bilag til eksamenssæt om midterregeringen (findes i filen "Eksempel på eksamenssæt til samfundsfag c - Ideologi og politiske skillelinjer.docx"):
"Frederiksen, Ellemann og Løkke: Vi har brug for hinanden" Nyhedsbureauet Ritzau, 14.12.22. Uddrag.*
"Halvblå midterregering skuffer røde partier" Nyhedsbureauet Ritzau, 13.12.2022. Uddrag.*
Figur: Opbakning til bred regering. Skærmklip fra Deadline, DR2, 9. december 2022*
"Enhedslisten åbner for at pege på Pia Olsen Dyhr som statsminister". Nyhedsbureauet Ritzau, 27.12.22. Uddrag
Figur: Vælgervandring fra Socialdemokratiet fra Folketingsvalget 2022 til 26/4 2023. Altinget.dk.*

- Pressemeddelelse fra SVM-regeringen: "Bred politisk aftale om Den Grønne Trepart indgået: Den største forandring af det danske landskab i over 100 år" 18.11.2024
https://regeringen.dk/nyheder/2024/bred-politisk-aftale-om-den-groenne-trepart-indgaaet-den-stoerste-forandring-af-det-danske-landskab-i-over-100-aar/

- Bilag i relation til den grønne trepart (findes i filen "Bilag til den grønne trepart"):
Facebookopslag af Pia Kjærsgaard (DF) 18/11 2024,
Facebookopslag af Franciska Rosenkilde (Å) 18/9 2024 og 9/10 2024,
Facebookopslag af Inger Støjberg (DD) 18/9 2024 og 18/11 2024.
Pressemeddelelse fra Ø: Enhedslisten forlader forhandlinger om Grøn trepart. 17. november 2024 https://enhedslisten.dk/nyhed/enhedslisten-forlader-forhandlinger-om-groen-trepart/
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Forskellige liv i Danmark

Fokus:
- Livsform og livsformsanalyse
- Livsstil (minervamodel)
- Bourdieus begreber habitus, kapitaler og felt
- Levevilkår i DK. Ulighed, social arv og mønsterbrud.
- Fattigdom i DK? (relativ og absolut fattigdom)
- Kultur og integration - forskellige perspektiver, herunder majoritetsetniske og minoritetsetniske syn på kønnenes roller.
- Metode: Semistruktureret interview (interviewguide, interviewafvikling og efterbehandling). Kvantitativ metode.

Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
- undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge
- formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
- formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
- argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.

Kernestof:
- identitetsdannelse og socialisering
- sociale og kulturelle forskelle
- kvantitativ og kvalitativ metode.

Grundbogsmateriale:
- Brøndum og Hansen: Luk Samfundet op!, 3. udgave, Columbus; s. 47-53, 89-107.

Øvrigt materiale:
- Conzoom - Livsstil alt efter adresse? https://www.conzoom.dk/da/danmark/kort
- Gallup kompas - https://kantargallup.dk/Kompas2020.php
- klassesamfund.dk (Eksempel på, hvordan befolkningen kan kategoriseres, samt forskelle i levevilkår på tværs af befolkningen)
- Debatfilm om social arv. columbus.dk: https://luksamfundetop.dk/kapitel-4/debatfilm
- Diverse figurer fra undersøgelsen "Maskulinitetsopfattelser og holdninger til ligestilling – særligt blandt minoritetsetniske mænd." Ministeriet for ligestilling, 2019 (findes i filen "Arbejdsark til modul om indvandrere og folk med indvandrerbaggrund")
- Diverse figurer fra "Regeringens Integrationshandlingsplan. Status på indsatsen i 2021" Udgivet af Udlændinge- og Integrationsministeriet 2021.
- Blok på bistand. Dokumentarserie, DR 2014. Klip om Jimmi fra afsnit 1 og 2.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Demokrati i DK

Fokus:
- Om politiske systemer: Eastons model, forskellige styreformer, forskellige former for demokrati (empiriske og normative), den parlamentariske styringskæde i DK, valgsystemer
- Magt, valg, vælgere, partier, interessegrupper og græsrodsorganisationer.
- Magtfordeling imellem regering og Folketing, lovgivningsprocessen, parlamentarisme.
- Om internationale organisationers betydning - primært EU.
- Om politisk deltagelse og medborgerskab
- Mediernes betydning for demokratiet (Sociale medier: deltagelse, fake news, ekkokamre mv. Klassiske massemediers rolle som vagthund mv.).

Faglige mål:
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
- undersøge aktuelle politiske beslutninger, herunder betydningen af EU og globale forhold ̶
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge
- formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
- formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
- argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.

Kernestof:
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng
- ̶ politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene.
- kvantitativ og kvalitativ metode

Grundbogsmateriale
- Brøndum og Hansen: Luk Samfundet op!, 3. udgave, Columbus; sider: 125-145, 147-153, 167-173

Øvrigt materiale
- Eksempel på eksamenssæt - demokrati og store bededag:
Tørnqvist, Tim: ”Ny måling viser stor modstand mod afskaffelsen af store bededag”, DR.dk 28.02.2023
Christoffersen, Sabine Dybdahl: ”Pelle Dragsted om store bededag: Regeringen stjæler danskernes fridag som en tyv over natten” (uddrag), Altinget.dk 12. januar 2023
Madsen, Grethe Bo: ”Store Bededag afskaffet ved diktat: »Forholdet mellem kirke og stat har fået nogle skår«” Uge-Bladet Skanderborg, 05.03.2023
- Anders Troelsen: Kort introduktion til instrukssagen og minksagen i relation til den parlamentariske styringskæde. Sankt Annæ Gymnasium 2025 (Teksterne findes i dokumentet "Arbejdsark om det danske demokratis opbygning – styring, magt, magtdeling og valgmåder")
- Figurer fra fra Demokratianalysen 2021, udgivet af Dansk Ungdoms Fællesråd og analyseinstituttet Epinion. (I dokumentet "Modul om politisk deltagelse, rettigheder, pligter og medborgerskab")
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Økonomi og velfærd

Fokus:
- Om økonomi og menneskelige behov (Maslows behovspyramide), samt hvordan menneskelige behov dækkes af markedet, det civile samfund og staten.
- Om velfærdsmodeller (universel, residual, korporativ)
- Om den danske velfærdsstat, dens udfordringer samt løsninger herpå.
- Samfundsøkonomiske mål (vækst, lav arbejdsløshed, lav inflation, betalingsbalanceligevægt, bæredygtig økonomi og balance på statsbudgettet).
- Om det økonomiske kredsløb og konjunktursvingninger.
- Om konjunkturpåvirkende politik (finanspolitik og pengepolitik)
- Om dansk økonomis situation for tiden: Solid vækst, meget lav arbejdsløshed, acceptabel inflation, overskud på betalingsbalancen og på statsbudgettet.
- Metode: Fortolkning af aktuelle økonomiske nøgletal.

Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
- undersøge aktuelle politiske beslutninger, herunder betydningen af EU og globale forhold
- undersøge konkrete prioriteringsproblemer i velfærdssamfundet
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge
- formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
- formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
- argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.

Kernestof:
- velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund
- det økonomiske kredsløb, økonomiske mål og økonomiske styringsinstrumenter
- kvantitativ og kvalitativ metode.

Grundbogsmateriale:
- Brøndum og Hansen: Luk Samfundet op!, 3. udgave, Columbus; sider: 175-217

Øvrigt materiale:
- Figur og tabeller om den danske stats udgifter. Fra Danmarks Statistik (findes i dokumentet: "Arbejdsark - Om den danske velfærdsstats udgifter")
- Debatten: Mindre velfærd for mere forsvar. DR 20/3 2025.
https://www.dr.dk/drtv/se/debatten_-mindre-velfaerd-for-mere-forsvar_512002
- Anders Troelsen: Lidt forskelligt om de økonomiske mål. Sankt Annæ Gymnasium 2025, https://docs.google.com/document/d/157czTXt7vdVFe9a4hKwkAwOLMWQlaFosRaW4GEVqZ8A/edit?tab=t.0
- ’Udsigter for dansk økonomi’ Nationalbankens prognose fra marts 2024, s1-4.
- Figur: 'Centrale økonomiske størrelser.' Fra ovennævnte publikation (findes i dokumentet: Arbejdsark – Økonomiske mål).
- Line Gjerlev Hobel: Den Internationale Valutafond sænker forventningerne til den økonomiske vækst. dr.dk 22/4 2025
https://www.dr.dk/nyheder/penge/den-internationale-valutafond-saenker-forventningerne-til-den-oekonomiske-vaekst

- Eksamenssæt (Ved det grønne bord, Samfundsfag-C-2020-2.pdf):
Figur: Dagpengemodtager i Danmark, Fra Politiken d. 19. maj 2019
Figur: Hvordan skal vi i Danmark håndtere udsigterne til, at der på sigt vil ske et fald i
arbejdsstyrken forårsaget af befolkningens aldring? Politiken d. 9. september 2018
Oversigt over gennemførte reformer i Danmark siden 2010. Reformoversigt fra Berlingske d.
12. november 2018
Poul Aarøe Petersen: ”Jeg savner, at politikerne anerkender, at det er et fantastisk samfund, vi har bygget op”, Politiken d. 21. april 2019 (I uddrag)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer